Jeg kan godt være hårdt ramt i flere dage efter at jeg har haft en virkelig klam og virkeligheds-tro drøm, jeg har ligesom svært ved at få det ud af systemet. Det værste er dog, når jeg drømmer i drømmen, at det bare var en drøm og nu er jeg vågem - for så har jeg jo været igennem første "sikkerhedsfilter", og så bliver det først rigtig spooky! Så kan det være noget af en befrielse at vågne og mærke efter, og huske sig selv på, at det bare var en drøm. Jeg kan også være længe om at vågne rigtigt og komme i tanke om, at det egentlig bare var en drøm.
En god måde at teste, om det mon var en drøm eller virkelighed, er at spørge sig selv - hvad skete der egentlig bagefter? De fleste, som har haft besøg af et spøgelse, lægger sig vist ikke bare og sover videre 
Jeg ville i hvert fald være temmelig vågen og flygte derfra i en vis hast!! Så hvis du sov videre, så var det en drøm, omend det stadig kan føles meget ægte.
Jeg drømmer jævnligt, at jeg har glemt min medicin i dagevis, vågner med dårlig samvittighed og hulker og er i panik over at få tjekket op på sygdommen. Det er først i det øjeblik, at jeg får set på apparatet, at alt er ok, at det går op for mig, at det kun er noget, jeg har drømt. Så husker jeg også svagt, at jeg da vist havde styr på det, da jeg lagde mig og sov, og så sover jeg videre med det samme. Men følelsen af at vågne vel vidende at jeg har glemt min sygdom de sidste par dage, den er så ægte som noget kan være. Det er først når de kolde facts kommer på bordet, at jeg kommer til mig selv igen.
