Ja sagen er den at jeg efterhånden ikke føler at min famile forstår mig:(
Historien startede for ca. 3,5 år siden da jeg fik min aller første hest... (det kan være nogle af jer har læst om nogle af mine problestillinger) Hun var jo en super dejlig hest, men måske lige i overkanten til mig, dengang var jeg jo kun 10 år gammel.
Vi fik hende hjem, og et par dage efter besluttede mig og min store søster at ride en tur op i den nærliggende skov(min søster har også hest). Det gik super fint, indtil vi skulle hjemad igen, vi skulle over en vej, der kom nogle motorcykler længere nede af vejen, men vi kunne godt nå over, det ender med at jeg bliver bange for at vi ikke kan nå det alligevel, og freyja (hesten) bliver bange og sætter i gallop ned af vejen. Jeg får hende stoppet, og vi rider hjem, men efterfølgende bliver jeg meget bange for at ride ud til vejen... Vi har hestene hjemme, og vi SKAL ud til vejen for at komme ud og ride. Jeg bliver ved med at ride hen over sommeren, men jeg er meget utryk ved dette...
Men da det bliver vinter begynder freyja at blive syg, og jeg stopper med at ride på hende. Da hun er rask igen kommer jeg ikke rigtig igang med at ride hende igen, og hun står bare som uoffisiel (staves hvordan?)foldbums. Efter sommerferien, året efter jeg har fået hende, tager min søster på efterskole, og så står jeg der, lille Nina på 12 år med to heste som jeg skal passe resten af året. Tiden går, og jeg får ikke redet nogen af dem, men de bliver da passet:)
(sidste) Sommeren efter bliver freyja forfangen, og hun kan ikke rides i et stykke tid... Jeg bliver ved med at finde på undskyldninger om hvorfor jeg ikke tager ud og ride, selvom det ville være sundt for freyjas sygdom, at hun blev motioneret... Tiden går igen, men om foråret får jeg endelig overtalt mine forældre til at hun skal over på den nærliggende rideskole, så jeg kunne komme igang med at ride hende...
Imellem tiden har jeg læst en masse på nettet, (fordi at jeg søgte en måde at løse mig og freyjas problemer på) (og fået en profil på hn:)) om heste, deres anatomi, fodring, udstyr osv. Jeg beslutter mig for at ride bidløst, og mig og freyja går igang... Jeg føler på dette tidspunkt at den måde jeg har redet på førhen er fuldkommen sindsyg, så jeg starter med noget støvsuger ridning... Jeg begynder dog (for) hurtigt at samle hende op igen, fordi jeg følte et kæmpe pres fra allemulige jeg kende...(jeg ved de synes jeg burde ride mere på den måde jeg red på førhen)Freyja kommer hjem igen, efter ca 2,5 månede på rideskolen, jeg føler heller ikke at jeg passer ind derovre, fordi at alle andre derovre rider efter "træk og spark" prinsippet... Jeg bliver ved med at ride derhjemme, men jeg tager ud og rejse med min familie, hvorefter freyja bliver halt af en smedefejl... Nu er jeg ved at have indhentet tiden, og nu kan jeg mærke at jeg overhovedt ikke har lyst til at starte op med hende igen... Både pga. vejen, men også fordi jeg gerne ville begynde at træne/ride akademisk, men jeg har ganske simpelt ikke råd til at betale så meget for at få en prof. ud at undervise. Jeg besluttede mig egentlig for at sælge hende, men der var jo ikke nogle akademiske ryttere der lige manglede en hest....
Men grunden til at jeg ikke føler min familie forstår mig, er fordi de ikke fatter at jeg synes det er spændende at læse om hestens anatomi eller lignende i timevis... De synes jeg bekymre mig alt for meget. Som i ved rider min storesøster også, og hun mener altså ikke der er noget ivejen med at ride på den måde som jeg red på før, og det pisser mig virkelig af, fordi hun ikke holder sig opdateret med andet end sin egen hjerne!!! Mine forældre virker også til at holde med min søster, og det bliver jeg virkelig ked af det over, fordi jeg tror på at hvis jeg havde været den ældste, så var det mig de havde troet på... Det er også fordi jeg har læst om det på nettet, og brugt mange timer på at undersøge det, mens min søster ikke har noget grundlag for hendes viden (som iøvrigt er helt forkert), men alligevel er det hende de vælger at tro på... Jeg har også fundet mange andre spændende (og lidt alternative) ting/metoder på nettet, og hver gang har de spurgt "arrh Nina, er det ikke lidt overdrevet/underligt"
Undskyld det blev så langt, men havde bare brug for at få det ud:(
Her kommer lige det eneste billede (på den her pc) jeg har af min øjesten, min livsglæde, min frustation, min sorg, min hverdag, MIN hest og min bedste veninde:)