Har I lyst til at læse den?

Jeg er lige startet i skole igen efter flere år på arbejdsmarkedet, og jeg læser gymnasiefag op på HF med henblik på at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen i 2014. Når det så er sagt, så elsker jeg at gå i skole igen! Jeg har "kun" 10 klasse og en sosuuddannelse, så det her er noget helt anderledes. Vi har simpelthen den mest fantastiske dansklærer, som gav os denne her opgave i sidste uge:

Lettere sagt end gjort tænkte jeg først, men historien her var super sjov at skrive og jeg får næsten lyst til at kaste terningerne igen.

(Konstruktiv kritik modtages gerne, tør jeg næsten skrive det med andet end småt? )

Kast en terning!

Pigen med håndpiskeriset - et moderne eventyr

Der var engang en ung og smuk studerende fra VUC. Den unge studerende var meget fattig, så for at tjene til dagen og vejen havde hun taget arbejde som skibskok på en atlanterhavsdamper, og det er her vores historie tager sin begyndelse.

De sejlede i 7 dage og 7 nætter, og den stakkels studerende lavede mad og vaskede op hele tiden. Hun puklede så sveden løb af hende, og aldrig havde hun længtes så meget efter sine tykke bøger og sin computer. På den 8 dag kom skibskaptajnen ned i kabyssen med et telegram til den unge og smukke, men meget fattige, studerende. Hun læste hurtigt telegrammet og kunne se at det var fra hendes elskede sjæleven, kassedamen i netto. Det var frygtelig sørgelige nyheder, og den unge og meget smukke studerende græd, så salte tårer trillede ned af hendes kinder, for hendes sjæleveninde - kassedamen i Netto - var kommet af dage på den mest skrækkelige måde; hun havde spist et forgiftet æble i sin frokostpause, og ingen mand eller kvinde i hele kongeriget vidste hvem der havde begået denne skrækkelige udåd.

I telegrammet stod også at der var blevet efterladt en arv til den unge og meget smukke studerende, og at hun kunne hente en pakke det næste sted atlanterhavsdamperen lagde til kaj. Stor var den unge og meget smukke studerendes overraskelse, da hun pakkede et håndpiskeris ud. Var dette virkelig arven fra hendes elskede sjæleven?

Den unge og smukke studine glemte hurtigt håndpiskeriset, for hun havde så frygtelig travlt med at lave mad og tælle dagene til hun var hjemme igen. Men så en dag tog hun ved en hel tilfældighed håndpiskeriset - arven fra hendes elskede veninde - og skulle just til at piske æggehvider stive. Da hun satte piskeriset i skålen, følte hun sig pludselig varmen brede sig fra hendes hånd og ud i kroppen, og hun blev helt let og lykkelig omkring hjertet. Det er i sandhed ren magi, tænkte den unge og smukke studerende. Da hun kiggede ned i skålen, var æggene blevet til det pureste guld og skallerne ved siden af til juveler. Nu er min lykke gjort, tænkte den smukke studerende, og forlod straks skibet og de fyrretyve sultne sømænd.

Skæbnen ville det dog anderledes, for skibet havde netop lagt til kaj ved den afrikanske ørken, og den unge studerende blev ganske ulykkelig. For hvordan skulle hun nu nogensinde komme hjem til sine elskede tykke bøger og sin computer?

Hun satte sig på havnekajen og græd sine ulykkelige tårer ud til fiskene i vandet, da en ung journalist fra Ekstrabladet satte sig ved siden af hende. Han spurgte hvad der dog plagede en ung og smuk studerende som hun, og hun øste sit hjertes kvaler ud over journalisten. Journalisten lyttede ivrigt, mest da den unge og smukke studerende kom til piskeriset - arven fra hendes elskede sjæleveninde. For vores unge helt udgav sig kun for at være en retskaffen og refærdig klummeskribent. I virkeligheden var han på jagt efter det helt store scoop, og var en sladderlysten sensationsjournalist af den værste slags. Tidligere havde han endda været ansat på Se & Hør - og det siger ikke så lidt!

Jeg har en plan, sagde den snu journalist fra Ekstrabladet, du skal vente her i ørkenen i 3 dage og 3 nætter, og når solen står op den sidste dag, så vender jeg tilbage på en prægtig kamel og fører dig hjem til dit eget kongerige. Den unge og smukke (og lidt naive) studine blev så lykkelig, at hun ganske frivilligt gav journalisten sit piskeris med på rejsen, da han spurgte efter det. Nu er min lykke sandelig gjort, tænkte de begge, og journalisten begav sig af sted igennem ørkenen.

Og vores heltinde, den unge og meget smukke studine, ventede og ventede. Hun ventede imens hun sad ned, hun ventede imens hun stod op. Hun ventede imens hun sang, og hun ventede imens hun lod hænderne glide igennem sine smukke lyse lokker.

Efter den tredje nat, vendte vores usle journalist tilbage til den smukke og unge studerende. Og ussel, det var han i sandhed! Han var blevet totalt til grin på sin redaktion, og havde tilmed fået en fyreseddel. For useriøs journalistik kunne de ikke bruge på Ekstrabladet! Men hvad journalisten ikke havde tænkt på, var at det magiske håndpiskeris kun virkede, hvis det blev brugt fuldstændig uselvisk og uden at forvente noget retur. Lidt ligesom som en kassedames arbejde i Netto?

Den unge journalist så hovedrystende på den unge og smukke studerende og gav hende det magiske håndpiskeris tilbage, efter hans mening havde hun da fuldstændig tabt sutten. Den unge og meget smukke studerende kunne se, at journalisten kun var skind og ben. Han måtte have redet både dag og nat, for at bringe hende den prægtige ganger og føre hende hjem. Den smukke studerende tog det magiske piskeris i sine hænder, og drejede 13 gange med håndsvinget. Tag min hånd, sagde hun til journalisten.

Journalisten tog lidt skeptisk hendes hånd, men skeptisk det havde han ingen grund til at være, for i det samme bredte den dejligste varme sig fra den smukke studerendes hånd og igennem journalistens hånd. Han følte det som at ingen nogensinde mere kunne gøre ham ulykkelig, og i det samme blev hans hjerte til det pureste guld. For den renhjertede, der tror på det evigt gode i andre mennesker, vil før eller siden lykkedes med sin mission. Ingen kan frasige sig, eller nægte dybfølt kærlighed i længden, og det var denne lektie journalisten nu havde lært.

Journalisten og den unge og smukke studerende levede et langt og lykkeligt liv, hvor de brugte arven - det magiske piskeris - til at gøre godt og gavn rundt om i verden. Ikke mindst i kongeriget hvor de begge kom fra. De blev blandt andet til medvind på cykelstierne, at prutter aldrig mere lugtede og at hele folket var tynde og glade. Men det er en helt anden historie, og det er ganske vist.

Bær over med manglende afsnit, de har været der engang og det har taget rocker lang tid (og et stort glas rødvin) at lave det her indlæg.