Jeg synes, at assisteret selvmord skal være en mulighed for alle tre patienter - men dælen dutme ikke en nem udvej for forsikringsselskabet!

Mht. den midterste, som oplever en opblomstring. Så er det jo en mulighed, hun ved eksisterer (eller bør få at vide fra lægen), og risikoen for at "miste" disse sidste gode perioder, synes jeg bør være op til hende selv at tage stilling til.

vi skal gøre som vi allerede gør her i Danmark - udbygge hospice centrene. Her er de eksperter i at pleje og behandle uafvendeligt døende mennesker og her har de adgang til at bruge meget potente lægemidler, så der også er den mulighed medicinsk at gøre folk bevidstløse når/hvis det ønskes ( feks i tilfælde hvor der er opnået så stor tolerans overfor morin lignende stoffer at disse ikke har den "sidegevinst" mere ).

Og hvor er jeg bare glad for at bo i et land hvor det ikke er et forsikringsselskab der bestemmer om jeg får denne her eller denne her til videre behandling/pleje.

Det er en meget spændende dokumentar om aktiv dødshjælp, hvor man virkelig får set for/imod aktiv dødshjælp. Og hvor man virkelig især hos Cody med leverkræften får hørt hendes historie, hendes valg, hendes tvivl, men også hvor smertefuldt hun har det til sidst trods morfin i meget store dosis.

I USA har hele problematikken med aktiv dødshjælp jo også meget med religion at gøre, samt at deres sundhedsbehandling jo ofte er tæt knyttet op til et forsikringsselskab, hvilket vil sige, at der er private økonomiske interesser involveret i beslutning om hvilken behandling man evt kan få.

I hvert fald en flot lavet dokumentar, som er meget relevant at se og forholde sig til.

mvh charlotte

Det er bare et rigtig svært emne at tage stilling til, og personligt tror jeg ikke der er noget rigtigt eller forkert svar..

Først og fremmest vil jeg erkære mig enig med Janni; synes det er utroligt skræmmende hvad der foregår i visse stater i USA og andre lande, mht forsikringsselskaber.. Får helt kuldegysninger, hvor er man glad for at bo i lille Danmark så..

Altså jeg ved snart ikke.. Et eller andet sted synes jeg altså, at muligheden skal være der. Vi aner ikke hvilken voldsom og ulidelig smerte ikke bare patienterne gennemgår, men også den stakkels kone eller mand til patienten, som kun ser et frygteligt smertehelvede for sin elskede.

Jeg tror det er bedst, hvis det er patienten selv, der i så fald skal træffe beslutningen, og ikke pårørende. Men så igen - man kan vel blive så sindssyg af sine smerter, at man ikke er i stand til at træffe en fornuftig beslutning?

Et frygteligt dilemma, jeg aner faktisk ikke rigtig hvad jeg mener, udover at muligheden skal være der. Men hvordan det skal administreres, tja.. Det tør jeg næsten ikke gøre mig klog på..

til hudløshed alle steder - også herinde..

Jeg har endnu ikke oplevet eller hørt om et tilfælde hvor man med loven i hånden ikke var in stand til at smertedække en patient tilstrækkeligt..

Hvis der ikke er sket tilstrækkelig smertedækning er det fordi patienten har været behandlet af en læge, der ikke havde nok kendskab til området og så er det jo DER man skal sætte ind..

Patienten i udsendelsen kunne jo egentlig lige så vel have begået selvmord med morfin - hun fik skyhøje doser så det var til rådighed..

Det viste eksempel synes jeg egentlig var rigtig smukt (hvis man kan sige det sådan).. Hun havde ikke kræft i leveren men i galdegangene, der løber gennem leveren.. At leveren var påvirket var en af grundene til at hun ophobede så meget væske (ascites) og havde brug for drænage. Det var en smuk veltalende kvinde tydeligvis med det socio-økonomiske bagland i orden.. Det er langt fra alle tilfæde der er sådan så man kan ikke bruge det som et repræsentativt eksempel..

Den sidstenævnte, manden der gerne ville have kemo, fik afslag ikke af sit forsikringsselskab men af Oregon Health Plan, som er staten Oregons form for sundhedsforsikring til de, der ikke selv har råd.. Det er altså en OFFENTLIG instans, der afgør at manden ikke kan få de kemokure, som lægen egentlig ville give..

Med sidstnævnte eksempel i baghovedet så kræver det ikke megen fantasi at forestille sig hvilken glidebane aktiv dødshjælp, assisteret selvmord eller hvad man kalder det vil kunne skabe i Danmark..

Jeg så den første udsendelse i temaaftenen. Hovedfokus var her på en mand, der var uhelbredelig syg og på vej til at blive fuldstændig hjælpeløs. Han tog til Schweiz for at foretage et assisteret selvmord.

Kommer jeg nogensinde selv i den samme situation håber jeg, at jeg har mulighed for at gøre noget lignende. Selvfølgelig ved man aldrig, hvor 'nemt' det vil være at sige farvel til livet - der vil nok altid være håbet om bare en lillebitte lysning forude - men hvis alternativet er i liv i total hjælpeløshed og måske også smerter, så man er nødt til at blive dopet til et niveau, der også påvirker ens mentale tilstand, ja, så vil jeg helst være fri.

Jeg kan alstå ikke se, at aktiv dødshjælp er problematisk, så længe det foregår forsvarligt, og så længe hovedpersonen er 100% klar over beslutningen og overbevist om, at det er det, vedkommende vil.

jeg er for aktiv dødshjælp. men som en nævner - det skal ikke være en let løsning for at gøre det billigere.

men jeg er for fordi jeg tror på flere ville have større gavn af døden end at sidde som en grøntsag. og ender jeg selv sådan jeg intet kan selv og ikke rigtig kan have glæder i livet ville jeg ikke ønske at der skulle kæmpes for at holde mig i live.... noglegange tror jeg bare det er bedst for alle parter at man bare afslutter det og kommer videre som man nu kan.

og lever man i uhelbredelige smerter tvivler jeg ogå på at man virkelig ønsker at leve videre vel vidende om man dør en pinefuld død.

- nu har jeg aldrig været i en situation hvor jeg har skulle overveje min mening egentlig. men indtil videre er det sådan .

Ja det er jo altid et svært spørgsmål at få - går du ind for aktiv dødshjælp??

Jeg personligt går ind for det - men ikke for hver en pris. Personligt har jeg stået med en morfar der det sidste halve år af sit liv ikke ønksede at leve. Sad på en stol og kunne knap holde til at gå 2 meter på badeværelset bl.a. pga. KOL. Når man så i hans øjne var der et stort tomrum som forhen var fyldt med livsglæde og han har altid været en mand som har nydt livet og ikke mindst at være i nærheden af venner og familie. Jeg kunne godt have undet ham at han ikke skulle have den sidste tid. Men hvem skal så lige afgøre om han er sådan et tilfælde hvor man skal give aktiv dødshjælp. Det er jo svært.

jeg har også en morbror som for ca. 20 år siden fik konstateret sckhelrose - hans form for sygdommen kunne ikke afhjælpes med piller eller noget så han gik en fremtid i møde hvor man kun kan vente på det næste tilbageskridt. Heldigvis har hans sygdom udviklet sig langsomt. Han sidder nu i kørestol og skal have hjælp til det meste i dagligdagen. Han kan være svær at forstå til tider. Når man ser på han så er man ikke i tvivl om at han stadigvæk har gejsten til livet og elsker når der kommer folk forbi og hilser på. Men jeg kan da ikke sommetider lade være med at tænke over hvordan jeg ville have det hvis jeg selv skulle få konstateret sådan en sygdom, hvor man ved at man vil ende som en grønsag der ikke kan noget som helst. Jeg må indrømme at det også er en af grundene til at jeg går ind for aktiv dødshjælp. At ende som en grønsag der kun ligger i sengen og ikke kan gøre en fløjtende fis selv - nej tak.

Men jeg vil da også sige at aktiv dødshjælp ikke skal være noget alle og enhver bare kan få, hvis det skulle indføres skal der laves nogle grundregler for at kunne opnå aktiv dødshjælp. Men er ikke i tvivl om at det vil være særdeles svært at få skrevet noget på papir som tilgodeser alle muligheder.

I denne her dokumentar tager en mand til Schweiz for at få hjælp til at dø, man må ikke i England hvor han bor. Ligeledes vil et par fra Canada gerne forlade verdenen. Manden fordi han har fået mange hjerteanfald og vil det ikke mere. Konen vil ikke leve uden ham, hun elsker ham mere end hun elsker hendes børn og ønsker ikke at forsætte uden ham - men er helt rask.

Så det er en anden vinkel på det.

www.dr.dk/tv/se/hjaelp/hjaelp-jeg- vil-doe#!/

Naturligvis skal aktiv dødhjælp være tilladt!

Der er INGEN - hverken politikere, etisk råd, læger, sygeplejersker eller forsikringsselskaber, der skal beslutte om man forsat skal leve, hvis man selv ønsker at dø.

Ligegyldigt om man så selv er dødsyg og i store smerter, eller man bare vil følge den man elsker i døden.

Ingen kan sætte sig i den situation den syge står i, og derfor skal ingen kunne bestemme, andet end den det vedrører.

Tanker fra Anne

Aktiv dødhjælp er tilladt for ALS patienter i dk.

Jeg synes sådan set også at det skulle være muligt for andre patientgrupper hvis de går et liv i møde med mange smerter. Som udgangspunkt synes jeg det skal være op til den enkelte om de vil leve eller ikke.