En mulighed kunne også være, at han, trods sin alder, ikke bryder sig om at blive taget fra flokken. Og når du så kommer, så skal han alt det, han allermindst vil, og så er det klart, at han ikke vil komme. Det behøver, heldigvis, ikke altid at bunde i smerte, der er, heldigvis, mange andre ting end det, der motiverer hesten.
Min hest har et aleneproblem, og jeg kæmper rigtig hårdt for at løse det. Forrige sommer var hun vant til at komme ind fra fold og blive redet hver dag, og det var intet problem. Så fik hun diverse problemer, har haft rigtig ondt, og alting blev bare meget meget sværere. Så jeg er startet helt forfra med alt. Før kunne hun både rides alene og med andre, i efteråret kunne hun slet ikke rides alene, nu kan hun kun rides alene. Før kunne hun nemt tages ind fra fold, i efteråret kunne hun slet ikke uden at splitte det hele ad, og nu har jeg så trænet hende til, at hun sagtens kan igen. Min hest formidler tydeligt, hvad den mener om det, jeg præsenterer den for - måske din gør det samme?
Mit bud vil være, at du henter den på fold, trækker den lidt væk fra de andre, og slipper den igen. Næste dag lidt længere væk, og næste dag igen måske lige ud af lågen og så ind igen. Osv. osv.
For min hest var vendepunktet, at jeg vænnede den til at blive fodret lige udenfor folden, så kunne jeg rykke tættere på stalden, for til sidst at gå en tur ind. Bitte små skridt, helt korte sekvenser, og aldrig mere, end hvad hesten kan klare. Og nu dur det hele bare, med bortset fra at ride sammen med andre, men det arbejder vi på. Det er virkelig effektivt at træne på den måde, omend det tager lang tid. Til gengæld er resultatet også derefter, og jeg har virkelig svært ved at se, hvordan det kan gå den gale vej for os igen ved denne fremgangsmåde.
På en måde kan man sige, at hesten må da kunne de ting, når den har kunnet det før, men sådan fungerer det åbenbart bare ikke altid. Det kommer nok an på, hvor godt hesten husker de trælse ting, og hvor længe det har været træls. Min husker riiiiigtig længe, desværre. Det stiller store krav til mine evner som rytter og træner for min hest, men til gengæld lærer jeg meget, og jeg lærer at lytte.
Idag har jeg en hest som fortæller mig rigtig meget, hvis bare jeg husker at lytte. Og den kommer gladeligt galoperende hver dag, når jeg kalder på den, går frivilligt i ridehus alene, går frivilligt i trailer osv. osv. Det er meget givende, men selvfølgelig også svært når hesten så siger fra. Men er det ikke vores fornemmeste opgave at lytte til, hvad vores dyr forsøger at fortælle os?
)
