Ret interessant.. Skal du bruge spørgsmålene til noget bestemt eller er det udelukkende nysgerrighed?

1. Hvad drager dig imod hesteverdenen? Oprindeligt og idag?

Helt oprindeligt tror jeg det var en kombination af, at min ældre søster red, en god veninde jeg havde skulle starte til ridning og min morfars utallige historier om hans Musse og hans erfaringer med heste i det hele taget.

Senere blev det så meget ridningen der dragede mig og holdt mig fast, ture ud i naturen - fuld fart over en mark. Eller springning. Da jeg fik min egen hest, begyndte hesten at komme i fokus og i dag drages jeg nok allermest af det fantastiske væsen som hesten er. Jeg bliver glad af at opholde mig i deres nærhed og jeg fascineres stadig af deres smukke ydre og indre.

2. Hvem er du? Kan du give en kort beskrivelse af hvilken identitet du har i denne hesteverden? Fx hvem ville andre sige at du er? eller hvad er dine kvaliteter som heste-menneske?

Hmm.. Det er et svært spørgsmål. Hvem andre vil sige jeg er, tror jeg afhænger af de øjne der ser. Nogen vil måske kalde mig uambitiøs hyggerytter uden mål for ridningen. Og det er nok også til dels rigtigt. Jeg har nok ikke noget decideret mål for min ridning, til gengæld arbejder jeg indædt på konstant at få et bedre forhold til mine heste.

Hvis jeg selv skal sige mine kvaliteter som hestemenneske vil det være, at jeg altid bekymre mig om mine hestes velbefindende. Jeg reflektere meget over adfærd, både i træningssituationer og på fold, samt mine egne træningsmetoder.
Jeg forsøger altid at møde hestene med et åbent sind og uden forudindtaget holdning/fordom.

3. Kan du beskrive 1 situation fra dit liv med hestene som fylder dig aller mest med glæde?

Den er svær. Men hvis jeg kun må vælge 1, så tror jeg at det var den dag Thor kom til verden. Da jeg stod op kl. 5 om morgenen og vandrede ud til folden og fandt ham liggende helt ny og våd foran sin mor.

4. Deltager du i debatter om træningsmetoder?

hvis ja: Ja, somme tider.

5. Hvordan oplever du tonen i denne debat? (din egen og andres)

Jeg forsøger at være åben og komme med konstruktiv kritik og løsningsforslag. Jeg forsøger at se tingene fra de andre vinkler. Jeg synes af og til man støder på personer, som kun ser deres egen vej, men generelt synes jeg tonen er god og velmenende (hvis vi snakker HN, kender ikke til hvordan det er andre steder)

6. Er debatten med til at præge hvem du er og bliver til som heste-menneske?

Ja, det er den bestemt. Jeg har fået revurderet min egen opfattelse, af heste, træning og hesteverdenen generelt op til flere gange.

7. Oplever du at præstation på en eller anden måde, indimellem eller ofte, er et tema for dig og din færdsel i hesteverdenen?

Nej

hvis ja:

8. På hvilke områder præsterer du?

9. Hvordan har du det med denne oplevelse af at skulle præstere?

10. Et kort ja nej spørgsmål; føler du at der er balance imellem dit liv med din passion for heste og dit øvrige liv?

Faktisk ville jeg gerne bruge meget mere tid på hestene end jeg gør. Som det er nu er de en fritidsinteresse, som jeg sjællent når at dyrke mere end 1-2 gange i weekenderne.

Faktisk ville jeg måske også gerne arbejde med heste, hvis det skulle blive muligt for mig.

11. hvordan har det været for dig at stille dig selv disse spørgsmål?

Det har fået mig til at tænke over hvor jeg står i forhold til mit liv med hestene og hvor jeg egentlig gerne vil hen. Så det har givet lidt stof til eftertanke. Tak for det

Tak for din tid og reflektion, jeg synes det er dejligt at få et indblik i din historie, skønt du er villig til at dele.

Jeg stiller spørgsmålene af nysgerrighed. Måske lidt mere endda, fordi jeg har fået en stor forståelse for hvad vi kan være motiverede for eller måske endda tvunget til, ved at forstå mig selv og min egen historie.

-spørgsmålene ovenfor har været følelsesmæssige arbejdsområder for mig de seneste år. Jeg har været ubevidst meget optaget af min identitet i hesteverdenen og af "rigtigt og forkert" -simpelthen fordi meget var på spil for mig.

Min passion var både det, passion, men også et dække over nogle uopfyldte grundlæggende behov helt fra barnsben som jeg havde forsøgt at få kompensation for igennem det jeg var god til.

-Så jeg havde en stor ubalance imellem min passion og mit øvrige liv.

Jeg vil gerne forsøge at svare. Måske jeg lærer noget undervejs om mig selv

1. Hvad drager dig imod hesteverdenen? Oprindeligt og idag?

Det gør hestene. Aj, det lyder så mærkeligt, men jeg elsker virkelig det dyr. Det er ikke kun ridningen (som er sjovt nok, men ikke essentielt), det er samværet med hestene. Som barn husker jeg bare en kæmpe kærlighed og fascination. I dag bliver jeg stadig helt varm om hjertet, når jeg ser min hest. Jeg sætter også pris på den ro, man er nødt til at finde i sig selv, når man omgiver sig med heste. Og jeg værdsætter, at jeg er nødt til at finde mine evner til at kommunikere non-verbalt frem.

2. Hvem er du? Kan du give en kort beskrivelse af hvilken identitet du har i denne hesteverden? Fx hvem ville andre sige at du er? eller hvad er dine kvaliteter som heste-menneske?

Jeg er skovtursrytter. Jeg har tidligere også redet på bane og redet stævner, men det gider jeg ikke længere. Jeg vil opleve naturen på heste-ryg. På en velredet og sund hest.

3. Kan du beskrive 1 situation fra dit liv med hestene som fylder dig aller mest med glæde?

Aj, det er svært... Der er så mange gode oplevelser. Og forskellige... Det er enten, når noget lykkedes i træningen med hesten. Når man har lært den noget. Eller den første gang, man føler, at ens hest genkender én og sætter pris på ens selvskab. Det er også helt utroligt.

4. Deltager du i debatter om træningsmetoder?

hvis ja:

5. Hvordan oplever du tonen i denne debat? (din egen og andres)

6. Er debatten med til at præge hvem du er og bliver til som heste-menneske?

Nja... En lille bitte smule herinde, men mest med praktiske ting. Jeg deltager ikke i metode-debatter som sådan. Jeg ser dog gerne videoer på youtube og andre internet-steder af folk, jeg synes er inspirerende. Og det præger mig meget, hvis jeg falder over noget, der føles helt rigtigt. Den sidste person, der inspirerede mig, var Christina fra hestemund.dk

7. Oplever du at præstation på en eller anden måde, indimellem eller ofte, er et tema for dig og din færdsel i hesteverdenen?

hvis ja:

8. På hvilke områder præsterer du?

9. Hvordan har du det med denne oplevelse af at skulle præstere?

Nej, slet slet ikke. Jeg skal præstere så mange andre steder i mit liv, så det gider jeg ikke (længere) i hesteverdenen.

10. Et kort ja nej spørgsmål; føler du at der er balance imellem dit liv med din passion for heste og dit øvrige liv?

Ja, nogenlunde. Jeg opfatter grundlæggende mig selv som en utrolig heldig person. Jeg har en dejlig familie og et fedt job. Og jobbet giver penge og familien giver støtte - så jeg kan komme ud at ride. Jeg ville da gerne ride mere, men så længe døgnet har de timer, det har (og min søn er så lille), så bliver det ikke til mere. Det er 100% OK med mig...

11. hvordan har det været for dig at stille dig selv disse spørgsmål?

Jeg havde faktisk håbet, at de ville give mere, ha ha... Måske er det fordi, jeg er "bare" er en kedelig og tilfreds rytter/heste-menneske. Jeg er lige hvor jeg vil, i forhold til min hest og plejen og omgangen af ham

Hej Mette, tak for dit bud Jeg er lige lidt mere nysgerrig, hvis du vil være med?

Hvis du nu spoler tiden tilbage til før du gik igang med at besvare spørgsmålene hvilken forventning sad du så med?

Hvad "mere" er det mon du mangler at afklare?

(Jeg havde faktisk håbet, at de ville give mere, ha ha)

Jeg troede måske, at spørgsmålene ville være mere overraskende. Men jeg tænker tit over, hvorfor jeg egentlig holder så meget af hestene og hvad jeg vil med mit "heste-liv", så på den måde var det ikke så meget "nyt" i det, du spørger om. Men dejligt at få lov til at fortælle

Meget interessant. Det har både rippet op i hvad jeg har savnet ved hestene og hvad der netop gør at jeg ikke har mulighed for at have heste i mit liv pt.

1. Hvad drager dig imod hesteverdenen? Oprindeligt og idag?
- Oprindeligt var det nok mest lille pige drømmen. Jeg var 3 år gammel og så mange prinsesse-film og jeg ville da gerne være en prinsesse. I dag er det følelsen af frihed og kontrollen over et dyr ti gange større end mgi selv, at få det til at samarbejde fordi det vil, ikke af tvang. Det drager mig.

2. Hvem er du? Kan du give en kort beskrivelse af hvilken identitet du har i denne hesteverden? Fx hvem ville andre sige at du er? eller hvad er dine kvaliteter som heste-menneske?

- Jeg er nok hende den lidt alternative dressur rytter. Elsker stævner og konkurrencerne, men altid på hestens primisser. Dur hesten ikke til konkurrence, jamen, så handler det om at finde en ny kasse at sætte den i. Med bid, uden bid, med ridning, uden ridning, gør mig intet.

3. Kan du beskrive 1 situation fra dit liv med hestene som fylder dig aller mest med glæde?

- Når jeg galopperer uden udstyr på min hoppe. Følelsen af frihed, komplet kontrol som på et splitsekund kan blive ukontrolleret. Idéen om samarbejde bygget på tillid og ikke mindst selvtillid. En sammenhøringhed man sjældent finder med et dyr.

4. Deltager du i debatter om træningsmetoder?
- Fra tid til anden. Kan godt lide at debatere, men har mine grænser.

hvis ja:

5. Hvordan oplever du tonen i denne debat? (din egen og andres)

- Oftest starter det sagligt, men ender til sidst i mudderkast, hvor her enkelt forsøger at fortælle hvor fantastisk den ene metode er og hver dårlig den anden er. Her trækker jeg mig oftest.

6. Er debatten med til at præge hvem du er og bliver til som heste-menneske?

- Læser dem gerne indtil det bliver usagligt og har tager gerne en masse til mig. Får tit "aha" oplevelser, som jeg glæder mig til at afprøve på egen hest.

7. Oplever du at præstation på en eller anden måde, indimellem eller ofte, er et tema for dig og din færdsel i hesteverdenen?

- Ja

hvis ja:

8. På hvilke områder præsterer du?

- Tilrider heste succesfuldt, rider stævner med fine resultater og ikke mindst når jeg kan ride en hest helt uden udstyr pga. god grundridning.

9. Hvordan har du det med denne oplevelse af at skulle præstere?

- Fantastisk. Elsker at der er forventninger til en, det er meget selvudviklende.

10. Et kort ja nej spørgsmål; føler du at der er balance imellem dit liv med din passion for heste og dit øvrige liv?

- Ja

11. hvordan har det været for dig at stille dig selv disse spørgsmål?

- Det har givet mig nogle tanker, hvor man skulle ind og mærke efter. Bekræfter mig også i at hesteverdenen er den rette for mig.

Tak Amanda og Katja.

Jeg synes det er meget interessant at få et lille indblik i hvordan i får jeres liv til at fungere omkring hestene, -eller må leve uden. Jeg lever selv uden heste idag..

Jeg kan mærke både fortælle- begejstringen over det i er i stand til at skabe med hestene og sorgen når du Amanda fortæller at du har lukket ned for noget du virkelig elsker.

Livet er en interessant størrelse..

1. Hvad drager dig imod hesteverdenen? Oprindeligt og idag?

Hvad der drev mig til hesteverdenen for mange mange år siden kan jeg faktisk ikke huske. Jeg startede med at komme ned og ride hos naboen da jeg var 2 og holdt så ved. Startede på rideskole da jeg var 6 år, sammen med en klassekammerat. Havde det ikke været for hendes forældre havde jeg ikke fået lov at ride der - det var for dyrt mente mine forældre.

Hvad det er idag? Ja, jeg ved det ikke - og jeg er faktisk selv i tvivl om jeg har mistet min interesse i sporten. Jeg både savner det og savner det ikke. Så indtil jeg finder motivationen for det igen, så er svaret ?

2. Hvem er du? Kan du give en kort beskrivelse af hvilken identitet du har i denne hesteverden? Fx hvem ville andre sige at du er? eller hvad er dine kvaliteter som heste-menneske?

Min største force er at jeg ikke er bange for (dum nok til) at hoppe på ryggen af de forskellige heste - om det er en tilridning med rytter første gang, eller en der f.eks. har et stejleproblem Jeg skal bare have en ved min side jeg stoler på gør som jeg forventer i en given situation. Tror andre vil mene jeg har for høje uløste ambitioner, men motivationen skal jo komme et sted fra? Nogle vil mene jeg er hård, men jeg vil hellere sige kraftigt fra en gang og så er det glemt igen - nok også derfor jeg mest er til hingste

3. Kan du beskrive 1 situation fra dit liv med hestene som fylder dig aller mest med glæde?

Uhh, det må være da jeg kom igang med at springe igen efter at have holdt ridningsfri periode på et par år. Sprang tidligere MA til træning, men da jeg kom igang igen turde jeg dårligt springe 50 cm Jeg havde den mest fantastiske springlærer der narrede mig til at springe højere end jeg egentlig ville. Hun sørgede for at lave en masse afstandsbedømmelser med bomme, hvorefter hun lige "kom til" at sætte okseren op og vupti, så var vi hoppet over 1 meter

4. Deltager du i debatter om træningsmetoder?

hvis ja:

Nej.

5. Hvordan oplever du tonen i denne debat? (din egen og andres)

Jeg skriver ikke ret meget herinde, men synes umiddelbart den kan være hård til tider. Dog synes jeg der er masser af gode råd iblandt.

6. Er debatten med til at præge hvem du er og bliver til som heste-menneske?

Kort og godt nej!

7. Oplever du at præstation på en eller anden måde, indimellem eller ofte, er et tema for dig og din færdsel i hesteverdenen?

Ja. Når man rider andres heste er der altid en forventning om at hesten når lidt længere til værd træning.

hvis ja:

8. På hvilke områder præsterer du?

Jeg topper bedst ved stævnerne, jeg skal helst have en l**te træning inde, så er jeg toptunet klar til stævner.

9. Hvordan har du det med denne oplevelse af at skulle præstere?

Det er hårdt at skulle træne, træne, træne hele tiden, men det er tilgengæld den fedeste følelse når det lykkes! Der er også noget motivation i det, for der er hele tiden et mål der skal nåes.

10. Et kort ja nej spørgsmål; føler du at der er balance imellem dit liv med din passion for heste og dit øvrige liv?

Det var der, men jeg er usikker på om jeg har overskud til at ride når jeg starter studie op. Det må tiden vise.

11. hvordan har det været for dig at stille dig selv disse spørgsmål?

Jeg havde måske håbet på lidt mere afklaring fra mig selv om jeg egentlig vil ride eller ej, men måske den kommer inde for et par dage

Tak "hendeselv"

Nyder du at ride og træne så meget som du hidtil har gjort imens det står på, eller mærker du en faldende interesse her?

Tror du det kan handle om at dit liv åbner sig på nogle nye områder som flytter dit fokus lidt væk fra "det der var engang"?

Kh Christina

Nej, for jeg føler ikke jeg kommer så meget videre med min ridning - det er som den står i stampe. Jeg red primært unghest og når det begyndte at være lidt sjovt blev de solgt. Så tror jeg på den konto har mistet lidt af "mit" udbytte ved at uddanne hesten.

Tja, der sker ret mange ting lige nu, men jeg har altid været hestepige - med undtagelse af da jeg var 16 og mere interesseret i drenge og fester Jeg tror bare jeg har svært ved at kombinere det, så det kunne kombinere med mit kommende studie. Jeg går all-in, forstået på den måde at kan jeg ikke ride 5-6 dage om ugen, ja så gider jeg ikke, for så for jeg ikke noget ud af det.

Der er lidt at arbejde med de næste par måneder

jeg bliver da lidt nysgerrig, skrive lidt om dig selv TS -

Du efterlyser et andet sted rå heste at arbejde med - og her fortæller du at du har droppet hestene, det hænger i min verden ikke helt sammen - vil du ikke forklare

"Hendeselv", det lyder som om du står ved lidt af en korsvej. Det er ikke noget at sige til at du ikke afklarer dig selv ved et fingerknips. Jeg vil ønske dig en god tid dog, både med at finde glæden i din nye vej og sige farvel til det du bliver klar til at sige farvel til.

Hej Jette Tak fordi du spørger til mig. Jeg vil gerne forklare hvor jeg er henne og hvorfor jeg ikke selv har hest men søger rå heste

Jeg befinder mig i en overgangsfase (en af de helt store). Og har indenfor de sidste 2 år afsluttet et parforhold med mine 2 børns far, er flyttet for mig sig, er startet på en spirituel integrativ krops og psykoterapeut uddannelse, har fået en ny kæreste som er healer og shaman, har ikke længere hest og har holdt mig helt udenfor hesteverdenen i lidt over et år for at finde svarene på hvad hestene betyder for mig og hvad de også har dækket over af menneskelige udækkede behov hos mig selv..

Jeg har fået åbnet op for mit følelsesliv til forskel fra tidligere hvor jeg næsten udelukkende fungere ud fra det mentale plan, har truffet bekendtskab med mange af mine delpersonligheder og overlevelsesstrategier, har anerkendt nødvendigheden af deres funktion men også skilt personlighed og ego fra min sjæl så jeg nu kan MÆRKE hvem jeg ER.

Jeg har ikke hest selv og på en måde har jeg heller ikke lyst, formentlig fordi det ikke er tiden nu.

Tidligere var jeg afhængig af heste. Ikke bare sådan "åh hvor er de dejlige, jeg vil gerne have dem i mit liv" -men afhængige! Jeg følte mig fattig uden hestene, jeg følte mig alene og værdiløs uden hestene og jeg havde ikke balance i mit liv hvad angår de økonomiske konsekvenser.

Hestene har været KILDEN for mig. Mit svar mod isolation og ensomhed. Min oplevelse af min barndom motiverede mig til at være så vidt muligt hjemmefra og for mig betød det blandt hestene. Ikke på rideskole med andre mennesker, men alene. Derfor blev hestene mine nærmeste, min familie, min kilde til kontakt.

Jeg blev klar over problemet i dette forhold efter jeg fik børn og havde svært ved at prioritere dem over hestene. Jeg var tvunget til indefra at holde mit "hesteliv" igang for at føle mig levende. Og det kunne jeg ikke acceptere. Jeg ville ikke svigte mine børn, vidende om at det var det jeg gjorde. Ikke på den fuldstændige tydelige måde, jeg kunne bare mærke at jeg holdt et rum tættest på mit hjerte åbent for hestene og alt andet placerede jeg lige udenfor dette rum. Børn, mand, øvrige familie, -afstand.

I processen med at få skabt balance i mine værdier og blive bevidst og ansvarlig om hvad jeg faktisk havde valgt at mit liv skulle indeholde kom jeg ind omkring, blandt andet, de emner jeg har stilt disse spørgsmål ud fra:

Identitet, præstation, passion og prioritering, balance, begær, ansvar og under et, frihed fra tvang/ hvad er det egentlig der motiverer os til at være i have heste i vores liv.

At jeg søger rå heste er en del af min vej frem herfra. Jeg har været dybt dybt engageret i hesteverdenen og gjort det essentielt for mig at være på forkant med den nyeste viden og integrere det i min træning, og jeg var ret god!

Jeg har en identitet som natural horsemanshipper helt ind i hjertet og nu kan jeg se sammenhængen i den proces jeg selv har gået igennem og den frihed, og kontakt hestene og naturen er symbol for. Jeg kan se hvorfor jeg foretrækker min måde at gøre tingene på.

Derfor de rå heste. Det er som lagkage for mig, min hylde og jeg elsker dette stykke arbejde.

Fordi: At føle sig ansvarlig for sin del af et møde med en rå hest fordrer en fin balance i tingene, indeni og udenpå og det nyder jeg at praktisere

Og så vil jeg gerne inspirere andre til at se indad og være åbne og ærlige.

Jeg "rejser let" for tiden. Forstået sådan at jeg bor i en lejlighed og ikke er bundet, dvs grounded udenfor mig selv til noget materielt, -et bestemt sted, dyr, osv.

På den måde kan jeg virkelig mærke når jeg mister fæstet til mig selv for så er jeg fuldkommen svævende.

Denne (overgangs) fase er for mig dybt indsigtsgivende på de eksistentielle vilkår vi lever med. Og den visdom er en stor gave.

Kh Christina.

-det kunne godt læses som om at jeg bor alene uden mine børn nu, det gør jeg ikke.

Hej

1. Hvad drager dig imod hesteverdenen? Oprindeligt og idag?

Jeg startede til ridning som barn, sammen med en veninde. Og i dag er det er jo en kæmpe kunnen og viden inde for et intilvidere helt liv med heste. Og jeg har holdt ved fordi jeg stadig syntes at hesten er et facinerende og dejligt dyr at have i sit liv.

2. Hvem er du? Kan du give en kort beskrivelse af hvilken identitet du har i denne hesteverden? Fx hvem ville andre sige at du er? eller hvad er dine kvaliteter som heste-menneske?

Hvem jeg er......., jeg nok bare ret anonym....., en der ikke bliver lagt mærke til.

Hvad andre ville sige om mig...., "hvem er hun" eller "Nårrr hende"

Mine kvaliteter....., At jeg tager tingene som de kommer/dukker op og arbejder videre med det/dem, og er et meget tålmodigt menneske.

3. Kan du beskrive 1 situation fra dit liv med hestene som fylder dig aller mest med glæde?

Det var nok da Glen, endelig viste tillid til mig og lod mig ride på ham, efter 1½ års HMS fra jorden af, og et utal af gå ture i skoven og på stranden.

4. Deltager du i debatter om træningsmetoder?

hvis ja: Nej....., jeg læser med

5. Hvordan oplever du tonen i denne debat? (din egen og andres)

Jeg syntes at folk har svært ved at holde en sobber/pæn og ordenlig tone, når nogle ikke er enige med dem, eller deler samme holdninger som de gør.

6. Er debatten med til at præge hvem du er og bliver til som heste-menneske?

Nej.....

7. Oplever du at præstation på en eller anden måde, indimellem eller ofte, er et tema for dig og din færdsel i hesteverdenen?

Både ja og nej

hvis ja:

8. På hvilke områder præsterer du?

Når jeg rider undervisning og er med på clinics

9. Hvordan har du det med denne oplevelse af at skulle præstere?

Meget godt

10. Et kort ja nej spørgsmål; føler du at der er balance imellem dit liv med din passion for heste og dit øvrige liv?

Ja, det føler jeg at der er.

11. hvordan har det været for dig at stille dig selv disse spørgsmål?

Det ved jeg ikke......., bare spørgsmål som der er blevet svaret på efter bedste evne.

1. Hvad drager dig imod hesteverdenen? Oprindeligt og idag?

Det har jeg svært ved at svare på ud fra en erindring - jeg var ikke så frygteligt gammel men mindes det var omkring mine forældres skilsmisse da jeg var 6 år. Om det er blevet igangsat som en hævnaktion fra min fars side (Da min mor er møg bange for heste) eller det er noget som er kommet fra mig selv kan jeg faktisk ikke svare på. (Øv!) Sikkert er det at jeg her fandt tryghed - heste giver meget af sig selv hvis man har behov.

2. Hvem er du? Kan du give en kort beskrivelse af hvilken identitet du har i denne hesteverden? Fx hvem ville andre sige at du er? eller hvad er dine kvaliteter som heste-menneske?

Jeg er hyggerytter - jeg har heste for hyggens skyld i dag. Det er vigtigt for mig at jeg kan mærke smilet trække i mig når jeg er sammen med mine heste. Det handler om samværet, samarbejdet og glæden ved når det fungerer.

3. Kan du beskrive 1 situation fra dit liv med hestene som fylder dig aller mest med glæde?

Når jeg kan se mine heste søger trygheden ved mit selskab. Når de lader mig lede dem. Når de i en presset situation lader mig tage over.

4. Deltager du i debatter om træningsmetoder?

hvis ja:

5. Hvordan oplever du tonen i denne debat? (din egen og andres)

Den kan godt være hård - jeg forsøger selv at være diplomatisk og klar i mine svar og når det ikke lykkes bliver jeg gal på mig selv. Det sker ofte jeg sletter indlæg fordi jeg ikke er tilfreds med min egen tone eller ikke mener at indlægget rammer rigtigt.

6. Er debatten med til at præge hvem du er og bliver til som heste-menneske?

Ja - jeg lærer jævnligt noget nyt, noget jeg ikke har tænkt over, ny viden der kan bruges i mit hestehold. Jeg forsøger at gøre mit bedst hele tiden - at være den bedste hesteejer jeg kan være.

7. Oplever du at præstation på en eller anden måde, indimellem eller ofte, er et tema for dig og din færdsel i hesteverdenen?

Ja! Jeg gider fx overhovedet ikke ride hvis der kommer den ene efter den anden for at sige noget i stil med: Nåh! Skal du ud at ride i dag?! Jeg GIDER ikke! Så kan det være ligemeget. Jeg skal ikke præstere for andre - jeg bruger min tid med mine heste til afslapning. Det er mit frirum for præstation - også selv om jeg faktisk gerne vil ha undervisning og synes det kunne være sjovt at ride stævner i ny og næ. Men i sådanne situationer vælger jeg jo selv præstationen til. Der ligger nogen ridesteder et voldsomt forventningspres og det har jeg ikke lyst til at deltage i!

hvis ja:

8. På hvilke områder præsterer du?

9. Hvordan har du det med denne oplevelse af at skulle præstere?

Som sagt ovenfor. Jeg vil gerne præstere for mig selv. Jeg har mål jeg gerne vil opnå (Afbalancerede heste osv) men jeg ønsker ikke at præstere for andre og jeg deltager ikke hvis forventningspresset bliver for stort. Det er ikke det som er min attraktion ved hestene.

10. Et kort ja nej spørgsmål; føler du at der er balance imellem dit liv med din passion for heste og dit øvrige liv?

Nej - ikke altid.

11. hvordan har det været for dig at stille dig selv disse spørgsmål?

Det har været ok - jeg oplever at det måske ikke er så provokerende fordi jeg selv har tænkt en del i de baner som en del af det mentale projekt jeg selv er igang med.

SGKD tak for dit bidrag Det lyder som om du har et ret stabilt syn på hvem du præsenterer dig som og hvad du lader og ikke lader dig flytte af.

______________________...__________

Trine T, har du lyst til at fortælle lidt om hvad det er for et mentalt projekt du er igang med, og hvad du er inde omkring her?

Det lyder som om der er ret meget energi på hele dette område for dig og at du er i en aktuel proces med dig selv.

Hvordan er din almene trivsel i denne proces?

(hvis du ikke vil svare lader du bare være

Kh Christina

om mønstre - det mønstre jeg har fået med hjemmefra. Og det handler om at bryde dem - sådan i det helt store grove oprids.

Det er en proces som er startet for nogle år siden da den sidste dråbe brød overfladen og bægret flød over i forhold til min far og hans måde at tackle verden på (Han er meget egocentret, narcissistisk og med mere end et psykopatisk træk). Han har altid været en meget stor faktor i mig liv - jeg har brugt rigtig meget energi på at leve op til guderne må vide hvad i forhold til ham.

Siden den dag har jeg brugt en masse energi på at rydde op i mine tankemønstre og blive mere opmærksom på når de optræder og hvad de betyder i situationen. Jeg har efterhånden været langt omkring fordi mange af mine mentale mønstre har sat sig i min krop.

Det betyder at jeg ud over det mentale oprydningsarbejde også har været og stadig er igang med en kropslig oprydning. (Udrensning, behandling, visualisering osv)

Og da det hele i virkeligheden handler om balance og om at vise den jeg er inden i, udadtil, så har jeg også taget det arbejde med over i min omgang med hestene. Noget jeg i øvrigt får rigtig meget hjælp med fra min brogede Loppe som er meget opmærksom og som reagerer og kommunikerer rigtig meget ud fra det jeg bringer med mig på en given dag. Samtidig har mit arbejde med mig selv gjort mig opmærksom på hvor meget hestene giver mig i det hele taget. Samtidig har jeg også det støtteapparat jeg har brug for i min kæreste, min øvrige familie, venner, kollegaer ...

Jeg trives rigtig godt med det - også når det er op ad bakke (Udrensningen gav fx. 14 dage med så urimelige mængder snot og slim i lungerne at jeg aldrig har oplevet noget lignende heldigvis!). Og det påvirker ikke kun helt aktuelt de mønstre jeg forsøger at bryde - det påvirker også hvordan jeg håndterer hele livet. Og jeg oplever at jo mere jeg arbejder med de mønstre jeg ikke har brug for i mit - jo mere falder brikkerne for det liv jeg ønsker mig på plads.

Først du må undskylde jeg først ser din super skønne dejlige tilbagemelding nu! Tak fordi du har svaret og med stor ærlighed, og åbenhed tak!

Du har fat i den rigtige ende det er tydeligt at læse også selvom du har de kraftige reaktioner på det at du nu transformere dit mørke til lys. Det er bare så vildt de reaktioner hele organismen kommer med.

Og hvor dejligt du ser vejen igennem handler om krops såvel som psyke og det aller inderste, sjælen, -eller din essens. Det glæder mig. Vi har flere lag vi kan gå igennem for at skabe forandring og hvor er det godt. Der hvor jeg er i min proces nu byder kroppen sig til for undersøgelse og udfoldelse lige så meget som det mentale (tanker-følelser)og svarene bliver mere og mere tydelige for mig selvom de kommer i form af farver, kulde/varme, smerter, stemninger -erindringer osv. fordi min EGEN følsomhed overfor det jeg sanser og heraf tolker får lov at komme frem og blive set og hørt.

Bare det at blive set og hørt i SIT EGET er så utrolig vigtigt hvis man er kommet ind i livet hos omsorgspersoner som selv har levet ud igennem overlevelsesfrakker og strategier netop fordi ægte kontakt og accept at den man ER ikke rigtig sker.

Vi gør os alle mulige anstrengelser, selvdrab og forvrængninger af virkeligheden når vi som børn forsøger at leve ind i det billede, den form, den energi, det udtryk der er tilladt i den familie vi er afhængige af.

At du har forsøgt at leve op til din far er dit indre barns kæmpestore overlevelsesforsøg. Du har tidligt lært hvad du har skullet gøre og hvem du har skullet være og ikke være for at holde far, glad eller tilfreds eller ufarlig..

Hvis forældrene udlever sin forældrerolle udfra strategier og ikke fra ægte kontakt og ren væren (og det gør de færreste) så er barnet nødt til at forme sit udtryk derefter for ellers vil det konstant tricke smerten i forældrenes egne stivnede egoer og derved være i fare for at "blive forladt", om ikke fysisk så på anden måde fx. med distancering, uopmæksomhed, manglende interesse, manglende accept osv.

Så inde bag din måde at organisere verden, og på baggrund af din fars prægninger, befinder sig et barn som kun har haft dette valg at "dræbe" en del af sig selv og acceptere et skævt virkelighedsbillede baseret på din fars ego for at overleve og få accept. Når man igennem terapien opdager det barn får de fleste virkelig stor medfølelse for dette indre barn og så kan man erkende at beskyttelsen var nødvendig og selv anerkende dette arbejde fra hjertet. Derfra kan man sætte sig selv fri af mønstret.

Det er en stooor proces at blive bevidst om hvad man siger om sig selv og om livet, andre mennesker, ja alting fordi i virkeligheden har vi kun øjeblikket. Det "jeg" vi går ud i det øjeblik med, kan være farvet af mange mange overlevelsesstrategier. At få hul igennem og finde et fæste i sin egen essens igen er at pakke hjertet og sjælen ud igen.

Nænsomt.

Fortsat rigtig god udfoldelse Trine! Det ville glæde mig at møde dig og se dit lys!

Kh C

(jeg undskylder hvis indlægget er rodet, jeg er træt og snøvlende hele vejen rundt og går i seng nu!

Det var lige godt søren, at de omhandler heste

Er vild med den slags 'soul-searching' spørgsmål, men jeg har intet med heste at gøre mere...

1. Hvad drager dig imod hesteverdenen? Oprindeligt og idag?

Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg startede med at ride/holde hest Men i dag er det livsbekræftende på en eller anden måde.

2. Hvem er du? Kan du give en kort beskrivelse af hvilken identitet du har i denne hesteverden? Fx hvem ville andre sige at du er? eller hvad er dine kvaliteter som heste-menneske?

I dag er det avlen der er min passion, og det som betyder mest for mig som menneske.

3. Kan du beskrive 1 situation fra dit liv med hestene som fylder dig allermest med glæde?

Som sagt er jeg avler, og der er intet mere vidunderligt end at tage i mod et nyt føl.

4. Deltager du i debatter om træningsmetoder?  Uhyre sjældent

hvis ja:

5. Hvordan oplever du tonen i denne debat? (din egen og andres)

6. Er debatten med til at præge hvem du er og bliver til som heste-menneske?

Ikke debatten om træningsmetoder, men på mange andre punkter fx foder og avl.

7. Oplever du at præstation på en eller anden måde, indimellem eller ofte, er et tema for dig og din færdsel i hesteverdenen?

Ja

hvis ja:

8. På hvilke områder præsterer du? Som avler af førsteklasses avls- og ridedyr.

9. Hvordan har du det med denne oplevelse af at skulle præstere?

Egentligt ret godt, man kan ikke lade være med at være stolt når det lykkes og alt går op i en højere enhed.

10. Et kort ja nej spørgsmål; føler du at der er balance imellem dit liv med din passion for heste og dit øvrige liv?

Både ja og nej, jeg er så heldig at min mand også interesserer sig for heste, ridning og avl. Så vi er fælles om langt de fleste oplevelser. Hvor det halter er rent økonomisk da jeg efter lang tids sygdom er arbejdsløs, og økonomien derfor har været/er stram. Men sygdommen har også gjort at jeg har måttet gøre op med mig selv hvad der betyder mest i mit liv, og udover familien så er det mine heste. Så det har ikke været et issue at skille sig af med dem.

11. hvordan har det været for dig at stille dig selv disse spørgsmål?

Som sagt i foregående svar, så er det spørgsmål jeg har stillet mig selv for et par år siden.

Tak for dit bidrag Charlotte, det lyder som om du har en mangeårig identitet som avler og at denne har en stor betydning for dig og dit liv.

Numsefisken..

Du skal da ikke snydes!

Så her kommer nogle spørgsmål til dig.

1. Kan du beskrive din persona, dvs den person du viser dig som når du bevæger dig ud i verden.

Hvilket indtryk af dig (temperament-kvalitet-udtryk-sprog- energi-talent osv.) tror du andre folk først registrerer i et møde med dig?

2. Er der noget i dit væsen som du måske passer mere på og ikke lader træde frem i din persona?

3. i så fald vil du sætte ord på dette herinde? -kan du?

4. Oplever du at præstation er en del af dit liv?

hvis ja, hvordan har du det med at skulle præstere?/kan du nævne hvad gordt/skidt det gør dig?

5. Føler du at hele dit væsen lever et mættet liv, eller er der områder i dit liv som kalder på udfoldelse?

hvis ja, hvordan mærker du dette udækkede behov?

6. Hvilket forhold har du til ordet -ansvar?

7. Hvilket forhold har du til ordet nænsomhed?

8. føler du dig SET i dit liv?

9. Hvilket forhold har du til penge?

10. Hvilket stjernetegn er du født i?

11. hvordan har det været at stille dig selv disse spørgsmål?

-rigtig god fornøjelse!

Måske har andre lyst til at gå på opdagelse i disse spørgsmål, -og dele? (spændende!!

Kh Christina

1. Hvad drager dig imod hesteverdenen? Oprindeligt og idag?

- Sammenhold. Det at præstere med et levende væsen. Det giver mig så meget kærlighed til daglig. Hesten er der altid for mig, det er mit frirum, mit pusterum.

2. Hvem er du? Kan du give en kort beskrivelse af hvilken identitet du har i denne hesteverden? Fx hvem ville andre sige at du er? eller hvad er dine kvaliteter som heste-menneske?

- Jeg er seriøs med min træning og min ridning. Jeg er stævnerytter - dressur. Jeg vil gerne vinde og jeg er ikke bange for at fortælle til folk at jeg gerne vil vinde og hvis jeg vinder, er jeg heller ikke bange for at sige det. Derfor ser nogen mig måske som en snob eller som egoistisk. Men jeg er bare konkurrencemenneske og jeg er glad for min hest og min præstation.

3. Kan du beskrive 1 situation fra dit liv med hestene som fylder dig aller mest med glæde?

- En tur i skoven, galop udover markerne. Det fylder mit liv. En perfekt dressurtræningsdag hvor det bare kører det hele.

4. Deltager du i debatter om træningsmetoder?

hvis ja: Ja

5. Hvordan oplever du tonen i denne debat? (din egen og andres)

- Folk er meget ude med riven nogen gange synes jeg. Alt for dømmende. Jeg er selv blevet bedre til at komme med mere positiv feedback.

6. Er debatten med til at præge hvem du er og bliver til som heste-menneske?

- Nej. Lader mig ikke påvirke af hvad andre siger eller skriver

7. Oplever du at præstation på en eller anden måde, indimellem eller ofte, er et tema for dig og din færdsel i hesteverdenen?

- Tit og ofte ja.

hvis ja:

8. På hvilke områder præsterer du?

- Stævner

9. Hvordan har du det med denne oplevelse af at skulle præstere?

- Det er dejligt for mig.

10. Et kort ja nej spørgsmål; føler du at der er balance imellem dit liv med din passion for heste og dit øvrige liv?

Ja nogen gange. Hestene fylder meget, tit kommer hestene før alt andet, det kan godt påvirke ting i det øverige.

11. hvordan har det været for dig at stille dig selv disse spørgsmål?

- Mystisk

Hej Sandra, tak for din åbenhed. Må jeg spørge hvad det er der virker mystisk på dig?

Haha - jeg tror bare det er mærkeligt at sidde og skulle reflektere over alle de her spørgsmål. Det er jo ikke noget man normalt ville gøre Men stadig interessant at skulle tænke over.

Så ja, lidt mystisk var det

at anden runde spørgsmål er lige så interessante som den første runde

1. Kan du beskrive din persona, dvs den person du viser dig som når du bevæger dig ud i verden.

Hvilket indtryk af dig (temperament-kvalitet-udtryk-sprog- energi-talent osv.) tror du andre folk først registrerer i et møde med dig?

Energisk, kompetent, glad, store armbevægelser, taler med hænderne. Taler så det er til at forstå. Omsorgsfuld.

2. Er der noget i dit væsen som du måske passer mere på og ikke lader træde frem i din persona?

Det er meget få der får lov at se min bløde usikre side helt åbent.

3. i så fald vil du sætte ord på dette herinde? -kan du?

Det kommer sig jo som tidligere nævnt af at have en far som gladeligt tramper på hvem som helst, når som helst og efter min opfattelse med stor tilfredsstillelse oven i. Når man har måttet beskytte sig selv mod den slags siden man blev født så er det svært at åbne sig op. Og her skal forstås at jeg sagtens kan fortælle dybt om mig selv - men derfra og til at vise de følelser der hører med er meget langt.

Eksempelvis - min søster fortalte mig for nyligt om hvordan hun havde reageret på et brud med en kæreste: "Jeg måtte simpelthen sætte mig til at skrige - og jeg aner ikke hvad naboerne har troet men sikkert at jeg var ved at blive slået ihjæl - og så græd jeg som pisket i flere timer ....!"

Sådan noget kan jeg slet ikke! Jeg kan for det første ikke fordrage at komme med følelsesmæssige udbrud i retning af at jeg viser svaghed - ikke så andre kan se eller høre det. Jeg kan godt blive vred - der er min position styrke og alligevel så kunne jeg ikke drømme om at tage et skænderi med kæresten på åben gade. Jeg kan heller ikke bare græde igennem - det virker i måske 2 - 3 minutter og så føler jeg mig så usigeligt tåbelig at jeg stopper. Jeg kan godt græde - men ikke hulke så det hele løber.

4. Oplever du at præstation er en del af dit liv?

Ja.

hvis ja, hvordan har du det med at skulle præstere?/kan du nævne hvad gordt/skidt det gør dig?

Jeg præsterer dagligt i forbindelse med mit job - og når en patient går ud af døren og behandlingen er lykkedes så er jeg lykkelig. Eller når en behandling rykker med stormskridt fra gang til gang. Når jeg kan sige: Men jeg kan sørme godt huske da du kom første gang! Og patienten svarer noget i stil med: Jamen der er jo slet ingen sammenligning!

Omvendt findes der næsten ikke noget værre end de heldigvis få patienter jeg ikke kan hjælpe overhovedet.

5. Føler du at hele dit væsen lever et mættet liv, eller er der områder i dit liv som kalder på udfoldelse?

Næh - jeg har mange arbejdsområder både interne og eksterne - men så alligevel ja - det er jo bare en del af processen og den er i virkeligheden væsentligere end selve målet.

hvis ja, hvordan mærker du dette udækkede behov?

Vist mest som et område jeg bare endnu ikke er kommet til men som må vente fordi der er andre væsentligere ting først for. En ting af gangen og alt det.

6. Hvilket forhold har du til ordet -ansvar?

Jeg føler et stort ansvar for rigtig mange ting - mit forhold, mit job, min familie, mine venner, mine heste - jeg er typen der stiller op. Men jeg har svært ved at sætte mig selv først - tage det ansvar der hedder at jeg er nødt til at fungere for at kunne give af mig selv til andre. Men det hænger jo sammen med alt det ovenstående

7. Hvilket forhold har du til ordet nænsomhed?

Nænsomhed er en del af paletten til at opnå gåde behandlingsresultater, gode forhold til andre i livet.

8. føler du dig SET i dit liv?

Ja - det kan jeg heldigvis sige at jeg gør.

9. Hvilket forhold har du til penge?

Sådan nogen er rare at have! Og de er blandt andet et middel til at nå mine mål - heriblandt er de fx. vigtige at have til at kunne hjælpe mig videre i min proces - det koster immervæk penge at blive undersøgt og behandlet i den alternative verden. De er også vigtige for at jeg kan leve det liv jeg ønsker mig - med heste og til at betale husleje med fx. Men de er ikke vigtige i den forstand at det er vigtigt at have mange.

10. Hvilket stjernetegn er du født i?

Stenbukken.

11. hvordan har det været at stille dig selv disse spørgsmål?

Som tidligere er det ikke nær så svært som det kunne have været fordi jeg er opmærksom på min proces i forvejen. Men det er svært at besvare spørgsmål om mine behov - det kan jeg jo så overveje videre....

Her kommer mine næsten hudløse ærlige svar

1. Hvad drager dig imod hesteverdenen? Oprindeligt og idag?

Stilheden, kontrollen, den evige udviklingen og ansvaret. Oprindeligt en verden hvor jeg fik lov at mærke hvordan det føles at være god til noget/bedre end de andre, og hvor jeg "slap" for at lege med de andre børn, uden folk kiggede skævt til mig. Idag gælder den oprindelige motivation også, men har efterhånden lavet min egen verden hvor heste spiller en stor rolle, så ser egentlig ikke mig selv som en del af hesteverden, selvom jeg har heste og deltager i den i et vist omfang.

2. Hvem er du? Kan du give en kort beskrivelse af hvilken identitet du har i denne hesteverden? Fx hvem ville andre sige at du er? eller hvad er dine kvaliteter som heste-menneske?

Nok lidt en outsider - har desværre svært ved at finde folk i hesteverden der "forstår" mig og inspirere mig. Føler jeg er her af andre årsager end gennemsnittet, men at føle mig som en outsider er også "min ting" her i livet. Andre beskriver mig som et modigt heste-menneske, da jeg altid skiller mig ud, og ikke er bange for at ovegøre tingene på min egen måde (jeg mener jeg gør det på den enkles hest måde). Kan godt være lidt provokerende over for folk, da jeg generelt synes mange heste-mennesker er for konservative og hænger fast i "det har vi altid gjort".

3. Kan du beskrive 1 situation fra dit liv med hestene som fylder dig aller mest med glæde?

Jeg føler altid en stor glæde når en ny hest jeg har arbejdet med, for første gang viser at det jeg tilbyder er interessant og behageligt, for så ved jeg at vi er klar til udvikle os sammen.

En mere konkret situation er fra foråret hvor jeg rider i skoven uden nogen form for udstyr (dog en snor om halsen, som en sikkerhedsbremse hvis der skulle ske noget), sætter hesten i galop og lader hende bestemme vejen gennem den anemone-dækket skov. Hun vælger så at hun gerne vil springe en træstamme, som grundet størrelsen, ikke var kommet til overvejelse hvis jeg havde været ved roret, men lader hende for lov, da jeg tænker, hvis hun tør - gør jeg også! Det var en fantastisk oplevelse at flyve hen over, og jeg er meget taknemlig over at have en hest der hver dag hjælper mig videre som rytter og hestemenneske.

4. Deltager du i debatter om træningsmetoder?

hvis ja:

Sjældent, da jeg ofte synes de metoder der bliver debatteret er dårlig videnskabsligt dokumenteret. Der skal noget fornuftigt dokumentation til før jeg deltager i den slags debatter.

5. Hvordan oplever du tonen i denne debat? (din egen og andres)

Fin - men jeg kan også godt lide når tonen bliver lidt spydig, og synes det er fint at folk får retur af samme skuffe, hvis man er lidt langt fremme i skoene.

6. Er debatten med til at præge hvem du er og bliver til som heste-menneske?

Nej - ikke selve debatten. Men hvis der kommer noget veldokumenteret frem, studere jeg det nærmere, og er meget åben over for tilegne mig og bruge den nye viden.

7. Oplever du at præstation på en eller anden måde, indimellem eller ofte, er et tema for dig og din færdsel i hesteverdenen?

hvis ja:

Ja - hver dag. Mine forventninger til mig selv som heste-mennesker er meget høje. Det er måde med hensyn til hestenes fodring, trivsel, opførelse og træning. De heste jeg har ansvar for reflektere jo direkte min præstation som heste-menneske. Jeg møder altid en hest der hvor den er, men det er mit og kun mit ansvar, hvis ikke hesten udvikler sig i den ønsket retning.

8. På hvilke områder præsterer du?

Fik vist lidt svaret på det under spørgsmål 7, men mit mål er generelt at se hesten som en helhed, og så tage fat ved roden af problemet. Det er bare skuffende at overset et eller andet undervejs, og derved bremse hestens udvikling.

9. Hvordan har du det med denne oplevelse af at skulle præstere?

Er nok hovedårsagen til jeg er her, og synes det er dejligt at opleve hvordan jeg kan skubbe ungheste og "problem-heste" igang med en positiv udvikling.

10. Et kort ja nej spørgsmål; føler du at der er balance imellem dit liv med din passion for heste og dit øvrige liv?

Nej!

11. hvordan har det været for dig at stille dig selv disse spørgsmål?

Rart - dog ikke så overraskende. Blev tvunget for et par år siden til at begynder at lytte til min krop, og har i den forbindelse blevet nød til at være mere ærlig over for mig selv, også med hensyn til hestene. Ved egentlig godt at jeg søger hestene for at "slippe" for mennesker og fordi jeg ikke kan se/har fundet mening med at være en del af "menneske-verden". Kommer lidt til at lyde som at jeg er en deprimeret enspænder, hvilket altså overhovedet ikke er tilfældet, har bare altid haft enormt meget brug for plads og frihed, hvilket er svært at få tilfredstillet i et samfund som vores.

Hej Julle, Tak for din ærlige og modige reflektion og deling!

Når jeg læser dine svar genkender jeg en stor del af min egen vej igennem processen.

Omhyggelig og sensitiv tilgang til hestene.

Åben i hjertet overfor hestene og har stor sympati og ser brugbare kvaliteter i alle heste OG kan finde derind i dig selv hvor du, fleksibelt, opdager det der skal til for at din del af kontakten til hestene lykkes. -Og din del tager du dybt ansvar for. Du kender dig selv her, du er fortrolig med dig selv her. Dette er i høj grad den du ER, og megen identitet befinder sig i disse indre kaliteter som giver dig succes. Smukt.

Og så læser jeg om en anden del af dig, din indre rebel, som ikke frygter konfrontation og uenighed, at være anderledes eller at trodse. Og i sin profil KAN LEVE UDEN ANDRE. -og gør det!. Måske vil det inspirere dig at læse om rebellen som arketype, eller måske kan du selv gå i en indre meditativ oplevelse af "rebellen" som delpersonlighed. Rebellen har nemlig en historie at fortælle, en historie om dig selv

"Svært at få tilfredsstillet ,Fred og frihed i et samfund som vores" er også en overbevisning som ville have været lige i øjet for mig for nogle år siden.

Jeg arbejder stadig med hver dag at opdage at fred og friheden ikke findes udenfor mig men at jeg skal skabe den indeni. Det giver mening for mig at se "samfundet" i processen som en kontrast, en dualitet til at jeg kan opdage "det her er ikke mig, -jeg vil have det på en anden måde!" -og så gå ud og skabe den anden måde, I BLANDT andre mennesker.

Og det spændende og dejlige er at jo mindre modstand jeg hævder der er i samfundet (svar jeg kun finder ved at arbejde med mine sårbarheder og egoer), både i mine tanker og projektioner jo flere fredelige, respektfulde harmoniske mennesker bliver "mit samfund" så pludselig fuld af Og det giver mig en chance for at sige tak for hjælpen til Rebellen, og træde forsigtigt ud med den samme sensitivitet og åbenhjerte som jeg formår at være med blandt hestene. Og så vokser #meningen- og motivationen# langsomt frem for at være i menneskeverdenen.

Det kræver lige så stor sensitivitet og mod som det fine nørklearbejde med at finde vej ind til en vanskelig, kæmpende problemhest. Men det er jo netop fordi det er det samme stykke arbejde.

Det vanskelige modkæmpende menneske som beskytter sig mod sine tidligere erfaringer og har udviklet strategier for at undgå kontakt...

Må jeg spørge dig om hvordan du kan mærke inden i dig at du har en oplevelse af at dit liv IKKE er i balance?

Måske kan du spotte en helt konkret sårbarhed.

Disse sårbarheder er vores indgangsportaler. De er magiske men hvordan kan vi tro på det når dragen skal nedkæmpes først

Selve sårbarheden virker i sin essens som "GÅ VÆK fra denne sårbarhed, gå UDENOM!" -Det er for smertefuldt! Det er for svært! Det vækker en dårlig stemning! Dårlige minder...,- for nedenunder bløder det oprindelige sår stadig. Healing er at møde dette sår. Med hele sit væsens indeholdende værdi og visdom. Det er en rullende proces og vi får magisk nok kun adgang til de sår vi er klar til at heale.

Med tiden bliver dragen mindre og mindre fordi hele væsenet bliver motiveret for healingen. -Sjælen, og hjertets kærlighed bærer så personen igennem sårbarheden. Men først skal denne sjæl jo opdages og det hjerte åbnes for sig selv.

Derfor spørgsmålene der forsøger at spørge lidt ind til, hvem er du nedenunder din identitet, og hvad gør din identitet for dig.

Tak igen for din åbenhed! At du skriver dit i denne tråd er modigt og en aktion der bringer dit inderste ud i "menneskeverdenen". Måske kan du opdage at du var motiveret for at svare inden du skrev herinde. Selvom det er cyberspace er det stadig at skabe et møde blandt mennesker. Måske kan du mærke dett?

Der findes en verden for dig, indeni dig, ude blandt mennesker og den venter på dig. Det er derfor du føler din ubalance.

Men jeg kender, respekterer og forstår i dybden din mistro. Og jeg vil gerne høre din historie. Jeg vil gerne lytte.

Du må også gerne skrive til mig i en PB hvis du har brug for lige at gå dybere.

De kærligste hilsner og med ønske om at pirre til din nysgerrighed for mennesket. Christina.

Hej igen det er skønt du er MED!

Det eneste jeg egentlig vil skrive omkring dine svar er at måske er du netop kommet til et lag indeni dig som vil forløse din gråd helt og bryde igennem på "behovs-området". Måske er den "holden på" -mur du oplever, din ingangsvej til dette sår i dig.

Jeg får sådan et billede at du beskriver hvordan du forsøger at kigge omkring hjørnet på netop dette sår fordi såret siger "næh, du er ikke klar til at kende min hemmelighed" og så karmuflerer sig som et sådant sår, man ikke kan se på Er det ikke bare intelligent?!

Måske hvis du forstærker dit fokus, oplevelsen af følelsesløshed i forhold til gråd der ikke vil åbnes for, -forstærker oplevelsen at at du dræber dig selv, din evne til at rense dig selv ved din forstummelse, -måske du så bryder igennem til det næste lag?

Det er ikke tilfældigt at du har lyst til at svare på disse spørgsmål også, at du ender med de svar du har sat ind. Du er måske faktisk lige præcis klar?

Men indtrykket, væsenet i og kvaliteten af præcis dette forsvar i netop dette lag i dig genkender du ikke fordi du ikke har været her før. Du er et nyt sted i din rejse!

Tillykke! Og fortsat rigtig god udfoldelse, -jeg er meget nysgerrig, interesseret! og ønsker jeg kan følge din proces, lidt endnu, så hvis du har lyst må du meget gerne skrive breve til mig når og hvis du lige får trangen til at fortælle noget mere om din rejse.

Kh og med ønske og masser af lys på din vej, Christina

Mange tak for dit indlevende svar. Synes det er fantastisk du har lyst og overskud til at analysere dig gennem mine lange svar.

Med hensyn til arketype, tror jeg du har ret i at rebellen beskriver mig meget godt. Jeg har bl.a. en voldsom "allergi" over for traditioner - de virker bare ikke for mig - alt den (for mig) meningsløshed gør mig utilpas og rastløs! Jeg har ikke holdt jul siden jeg var 12, har meldt mig ud af folkekirken, undgå nytårsaften, påskefrokoster, barnedåber, bryllupper osv. Overholder selvfølgelig de sociale normer, og tager med hvis jeg ikke kan tillade mig andet, men..... - ville da være sjover med et faldskærmsudspring jeg har det også svært med at være afhængig af ting eller folk, og binde mig til folk, ting og steder - så min rebel har nok en god historie til mig, når jeg er klar til at lytte

Med hensyn til balance, svarer jeg nej til spørgsmålet fordi jeg generelt har svært ved at "styre" mine passioner. Ment på den måde at de hurtigt tager over, for endelig kan jeg få lov til at fordybe mig, være flittig og har så noget der overskygger min lastløse grundtilstand. Jeg har også svært ved at "styre" mine arbejdes tider da jeg bogstavligt talt kan arbejde 24 timer i døgnet - alt der holder mig i gang - giver mig ro! Så havde spørgsmålet været om jeg synes der var balance med mit arbejdsliv og mit øvrige liv, havde svaret også været nej! Rastløshed er nok den bedste måde jeg kan beskrive følelse af manglende balance. Kan ikke sætte en konkret sårbarhed på, tror mere den manglende balance skyldes at jeg føler mig mere i live, når balancen brydes og jeg kan lade mig opsluge - ved ikke om det helt giver mening.... - kan også være jeg ikke rigtig vil se en sårbarhed i forbindelse med ubalancen, da jeg er i et stadie hvor jeg faktisk ser det som en styrke. Den hjælper mig jo med at opnå nogle ting, jeg ikke ville kunne ved balance - siger den indre julle. Så healingen af såret må nok vente lidt

Faktisk har jeg generelt ikke svært ved at åbne op og vise mit inderst, heller ikke til "menneske-verden", men har lært over tid at "menneske-verden" heller vil snakke om hvad der var i tv'et i går og hvad de skal have til aftenmad - så blandt mennesker holder jeg min lille rebel i så kort snor som mulig, smiler, siger og gør det folk forventer af mig - kom til at lyde som mystisk enspænder - men tror egentlig jeg mangler et forbillede eller en form for inspirationskilde fra den verden, som kan viser mig en mere afslappet måde at være menneske på....!

Til menneske-verdens forsvar, skal det dog også lige nævnes, at mit hoved har et højt tempo, jeg husker alt, ser sammenhænge lige med det samme, og er meget logisk tænkende, hvilket er super når man skal score de høje karaktere i skolen, men lidt besværlig ude i virkeligheden. Jeg er på ingen måde klog, men det kan selvfølgelig være lidt svært at forstå, når nu jeg har de evner, så bliver ofte misforstået og så står jeg der med hele ansvaret Så passer også lidt på med ikke at blive afsløret for meget på den front.

Og pludselig går alt min energi på at holde på rebellen, håbe ingen gennemskuer at jeg ikke har noget tv, og derfor slet ikke så "what-ever" i går, samt ikke at afsløre jeg ved hvad der skal til at løse dagens opgave - pyha - måske egentlig hovedårsagen til at menneske-verden ikke giver så meget mening for mig......

Til sidst vil jeg bare lige sige, at jeg synes din historie om din process, er meget inspirende og jeg beundre dit mod - der er ikke nogen der modarbejder og dømmer en mere, end en selv - så synes det er flot du er kommet igennem Godt arbejde! Og håber jeg en dag vil opleve noget lignende.....

Tak! Ih hvor er det en spændende tilbagemelding du giver mig. Jeg kan både være med på din sjæls plan, dit overblik over din egen proces og hvor du er opmærksom på at du har såringer som afføder det tvangsmæssige i din livsførelse, FEDT!

Alt er præcist som det skal være! Du er fuldkommen iorden!

Du fortæller mig at du ikke er klar til at se dybere i healingsprocessen men så efterlyser du alligevel "et forbillede" dvs et spejlbillede for dig selv af en ny type erfaring som vil se, modtage, og reflektere det i dig som du -måske alligevel- godt kunne tænke dig at vise verden, åbne op for.

Forbilledet vil give dig en virkelig vision af det felt du holder dig selv fra at træde ud i. Den invre kvalitet du holder på og som sårbarheden forsøger at holde dig fra at undersøge.

Så noget i dig holder kursen, din persona, din identitet og noget andet kalder stille på hjælp, en håndsrækning, støtte til at gå den nye vej igennem for dig. Du ER igang

At være modstander af det traditionelle, det forudsigelige er en del af Rebellens karakter. Måske har den også andre historier at fortælle, men da jeg fik tunet helt ind på min indre Rebel opdagede jeg at dens mest fornemme opgave var at sørge for jeg var i stand til at være omskiftelig på øjeblikket! Sådan at jeg i enhver situation kunne omforme mig og derved fjerne mig fra den kontrol jeg mente jeg gav andre, over mig, ved at være forudsigelig....

smart...

Fordi:

Hvis andre nu ved hvor de har mig så har de et forspring for det første, hvis de skulle få lyst til at overtage mig, manipulere, styre, få magten, gøre mig forkert og fjernsyn rigtigt osv.

-OG hvis jeg falder til ro i en kontakt vil forandringen når den anden fjerner sig udløse en akut forladtheds-sorg som vækker den oprindelige væren alene såring.. og jeg vil stå tilbage med alt det indre ubehag jeg IKKE kan lide og arbejder så hårdt (24timer) for at holde mig ude af.....

Bagsiden af Rebellens indvirkning i mit tilfælde var at jeg jo ikke kun skifter position, holdning, mening udtryk for andre.... En aktiveret ukontrolleret indre Rebel skifter også konstant scenen for mig selv!.... På baggrund af indput udefra.. Så hvem fanden er JEG så lige???....

Da jeg fandt min indre Rebel havde jeg allerede fundet mit hjerte for mig selv så henad i processen kom jeg på den ide at jeg i stedet for at bande over rebellens måde at komme ud igennem mig på, blot kunne meditere på at bringe Rebellen til hjertet. (Det her lyder sort for folk som ikke er vant til at arbejde med sig selv sådan, -det var jeg ikke for et år siden.. men jeg har en kæmpe kærlighed for og tro på hjertet nu, på sjælens plan med den enkelte og at man kan arbejde på flere plan igennem kroppen, meditation, kreativitet, dans sang osv frem for KUN mentalt og psykologisk stimuli, -udredning)

-Ved at bringe Rebellen til hjertet blev jeg i stand til at registrere, Hov nu er Rebellen på banen, hvorfor kom den det? Er der noget i den her situation som jeg skal pudse Rebellen på i virkeligheden, eller er det ok bare at vide at Rebellens frihed fra den konservative fængsling har noget at sige om den situation jeg står i, og så overlade favningen af situationen til det over-intelligente hjerte i stedet for en karakter der opererer med modstand og kamp, -fordi hvis kamp er hvad jeg møder verden med er kamp min verden.

KH Christina

har et tv, men ingen antenne eller hvad man nu skal bruge for at se fjernsyn..

af din indre Rebel

Det gav mig stof til eftertanke, og kan bestemt genkende mange af de træk du beskriver. Specielt den der lidt "kamæleon"-agtige adfærd, som efterlader en tvivl om hvilken farve man egentligt har og kan lide at have.

Og paratheden til at trække sig eller løbe fra en relation, før nogen andre overhovedet overvejer at gøre det samme.

Hvorfor bruge så meget energi på sine menneskerlige relationer, hvis mennesket alligevel ikke interessere en - bliver spændende hvad min indre Rebel har at byde på, når jeg kommer tæt nok på den til at kunne forstår den

Endnu engang tak for din indlevelse!!!

Og lad vær med at anskaffe dig en antenne - det lyder ikke som om der sker noget specielt spændende i tv'et alligevel

God vind

/Julie

1. Hvad drager dig imod hesteverdenen? Oprindeligt og idag?

Det har altid været følelsen af "equipage" i ordets egentligst forstand - de der fantastiske øjeblikke, hvor hest og rytter smelter sammen og man ikke længere ved, hvor man selv hører op og hesten starter. Første gang jeg husker, var på min gamle hest, hvor jeg stadig kan huske, at jeg tænkte "Schenkelvigning" - og så bevægede hestens sig ind i den mest perfekte schenkelvigning. Jeg har vel været 11-12 år.

2. Hvem er du? Kan du give en kort beskrivelse af hvilken identitet du har i denne hesteverden? Fx hvem ville andre sige at du er? eller hvad er dine kvaliteter som heste-menneske?

I forhold til ambitioner

Jeg er hobby-hygge-familie-konkurrence- rytter på der der lidt afslappede måde, hvor vi melder til stævner sådan lidt "nårh-ja-nu-små-vi-se-hvordan-det- går" og som regel kommer vi hjem med en placering.

Jeg tror, at mange anser mig for en dygtig men nok lidt uambitiøs rytter. Jeg har en mand, der lige har fået hest og som slet ikke kan ride og en datter, der kun gør det for sjov - hyggen i "familie-projekt-ridning" er meget central.

I forhold til hestevelfærd

Jeg passer godt på vores heste, men er ikke hysterisk. Og så er jeg fuldstændig umaterialistisk - mærker osv. er jeg fløjtende lige glad med. Jeg har en rigtig god fornemmelse for, hvornår der er noget galt og er god til at følge min mavefornemmelse - den har ikke snydt mig endnu.

Mine heste bliver rigtig gamle (+25) og jeg beholder dem et helt liv - for mig er det et godt tegn på, at de trives.

I forhold til mit hestematch

Jeg køber hest med hjertet (og maven) fremfor præstationsresultater og avlslinjer. Jeg har en helt klar ide om, hvad den rigtige hest er - for mig er den fremfor alt et ven for livet. Sjovt nok har mine heste altid passet til mit ambitionsniveau, men jeg er lang tid om at finde den rigtige.

Jeg trives bedst med lidt varme hopper med stor fuldblodsandel og mindst med flegmatiske egensindige ponyer.

3. Kan du beskrive 1 situation fra dit liv med hestene som fylder dig aller mest med glæde?

Sjovt nok er det samme svar som til spørgsmål 1. Første gang jeg læste om flow-teori (da jeg læste organisationspsykologi på universitetet), så var det oplevelsen af endelig at få sat ord på præcis den følelse, som jeg har med mine heste - og som jeg sætter allermest pris på.

Måske er det vigtig at sige, at den ligeså tit er der, når jeg står på jorden.

Et helt konkret eksempel er i går, hvor jeg kommer ud til min hest, der bare virker glad for at se mig. Hun vil gerne kløs på halsen og nusser mig samtidig forsigtigt i håret og puster mig i øret. I de øjeblikke er jeg fukdkommen lykkelig.

4. Deltager du i debatter om træningsmetoder?

hvis ja: Ja

5. Hvordan oplever du tonen i denne debat? (din egen og andres)

Jeg forsøger at være saglig, men jeg synes ikke altid, at debatten er det. Jeg deltager ikke, når det bliver usagligt. Mest er jeg nok den, der er med på sidelinjen og læser indlæggene - og kun hvis jeg virkelig har noget på hjertet, bidrager jeg.

6. Er debatten med til at præge hvem du er og bliver til som heste-menneske?

Ikke for mit vedkommende, men jeg kunne godt forestille mig, at unge piger kan blive præget (for ikke at sige forvirret) af de mange forskellige måder at træne og forstå heste på.

7. Oplever du at præstation på en eller anden måde, indimellem eller ofte, er et tema for dig og din færdsel i hesteverdenen?

Som gammel elitestævne ponyrytter er svaret ja - i dag har jeg et langt mere afslappet forhold til det.

hvis ja:

8. På hvilke områder præsterer du?

Primært dressur - spring for sjov, men konkurrencer på D- og C-plan i begge discipliner.

9. Hvordan har du det med denne oplevelse af at skulle præstere?

Det er en naturlig del af mit liv og har altid været det - som barn på stævnebanerne og som voksen i mit job.

Jeg ville ikke trives uden at der var en eller anden form for mål - og dermed også præstation. Jeg elsker, når det lykkes og jeg oplever, at kan høste frugten af mit arbejde.

10. Et kort ja nej spørgsmål; føler du at der er balance imellem dit liv med din passion for heste og dit øvrige liv?

Nej, jeg arbejder for meget og rider for lidt

11. hvordan har det været for dig at stille dig selv disse spørgsmål?

Jeg er mest nysgerrig på, hvad du vil bruge mine svar til. Jeg oplever mig selv som ret afklaret i forhold til en hesteverden, som jeg har haft mig gang i i over 30 år, så jeg er ikke overrasket over mine svar.

Som psykolog kan jeg også godt se, at mine svar peger i en særlig retning, hvis jeg prøver at distancere mig selv lidt til, at det jo er mine egne svar. Men som sagt overrasker de mig slet ikke.

Hvor er det spændende at du som psykolog vil tage en runde med disse spørgsmål! Tak for det

Hvad vil jeg bruge dine svar til.. Helt kort; at stimulere min gigantiske nysgerrighed og søgen efter at forstå, se sammenhænge, strukturer, lege med at fatte forskellige måder at leve på, spejle mig, udvikle mig selv, mit indre liv,... Ja, det er dét!

Så jeg undersøger dine svar for hvem du mon er og hvordan du mon har det indeni og det føder en masse nye spørgsmål som jeg leger videre med. Hvordan du mon lever dit liv, hvad er holdt og hvor er der liv og flow, -udfoldelse, hvad drømmer du om, hvilke strategier du mon benytter bevidst, ubevidst.

Hvilket indtryk du giver af dig selv når du fortæller om dig selv og om dine relationer, hvordan du mon bevarer stabiliteten når livet er evigt foranderligt, hvad stabilitet betyder for dig, hvorfor, hvad der mon har været af hændelser i dit liv som HAR skabt retningsændringer, hvordan du mon oplever dette, hvordan du ser andre mennesker, hvad der motiverer dig, hvad er værdi for dig, hvor i en proces du giver indtryk af at høste, hvad mon en god høst indeholder for dig, Hvordan oplever du rummet lige efter en høst, hvornår skifter scenen igen fra "høst til at se et nyt mål".

Oplever du at være i flow hver dag, hvor meget mon, er det et mål for dig at leve et dagligt liv med fokus på at skabe flow, skaber flow på nogle områder "dig", hvad er frihed i din verden osv..

Jeg er virkelig bare rigtig nysgerrig!

At opleve hvordan JEG læser jeres svar, fører mig rundt i mit eget univers hvor jeg ikke kan lade være med at undersøge, Jamen hvordan er min EGEN oplevelse af de forskellige felter og personer som i spejler for mig.

Og tak for det! Jeg synes det er sjovt og dejligt.

Kh Christina

1. Hvad drager dig imod hesteverdenen? Oprindeligt og idag?

Min mor og far har altid redet, og da jeg kom til verden havde de 5 heste hvilket betød at jeg var med i stalden fra starten af og efter et par måneder i bæresele når min far red. Han var/er berider så der var ikke tid til andet.

Jeg husker det som at det var fascinationen af de store dyr og det mine forældre kunne med dem, som drog mig mod hesteverdenen. I dag vil jeg mene, at det er det samme. Jeg har altid været meget interesseret i samhørighed mellem hest og rytter og har altid haft en forkærlighed for heste, som andre ikke har magtet og som jeg utroligt nok, fra jeg var 8 år gammel, kunne håndtere og ride uden problemer. Den dag i dag kan jeg stadig tabe pusten over den tillid og hengivenhed min egen hest viser mig, og de ting han lærer mig hver evig eneste dag - det er nok den største grund til at jeg fortsætter min færd i hesteverden

1. Hvem er du? Kan du give en kort beskrivelse af hvilken identitet du har i denne hesteverden? Fx hvem ville andre sige at du er? eller hvad er dine kvaliteter som heste-menneske?

Jeg er datter af en berider og har fra jeg var 7 år gammel været stævnerytter og har derfor fra en tidlig alder været meget ambitiøs, men ikke ambitiøs på den måde som mange nok forbinder ordet med. Jeg har altid været ambitiøs omkring det at være ét med hesten, og kommunikation hest og rytter imellem har altid været 1. prioritet for mig. På stævnebanerne gjaldt det ikke om at vinde, men om at være den der samarbejdede bedst med sin hest og kunne præstere et resultat jeg kunne være mig selv og min hest bekendt.

Min bonusmor har altid sagt at jeg har et helt særligt talent når det gælder heste, som er misforstået og opgivet. Den dag i dag har jeg erhvervet mig en fuldblod, som kræver en hel unik form for ro fra min side, hvilket har lært mig en masse om mig selv hen ad vejen. Mange ser mig i dag stadig som hende med de måske lidt alternative træningsmetoder, men de fleste roser mig for min fremgangsmåde, rolige sind, min tilgang til heste og ikke mindst mit forhold til min egen hest. Gårdejerne, hvor min hest står, tøver ikke med at fortælle mig hver dag at de aldrig har set en hest, hvor glæden og hengivenheden overfor sin ejer stråler så meget ud af den, som det gør med min hest. Det gør mig varm indeni og utrolig glad, at andre kan se det samme som jeg føler, og jeg bliver faktisk ret stolt af mig selv - kald det bare egoistisk

1. Kan du beskrive 1 situation fra dit liv med hestene som fylder dig aller mest med glæde?

Jeg havde engang part på en helt igennem fantastisk pony, SølvPil. Han var drømmehesten i alle henseender og det er helt og alene hans skyld at jeg er den jeg er i dag. Vi var et godt makkerpar. Han var ikke specielt hurtig på springbanen, men hvert evig eneste ridt var en fryd for os begge. Jeg kunne, 9 år gammel, SølvPil 8 år gammel, ride ham til og fra fold i kun en grime og et tov. Jeg kunne springe ham en hel bane uden sadel og uden trense kun ved at dirigere ham med stemme og ben. Desværre fik han spat i begge bagben og jeg blev opsagt som part. Min daværende egen shetlænder stod opstaldet samme sted og de gik på samme fold sammen med en masse andre. En dag, ca. en måned efter jeg stoppede på SølvPil, skulle jeg hente min egen pony og da vi var næsten oppe ved leddet kunne jeg høre dundrende hove og en vild vrinsken bag mig. Det var SølvPil der kom styrtende i vild galop og en konstant vrinsken efter mig, og da han nåede op til mig ved leddet smed han sit hoved mod min brystkasse og ville nusses. Jeg græd af glæde, da jeg var og stadig er overbevist om, at han savnede mig. Hele oplevelsen står stadig klar i min erindring og jeg fæller stadig en tårer eller to når jeg tænker tilbage på det

1. Deltager du i debatter om træningsmetoder?

Nej. Følger med i mange debatter, men blander mig kun sjældent.

hvis ja:

1. Hvordan oplever du tonen i denne debat? (din egen og andres)

Ofte ender den ud i meget usaglige argumenter og så opgiver jeg at være med. Ikke alle træner ens og derfor behøves man ikke rakke ned på hinanden.

1. Er debatten med til at præge hvem du er og bliver til som heste-menneske?

Nej det vil jeg ikke mene. Jeg har min egen måde at træne min hest på, og jeg ved hvad der fungerer for lige netop ham og mig, og det er sjældent at noget kan ændre på det. Ikke sagt således at jeg ikke kan hente inspiration fra andre.

1. Oplever du at præstation på en eller anden måde, indimellem eller ofte, er et tema for dig og din færdsel i hesteverdenen?

Både og.

hvis ja:

1. På hvilke områder præsterer du?

Det har været en stor del af min færdsel i hesteverdenen, og er det vel nok stadig, men det er mere præstationen om at bevise at det er muligt at kommunikere med sin hest uden brug af sadel, trense og andre hjælpemidler, men vil nok mere sige at det mere er mig selv jeg præsterer imod. Jeg præsterer også meget i form at min hest skal have det godt - der er jeg meget perfektionistisk. Jeg vil gerne være den bedste til at sørge for at min hest har det godt - ja ved godt det lyder dumt

1. Hvordan har du det med denne oplevelse af at skulle præstere?

Jeg har det faktisk fint med det, da jeg godt kan lide at se mine egne resultater og ikke mindst at blive bekræftet i at det er det rigtige jeg har gjort. Til tider kan jeg godt presse mig selv så meget at det hele virker uoverskueligt, men det gør mig egentlig bare bedre til at nå mine mål.

I forbindelse med stævner har jeg lært at håndtere mine nerver og i mit voksenliv er jeg blevet væsentlig bedre til og søger faktisk ofte efter at få lov til at præstere, både indenfor hesteverdenen men også på mit arbejde.

1. Et kort ja nej spørgsmål; føler du at der er balance imellem dit liv med din passion for heste og dit øvrige liv?

Det er et lidt svært spørgsmål. Jeg ville gerne ride mere, men på den anden side kan jeg godt lide at jeg får brugt mere tid fra jorden med min hest. For ham betyder det ikke så meget om jeg trækker en lille tur med ham og nusser ham imens, eller om vi rider dressur på banen. Han har det måske lige som mig, at det er samværet os to imellem, der er vigtigst, og ikke så meget det vi laver.

1. hvordan har det været for dig at stille dig selv disse spørgsmål?

Det har været udfordrende idet jeg har måtte kigge indad og nu har fået sat ord på forskellige ting, og at jeg må indrømme at jeg bliver tilfredsstillet ved at få ros af andre, der synes jeg gør det godt. Jeg higer nok meget efter ros idet det bekræfter mig i, at jeg ikke har skudt helt ved siden af.

Det har også givet nogle andre lidt mere personlige øjenåbnere, som jeg nok har haft meget godt af

Julie: jeg kan godt kende mig selv i meget af din beskrivelse. I modsætning til dig har jeg nok bare meget mere svært ved at sætte ord på det.

Men den følelse af at menneskeverdenen, er en verden som altid er på farten, som aldrig er tilfreds, eller i det mindste bare sætter pris på det de har, det de er og det der er.

Det er det dyrene kan. De kan være så meget til stede, at man selv bliver revet ind i det. De ser mig. Meget mere end de fleste mennesker formår.Så jeg har nok i hvert fald haft en tendens til at lukke mennesker ude. De forstod ingenting alligevel.

Men tingene er begyndt at ændre sig for mig. Jeg har stadig dage, hvor menneskeverden er tåbelig. Men jeg er blevet bedre til at se og møde de enkelte mennesker i deres niveau, på samme måde som jeg møder dyrene.

Desuden hjælper det mig et langt stykke af vejen, at jeg har mødt nogle mennesker, som indædt insisterede på at få åbnet op for mig. Og som da jeg ved en tilfældig sidebemærkning, afslørede noget om min livsopfattelse, opdagede faktisk delte min måde at anskue verden på, men som samtidig også stadig udfordrer min verdensopfattelse.

Nå lad os lege med på legen og besvare de nye spørgsmål

1. Kan du beskrive din persona, dvs den person du viser dig som når du bevæger dig ud i verden.

Hvilket indtryk af dig (temperament-kvalitet-udtryk-sprog- energi-talent osv.) tror du andre folk først registrerer i et møde med dig?

Jeg tror at folk opfatter mig som meget rolig og nede på jorden og min tøjstil indikerer også ofte at jeg ikke går vanvittigt op i hvordan jeg ser ud. Neutralt og noget jeg føler mig tilpas i.
Jeg tror også jeg bliver opfattet som intelligent, men stille og det overrasker ofte folk, som ikke kender mig så godt, at jeg har faste meninger, som jeg ikke er bange for at komme ud med, hvis jeg mener det er vigtigt. Nok også af den grund, har jeg også oplevet veninder, som senere har fortalt, at de ikke brød sig om mig i starten, fordi de følte, at de ikke vidste hvor de havde mig. Jeg kunne gå fra at være den forsigtige, stille pige, til en med markante holdninger og et æsels stædighed i en diskussion. (meget passende at mit dyr i blå bog, var et æsel).
Jeg tror folk opfatter det at jeg er stille, som at jeg også er forsigtig/usikker. Og det opfatter jeg ikke mig selv som, stille, ja. Men det er blot fordi jeg er uendelig dårlig til smalltalk. Jeg skal kende folk godt, før jeg bare kan snakke løs med dem i timer. Og så er det ikke længere smalltalk, men langt dybere samtaler.

2. Er der noget i dit væsen som du måske passer mere på og ikke lader træde frem i din persona?

Ja det er der.

Jeg ved faktisk mange ting, om ting der interesserer mig. Men jeg passer meget på med at vise at det ved jeg alt om. Jeg vil for alt i verden ikke være stræber, eller blive opfattet som bedrevidende. Så jeg siger altid: "jeg tror nok jeg har læst, men jeg er ikke sikker. men det kan også være du har ret", selvom jeg 100% ved at mit svar er korrekt og modpartens forkert.

Og så viser jeg helst ikke min sårbare side. Når jeg græder, foregår det helst alene om natten. Jeg hader når en får held til, at vælte mig, så jeg ikke kan opretholde min facade. Jeg bliver så sur og irriteret når jeg græder i andres påsyn. Jeg kan ikke bare tage imod det knus de kommer med.

3. i så fald vil du sætte ord på dette herinde? -kan du?

Svar i nr. 2

4. Oplever du at præstation er en del af dit liv?

Ja

hvis ja, hvordan har du det med at skulle præstere?/kan du nævne hvad gordt/skidt det gør dig?

Jeg kan godt lide at have et vist pres på mig, for jeg kan godt lide succesfølelsen når jeg klarede det godt. Det er lige meget om det er i forhold til skole eller arbejde. Men jeg sætter måske lidt for ofte mine forventninger for højt i forhold til min kunnen og så bryder jeg sammen, når jeg ikke magtede opgaven.

5. Føler du at hele dit væsen lever et mættet liv, eller er der områder i dit liv som kalder på udfoldelse?

Der er stadig områder som kalder på udfoldelse.

hvis ja, hvordan mærker du dette udækkede behov?

Som en konstant uro efter at få det opfyldt. Tanker der strømmer nu og da med nye ideer til, hvordan og hvornår det kan lade sig gøre.

6. Hvilket forhold har du til ordet -ansvar?

Ansvar er et meget stort ord i min verden. Jeg elsker at have ansvar over for noget/for nogen, fx. at have ansvaret for et dyr, jeg ser det som min fornemmeste opgave at påtage mig det ansvar 100%, på samme måde med arbejde, jeg kan godt lide at have ansvar for noget og hvis ikke det bliver mig pålagt direkte, så tager jeg som regel selv ansvaret for et eller andet.
Det bliver tilgengæld sværrer for mig, når det kommer til at tage ansvar for mig selv og mit liv.

7. Hvilket forhold har du til ordet nænsomhed?

Nænsomhed er et meget følelsesladet ord. Nænsomhed spiller en stor rolle i min måde at møde både dyr og mennesker på.

8. føler du dig SET i dit liv?

Ja det gør jeg

9. Hvilket forhold har du til penge?

Jeg passer godt på mine penge og jeg køber sjællent noget uovervejet. De bliver brugt fornuftigt og ofte på dyrene. Jeg er dog imidlertid begyndt at indse, at man måske også af og til skal give sig selv noget virkelig værdifuldt når man føler man har råd til det.

10. Hvilket stjernetegn er du født i?

vædder

11. hvordan har det været at stille dig selv disse spørgsmål?

Det tog lang tid. Men det var rart at reflektere over. Og jeg tror også det er sundt at få tænkt over disse ting og måske dykke dybere.