Jeg er helt ovre i den anden grøft. Og kan derved berette, at det faktisk også kan være et problem at være i nuet.
Jeg er (stort set) hele tiden kun, hvor jeg er, laver kun det, jeg laver. Derved har jeg ingen tidsfornemmelse overhovedet, kan ikke ligge planer - og har jeg noget, jeg skal på det og det tidspunkt, er hele min dag ødelagt, fordi, det er så svært for mig at være obs på, at skal være klar og forberedt til den gældne ting på det og det tidspunkt. Jeg kører ofte "bare" i det, jeg er i. Dvs. er jeg hjemme og laver noget, så kan jeg få det meste af dagen til at gå med det, og tager jeg ud til hesten, så kan jeg få det meste af dagen til at gå der, bare lunter rundt og "følger flowet" i det, jeg møder. Hjælper nogle med at lukke heste ind, får en kop the med en i rytterstuen og hvad end andet, der lige kan dukke op, jeg bare "spinger med i". Jeg kører bare i det spor, jeg er i, og tænker ikke over, hvad jeg sakl bagefter. Min optimale tilværelse ville være, ikke at have nogen fast bopæl, men bare tage hesten med ud i naturen og bare begynde at gå. Så kommer, hvad komme vil, og jeg skal bare være, hvor jeg er, og hvor det leder til. Men det mås man ikke.... øv!
Skal man tænke på klokken og fastlagte planer, er det faktisk umuligt, at leve fuldstændig i nuet. Jeg kan ikke selv sætte mig ind i, hvordan, man forventes, at kunne leve i nuet, men have dagen skemalagt til klokken det og det. Så skal man sætte sin mobil til at give lyd, når man skal noget, og derudover på en eller anden (umulig) vis fuldstændig glemme planen, og først gå i gang, når alarmen giver besked på, at NU skal du det. Og hvem siger, det så er til at nå det? At man ikke er taget a H til på udflugt, eller sover? Desuden tænker man så frem bare i det, at man sætter mobilen til at ringe på det og det tidspunkt.
Man kan ikke være komplet til stede i nuet i denne verden, hvor alt er delt op i tid. Jeg er det for det meste - og det er et stort problem i mange sammenhænge. Jeg synes også, dagen er alt for kort - jeg ville have langt lettere ved at nå de ting, jeg vil, hvis ikke, man forventes at gøre alting hver dag. Vare der bare "nu", så gjorde jeg det jo bare, når det passede, uafhængigt af dagen.
Og jo, jeg irriterer mig også grove over de folk, der bare har så travlt. Så sent som i går kom min veninde på besøg, der lige har været i Grækenland og tager til USA i starten af næste måned. Jeg troede, vi bare skulle slappe af og hygge, men jeg blev jaget op af sofaen allerede efter 5 min. - kom nu, vi skal i gang! Og så ringer hendes telefon 4 gange i løbet af den tid, hun er her, en af gangene hvor hun fortæller sin mor, at hun regner med at være hjemme senest klokken det og det. Altså for fa'en.... ta' nu en slapper, tøs. 
Selvfølgelig kan nogle folk lide det sådan, men det skal altså ikke være mens, man er sammen med andre socialt. Det hænger ikke sammen at være opmærksom på personen og lave 100 andre ting. Det kan de vel gøre al resten af tiden..
Da jeg til daglig er sagsbehandler og ved hvor vigtigt det er at lytte.
