Det kommer lidt anden på hvordan hesten gør det, som regelt giver jeg den et dask over snuden.

Nu er det mest vores unge hingste der bider og de gør det som leg eller dominans, så de bider sig gerne fast i f.ex. min jakke og står så og ryster mig rundt, så får de et dask og et bestemt "fy"

Hvis en hest bider mig og så springer tilbage/hen i "skammekrogen", så rør jeg den ikke, den får bare et fy.

Heste skal absolut ikke bide, uanset grunden, det er for farligt, det skal de lærer fra første gang er uaccetabelt.

Og jeg syntes KLART det er bedst at sætte hesten på plads en gang for alle (i disse situationer) på "den hårde måde" frem for at "træne det væk" på "den blide måde"..

... an på hesten.

Føllene prøver hele tiden at bide - det er jo en naturlig ting for dem og det klør sikkert i munden når de får tænder. Med dem skubber jeg dem bare væk og sørger i øvrigt for at komme dem i forkøbet så de ikke får bidt mig. De vil ikke forstå en kraftigere irettesættelse - så med dem er det op til mig at ikke give dem lejligheden til at bide.

Hvis en voksen og i øvrigt håndteret hest, der sætter et tandsæt i mig, får den en højlydt verbal irettesættelse (ØV eller NEJ) og sandsynligvis samtidig et slag over mulen hvis jeg kan nå det. "Hvis jeg kan nå" betyder hvis jeg kan have fat i den inden for et par sekunder. Går der længere tid, må den verbale skideballe være nok.

Og derefter går jeg videre med hvad jeg nu var i gang med - uden at gøre yderligere.

Og nej - jeg har aldrig været ude for en hest der er hovedsky - for de ved UDMÆRKET godt at det dask de fik havde en årsag.

Jeg syntes det kommer meget an på situationen, og for det meste kommer jeg sku nok desværre også til at handle i "chok".

Hvis hesten bider ud og ramme så det gør NAS, og altså ikke bare i leg, som gør at man ofte får et chok, så får de et dap over mulen. Det lyder sku såå voldtsomt, men har også tænkt nogle gange at det jo lidt er som hvis vi indlærer noget, og de ikke forstår et "Nej" så dapper man jo også til dem for at få dem til at forstå? det bare en tanke jeg har haft... Men ville da ønske der var en mere pædagoisk måde jeg handlede på i farten, men man er trods alt menneske som også nogle gange handler i instinkt som andre "dyr" gør.

Men hvis jeg har fuldt "overblik" eller hesten gør det i leg, så har man i mine øjne to valgmuligheder til at irettesætte, og det afhænger af situationen:
Du kan bakke hesten væk, og derved fortælle den af den adfær gør at man ikke ønsker kontakt til den

Eller du kan (hvis det er i leg) lege endnu voldsommere end den (som at muldrede deres mule voldsomt) som ofte ender ud i at det gider det ikke

Bide mig må man ikke - hverken i leg eller fordi man skal have fat i en anden hest og tilfældigvis rammer mig.

Her falder der brænde ned, og man får sådan et smæk over snuden med det vuns.

Jeg har mine heste hjemme, og har haft fornøjelsen af at gå og kigge på deres interaktion på folden - og er der en ting som er tydeligt, så er det at førerhesten ikke tillader de andre heste ting såsom spark eller bid. Jeg har set hvordan de unge heste har leget rundt, og er kommet til at sparke for sjov ud efter chefen, og så er de altså blevet tydeligt jagt langt væk. Og de kunne ikke drømme om at bide efter chefen.

Så udfra den filosofi, så må mine heste aldrig få den tanke, at det er "i orden" at true mig med nedlagte ører, at vende bagenden til og true med bagben, at sparke efter mig eller at bide mig !

Sidst jeg blev bidt er for 2.5 år siden, hvor Caspian skulle bide efter Pinot, hvor jeg kom gående imellem dem. Og Caspian fik 1 slag over snuden, og har aldrig siden bidt efter mig.

Jeg kan ikke se, hvordan man kan nå at "bide igen", hvis man skal nå at kæde afstraffelsen sammen med en given opførsel - det er vel de færreste gange, at hesten bider en ved munden og man så lige hapser dem ?

Jeg oplever ikke heste "angribe/bide efter mig" når jeg går ned igennem en stald. Men jeg går så heller ikke så jeg provokerer, og lader aldrig hestene stå og snuse til hinanden mellem tremmerne e.l da det jo fremprovokerer uro og "angreb" i stalden.

Til gengæld så ved jeg, at Caspian "angriber tremmerne", hvis folk med et "svagt kropssprog" går forbi - så for ham er det noget med udstråling og dominans der tricker ham. Det samme gjorde min gamle hest Medoc også.

Føl ville jeg aldrig klappe hårdt til, men skubbe væk og sige nej. Men når de er fravænnet og hos mig er hingste, så er det opdragelse som for en voksen hest.

Og nope mine heste elsker at blive nusset i hovedet, selvom de en gang for flere år siden fik en over snuden så det sang.

mvh charlotte

Tusind tak for jeres svar.

Da jeg var part på den bidende pony, så havde jeg nogen gange lyst til at stikke den en håndmad på mulen, men gjorde det aldrig da det ikke var min pony. Jeg respekterede ejerens fremgangsmåde.

Ejeren sagde hun ikke ville daske ham på mulen fordi hun frygtede han ville blive håndsky.

Men som i andre også er inde på, så fatter hesten som regel hvad det drejer sig om når den laver ballade.

Jeg har som lille barn prøvet at blive bidt voldsomt af to arabere. Den ene gang var jeg 4 år. Jeg var et meget stille og forsigtigt barn. Min storesøster sagde jeg ikke turde give den græs. Det var så en opfordring fra hende om at jeg skulle gøre det, for ellers var jeg et lille pattebarn som skulle drilles. Jeg gik stille hen til hesten med en håndfuld græs, hvorved den straks tog fat i min skulder og kastede mig over hegnet. Det var naboens hest som stod lige ud til vores gårdsplads. Jeg fik at vide flere år efter, at ejeren ikke kunne styre sin araber og var blevet bange for den. Den blev så aflivet fordi hun ikke kunne styre den.

Anden araber jeg blev bidt af var min venindes mors hest. Min veninde og jeg stod ved boksen og talte om den smukke hest. Hun spurgte så om jeg turde give hesten en gulerod. Jeg svarede ja, og hun stak mig en gulerod. Jeg gik stille og roligt hen til den, men pludselig beslutter min veninde sig for at skubbe mig alt hvad hun kan hen til boksen så hesten får et kæmpe shok, og reagere ved at bide sig fast på mit maveskind. Lågen til boksen var rimelig lav, så den formåede at kaste mig ind til sig selv. Jeg hoppede hurtigt ud gen, og endte med et kæmpe smertefuldt mærke på min mave. Hendes mor var så bange for jeg havde fået blodforgifning fordi min mave næsten var sort på bidstedet. DEt var heldigvis ikke blodforgifning.

Jeg ved hvor kraftigt et hestebid kan være, og jeg vil på ingen måde acceptere så meget som et drillebid.

Puha, efter de oplevelser som barn, er det da egentlig flot, at du vælger at have med heste at gøre.

Hvad man gør ved hestene? Så vidt muligt det, flokføreren vil gøre. Selvfølgelig skal man da lige overveje, om årsagen til biddet er chock, smerte eller frustration... Heste der bider efter forbipasserende på staldgangen, burde måske have et mere roligt hjørne. De bliver nok ikke mindre frustrerede og agressive af at blive klappet over snuden tyve gange om dagen...

Som regel vil min reaktion på at blive bidt, være at råbe AV FOR HELVEDE. Det kan vel være lige så godt som FY og NEJ, det er jo tonefaldet det kommer an på.

Nessa, min plag, havde for vane at "smage på min r.." når jeg rensede forhovene. Meget naturligt for unge heste, ligesom et lille barn undersøgte hun alt ved at bide i det. Men ikke særlig rart, og klart en vane, der skulle stoppes. Adskillige gange har jeg bandet højt når hun fik fat, og sagt nej! når jeg kunne mærke, at hun skulle til det. Lige fedt... I en periode havde jeg min datter til at holde hende i grimen. Heller ikke en holdbar løsning. En dag endte jeg med at bide igen. En tiendedel sekund efter, at hendes tænder sad i min r.., sad mine tænder i hendes skulder. For hulan, hvor fik jeg meget hår i munden, af at bide i en tinker med vinterpels. Men det virkede, der gik adskillige måneder, så prøvede hun en enkelt gang igen, jeg bed igen, og siden har der aldrig været noget.

Jeg har altid været konsekvent: når en hest bider mig, så slår jeg den hurtigt over mulen, så den kan mærke det akkompagneret af et skarpt "nej!".

Men som andre også er inde på, så er der nuancer til denne afstraffelse. Står hesten på en eller anden måde, så jeg ikke kan nå at slå den, nærmest i det sekund den bider, så slår jeg ikke. Den skal altid vide, at det er pga. biddet, at den får høvl.

Der er også den, hvis hesten bider og når man så vil lappe den én, så står den allerede og ser sky ud med det hvide ud af øjnene - ja, så slår jeg den ikke, for så skal jeg jo til at springe ud efter den og så videre, det bliver en ubehagelig situation for begge parter, som aldrig vil føre til noget andet end angst.

Jeg har faktisk gode erfaringer med at et konsekvent smæk over mulen, første gang hesten bider, virker... og så er der nogle unge drenge, som bare ikke vil forstå det...

Haps, så har jeg dig!

Heidi

Min første hest havde jeg fra den var føl, og den var egentligt meget velopdragen.. Men da hun som 3 års kom ud på rideskolen og skulle tilrides prøvede hun i den grad grænser af.

Jeg var selv kun 14 år gammel og ikke vant til at opdrage ungheste, så spurgte min ridelærer hvordan man skulle opdrage en unghest..

Han svarede at man skulle gøre som leder hoppen på marken.

Så da Dixie næste gang bed mig satte jeg tænderne i mulen på hende "HAPS" - Hun bed mig ALDRIG igen.

Jeg er stor tilhænger af at man sætter grænsen én gang. Hellere være lidt hårere første gang og så kender hesten sine grænser. Jeg synes ikke der er noget mere uopdragent end en 10 årig hest der står og småbidder sin ejer - og fandme nej om jeg ville finde mig i det.

En hest har det bedst med at kende sine grænser, og når den ved hvad den må og ikke må - ligesom vi andre har det.

Jeg tror dog ikke jeg kunne finde på at bide en hest i dag men var der en hest der bed mig ville den få et smæk over mulen. Min eneste regel er at reaktionen skal falde prompte og at man skal straffe den del af hesten der gør noget forkert. Dvs. hvis hesten bider nytter det ikke noget at slå den i måsen.

MEN jeg vil også sige at mange heste der bider kan man tage i opløbet. Som regel har hesten tildens til først at nappe i tøjet og da kan man ofte opdrage ved kun at sige "nej" eller "fy" - men gør man ikke noget, så udvikler det sig tit og pludselig en dag har man en hest der bider..

Jeg har altid været hurtig på aftrækkeren når det gælder bid, de får en på hovedet og ja det lyder meget værre end det er. Jeg var ude og se min venindes føl for første gang og snøvsen bed sig fast i min arm. Hun fik et klaps så det sang, men jeg slår ikke hårdt, det handler mere om lyden end om slagen. Følle blev lidt forskrækket/forbavset og er i dag en stor, glad, alt andet end hovedsky dame. Jeg selv havde en død skulder hvor hun havde bidt.

Har mine egne bidt som føl/ungheste har de også fået et dask. De bliver ikke banket sønder og sammen, der er tale om et dask der larmer mere end det gør ondt. Tænk på hvor meget det larmer når man klapper i hænderne.

Men det er selvfølgeligt vigtigt at man staffer med det samme og ikke først skal ind i sadelrummet og hente en pisk osv.

Som de andre i tråden går jeg ind for et hurtigt, konsekvent dask med flad hånd over mulen, hvis hesten "napper" - altså, laver det der ungheste-hyggebideri. Napper er måske et forkert ord, for nogle gange tager de jo fat omkring en hel skulder. Dog foretrækker jeg, at have så godt styr på hesten, at jeg er klar til at dreje dens hoved væk, når den forsøger at bide - omend den også får et dask, hvis den bliver ved med at prøve selvom hovedet er vendt væk.

Som regel er jeg rimeligt opmærksom, når jeg er omkring hestene, så jeg bliver sjældent overrasket. Nogle ville måske hævde, at jeg så bruger for meget tid og energi på at være opmærksom, men jeg føler mig faktisk mere i balance og mindre stresset ved at have et øje på hver finger. Så føler jeg, at jeg har styr på situationen på en eller anden måde, og er faktisk mere afslappet. Og hestene bliver som regel også roligere, når man ser og reagerer på deres små signaler.

Min onkel har en ponyhoppe, der er det dejligste blide dyr, hvis du bare SER, når den bliver urolig og træder et skridt væk, rækker hånden frem i godbidgestus (en bevægelse alle mine heste kender ), eller på lign. måde forsøger at undgå at presse den. Overser man, at den føler sig presset af en, når man går forbi den på folden, reagerer den udad, meget voldsomt. Jeg har været ude under hegnet i en flot rulle bevægelse for at slippe væk Men man tror det ikke om den, hvis man kun har mødt den i omgivelser, hvor den ikke er presset, for så er den verdens sødeste, rareste pony, blid og nem og skøn.

"Sure" heste som den håndterer man i min erfaring bedst med beroligelse og ros, og så lidt skæld ud som overhovedet muligt. Så mange gode oplevelser som muligt, så få dårlige, så bider den slags heste mindre. Hvis man skal ud i en presset situation, så sørge for at have styr på dens hoved, så den ikke kan bide - så undgår man at skælde ud også. Og med "som overhovedet muligt" mener jeg, at hvis hesten forsøger at æde mig, står jeg selvfølgelig ikke bare stille og siger "god musse" Min sikkerhed først og fremmest.

Men aggressive heste som den, du gik ind på folden til, kunne jeg aldrig i livet drømme om at skælde ud på. I en farlig situation ville jeg helt sikkert forsøge at drive den væk fra mig, men det er i mine øjne heller ikke helt det samme som at forsøge at opdrage den ved at skælde ud. Jeg ville være meget nervøs for, at den reagerede lige modsat hensigten, hvis jeg bare skældte ud. Det har jeg nemlig oplevet en del gange.

Jeg ville forsøge mig med at være rar ved den og absolut opmærksom på dens signaler, ligesom med min onkels ponyhoppe. Jeg ved ikke om man kan "kue" den slags heste ved at tage kampen med dem. Det kan man sikkert godt. Men hvis det er nødvendigt vil jeg måske nok hellere putte den i fryseren end at risikere min egen sikkerhed. Foruden at jeg faktisk også synes, det er lidt synd for hesten, hvis man bare får den til at holde med at bide og så ellers ikke forsøger at afhjælpe årsagen.

Som udgangspunkt har jeg dog slet ikke lyst til at håndtere sådanne heste. Det kan folk med en interesse for at tæmme umulige problemheste gøre - der er mennesker nok med den interesse. Jeg gider heller ikke heste, der er så dominerende, at det ikke er til at få dem til at holde med at drive med en og evt bide en af den grund. Nej tak.

Men min oplevelse er, at det er de færreste heste, der bider på denne måde. Ser langt oftere smånapperi, end det der voldsomt stressede, sure, angste noget. Og så kan man jo vælge en hest, der ikke lige er en af de få, der har fået lært at bide på den måde.

Selvfølgelig kan man få gjort en bider ud af enhver hest, hvis man presser den og overser stoptegnene. Fx den klassiske med gjorden: Gjorden skal død og pine spændes og det i en fart, og så overser man at hesten rykker og ryster i musklen og lige pludselig en dag er det så ubehageligt, at dens tænder sidder i skulderen på en før man har set sig om. Men der kan man jo så selv være lidt mere opmærksom på hestens behov

Men altså, ja, jeg synes der er er enorm forskel på, hvorfor hesten bider, og dermed også hvilken reaktion, der er det smarteste. "Ungheste" bideri (kan vel også ses hos ældre) og stresset, agressivt bideri er i mine øjne to meget forskellige ting.

Jeg gør ligesom Lisbethbaloo, sørger for at hesten ikke kan komme til at bide.

Jeg skubber hestes hoved væk med min hånd på siden af dens mund, og bakker den, siger selvf NEJ hvis den har prøvet.

Jeg lærte en gammel rideskolepony som bed voldsomt ud når gjorden skulle spændes, det på 5 min.

Hingste napper af natur men der brugte jeg den samme metode og da min plag var hingst bed han ikke.

Jeg smækkede dem også en på lampen da jeg var barn for det var det man lærte, men sjovt nok blev de ved med at bide i ny og næ.

Så jeg holder mig til den blide metode, da det er den der har haft bedst effekt.

Er vi ude i voldsomme angreb fra hesten med blottede tænder, ville jeg lave Join up med den, og når hesten har forstået at den skal respektere mig og mit rum ville jeg derefter træne det på den blide måde.

Vh Charlotte

Bider en hest mig, så får de et slag på mulen. Det er ikke engang en bevidst reaktion fra mig, det er bare noget der sker. Hvorfor skriver jeg ikke her.

Heste på stald der bider efter en, så plejer jeg ha en sprøjtekande med vand. Når de så kommer ud og vil bide, så får de lige en sprøjt vand i andsigtet. De lærer sgu hurtig at det ikke er en god ting at gøre. Det er også sånn jeg lærer hingste at ikke stå og hyle over boksdøren når man går forbi med hopper.

Jeg har nul tålmodighed for heste der bider, sparker eller stejler. Min pony er meget hurtig til at teste grenser med fremmede mennesker, hun bider efter folk og nogen ganger i folk når de vil ha hende til at gøre noget hun ikke vil. Som at gå ind i boksen, når hun selv gerne vil ha noget af det der grønne græs. Og jeg kan ikke få dem til at forstå de bare skal klappe til hende en gang, så holder hun op. For med dem der kan forstå det, så er hun megasød.

En dame med hest på stalden min har en pony der bare er så totalt uopdragen. Hun bider ejeren, skubber hende, træder på hende og vader ind i hende. Noget hun slet slet ikke gør med mig, efter vores første trække tur ud en morgen. Men hun kan slet ikke få sig til at gi hesten et slag, for det er så synd for den. Så går hun der med en mega uopdragen hest. Det gad jeg ikke.

Så jeg vil heller klappe til dem en enkelt gang hårdt nok til at de forstår det og ikke gør det igen, end at hele tiden forsøge at få hesten til at holde op med at bide i mig. Man skal selvfølgelig ikke banke hesten, eller slå hesten efter den har gjort noget galt. Det skal ske med en gang, og kun en gang. Så forstår de også hvad de får skæld ud for

Det kommer helt an på hvordan det sker.
Min hoppe har 3 måder at bide på...

1. Får fat i mine fingre ved et uheld:
- Min hoppe elsker at slikke på hænder, og nogen gang hænder det, at jeg får stukket en finger ind mellem hendes tænder.
Her er det 100% min egen skyld, og jeg siger bare "AV", og trækker hånden til mig.

2. Hun napper, mens hun slikker på hånd:
- Når hun slikker på mine hænder, kan hun godt finde på at nappe i mine håndfladedeller. Dertager jeg fat i hendes mule og twister en smule. Det gør ikke decideret ondt, men er ubehageligt (har prøvet det på mig selv), og det hjælper - Og har endnu ikke oplevet en hest der er blevet mulesky af det. Et trick jeg fik anbefalet af en smed.

3. Hun bider bevidst:
- Én gang har jeg oplevet at min hoppe bed mig. Jeg bukkede mig ned og børstede noget skidt af hendes bringe, og så bed hun mig i kinden. Hun fik heldigvis ikke ordentlig fat, men det var nok til at jeg reagerede (pr. refleks). Jeg slog hende ikke, men ruskede godt i trækketovet og råbte højt. Hun blev meget forskrækket, og gik pænt ved siden af mig resten af tiden - hun havde ellers været godt oppe at køre og jappede rundt og teede sig før.

Det kommer meget an på den enkelte hest, hvordan jeg reagerer. Min hoppe og min tidligere hoppe er/var begge meget følsomme, derfor reagerer jeg ikke voldsommere end hvad jeg ved de mentalt kan håndtere.
Min gamle pony, til gengæld, han har fået nogle klask i mås og på skulder (med hånd) - En 3 års fjord/haflinger blanding, der troede han ejede verden.

Med fremmede heste er jeg lidt mere tilbageholden. Jeg vil ikke have at folk slår min hest, derfor slår jeg heller ikke andres heste hvis de forsøger at bide. Dog tager jeg gerne fat i mulen og råber højt, da det er dét jeg har bedst erfaring med.

jeg bider altså igen. somregl virker det bedre end at slå.

Har selv 2 styks som jeg har haft siden de var henholdsvis 1 og 2 år, i dag er de 12 år - og bider ikke.

Men at have to heste i bide-alderen er ikke sjovt, men når "mor" bider igen, er det ikke sjovt at være hest.

Takker for alle jeres beretninger

Det lyder til at flertallet herinde på tråden svare hestene igen med et dask på mulen. Det giver jo egentlig også mening, når de andre heste på folden svare igen på dårlig opførsel med en markering.

Ja man kan spørge sig selv hvorfor man stadig ikke kan undværre heste selvom man har fået rimelig heftige tæsk af heste som barn. Ja, jeg mødte også mange sindsyge mennesker som barn, og i og med jeg også mødte mange venlige og gode mennesker, var jeg også klar over at heste var lige så forskellige som os mennesker. Nogle er søde og andre er farlige.

Farlig verden vi lever i

Dén med at bide igen, har jeg dårlig erfaring med.
Vi havde en pony på min gamle rideskole der bed, og da jeg var i praktik fik jeg anbefalet at bide ham i øret. Han bed mig 3 gange og jeg bed igen, og det resulterede i en øresky hest. Jeg kunne ikke engang røe hans øre. Så det gør jeg aldrig igen.

... er jo også noget der tager mere end et par sekunder at komme til. Og så forbinder hesten det ikke med at den har bidt dig - så er det bare at DU bider den - uprovokeret (i dens øjne).

Skal man "bide igen" skal det være øjblikkeligt.

Den "tommelfingerregel" jeg har lært er at gør hesten noget der direkte skal straffes (bid, spark o.l.) så har man 3 sekunder til at slå den ihjel - eller få den til at tro at det gør man. Går der over 3 sekunder - så er det for sent at gøre noget.

Ligesom belønning skal straf falde øjblikkeligt. Ellers har den ingen virkning, for hesten forbinder ikke straffen/belønningen med det den har gjort for 10 sekunder siden.

(det er det der er så smart med klikkertræning. Men lærer hesten at forbinde klikket med at nu kommer der en belønning - så man kan også "belønne" på afstand, og meget mere præcist end hvis man først skal stoppe det man er i gang med og SÅ give godbiden. For så får den jo reelt godbiden for at STOPPE - ikke for at f.eks. bakke eller løfte hoven eller hvad man nu træner)

De mest aggresive heste jeg har mødt igennem mine 30 med heste efterhånden, har været dem der blev slået.

At man smækker den en pr refleks hvis den bider tager den nok ikke skade af, men bliver det til en kontinuerlig ting at slå den, så er det at tilliden kan ryge en tur.

Vh Charlotte

jeg køre efter en teori der hedder 5 sek, 2 sek til reprimande, og 3 sek til eftertænkning..

Jeg reagere efter situationen, hvis han bider fordi det gør ondt (er sket en gang) plejer jeg at blive så chokeret at jeg ikke når at reagere.. Hvis han bider mig i foden når jeg stiger op (ja det sker, hesten har ikke ondt eller lign, men er fordi jeg bliver nervøs og er desvære kommet ind i en cirkel som hedder bliver jeg nervøs = ingen ridning, alla positiv forstærkning ved et uheld) jamen så får han lige et lille dask på halsen, at han så 1 sekundt efter tager tøjlen, kan jeg lige pt ikke tage mig af, da han som regl slipper den igen..

Hvis hesten bider efter mig når der ordnes ben, eller en hest med gjordkrampe skal have spændt sadlen, ligner jeg en kylling, jeg basker med armene mens jeg spænder gjorden, det betder nemlig at hesten kommer ind i mit rum og derved kan blive ramt af en baskende albue, de fleste står og glor underligt men det virker (på en gjordkrampe hest spændes gjorden i flere etaper). Hvis man kommer i mellem to heste, og man bliver ramt af et tand sæt, bliver der stampet i jorden og et ordenlig ØV! så der er mange forskellige måder..

Vi har et følle der elsker at bide i ting, for det gør de jo, jeg har gerne en gren med, så han kan bide i den i stedet for mig