I min verden er biddet et udemærket hjælpeværktøj mellem hest og rytter .. Hvis man forstår at bruge det korrekt - altså ingen hiven, flåen, hård opspænding, eller bid-misbrug ..

det er et valg man som rytter tager, i forhold til hvilken hest man rider - nogle heste foretrækker stangbid redet med "sytråde", andre tredelt osv.

Personligt mener jeg man bør lytte til sin hest og gøre det bedste for DENS skyld, og ikke sin egen ..

Behandel din hest med respekt - og så må du for min skyld ride med den optømring der passer jer bedst

biddet er ikke hårdere end hånden der holder det,

Men lige et brokkepip herfra Vi har nogle bidløse rytter ude ved os, to af dem har heste der reagere på at få bid i munden, og det kan jeg da godt forstå når de ikke har fået raspet tænder de sidste fire år, altså jer bidløse ryttere, hesten skal stadig have ordnet tænder, håber da på at det kun er de to jeg kender der er så, meget grimt ord.

Mvh Heidi

Jeg mener at der desværre er alt for få ryttere der tror på at man godt kan styre sin hest uden bid. For de fleste er det mere sikkert at ride uden bid.

Da jeg red min i bosal, var der mange der spurgte om jeg ikke var bange for om jeg nu kunne stoppe den ude bid. Hvortil jeg svarede at hvis hesten virkelig løbsker, kan den heller ikke stoppes med bid

Og jo, selvfølgelig findes der heste som er svære at træne til at gå uden bid. Men der er nok flere mennesker end heste der har problemer med det

Det er jo op til hesten hvad den foretrækker.

Vores heste er glade nok for deres bid, men jeg rider også i grime og vil også gerne lære den ene at gå med bosal.

Når det så er sagt, skal man huske at næseryggen er et meget følsomt sted for en hest. Hvis man ser på et kranie af en hest, ses det tydeligt hvor tyndt næsebenet er og hvor langt oppe det egentlige næseben begynder. Mange bidløse løsninger lægger desværre helt nede på brusk delen af næsen og andre oppe i starten af næsebenet, hvor knoglen er meget meget tynd.

Derfor mener jeg, at det er lige "hårdt" (mangler bedre ord) om man rider med bid eller uden. Rytteren har i min verden et ansvar for at lære hesten signalerne godt, så hesten forstår bid/bidløst ordenligt og ikke hænger på tøjlen, for det er ikke rat uanset, hvad man har på sin hest.

Så jeg går ind for begge dele, men frem for alt sund fornuft.

Jeg rider både med og uden bid, og er ligeglad om folk rider med eller uden.

Rider man med bid, sørger man selvfølgelig for at biddet passer hesten både i længde og i tykkelse, og man hiver og flår selvfølgelig aldrig.

Rider man uden bid, sørger man for at udstyret passer, dvs at en hackamore f.eks. IKKE skal sidde helt nede på de bløde dele (som en anden også skriver), man husker at hesten stadig skal have ordnet tænder, man hiver og flår selvfølgelig stadig ikke, osv.

Jeg har altid en lidt forudindtaget holdning til folk der rider med skarpe bid, at jeg synes det er for ringe bare at springe over hvor gærdet er lavest, i stedet for at sørge for at grundridningen er på plads. Men, hvis det nu engang er det bid som hesten går bedst med, og man rider pænt, så er det ok med mig

Min pony går med og uden bid.

Hun kan ikke ha man rykker, slider eller er for hård på hånden. Så det er ret få, lige udenom mig selv, der kan ride hende med bid.

Mine hestepassere rider mest uden bid, specielt på tur. Selv kører jeg hende på tur uden bid, eller dersom hun ikke skal arbejde. Hun gider ikke arbejde i bidløs, så går hun bare og kæmper mod mig for hun tror det er nemmere end at gøre som jeg siger.

Og går hun med bid, så vil hun helst ha et tredelt stangbid, det sidder mere stabilt i munden på hende.

Den skal jeg ikke have noget af at debattere (jeg er ligeglad, bare man behandler sit levende dyr med respekt)

til gengæld føler jeg mig som bidløs rytter truffet af at der insinueres at vi gør det for at slippe for tandtjek. Alle bidløse ryttere jeg kender går super meget op i tænder, de har jo ikke kun betydning for hestens accept af bidet.

Det var bare det. Jeg ridder uden bid da det er et hestevelfærdsvalg jeg har taget, ikke for at spare penge til dr dyr!

Som TS skriver så er der efterhånden en del der har den holdning at hvis man tænker på dyrevelfærd så rider man selvfølgeligt bidløst...

Min holdning er at det i sig selv er en sandhed med modifikationer og at der er en hel del der gør det fordi de ikke enten ikke har lært at ride med bid eller også at deres heste ikke er ordentligt tilredne - hvilket igen falder tilbage på rytteren.

Der er også mange der både kan og evner at ride med et bidløst "system" så jeg forsøger ikke at skære alle over en kam, misforstå det nu ikke, men "de andre" findes og der er mange af dem!

Lad mig komme med et eksempel:

www.youtube.com/watch?v=ucjdhKXXEPY

Hvis det er dette man mener når man siger at man rider bidløs, så tager jeg hatten af!

Desværre er der mange der ikke er nået dertil endnu og så er det at jeg bliver lidt mere skeptisk. Det er åbenlyst at mange der får problemer i deres ridning søger at løse problemerne ved at ændre udstyr. Når de er nået igennem de muligheder der er med indspændingstøjler, forskellige bid og hvad man ellers kan finde på indenfor konventionel ridning, så kaster de sig over de bidløse muligheder og så er der en god chance for at missionen lykkedes.

En af de gamle Grækere sagde engang: "Giv mig en vægtstang der er lang nok og jeg skal flytte hele verden for dig". Dette gælder helt praktisk for nogen af de bidløse hjælpemidler og selvom der ikke ligger noget på tværs i munden på hesten kan et bidløst hovedtøj påvirke hesten mange gange hårdere end noget man kan finde på at give den i munden - men det er jo dyrevelfærd når det er bidløst...

Min holdning er at; ja man kan helt sikkert påføre hesten smerte og ubehag med et bid i munden, men det kan man så sandeligt også ved at påvirke andre dele af hestens anatomi.

Igen falder det tilbage på rytteren. Hverken bid, pisk eller spore behøver at være noget der mishandler hesten eller giver den ubehag, men muligheden er der i ukyndige hænder. Lige som den er der i lige så høj grad med bidløse hjælpemidler...

Biddet tillader mig at føle hver lille anspændthed el. modstand hos hesten. Når hesten bliver anspændt vil den helt instinktivt bide tænderne sammen, og blive stram om mulen. Mennesker har præcis den samme refleks.

Denne refleks opfanges af biddet, og et leddelt bid kan med den rigtige tøjleindvirkning løsne op for spændingen.

Det kan en bidløs optømning ikke og derfor rider jeg med bid.

Næseryg-indvirkende optømninger kan stille hesten i ganachen og halsen, og giver kontrol over hestens rygrad, her foretrækker jeg kapsun, da den er præcis i sin indvirken.

Optømninger der krydser under kæben, og på anden måde har tøjler påsat et tilbagetræksystem, har jeg ikke noget godt at sige om. De giver ikke øjeblikkelig efter og er derfor for upræcise til at jeg kan se værdien i dem.

Hvad andre mennesker gør er ikke mit problem, men jeg har også mødt adskillige, der dækker sig ind under at være "frelste hestevenlige" uden at have sat sig ind i værktøjets funktion og indvirkning.

Min fordom er at det typisk er folk der begynder at ride sent i livet, og bare gerne vil have et skovtransportmiddel, uden at forstå værdien i at træne kræet til at være i stand til at bære en rytter. Det er gerne ryttere der køber billige heste med for lille pibemål til at kunne bære sig, og måske ovenikøbet med skavanker uden at få en udredning.

Det finder jeg meget mere forkasteligt end at putte sko og bid på dyret. Undskyld! Jeg skulle lige have luft.

Rikke