Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 De forstår mig ikke:(
Forfatter: 
Dato:  25-09-2013 16:11





Ja sagen er den at jeg efterhånden ikke føler at min famile forstår mig:(

Historien startede for ca. 3,5 år siden da jeg fik min aller første hest... (det kan være nogle af jer har læst om nogle af mine problestillinger) Hun var jo en super dejlig hest, men måske lige i overkanten til mig, dengang var jeg jo kun 10 år gammel.

Vi fik hende hjem, og et par dage efter besluttede mig og min store søster at ride en tur op i den nærliggende skov(min søster har også hest). Det gik super fint, indtil vi skulle hjemad igen, vi skulle over en vej, der kom nogle motorcykler længere nede af vejen, men vi kunne godt nå over, det ender med at jeg bliver bange for at vi ikke kan nå det alligevel, og freyja (hesten) bliver bange og sætter i gallop ned af vejen. Jeg får hende stoppet, og vi rider hjem, men efterfølgende bliver jeg meget bange for at ride ud til vejen... Vi har hestene hjemme, og vi SKAL ud til vejen for at komme ud og ride. Jeg bliver ved med at ride hen over sommeren, men jeg er meget utryk ved dette...

Men da det bliver vinter begynder freyja at blive syg, og jeg stopper med at ride på hende. Da hun er rask igen kommer jeg ikke rigtig igang med at ride hende igen, og hun står bare som uoffisiel (staves hvordan?)foldbums. Efter sommerferien, året efter jeg har fået hende, tager min søster på efterskole, og så står jeg der, lille Nina på 12 år med to heste som jeg skal passe resten af året. Tiden går, og jeg får ikke redet nogen af dem, men de bliver da passet:)

(sidste) Sommeren efter bliver freyja forfangen, og hun kan ikke rides i et stykke tid... Jeg bliver ved med at finde på undskyldninger om hvorfor jeg ikke tager ud og ride, selvom det ville være sundt for freyjas sygdom, at hun blev motioneret... Tiden går igen, men om foråret får jeg endelig overtalt mine forældre til at hun skal over på den nærliggende rideskole, så jeg kunne komme igang med at ride hende...

Imellem tiden har jeg læst en masse på nettet, (fordi at jeg søgte en måde at løse mig og freyjas problemer på) (og fået en profil på hn:)) om heste, deres anatomi, fodring, udstyr osv. Jeg beslutter mig for at ride bidløst, og mig og freyja går igang... Jeg føler på dette tidspunkt at den måde jeg har redet på førhen er fuldkommen sindsyg, så jeg starter med noget støvsuger ridning... Jeg begynder dog (for) hurtigt at samle hende op igen, fordi jeg følte et kæmpe pres fra allemulige jeg kende...(jeg ved de synes jeg burde ride mere på den måde jeg red på førhen)Freyja kommer hjem igen, efter ca 2,5 månede på rideskolen, jeg føler heller ikke at jeg passer ind derovre, fordi at alle andre derovre rider efter "træk og spark" prinsippet... Jeg bliver ved med at ride derhjemme, men jeg tager ud og rejse med min familie, hvorefter freyja bliver halt af en smedefejl... Nu er jeg ved at have indhentet tiden, og nu kan jeg mærke at jeg overhovedt ikke har lyst til at starte op med hende igen... Både pga. vejen, men også fordi jeg gerne ville begynde at træne/ride akademisk, men jeg har ganske simpelt ikke råd til at betale så meget for at få en prof. ud at undervise. Jeg besluttede mig egentlig for at sælge hende, men der var jo ikke nogle akademiske ryttere der lige manglede en hest....

 

Men grunden til at jeg ikke føler min familie forstår mig, er fordi de ikke fatter at jeg synes det er spændende at læse om hestens anatomi eller lignende i timevis... De synes jeg bekymre mig alt for meget. Som i ved rider min storesøster også, og hun mener altså ikke der er noget ivejen med at ride på den måde som jeg red på før, og det pisser mig virkelig af, fordi hun ikke holder sig opdateret med andet end sin egen hjerne!!! Mine forældre virker også til at holde med min søster, og det bliver jeg virkelig ked af det over, fordi jeg tror på at hvis jeg havde været den ældste, så var det mig de havde troet på... Det er også fordi jeg har læst om det på nettet, og brugt mange timer på at undersøge det, mens min søster ikke har noget grundlag for hendes viden (som iøvrigt er helt forkert), men alligevel er det hende de vælger at tro på... Jeg har også fundet mange andre spændende (og lidt alternative) ting/metoder på nettet, og hver gang har de spurgt "arrh Nina, er det ikke lidt overdrevet/underligt"

Undskyld det blev så langt, men havde bare brug for at få det ud:(

Her kommer lige det eneste billede (på den her pc) jeg har af min øjesten, min livsglæde, min frustation, min sorg, min hverdag, MIN hest og min bedste veninde:)

Billede

1
1
Svar på denne tråd
 
 Hej Nina
Forfatter: 
Dato:  25-09-2013 17:21

Kaere Nina,

nu er du jo stadig meget ung, saa du har brug for nogen af stoette dig til. Jeg tror ikke, at du skal fokusere saa meget paa ridestile (akademisk eller ej, bidloest eller ej) men goere det, som du synes er dejligt sammen med din hest. Lad vaere med at foele dig begraenset af at du ikke har en underviser, men proev dig frem i stedet med de ting, som du kan laese dig til. Saa skal du nok blive bedre og snart vil du helt naturligt goere det som er nemmest og sjovest for dig uden at fokusere paa hvad folk taenker, om du kan faa undervisning eller om din soester og foraeldre har samme overbevisning som dig.

 

Din hest ser rigtig soed ud, og hvis det er rigtigt for dig i en periode ikke at ride eller bare at gaa tur med hende, saa er det det du goer. Derfor behoever alle andre ikke vaere enig med dig.

 

God fornoejelse med din hest! Husk du har al den tid i verden, som du skal bruge til at blive dygtigere sammen med din hest.

6
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  26-09-2013 00:39

Ja det er et stort ansvar at få sin egen hest og jeg synes du er ret sej at du holder på det du synes er rigtigt.

 

Dine forældre burde glæde sig over at du gider at læse om anatomi det er meget brugbar vide også i andre sammenhæng end med heste, det kunne jo være du bliver uddannet inden for noget hvor der er anatomi indvolveret så det er da en sund interesse.

 

Måske kunne du finde et andet sted end rideskolen hvor du trives bedre med ridestilen, der findes mange steder, så mon ikke der er et i dit område hvor du kunne ride sammen med ligesindede? Ellers kan man tage på kursus sammen med sin hest, hvor man kan få hjælp med at komme i gang igen, det kræver nok dine forældres opbakning.

 

Vh Charlotte

 


Heste lyver aldrig

2
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  26-09-2013 01:21

Jeg kender det.. Det er præcis det samme for mig, ikke kun med min familie, men også alle fra rideklubben og generelt folk i almindelighed. Men den er svær, for de fleste er flasket op med den mådde at ride på, som du også gjorde førhen. Du beskriver den godt nok ikke, men jeg ved, hvad der er tale om. Selv folk der ikke har forstand på heste ser denne form for ridning engang imellem, og specielt når de så ikke kender til heste så er der endnu mindre sandsynlighed for, at de forstår de ting, som du bruger timevis på at læse dig frem til.

 

For at være ærlig så kende rjeg ingen løsning, da jeg selv har prolemer med det. Jeg mister dog ikke rideglæden eller noget, og jeg bøjer mig ikke efter hvad de andre mener. Men det er stadig en belastning at andre skal blande sig så ofte og man ved, at folk går og taler bag ens ryg om, at man intet ved om heste og så videre.

 

Personligt ville jeg gerne have min hest stående hjemme, men når du har dine forældre, der er en negativ påvirkning, så er det jo nok begrænset hvor meget, det hjælper. Men ellers tænker jeg - tag hesten hjem, rid som DU vil og ellers bare forsøg at lade være at diskutere det med din familie. Så længe hesten ikke er ved at dø, kan de vel i grunden være ligeglade med, om de mener, tøjlerne er lidt lange eller hvad, de er.

 


Someone told me I was delusional. I almost fell off my unicorn.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 tjaaaa
Forfatter: 
Dato:  26-09-2013 02:11

kender hellere ikke lige løsningen - bort set fra at du skal lærer at se bort fra hvad folk siger.

jeg var for mange år siden (i folkeskolen) til et fordrag. Det var en bøsse, som sagde følgende: jeg er ligeglad med hvad andre syntes om mig, bare jeg har det godt med mig selv og det jeg laver.

 

den sætning har følgt mig siden.

jeg har altid været den som går den anden vej. Også indefor ridningen, eller retter mangle på. Har selv 2 foldbumser gående. har haft dem i snart 12 år, og de er stadig ikke tilredet. Og ? jeg har det fint med at gå og hygge med jordtræning mm.

Samtidigt er jeg så også mest til western, så folk tror næsten at jeg er helt tosset. Men det er deres problem , ikke mit.

 

 

Så jeg tror bare at du skal gøre det DU har lyst til. Og så gøre det på den måde som du følger passer bedst til dig og din hest.

 

forældre kan godt være lidt trælse - og det må jeg godt sige for jeg bor stadig hjemme tiltrods for min alder. Selv i min alder, er det hellere ikke altid at vi lige er på samme bølgelængde. Men det bliver altså bedre med alderen



0
0
Svar på denne tråd
 
 Alt kan gøres på mange måder..
Forfatter: 
Dato:  26-09-2013 02:22

Du skriver at andre rider med "træk og spark"..

 

Uanset hvilken rideform man foretrækker, kan alt gøres på mange måder og "almindelig" dressur/ridning bli'r ofte dømt ude, af ryttere der rider alternative rideformer, og omvendt..

 

Jeg synes at det er ærgerligt at man miskrediterer andres ridning, bare fordi de har lyst til noget andet end en selv.

Du må jo indrømme, at du også er lidt fordømmende overfor dem på rideskolen ;-)

 

Det er da fint, at du vælger den rideform du synes passer til dig, men prøv dels at åbne dig lidt overfor "de andre", og dels at indføre dem i hvorfor du hellere vil ride den form der gør dig tryg, frem for at ride som dem og være bange, for det er jo en ærlig sag!

 

Når det er sagt, så synes jeg da også at du skal få det ud af din hest, som fornøjer dig!

 

GO FOR IT!! :-D

2
0
Svar på denne tråd
 
 tttttttttttt
Forfatter: 
Dato:  26-09-2013 15:02

Bassemand 1:

Jeg har ikke noget imod at de rider sådan, men jeg følte et stort pres fra deres side... Det var mest ridelæreren, hun rider på højt plan, og har nogle gange lidt ambitioner på andres vejne. Jeg brød mig heller ikke om at de andre på stedet så hvordan jeg red, fordi jeg var bange for hvad de ville synes om mig. Nogle gange hvis jeg var midtvejs igennem ridningen, så kunne jeg godt finde på bare at skridte af på tur, hvis der kom nogle andre, selvom jeg egentlig ikke var færdig...

Det skal lige siges at jeg rent faktisk har fået en veninde derovrefra, som jeg stadig ser, så det er ikke fordi jeg ikke kan døje synet af dem:)

 

Til jer alle sammen:

Hun er kommet hjem, det glemte jeg vist bare lige at skrive. (min søsters hest står også herhjemme:))

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider