En sandhed med en smule modifikationer. 
Men det kommer an på, om man bare har det lidt træls i kroppen, eller man er førtids-pensionist og slet ikke må sætte sine ben i en stald, medmindre man har lyst til at forlade den i rullestol. 
En jeg kendte fik at vide af sin fys, at hun måtte ikke ride, for hvis hun faldt af, ville de ikke kunne lappe hende sammen. 
Sådan er det også med mig. Det er kun viljen, der slæber mig ud i stalden.
Kan slet ikke tage derud eller komme op om morgenen, uden piller.
Mit ene sædeben fløj altid over sadlen, kunne slet ikke sidde lige ind imellem. Og sad tit i let sæde, i alle gangarter, også skridt...
Jeg prøver at skrige indvendig, men skriger også tit udvendig.
Hvis jeg var klog, havde jeg ikke hest. Men det er jeg (heldigvis) ikke! Så må rullestolen sq stå klar !!