... en forkærlighed for USA

Men fåååårk, hvor ligger det langt væk...

Og jeg kan ikke li' at flyve. Nope, niks, njet, nein!

Min far har/havde flycertifikat til de små enmotorers maskiner. Puha, det var ikke rart.

Jeg har en "indre teori" om, at små fly hænger fast i himle med tyndere snore. Store fly hænger fast med kæmpe, tykke tove!

Ergo har store fly sværere ved at falde ned

Første USA-tur var for... seks år siden tror jeg. Det var ikke fedt. Men det var ferien! Hvor ER jeg glad for, at jeg tog mig sammen og kravlede om bord på det sk!de fly, for belønningen er jo ENORM!

Jeg har været i USA omtrent en gang om året lige siden, så "rutinen" melder sig lidt nu. Jeg er langt mere optaget af de fede film, der vises længe før biografpremieren herhjemme, flightshop (køber dog aldrig noget) og hvad der mon er af mad (sagde madøret...)? Og så skal der puttesoves *zzz*

Og når jeg SÅ lander, så er det bedre end Juleaften!

Så mit råd er: se frem til selve ferien. Flyet er bare en vej derhen. Det er et bil, tog og bus også. Sid langs midtergangen, så du kan komme op at gå lidt og undlad at se ud af vinduet. Jeg kommer aldrig til at glæde mig til de otte timer til Chicago eller Newark, men målet helliger midlet og jeg ELSKER at være i USA! Derfor sætter jeg mig op i flyet

jeg prøvede at flyve var på vores bryllupsrejse for 13 år siden. Jeg troede at jeg skulle dø og jeg sagde til manden at jeg ville finde en anden måde at komme hjem på. Selvfølgelig endte jeg i flyveren igen, syg og skrækslagen. Der skulle gå 8 år før jeg igen tog mig sammen og satte mig i en flyver. Igen svedte jeg vildt, hyperventilerede og troede at nu var det slut Igen gik det godt og vi tog flyveren hjem igen stadig under stor panik fra min side. Sidste sommer tog vi så afsted igen og jeg var allerede i panik i lufthavnen, men synes at selve flyveturen gik bedre end de andre gange og jeg gik faktisk igang med at læse om nye flyveture rundt i verden På vejen hjem gik det endnu bedre og jeg var klar til at rejse igen med det samme vi kom hjem. Men heste, arbejde og bolig skal selvfølgelig passes, så det er udsat til at vi rejser den 1. februar = altså lige om lidt Og ja jeg er begyndt at blive vildt nervøs og tænke på flystyrt ol. men det skal ikke forhindre mig i at leve mit liv. Jeg vil se andet og mere end danmark, sverige og tyskland og når andre kan, så kan jeg også

Så op i maskinen og afsted

Du skal høre noget sjovt..

Mine forældre blev skilt da jeg var omkring de 3-4 år, og min far flyttede til England. Da jeg var 6 år gammel, var jeg (dengang!) gammel nok til at flyve alene uden far, når jeg skulle besøge ham, dog ledsaget af en stewardesse. Jeg skulle til England hver sommerferie, og hver anden jule-, påske, -efterårs- og vinterferie, samt i lange weekender nogle gange.

Siden jeg var 6 år, alle de gange om året, frem og tilbage.

Jeg er 21 nu, og jeg får stadig svedige håndflader, når flyet skal lette

Min pointe er, at det er helt normalt at have flyskræk, og selv os der flyver på regulær basis kan have det.

Det ER en skræmmende tanke at hænge oppe i luften.

Du SKAL simpelthen op at flyve, at rejse andre steder hen er fantastisk! Også for dine børn!

Her er hvad jeg gør, for at dulme nerverne:

- Jeg tænker på, at selv det her ene fly, allerede har fløjet masser af gange i dag. Denne afgang er bare endnu én i rækken, det er ikke noget stort postyr, det er ikke noget vildt og voldsomt, det er bare endnu en bus-afgang. Jeg tror meget af den skræk man føler skyldes, at lufthavnen er et stort og travlt sted, der sker en masse omkring flyet; folk i dragter og sikkerhedstjek, og helt instinktivt bliver vi gejlet op til, at det her er noget stort! Men det er det ikke! Statistisk set er det langt mere sikkert at flyve end at tage bussen. Så prøv virkelig at se dit fly som bare endnu en afgang i rækken. De her mennesker gør det hver dag, hele dagen. De ved hvad de laver.

- Hold øje med stewardesserne. Dette er faktisk det der altid hjælper mig. Jeg har en teori i hovedet om, at så længe stewardesserne render rundt og serverer drinks og laver det de nu skal, så er der ingen fare på færde nogle gange kan jeg få mig selv gejlet helt op, fordi motoren skiftede lyd (tro mig, det gør de hele tiden. Og jeg har altså fløjet siden jeg var 6, og kan stadig ikke fatte det ). Så hvis der pludselig er en anden lyd eller jeg bare helt generelt gribes af nervøsitet, så kigger jeg på personalet de flyet. De ved bedre end nogle andre hvornår noget er galt, så så længe de vimser rundt og ikke bliver kaldt til deres pladser, så slapper jeg faktisk helt af i kroppen og bliver ganske rolig. Det virker altså rigtig godt

- Musik i ørerne! Læs en bog, sov, alt andet end at koncentrere dig om at flyve

- Og så nyd da turen! Tænk på hvilke fremmede himmelstrøg i skal ned og se, og tænk på hvor gode minder i får!

Og hvis du alligevel sidder og får klamme håndflader, så tænk på, at der helt sikkert sidder en "prof" fly-passager og har præcist det samme, selv efter mange år, men har lært at skjule det

God tur!

Og så kommer pessimisten: Hvad så når stewardesserne blive vilde i blikket og løber rundt og spænder sig selv fast

Men jeg har det frygteligt med det ikke at kunne gøre noget.

I en bil har jeg trods alt den reelle mulighed at kunne dreje på rattet! Den mulighed er fuldstændig væk i et fly + HVIS det går galt, så er det dæleme svært at kravle uskadt ud af et fly fra 10000m højde påfyldt med flere tons brændstof.

Det er en flyvende bombe jo

... sker ulykkerne fordi folk IKKE drejer på rattet hurtigt nok eller tager den forkerte beslutning

Du er alligevel ikke herre over idioten, der overhaler dig med 180km/t eller spøgelsesbilisten eller ham, der "overså" rødt lys osv.

Jeg gør i øvrigt ligesom Sophie »Whisper« og holder øje med stewardesserne efter nøjagtig de samme principper: har de ro på, så er alt ok. Det er trods alt dem, der flyver mere på én uge end jeg gør på en livstid!

Og så lad være med at se programmerne om flystyrt på Discovery. Det er det værste af det værste og det sker ufatteligt sjældent.

LAD VÆRE med at lade de få timer i et fly stå i vejen for fantastiske oplevelser i resten af verden!

Jeg hader også at flyve til trods for, at jeg har gjort det et utal af gange. Jeg har nemlig fået "for vane" at bosætte mig udenlands, til trods for at jeg er ret knyttet til min familie og VIL se dem ofte. Resultatet er ind til videre utallige flyture mellem England og Danmark, Norge og Danmark samt Tyrkiet og Danmark. For ikke at tale om de mange ferier, jeg også snart har været på.

Jeg hader det og er også altid pessimistisk og tænker på alt det, der kan ske. Det er heller ikke blevet bedre med årene.

Men jeg flyver alligevel, fordi jeg VIL. Min skræk skal ikke ødelægge mine drømme. Jeg køber til gengæld ofte billetter hos de lidt mere servicemindede selskaber, hvor man bl.a. får mad og kan se film, da det tager lidt af mit fokus væk fra det faktum, at jeg sidder i et fly. Derudover er jeg også begyndt at flyve om natten for at tvinge min krop til at sove ombord, men det er ikke altid det virker, og så lander man i ualmindelig træt tilstand

Jeg har ud af mine mange mange flyoplevelser kun haft én, der var rigtig grim. Turbulence (kan ikke huske hvad det hedder på dansk, men når flyet ryster rigtig meget) i LANG tid og temmelig voldsomt, hvilket var noget så forfærdeligt. Jeg var ved at panikke, men sad "heldigvis" ved siden af et barn, så tænkte at jeg bare IKKE måtte panikke, for så blev barnet måske mere bange. Resultatet blev i stedet et mega angreb af forkølelsessår et par timer efter landing, pga. den stress jeg blev udsat for. Piloterne havde fint styr på flyet, det rystede bare meget mere end nogle af os passagerer var vant til, så derfor var det da ubehageligt.

Men jeg fløj stadig hjem en uge efter og har fløjet flere gange siden (dog ikke med det selskab, til trods for det jo ikke var deres skyld).

Undskyld den lange smørre, hovedpointen er, at hvis du VIL, så KAN du. Der er ikke andre end dig selv, der kan styre det. Især ikke, hvis du ikke vil benytte dig at hjælpemidler som psykolog, hypnotisør el. lign. (så har du jo ligesom allerede udelukket alle andre muligheder, end at finde styrken i dig selv )

Turbulens skal man ikke være bange for

Puh det har jeg prøvet et utal af gange, det er så harmløst og så skræmmende

Ej, jeg så et program der netop omhandlede fly og turbulens, og efter det er jeg helt rolig med det. Flyet KAN ikke rives ud af sin bane, turbulensen skyldes lufthuller, og det er absolut ikke farligt.

Der er én bestemt slags sky som piloter skal undgå, og de har så meget avanceret udstyr, at de aldrig flyver så meget som i nærheden.

At flyve er så sikkert som noget kan være. Du skal ikke tænke på HVIS nu stewardesserne løber rundt i panik. Du skal gå om bord, og så skal du slappe af ved at tænke på, at de tager det roligt.

Da jeg var lille og skulle have lavet huller i ørerne, turde jeg ikke. Så min mor tog mig helt tilfældigt med ind i byen og sagde bare "nu får vi det lavet". Jeg nåede slet ikke at have tid til at tænke over at blive bange, og bagefter var jeg glad for, at det var overstået.

Måske skal du overraske dig selv med samme mentalitet. Så, nu tager i sgu afsted til lufthavnen, så tager i det som det kommer.

Sophie: Lige i mit tilfælde var det vist lidt mere end bare almindelig turbolens (så fik jeg da lige det danske ord ), da det varede over en halv time og de sidste 20 minutter var selve landingen. Man kunne se på stewardesserne, at de heller ikke var 100% trykke ved situationen, men derfor vidste jeg selvfølgelig godt, at vi ikke ville styre ned. Det er bare mega stressende at sidde i sådan en situation, når du i forvejen er bange for at flyve og ikke kan komme væk fra det ubehagelige.

Der er ingen grund til at i ikke skal på fly-ferie med jeres familier, det er faktisk rimeligt nemt at få hjælp -

jeg har behandlet rigtig mange for flyskræk og det virker hver enste gang - så det er bare at finde en behandler i jeres område der gør det i flyskræk.

jette

... Stewardesserne løber IKKE rundt i panik - selv hvis der var "grund" til det. Det er de for veltrænede til at gøre!

De ved godt hvad der foregår, og ville aldrig skærmme passagerne - hvilket jo også ville gøre en dum situation direkte farlig.

Da mit fly til Mexico engang måtte vende om, dumpe alt brænstoffet og sikkerhedslande i London (med brandbiler langs hele banen) tog personalet det også helt roligt - og det ER da også noget der sker jævnligt. I modsætning til (de andre) billister tager en pilot det nemlig seriøst når der lyser en lampe - og de har SÅ mange sikkerhedsprocedurer.

Jeg føler mig stadig 100% tryg når jeg sætter mig ind i en flyvemaskine - langt mere end jeg gør på motorvejen, med folk der taler i telefon, kører alt for hurtigt, kører i biler der ikke er passet ordentligt, er berusede osv osv... Selv om jeg har kontrol over MIN bil ved jeg jo aldrig hvad der kører bag ved mig eller ved siden af!

Der er masser af måder at behandle flyskræk - så lad det ikke afholde dig fra at komme på en ferie. Men gør noget ved det FØR du skal afsted, frem for bare at tvinge dig selv op i maskinen - for det KAN altså ikke være rart at sidde der og være rædselsslagen så længe...

Sidst jeg fløj til Mexico, var min sidemand en med flyskræk. Mit førsteindtryk af manden var "stor, hrdebred, skaldet, tatoveret, læderjakke" - altså sådan en jeg ville være bange for at møde en mørk nat

Han satte sig, hilste på og spurgte (med meget lille stemme) "you like flying?" Og efter mit svar "sure" spurgte han endnu mere spagt "Can I hold your hand?"

Jeg troede først det var en joke - men da vi lettede slog han korsets tegn for sig, og hele vejen op var min hånd ved at blive mast. Så sad han hele vejen til Amsterdam og bad (Jeps - foldede hænder, rosenkrans og det hele) og ved landingen "pulveriserede" han endnu et par af mine fingerknogler igen.

Det må virkelige være forfærdeligt at have det sådan - så gør noget ved angsten FØR du stiger ind i flyet. Der er kurser hvor man kan lære om hvad der egentlig foregår i cockpittet og hvor sikkert det er - så prøv et af dem og start med en kort tur.

Prøv at læse denne artikel - hvor en pilot svarer på nogen af de spørgsmål man kunne går og bekymre sig om

politiken.dk/turengaartil/rejsenyt/ flyoglufthavne/ECE1120778/kan-en- taendt-mobiltelefon-faa-dit-fly-til- at-styrte-ned/

jeg var 33 inden jeg fløj første gang havde absolut intet ønske om at sætte mig op i en "dødsmaskine" skulle jeg på ferie var det med bus tog bil slut færdig..

men min mand rejser meget og ville egentlig gerne have mig med til grækenland da han skulle derned 1 uge.. jeg foreslog toget det var han så ikke enig i..

inden vi bestilte rejsen til grækenland, tog vi flyveren fra københavn til ålborg og retur 2 gange så kunne vi se om jeg ville gå i panik eller om jeg evt kunne klare det..

jeg bryder mig stadig ikke om at flyve men det værste er faktisk start og landing syntes jeg. når man ligesom er deroppe ja så hænger man der jo. og endte også med min første tur udenlands i foråret hvor jeg landede i grækenland, var meget stolt af mig selv. klarede turen ud og hjem uden at dø og var da lidt sej bagefter.

da jeg ikke er så vild med at flyve forsøger vi pt at finde korte ture så jeg ikke skal være spærret inde i hele døgn..

kan kun anbefale dig lige og starte med en kort dk flyvning så har du prøvet det og kan se om du kan klare mere og skulle du ikke turde flyve retur ja så er der trods alt ikke langt hjem

Jeg har fløjet rigtig meget, lige siden jeg var få måneder gammel Og jeg bliver da stadig nervøs, og får "rejsefeber" når jeg skal flyve. Men, jeg ville aldrig gå glip af alle de oplevelser det giver!

Plus at risikoen for at der sker noget er sååå mange gange mindre end hver gang du går på et fortov, cykler på din cykel eller sætter dig ind i din bil. Den der med at man ikke kan styre selv har du jo ret i - men igen, du kan heller ikke gøre noget hvis en lastbil brager ind i dig på motervejen, en spritbilist pløjer ind over fortovet med 100 i timen osv osv.

I virkeligheden er fly den aller mest sikre transportform i dag.

Så, gå ikke glip af så mange fantastiske oplevelser pga det

Inden jeg fik børn, var jeg helt vild med at flyve og nød turen.

Da jeg så fik børn, fik jeg flyskræk.

Men jeg nægter at undvære ferier, så jeg flyver stadig og det går meget bedre. Det går bedst når hele familien er afsted sammen og så bestiller vi pladser ved nødudgangene, således at der er meget benplads og mulighed for at rejse sig op, uden at genere andre. Det betyder ekstremt meget, har jeg fundet ud af.

Da vi skulle på bryllupsrejse, flyve til Miami, uden børn, var jeg ikke mange sure sild vejr, men fik simpelthen en panik-pille med af lægen, i tilfælde af at vi skulle ryge ud i uvejr. (En sovepille af en slags, just in case).

Jeg kommer ikke til at elske at flyve igen, men jeg tager det mere roligt og sidder og siger til mig selv, at stewardesserne nok ikke gik på arbejde hver dag, hvis det var med livet som indsats.

Og én gang fløj vi med en meget fortællende pilot, det hjalp også meget og han sagde også, om lidt ryger vi ud i lidt turbulens, det skal i ikke være nervøse for, det er faktisk det der holder flyet op, men det kan føles lidt ubehageligt, men vi prøver at finde det bedste sted at placere os osv.

Han hjalp mig enormt - også på flyveturene fremover, tænker altid på hans forklaring.

Men bestil ekstra benplads og bed din læge om en sovepille i tilfælde af at du skulle føle panik. Og ja, prøv en lille tur først.

Held og lykke.

Julie: nej nej da, jeg mente ikke at det du oplevede ikke var slemt

Det var fordi du netop nævnte turbulens, og så ville jeg blot tilføje overfor TS, at det ikke er farligt.

Men det lyder da slet ikke rart det du har prøvet!

Jeg har oplevet det nogle gange efterhånden, ingen af dem har dog været slemme (ud over min egen frygt altså ).

TS, jeg håber virkelig du kommer afsted. Der er SÅ mange sikkerheds-ting piloterne hele tiden holder øje med. Og de skal nok nødlande, hvis de er i tvivl om noget. De ville aldrig fortsætte en tur, hvis de var usikre på sikkerheden.

De er super trænede og har øjnene med sig konstant - modsat mange bilister!

Sophie: Sorry, jeg fik vist overreageret lidt, da jeg læste det som om, du ikke mente min oplevelse var slem Og når man skriver i en tråd oprettet af en, der er bange for at flyve, har du da helt ret i, at jeg burde have forklaret turbulens-begrebet bedre. Tænk hvis TS fremover troede, det var sådan turbulens altid er Ikke så smart

TS: Som Sophie skriver, så er turbulens generelt ikke så slemt. Det er ubehageligt for os, der ikke kan lide at flyve, men det er helt normalt, at det sker. Ofte forsvinder det igen efter lidt tid, da piloten finder et luftlag med færre huller.

Personligt har jeg også engang fløjet med en pilot, der var rigtig god til at forklare ang. turbulens, og det giver bare en hel anden ro. Jeg ville ønske, alle piloterne var så informative.

Det sker for mange folk men vi har været ude og flyve mange gange nogle ber andre græder men nogle sover også og når de vågner var de landet og intet sket så prøv bare en enkel gang at tage chancen og tag ud og flyv bare luk dine øjne hold om dine børn og fald i søvn så når i vågner er i landet men du bestemmer selv bare et råd.

Hilsen Julie