har en fyldt indkøbsvogn i supermarkedet, scanner jeg altid køen og ser der står en stakkel med en liter mælk, og tilbyder ham&hende at komme før mig!

Karin

Min kæreste er altid så god til at hjælpe folk med fx barnevogne ind og ud af busser/ tog!

Jeg bliver simpelthen så rørt, nu gør jeg det også selv, hvis jeg ser nogen der skal have hjælp det kræver ikke noget.

Her den anden dag havde jeg sat mig på de der sidelæns-sæder i cykelrummet i S-toget.

Jeg sad på den anden-yderste plads. Ind i toget kommer der en dame med en stok, og hun halter hen og sætter sig lige ved siden af mig (den plads der var tættest på døren) selvom alle andre var ledige.

Hun sagde at hun godt vidste det var lidt mærkeligt sådan at sætte sig lige ved siden af en fremmed, men hun kunne ikke gå så langt med hendes ben, og jeg måtte gerne flytte mig hvis jeg syntes det var lidt akavet.

I stedet sad jeg og snakkede med hende hele vejen til hendes station, og gav hende også en hånd da hun skulle rejse sig op.

Bagefter havde jeg en fornemmelse af, at hun var lidt gladere end da hun først kom ind i toget

Nogle gange skal man ikke være så bange for at snakke med fremmede.

Jeg prøver at leve lidt efter principet "Bring det videre" Så hvis jeg gør en god ting, så vil modtageren være mere åben for selv at gøre en god ting, som så gør at denne modtager vil være mere åben for at gøre en god ting......

Det kan være alt.......... Stod engang i kø i Fakta bag et meget ungt par (Max 16-17 år) De havde købt forskellige dagligvarer og så ville fyren oxo ha' en lakridsstang med. Men de manglede lige de 2 kr...... Han blev så flov og rødmede helt vildt. Og der stod en masse i kø bag mig. Så jeg rakte dem lige den manglende 2 kr.

Verden blev ikke et bedre sted og jeg har ingen glorie at pudse, men han blev glad, kæresten blev glad, og alle dem i køen skulle ikke blive irreteret over at køen gik lidt i stå.......

Oxo fordi jeg, som skrevet i den anden tråd, har været ude for at få lavt blodsukker og være langt fra hjælp. Måske ingen penge eller jeg har glemt at fylde efter med sukker i min taske, så har jeg altid fået den hjælp jeg lige manglede der.

Jeg holder altid for biler, buser mv. der skal ud på vejen.

Jeg har selv boet på en stor vej og ved hvor træls det er, at vente i evigheder på at en gider at "lukke mig ud"

Det giver altid et smil og "et vink"

Derud over tænker jeg rigtig meget over at sige "Tak for hjælpen" eller "Tak" generelt. Jeg værdsætter selv at få det den anden vej.

Det er meget enkelt at smile til folk. Smil til dem du møder på vej ind eller ud af butikkerne, smil når du får øjenkontakt med nogen på gaden.

Et andet meget enkelt fif er at vende indkøb med strgkoderne opad OG med stregkoden over mod læseren, dvs. væk fra kassedamen. Så skal de løfte så lidt som muligt. Og jeg får tit et 'tak for hjælpen' til gengæld for min 'ulejlighed'.

Man kan gå lidtctil side for folk, så alle kan komme forbi hinanden på fortovet. Tænk lige over det, jeg med barnevogne eller cykler.....

Man kan sige hej og smile når man møder folk i stalden, man kan snakke med nye elever og deres forældre og man kan tilbyde at hjælpe med hesten hvis der er noget.

Der er rigtigt mange muligheder og jeg synes det er fint det bliver taget op

Nå ja, man kan sætte rare smilyer ind

Charlotte *Rex* - den er god, den med at holde tilbage for biler, der skal ud! Jeg kører ikke så tit bil, men kender alligevel godt dét med at holde i en evighed og vente på et smuthul.. Det vil jeg forsøge at huske!

Når jeg en gang i mellem har købt en avis på stationen eller har fået én med, når jeg besøger min mor, lader jeg den altid ligge i S-toget, når jeg stiger ud. Der er garanteret en eller anden, som bliver glad for at kunne læse i Politiken i stedet for Urban på vej hjem fra arbejde, og jeg får alligevel ikke læst mere i den, når jeg først er kommet hjem..

Jeg slukker også altid de cykellygter, som folk har glemt at slukke.

Når det er æblesæson, sætter min mormor altid overskuddet af sine æbler ud ved vejen, så folk kan tage af dem - til stor glæde for sine naboer (det er virkelig gode æbler!)

Og så må jeg indrømme, at jeg forskelsbehandler "udskældte" faggrupper lidt, for at opveje de negative kommentarer, de må høre på hver dag (togkontrollører, p-vagter osv) - de får altid lige et lidt større smil og ofte et "god arbejdslyst" fra mig