Efter jeg solgte min islænder var det egentlig ikke meningen at jeg skulle have hest igen.. Jeg kom så til at nævne for min "tidligere" staldvært at jeg *måske* godt ville have hest igen, engang ude i fremtiden. Der gik ikke mange uger før hun ringede og sagde: "Hey, sagde du ikke at du ville have hest igen?".

"Øhm, nej, ikke rigtigt.. Hvorfor spørger du?".

"Det er fordi at lige præcis den hest du skal bruge er til salg lige nu! Skynd dig at komme herover, så kører vi ud og ser den med det samme!!."..

Hun huskede dog at nævne at der liiiige var et problem med farven på den, da hun udmærket godt vidste, jeg aldrig har kunnet lide skimler, men skidt, der skete jo ikke noget ved at SE på den...

Men det gjorde der så, og jeg bestemte mig for at købe allerede inden jeg havde prøvet hesten. Optimalt set er han nok for lille, skimmel, og derudover havde jeg også svoret, ALDRIG at ville have en dressursadel..

Nu er jeg så endt op med en skimmel på 154 cm, og en Windsor dressursadel, og jeg vil ikke bytte for noget andet.

Eeeiiiii jeg ELSKER skimler!!! Kan da bestemt godt forstå du købte den fine lille hest, den er jo super smuk

Jeg har nok også det problem, at nogle af mine gamle heste stadig spøger i kulisen selvom det snart er flere år siden de døde.

Har en tendens til at falde for nogen der ligner de gamle heste, og det bliver jo bare aldrig det samme.

Den her unghest, ligner så bare slet ikke nogen hest jeg bare har været i nærheden af at eje.

Men, det GÅR ikke, ved det godt

Jeg står i samme situation... Jeg har så valgt denne gang: hovedet og ikke kun hjertet, skal være med. Når jeg skal tage den endelige beslutning.

Hvis det er en du vil kunne bruge, evt med lídt hjælp i starten. Synes jeg da du skal tage ud at kigge. Nogle gange, er de jo ikke som man forventer. Men samtidig er det da også ærgeligt, at misse en god hest, hvis den siger dig så meget

Jeg har selv fået sporet mig ind på type, og højde indtil videre. Men alder er jeg godt nok blank med. For planen var jeg skulle, modsat dig, have en ung. Men nu jeg blevet gravid... Sååå jeg vælger nok en der er redet. Er nok det bedste, for min maves skyld. Så må jeg have en ung, når jeg engang skal have nr to hest

Det kender jeg alt for godt

Jeg skulle kigge på hest, da jeg havde afsluttet 3.g og min store drøm var en skimlet vallak, der skulle bære præg af en smule araber, men uden at have araber"gangen". Gerne en robust og kompakt lille hest på ca. 155 cm, der havde potentiale inden for spring, lidt dressur og en smule tænding....

Og hvad ender jeg ud med.... En tidl. langbenet galophest på 161 cm, RØD vel og mærke (og det har ellers altid været no-go med en rød hest), et temperament, der siger spar to, ikke nogen fantastisk gang til dressur og han er lidt en kylling når det gælder spring. Men jeg ELSKER ham Han er den fuldstændige modsætning af hvad jeg havde i tankerne, men jeg måtte overgive mig og lade hjertet sejre i stedet for fornuften

Det var dengang måske ikke et særlig fornuftigt valg, da der skulle ligges ekstremt meget arbejde i ham, men jeg fortryder på ingen måde mit valg den dag i dag.

Men det lyder til at du endnu ikke helt er afklaret med valget om en "pensionist" hest? At følge sin fornuft er ikke altid det valg, man i sidste ende trives bedst med.

Hvis jeg havde ladet fornuften sejre dengang jeg skulle have hest, så var jeg højst sandsynligt endt op med en halv kedelig hest, der bare tøffede pænt rundt under mine kommandoer uden at jeg behøvede udfordre mig selv eller min ridning..

Skal fornuften altid sejre?

Jeg har det præcis som dig .. jeg skulle finde min nr 2 hest og den skulle være total idiotsikker .. men der var hele tiden de 3 5 år's jeg havde stødt på under min søgen der blev ved at poppe op i mit hovede .. nå jaa nu står der så en 5 års hjemme hos mig i stedet .. ups - men jeg har ikke fortrudt

Ja fornuften er nødt til at sejre her - har nogle kropslige skavanker der kræver det

Dejligt I har fundet jeres drømmehest, omend den ikke lige var jeres planlagte valg fra starten af

Sad en dag og kiggede gamle hestebilleder, af heste som jeg enten har redet på eller har passet.

Det sjove er at jeg passede en traver, mørkbrun/sort, virkelig en hoppe med stort H. I dag ejer jeg en mørkbrun/sort hoppe (godt nok en oldenborg med papirer) med stort H. De ligner bare hinanden SÅ meget af udseende.

En anden hest som jeg har redet rigtig meget på, var en stor rødbrun vallak - lidt dum som en dør men kunne aldrig drømme om at gøre noget forkert. En lidt stor hest i breden. I dag har jeg så også en rødbrun vallak som da slet ikke har alle brikkerne i orden, men som hellere aldrig kunne drømme om at gøre noget forkert. Ja udseendet passer igen bare som det skal.

Det er også sjovt, for da jeg skulle have hest nr 2, havde jeg hoppen, og da var hun 2 år. Så jeg ville have en ridehest, og skulle så se hendes moster (hendes mor og moster er helsøskende), og hun var da også virkelig en smuk hest. Meeeen hun havde så lige en søn, en vallak på 2 år (mine heste har samme far, Kasper og deres mødere er så helsøskende, og der er 2 dage imellem dem, mega forviderende), og han så bare så sød ud, at jeg bare måtte have ham med hjem. Så i stedet for at have en ridehest, havde jeg så to banditter på 2 år i stedet for.

I dag er de 11, og har aldrig gjort bedre køb.

Hvor meget ved du om den "uegnede unge hoppe?"

Jeg tænker at en unghest kan være meget rolig og dermed være god for dig alligevel?

Min tanke omkring fornuft er, at hjertet skal være med i beslutningen også, ellers bliver man ikke tilfreds. Det er ikke rart at have en hest, man godt nok er tryg ved, men ikke knytter sig til, fordi det følelsesmæssige match ikke er der. Så bliver det mere en ting..håber du forstår mig ret.

Jeg ville undersøge nærmere mht. "uegnede hest" - om ikke andet så for at få ro og en afklaring, så du ikke senere bliver ved med at spekulere på, om den kunne være den rigtige for dig.

Pøj pøj.

Jeg har aldrig mødt hesten, men er totalt fanget af hesten ud fra de billeder jeg har set, og spørg mig ikke hvorfor?

Det er en blanding af to racer jeg ihvertfald aldrig havde tænkt skulle blandes, og ikke racer jeg normalt selv ville vælge.

Jeg kan ikke lade være med at frygte lidt, at man får købt den perfekt egnede hest, men alligevel spøger "den der ikke duede".

Oh, at forelske sig i et billede! Er det ikke det, der sker hver eneste gang man tager ud for at se på en hest?

Jeg købte hest i sommer. Var vel ude at se på omtrent ti heste, så det var ikke så slemt. Jeg tog ud at se på dem, hvor de basale krav var opfyldt og et par af dem var jeg heeelt væk i inden jeg overhovedet var trukket i ridestøvlerne

Rigtig mange af dem jeg så på var rigtig fine, velpassede, smukke dyr Og mindst tre af dem var jeg parat til at tage nærmest ubesete - det var jo bare min hest der på billedet!

Meeeen... nok meget heldigt, at jeg tog ud at se på dem alligevel, for der blev streget en del på listen efterhånden som jeg kom på nakken af dyrene. Igen - skønne dyr! Men kemien manglede!

Jeg tog også ud og så på en, der var for lille, for ung, for brun og for kedelig, men den stod kun en halv times kørsel væk.

Gæt selv, hvad der står på folden nu

Så tag da ud at se på dyret. Det kan være din skjulte drøm, der står der på folden. Det kan også bare have været en "flirt" med et billede og så er "spøgelset" da jaget væk.

skulle have ny hest for snart 6 år siden, havde jeg for inden gjort op med mig selv, hvad jeg gik efter-ikke alt for høj, middel gangarter, prisklasse og ikke mindst godt temperament(da jeg har nogle skavanker, der gør jeg ikke længere kan ride som før).

Jeg havde min underviser med ud og kigge (som kunne se objektivt på det) Jeg kørte kun ud og så på dem, der nogenlunde matchet mine krav.

Jeg endte så med, at gå på kompromi med alderen, ville egentligt gerne have haft en lidt ældre reddet hest, men priserne var den gang noget højere end idag.

Jeg endte med en 4 års oldenborg hoppe, og valgte så at bruge nogle penge på, at lægge noget professionelt ridning i hende.

Jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt valget. Hun har bare fra dag 1 haft forståelse for mine "dårlige" dage, så der tøffer vi rundt. På mine "gode" dage, er der masser af spræl i hende, og hun er bestemt ikke kedelig at ride.

Så det jeg vil sige er, at det ikke altid er alderen på hesten, der gør om den er egenet til "handicaphest"-men jeg tror det kunne være en god hjælp for dig, at have en med, der kunne se objektivt på hesten og dig.

Lisbet

blev der sagt Janni *GGG*

tag ud og se din "uegnede" ung hest..

Jeg har selv lige været ude og kigge på en som slet ikke passede mine flot opsatte rammer

en ung hoppe, stædig som pokker, lidt for lille og uopdragen..

men sikken en farve og et flot flot hoved *GG*

men nu har jeg set hende ( 2 gg ) og er ret sikker på at hun ikke er for mig og mine skuldre

så nu prøver jeg igen ældre, fornuftig og vel redet skovturs krikke blev der sagt elin

Jo helt sikkert en forelskelse i billedet Camilla

Hun er bare én af de eneste der har "fanget" mig, selvom jeg bestemt har set og fået tilbudt mange smukke heste... de siger mig bare ikke noget

Jeg tør bare ikke køre ud og kigge på dyret, for tænk nu hvis man så plask forelsker sig, hvilket jo IKKE er meningen

Prøver ihærdigt at finde andre mere smukke og sigende heste... det virker bare ikke så godt endnu

Elin, nu bliver jeg lige nysgerrig da du skriver sikke en farve og flot hoved... hvad er det for en hoppe mon du har set??

Og ja, skal nok... KONE hest - noteret

Jeg tog også ud og så på en, der var for lille, for ung, for brun og for kedelig, men den stod kun en halv times kørsel væk.

Det lyder på en eller anden måde bekendt...

Og Jannie - ja, tag da ud og se på kræet. Men husk også at have dine helbredsmæssige forudsætninger med i tankerne FØR du ender med at få den med hjem

Camilla skrev:

Jeg tog også ud og så på en, der var for lille, for ung, for brun og for kedelig, men den stod kun en halv times kørsel væk.

£isbeth (Baloo) skrev:

Det lyder på en eller anden måde bekendt...

Naaaarj da... du fik da i det mindste en lækkerbroget!

Næste gang! Næste gang bliver det en skimmel!

£isbeth (Baloo):

Og Jannie - ja, tag da ud og se på kræet. Men husk også at have dine helbredsmæssige forudsætninger med i tankerne FØR du ender med at få den med hjem

Nemmerlig. Jeg har erhvervet mig en kedelig, dårlig ryg, så der var en del af de afprøvede heste, som jeg måtte vælge fra af samme årsag. Jeg var dog så heldig, at den lille, brune, unge hest også var den, som jeg faldt for OG som min ryg accepterede helt og aldeles.

Hils du på krikken. Jeg er sikker på, at du tager fornuften med på råd, for du skal jo ikke komme hjem med en ridehest, som du ikke kan ride på

Årh altså, I er godt nok ikke til megen hjælp med at fastholde mig i den fornuftige konehest

Eneste problem med den her er, at den kun er ryttervant i ordets bedste betydning, dvs. kun skridtet med rytter på i longe et par gange.

Duer ikke, duer ikke, duer ikke, duer ikke, duer ikke......

Jamen man KAN altså godt være heldig. Som tidligere nævnt HAVDE jeg bestemt mig for at ville have den der grå hest, også uden at have prøvet den, og da jeg også har rygproblemer, (opereret for 2 prolapser), er det også begrænset hvilke heste jeg "kan med", både med hensyn til deres gang, men også om de har det med at springe til siden for alle de ting, der alligevel ikke er der, eller generelt bare er nervøst anlagt..

Og den jeg har nu, opfylder begge ting.. Ikke "bombesikker" (men hvilken hest er også det?), men kan stoles ihvertfald 97% på, og har en UALMINDELIG dejlig gang!..

(Hvis du ikke bor for langt væk, er du meget velkommen til at komme og prøve en tur)

At jeg så egentlig helst ville have en "almindelig brun" er en anden sag, og ret ligegyldigt nu. Ham jeg har nu var 6 da jeg købte ham, og havde faktisk stået stille siden han blev tilredet, hvilket jo så betød en DEL overvægt.. (Jeg vil tro han har tabt tæt på 100 kg, uden gas). Jeg er så så heldig at kende hende, der tilred ham oprindeligt, og hende fik jeg så ud for lige at "sætte knapperne på plads igen", og så er det ellers bare gået supergodt lige siden..

Han går uden sko, og har kun dyrlæge når der skal vaccineres, og har ikke været halt i de godt og vel 3 år jeg har haft ham indtil videre.

Derudover har han været lånt ud til en flok børn og pædagoger fra en SFO i nærheden, hvor han så har leget strigle og "trække-pony" for dem et par gange, tilsyneladende til stor fornøjelse for både ham selv og dem, da han er typen der kan stå og blive striglet i timevis, uden at blive træt af det. Ligeledes kan han sagtens have fri en uges tid ind imellem, uden at blive "overtændt" på nogen måde, men samtidig er han glad for at lave noget, hvadenten det er 15 minutters "ben-og-sæde-styringstræning", eller om det er en times dressur, eller om det er noget med lidt spring indblandet..

Faktisk vil jeg nærmest gå så langt som til at sige at det her må være indbegrebet af en "allround-hest", da han faktisk er frisk på alle sære idéer, man kan finde på at smide efter ham..

Med hensyn til at lede efter heste, der minder om ens tidligere heste.. Nej, ikke mig, ihvertfald.. Da jeg mødte min kone, havde hun en haflinger-araberblanding, som jo så var rød med lys man og hale, og herefter fik jeg mig en mørkebrun traver, som blev skiftet ud med en rød islænder, som så blev solgt, og nu er jeg så endt op med en gråskimlet blanding af New Forrest, araber og Frederiksborg.

Se lige et udtryk:

Kender det alt for godt, hjertet sige ja tak, fornuften sige nej der er ikke plads til flere.

Men har det svært, når man ved hesten bare er så dejlig.

Ja min fornuft og min mangler på en tom boks i stalden siger NEJ, ikke flere heste, men når jeg tænker på denne dejlige hest, siger hjertet, jamen du laver da bare endnu en boks, selv om der ikke er plads til flere bokse.

Eiiij, Michael!!!! Det ser ud som om, der er nogen, som har sparket ham i rumpetten og han vender sig om og siger: "Undskyyyyldddd!!!!" For dælen hvor er han skøn!!!!!

ja den kender jeg alt til..

da jeg første gang efter at have holdt pause fra ridningen i nogle år og den lånepony jeg havde lånt for at komme igang igen ikke holdt så gik jagten ind på ny hyp til mig...

jeg ledte efter en vallak og IKKE ensfarvet brun..(jeg havde altid redet hopper indtil låneponyen og ville godt prøve en hest som ik havde så mange svingninger i humøret)..

hva endte jeg op med...hm en ensfarvet brun hoppe som var den dejligste hest man kunne tænke sig..dog til tider noget af en udfordring mht til temperementet og gangen der var kæmpe..

hende måtte jeg desværre aflive i 2008 efter jeg havde fået hende redet op til de indledende øvelser til changementer pga dyrlægesjusk..

jeg skulle derefter slet ik ha noget med heste at gøre igen efter den omgang..men takket være en veninde som også har hest kom jeg igang på hendes hoppe..da den så blev skadet og ikke kom igang som ridehest igen så sparede jeg op til en ny hyp.

denne gang ville jeg så gerne ha en lærehest som kunne gå mb/ma og gerne mere med gang over middel..

men de heste jeg faldt for kostede 200.000-250.000 og mere og det havde jeg ik li stående.så må man jo kigge hva man ellers kunne få af unghest i en god kvalitet..

der faldt jeg for en unghest som desværre dumpede med et brag pga røngtenbillederne som avler/ejer påstod skulle være ren i røngten..hm den havde aldrig været i nærheden af at være ren i røngten..(hm bare fordi man er kvinde så er jeg ik dum og heldigvis for det selvom det var yderst svært at glæmme den).

så jeg var ude for at se utallige heste sidenhen uden nogen sagde mig noget indtil min ridelærer sagde jeg skulle se på en af hans ungheste en der li var fyldt 3 år og kun var redet 1 mdr..

hm noooooot jeg syns slet ik jeg har nerver til en så ung og rå hest men fik da set på ham..lille var han 158cm og lignede en plag på 2(mit ønske var en hest på 162-166 cm da jeg gerne ville ha en hest lidt større end min hoppe som var 160)..der stod så den sødeste men meget lille hyp og efter at ha tænkt meget over det og prøvet den 2 gange så var det min...

behøver jeg at si jeg er meget glad for ham og han er efter jeg fik ham vokset til nu at være 165 cm..høhø

... og endte så med et købe den "uegnede unge" som jeg slet ikke skulle have.

Dengang jeg skulle købe hest havde jeg en masse at kigge på. Og af en eller anden grund faldt jeg for en ung, utilredet hest, som slet ikke var noget af det jeg ledte efter udover at det altså var en quarter. Men det var så også det eneste. Han var for høj, ikke egnet til det jeg ville ride, ikke tilredet og så var han 4 år gammel. Alt var galt.

Men han så bare så fin ud på billederne og jeg gav mig selv lov til at tage rundt om og kigge på ham alligevel. Og så var jeg solgt.

Og jeg vil sige at det er det bedste jeg nogensinde har gjort. Jeg elsker den hest og han er sørme blevet det jeg ønskede alligevel. Nu kan jeg ikke undvære ham.

Så lad være med at lade fornuften råde totalt enevældigt. Tag dog ud og kig på den uegnede. Måske den slet ikke tiltaler dig når I pludselig står derude, men hvis den gør, hvorfor så ikke tage den?

to "spøgende" heste og ignoreret en tredie, og købte i stedet en meget fornuftig hest. Så ingen tvivl om hvad jeg vil anbefale - og formodentlig selv gøre næste gang: Fåck fornuften. Når det gælder vigtige ting - dvs. kærester, hunde og heste - så er der altså kun een løsning.

Nåja, og husk så at de bedste råd var dem du aldrig fulgte.

At din "uegnede" hest kun er ryttervant og er ung, betyder ikke den er uegnet. Er den god i hovedet, kan den være lige så god som en "gammel" og redet.

Den bliver ved med at spøge indtil du har set den.

Så tag ud og klap den, sæt sig op på den, er du stadig skudt i den, så spørg sælger om en prøveperiode da du skal være HELT sikker grundet dit helbred.

Da jeg skulle fra pony til hest, blev den samme hest også ved med at dukke op og hvorfor ved jeg virkelig IKKE. Grimme billeder, og så var det en SPRINGhest!

Jeg tog kun forbi fordi det var på den rute jeg lavede. Den var den bedste på den tur, så den blev vist til min underviser - hun sagde JA og ugen efter stod Madame så i stalden.

Og selvom det har krævet meget af os begge, har vi nu fundet hinanden og vil ikke have en anden hest end hende.

Så tag ud at se hesten. Enten får du bekræftet at den er uegnet, eller også kræver den flere besøg.

Tag fornuften med, men hver ikke afvisende på forhånd- det kan være det er DEN.

Mvh Kathrine

Hehe, Stine. Og det er ikke engang en enestående situation.

Hmm det gode ved denne tråd er, at jeg egentlig mere og mere er blevet overbevist om at jeg skal holde fast i min plan, og finde en god erfaren hest

Jeg har ikke fysikken eller kroppen til at tage sådanne chancer desværre. Modet er der vist heller ikke længere, så svaret giver sådan set sig selv.... Jeg må drømme videre om billedet, men i virkeligheden vil det aldrig fungere

Men af hjertet tak for jeres opmuntring, og dejligt at høre så mange af jer vitterligt har fundet drømmehesten, selvom det ikke var den der stod beskrevet på papiret

Held og lykke med jagten, Janni.. Og ja, når man nu har skavanker af den ene eller den anden slags, kan det nok godt være en god idé at have "hjernen med" også i jagten.