Jeg har i 5 år undervist trækkerhold med børn helt ned til 2 års alderen og ja letridning var i starten min helt store hovedpine (ikke mindst fordi børnene ikke har været vant til at "fremmede" har bedt dem om noget, men også fordi forældrene har blandet sig) 
MEN nu lærer de det allesammen forholdsvis hurtigt, men selvfølgelig spiller alderen en væsentlig rolle.
Jeg plejer selv at vise fra jorden hvordan jeg vil have dem til at gøre.
1. Jeg plejer at bede dem tænke på når de sidder i hug, og så sætter jeg mig halvt på hug og går så op og ned et par gange, for at vise hvad jeg mener.
2. Derefter beder jeg dem om at rejse sig op og sætte sig roligt i sadlen mens ponyen står stille, så de får fornemmelsen i benene af hvordan de skal gøre. (Det er også et spørgsmål om, at deres ben bliver "trænet" til en ny bevægelse)
3. Derefter trækker jeg ponyen frem i skridt mens de holder fast foran på sadlen og beder dem om at rejse sig op og sætte sig ned 3 gange.
4. Så holder vi en pause på en halv runde og så gør vi det samme igen, da deres ben bliver hurtigt trætte.
5. Først når de har fået en nogenlunde føling for hvordan man laver letridning i skridt putter jeg derefter lidt trav ind.
6. Næste skridt er at få dem til at slippe sadlen, men det kommer som regel helt af sig selv når de ser de andre børn gøre det 
Det skal dog siges, at nogle børn lærer hurtigere end andre. Jeg har eksempelvis brugt et år på at lære en pige på 4 år at lave letridning fordi hun simpelthen bare kiggede dumt på mig når jeg viste og forklarede hvad jeg mente. Dog er hun nu kommet godt efter det og er en af de bedste på sit hold. 