Lyt til dit hjerte ..... du er jo total heste skruk - kør over og se hesten - og få den hjem hvis den lige er noget for dig.

Den tid du så ikke kan ride både før og efter fødslen kan du jo få en proff til at ride den så den er sjovere for dig at komme igang med - og den evt kan lære dig noget dressur.

Så ja - jeg ville vælge at følge mit hjerte - helt klart - om det så er fornuftigt eller ej er vel ligegyldigt i den sammenhæng.

jeg vil sige vent

det er første barn og du ved ikke endnu hvilket slags barn det bliver

har selv lige fået min første (3 mdr siden) har været hestepige i mange år, og har selv hest (den skal dog sælges nu) havde en ok start på graviditet, og samme tanke som dig at den kunne jeg da bare arbejde med fra jorden

WRONG!!! jeg fik bækkenløsning, og kunne ikke røre mig 10 meter uden smerter, gik ekstremt langsomt og havde bare så ondt, at en strigletur var for meget, udlånt med forkøbsret blev dyret og så skulle jeg da bare slappe af. min søn kom til verden i uge 32 (8 uger før tid) uden varsel herom.

nu er vi så hjemme og han slås med en del ting, så hesten er der ikke tid eller overskud til, ingen søvn og meget krævende barn..

nu har mit forløb været hårdt, men pointen er du aner ikke hvad der venter dig, så vent til du har født, så kan du også få glæde af hesten fra start (uden besvær fra mavsen) og når det så er sagt så er det også en smule uansvarligt at ride rundt på en helt ny hest af en sjælden race, uden vildt meget erfaring og en bebs i maven..

Stor tillykke det lyder dejligt det du oplever og herligt du har så sød en mand tilmed

Jeg synes du skal vente... som en anden skriver så ved du jo ikke hvad det vil sige at blive mor endnu, og hvilke kræfter det vil kræve af dig. En hest er et stort ansvar og tager meget tid, hvilket du selvfølgelig ved, men de kræver en masse arbejde, de er lavet til at arbejde og en 6 års hest må altså arbjede en del for at blive stimuleret.

Arbejde fra jorden er jo ok for en stund men alle mine veninder rider som jeg og alle har måtte opgive "rigtig" ridning når de var 6 mdr. henne og så er der forhåbentligt 3 mdr. tilbage med ingen ridning derefter kommer der jo også en tid efter fødslen hvor man ikke liiiige springer i sadlen. Så du står med alt sandsynlighed med 3-5 mdr. uden at kunne tilbyde din hest regelmæssigt arbejde. Hvis du kan sende den i ridning er sagen jo en anden... men set med mine øjne vil det være en hovedkuls beslutning at købe en hest nu før dit første barn.

Du har ventet så længe så glæd dig til barnet og vent og se hvordan det hele kommer til at flaske sig med den kommende guldklump og find derefter en hest der passer til dig og din familie og det du kan tilbyde den.

Måske du kan få hel/halvpart på en hest hvor du rider så du får fornemmelse af at komme derud hver dag for der er jo forskel på kun at komme et par gange om ugen og så hver dag.

Jeg har ikke børn selv og rider hver dag, jeg har svært ved at se hvordan en graviditet kan passe ind med min ridning og derfor trækker jeg den også hele tiden fordi jeg ikke er klar til at opgive min ridning end ikke for nogle måneder. Så det er nok lidt dobbeltmoralsk men jeg har haft hest i 22 år nu og redet i 25 år jeg kan ikke forestille mig et liv uden og vil ikke leve et liv uden, og jeg glæder mig på dine vegne til du køber din egen hest, men du har ventet så længe så gør dig selv den tjeneste at vente til barnet er kommet og du kender de kår du køber hest under. Det vil blive det bedste for dig, hesten og din familie er jeg sikker på.

Tusind tak for jeres fornuftige input. Selvom de er kedelige. Men det er fornuftigt jo som regel, når det konflikter med spændende impulser.

Der er jo selvfølgelig også andre følelser involveret her, end bare lige trangen til at styrte ud og powershoppe ridedyr. Hvis jeg skal granske mig selv lidt i selvransagelsen grelle belysning, er der nok også et lille frihedsråb gemt. Jeg havde ikke planlagt at blive gravid; faktisk kom det p*sseubelejligt i forhold til alle de planer, jeg havde for mit liv. Føler bare, jeg er nødt til at gennemføre graviditeten, fordi jeg er bange for at stå om 15 år og fortryde, jeg aldrig fik et barn. For jeg er sikker på, jeg ikke fortryden "den", når det er sket. Og som manden sagde: "Hvis vi skulle vente, til alt faldt i hak, ville vi aldrig få et barn."

Men det er sgu trist at sætte alle sine ønsker, drømme og ambitioner på standby for at være menneskecontainer. Og her var vist en enkelt ting, der kunne gå i opfyldelse. Men det er rigtigt, at op til ½ år i ridning hos en prof både vil være dyrt OG uretfærdigt overfor dyret, der er af en race, der er typisk enmands. Og selvom det er trist, skal det være fair for hesten.

Arina: Selvom jeg bedst kunne lide dit svar, blev du stemt ned med 2 af monopolet. Så jeg må vente. Øv.

Hej

Jeg synes, som de fleste andre, du skal vente. Grunden til at jeg synes, jeg må skrive er din måde, at beskrive din graviditet på.

Menneskecontainer? Barnet afbryder dine planer for dig selv?

Ja, det er at afgive noget af sin frihed, at få børn, men det er da også en kæmpestor gave. En gave som man kan have glæde af hele livet, og ikke bare som en hest, som man kan skille sig af med, hvis det ikke går alligevel.

Jeg fik børn allerede som 23-årig, og har da haft en lang årrække, hvor jeg ikke har kunne gøre så meget andet end at være mor.

Nu er de ved at være store, og jeg kan gøre hvad jeg vil igen. Det er da rigtigt dejligt, men jeg vil da ikke bytte tiden med børn væk for noget.

Så vent, og nyd tiden med barnet i stedet. Hvis du venter slipper du også for bekymringer om penge og tid, der ikke slår til p.gr.a. hesten.

ja desværre for mig var det indtil jeg læste om din graviditet også mest til det med at du skulle da se på den hest du kunne lide og hvis den var noget så skulle du da købe..

men nu du er gravid så ved du ik hvordan din tid vil se ud derefter og så er det trælst at ha købt en hest og så når du har født opdage du ik har tid til at ride men kun klappe..

det er hobbyen ridning både for dyr og tidskrævende til hvis man ik li kan dele hesten med en anden..

så jeg ville helt klart vente og så se hvordan du har det bagefter fødslen..Kan du evt få muligheden for at ride lidt mere der hvor du allerede går til ridning..guidede islænderture kan anbefales hvis du har lyst til at ride i skov og strand..

det gør jeg selv nogle gange om året selvom jeg har hest selv..men det er en dressurhest som er ung endnu og lidt vågen til at ride på vejen som desværre er nødvendigt for at komme i naturen det sted jeg har ham stående..så islænderture er en god måde at få sin naturoplevelser samtidig med man ik skal bekymre sig om en hest der pludselig panikker pga biler osv ik tar hensyn til at man kommer på en hest..(de er desværre ik for hensynsfulde)..

Jeg er 30 år og har ikke selv børn. Pt. har jeg absolut intet ønske om dette. Kan se på mine veninder, at det er meget forskelligt hvordan udfordringerne løses med små børn og hestehold.

Jeg vil dog sige, at min observation og holdning deraf er at man skal tage sig tid til sig selv. Det hele skal ikke handle om børn. Alle har brug for et fri rum, er dit hesten så gør det. Dette kræver dog at din anden halvdel er indstillet på at give dig det fri rum, men det lyder jo umiddelbart sådan.

Jeg synes at alt for mange får hele deres tilværelse til at handle om deres børn og bygger deres eksistens grundlag på dette. Dit udsagn om at dette er dit første og eneste barn i en forholdsvis sen alder, giver mig indtrykket af at du som jeg også ynder at have frihed og tiden til dig selv.

Dog vil jeg sige som du også selv er inde på, at økonomien skal være der ellers bliver det surt. Dernæst vil jeg sige at jeg ikke umiddelbart ville vælge en akhal teikener som min første hest. Nu har jeg ikke nogen viden om den konkrete hest, men du har brug for en hest som ikke kræver for meget arbejde og kan stå i nogen dage uden problemer.

Du skal også gøre op med sig selv fra start, at der vil komme og være perioder hvor hesten bare kommer i anden række og sådan er det bare. Men alt i alt ville jeg da bare købe NU for når du først har født rejser man jo ikke bare lige rundt i det danske på jagten efter hest..

personligt ville jeg vente, men også fordi, at jeg at man bare aldrig helt ved hvad der sker efter fødslen, selv om det hele er gået godt.

Jeg ved hvor bittert det kan være at have en hest til at stå som man bare ikke får brugt, og det kan være du springer i sadlen 8 uger efter fødslen, men det kan også ske at der sker noget der gør at du ikke har den mulighed.

Jeg ejet allerede heste da jeg var gravid, men fandt til tider (selv om faderdyret var sit ansvar bevist) at der var bare ikke altid overskud til hesten, og jeg endte med at låne den ud til min veninde

Jeg har ingen erfaringer med hverken børn eller at eje en hest, så dét vil jeg ikke sige noget om.

Jeg HAR dog erfaring med risikostyring og vil bare give flg. råd:

Realisme og kompromis!

Sæt dig ned og tænk scenarierne igennem. Det nytter ikke noget at have planlagt med best case - vær klar over hvilke udfordringer, der kan komme, og sørg for, at du i så fald har muligheder for at reagerer.

Hvis du f.eks. får et 'besværligt' barn, kan det godt være, ridningen skal skrues lidt ned. Så er det måske ikke en hest med så meget tænding, der er den rette - men én, der kan stå i nogle dage.

Det kunne være ét sted at gå på kompromis - der gør at korthuset ikke vælter, selv hvis tingene ikke går som ønsket. Hvilke andre ubekendte er der - og hvad gør du i så fald?

Men tænk scenarierne igennem - og husk at tilføre variable som f.eks. søvnunderskud for både du og manden.

I

personligt ville jeg aldrig sætte min hobby til side og sætte hele mit liv på standby "bare" for et barn. jeg vil gerne have børn en eller anden dag, men mit liv skal ikke pauses pga det og alt skal kredse om at nu har barn så nu kan jeg intet.

jeg syntes du skal se på den, og se om den var noget.

ender du med en hest indefor nærmeste fremtid og du så når det punkt hvor du nok ikke kan heste så meget, så kan det være der er en sød rytter i stalden som i de måneder lige har tid til at tage en tur på den et par gange om ugen bare så den bliver holdt igang,
ellers kunne en midlertidig part være en løsning, og begge idéer er langt fra så dyre som at få en proffesinel til at ride den.

den travleste tid omkring din graviditet bliver vel forår og sommer, jamen finder du ikke en til at ride din hest kan den jo bare holde sommerferie

ja jeg syntes også det er vigtigt du husker at tænke på digselv og hvad der gør dig glad! tror ihvertfald det bliver rimelig surt hvis alt kun kan handle om barn, selvom man er glad for det og alt.

oo2 pirat

hvor står der hele ts liv skal på pause?

ts

syntes du skal fortsætte med at ride på hold evt lidt oftere`?

Jeg vil så sige, køb den hvis kemien er der og det bare er HESTEN...

Ingen siger den skal rides kontinuerligt eller trænes 6 dage om ugen før du er klar jo.. Og med fuldpas et godt sted, hvor der er tjek på god lang foldtid, skift af eventuelt dækken, tjek for skrammer osv, så ser jeg intet problem...

Se den.. Det kan være du slet ikke har kemi med den, trods korrekt race og farve og så er du ude over den beslutning lige pt

Team gandalf : det står der ingen steder, og det påstår jeg heller ikke det er bare en personlig mening, og TS virker rigtig hooked på at skulle rigtig igang med at ride igen, og så er det en stor del hun skal skubbe til side hvis hun kun skal koncentrerer sig om at det kan hun ikke fordi hun skal have barn.

oo2 pirat

ok , ts rider jo allerede, så her er vist tale om at ville mere?

jeg syntes selv det er dybt uansvaligt som forholdsvis uerfaren rytter og gravid at begynde at ride en helt fremmed hest enda af en lidt tændt race..

Tag ud og kig på den

Og du kan jo altså altid få en part til at hjælpe dig med hesten

så kan der bare ske nogle ting der gør at man vælger at tage pause fra hesten. Jeg havde hest, red stævner og alt det efter jeg fik den første, men så fik jeg nummer to, og en diagose på den første med en hjerneskade, så er man lidt nødt til at omstrukturer sit liv. Og det gjorde jeg, fordi jeg har ansvar for de børn jeg har sat i verden .

jeg har ikke set på det så negativt som pirat, kan få det til at lyde, følte ikke mit liv var på pause eller standby der var bare meget vigtigere ting der fyldte. Og mine børn er nu en del af mit liv, fordi jeg har valgt det. så må man bare få det til at gå op på¨bedst mulig vis, pt rider jeg igen, også forhåbenlig snart stævner, mine er nu så gamle at jeg kan tillade mig at tage tiden til det igen

iwanna

ens børn skal heller ikke tilsidesættes "bare" fordi man vil starte stævner hvis hestene og "ens" eget liv fylder så meget, så skal man måske vente med at få børn

der ses på at have børn. En af grundene til at jeg har fravalgt børn er at stævner, undervisning mm. har høj priotet her. Skulle jeg en dag ombestemme mig vil disse ting stadig være i højsæde og ja så vil der være tidspunkter, hvor børn er sekundære.

At hele verden skal rotere omkring ens børn kan jeg simpelthen ikke forenes med. Er det virkelig så slemt en wekend hver måned at sige nu skal jeg til stævne og så må børn være børn. Eller skulle det virkelig være en umulig opgave at køre til undervisning 1 gang ugentligt?

Er dette tilfældet så tror jeg, at man har glemt sig selv. Nogle vil måske sige, at jeg ikke aner hvad jeg taler om men har veninder der mestre dette og nogen der ikke gør.

Jeg er absolut af den opfattelse, at det at TAGE sig tid til sig selv ikke gør en til en dårligere forældre nærmest tværtimod, vi har i forvejen alt for mange små ego børn i samfundet..

at det behov man har for selvtilfredsstillelse bliver behovet for søvn snarere end behovet for hest de første par år

Det kan også godt være du får en drømmebaby der sagtens kan sove i barnevognen mens du lystigt passer hest.

Men hvad så når du starter på arbejde efter barsel? Vil du kunne leve med at der bliver dage hvor du ikke får set dit barn? Hvor mange dage kan du sige hej til dit barn om morgenen og kysse det godnat som det eneste?

Bevares man kan godt have et større barn med til ridning, men der er en periode hvor de jo helst skal have mad senest kl. 18 og i kanen ved en 19-20 tiden, så er det i forvejen ikke mange timer man ser sit barn.

Jeg tror ikke at barnet tager skade af at du er væk og barnet er sammen med far nogle gange om ugen i hverdagen, spørgsmålet er om du kan holde det ud.

Jeg synes jeg ser den største sucess med små børn og hest hvis man har dyret derhjemme.

Hvis du allerede havde en hest ville jeg da synes du skulle vente med at skille dig af med hesten, men omvendt synes jeg det er høj satsning at købe hest før du ved hvordan barnets temperement bliver og hvordan du kommer til at føle som mor.

Der er ting der virker rationelle før man får børn men som på mystisk vis bliver totalt nogo når man får børn.

jeg ved ikke lige hvor du læser det henne at fordi man er mor kan man ikke andet,det er ikke det jeg læser.

Men når man har VALGT at få et barn, så har man et ansvar, og nogle gange sker der ting i ens liv( som mit barn fik en diagnose med hjerneskade) der gør man må droppe noget som man holder meget af, for en periode. Men heldisvis kan man vende tilbage til det senere.

Jeg har haft hest hele tiden. men der har bare været tider der var tid til alt det som det indebar ved at have en konkurrence hest, og der var tider hvor den måtte lånes ud fordi mit fokus skulle være på mine børn, som jeg havde valgt.

Jeg synes du skal vente bl.a. fordi du som jeg læser det ikke er så erfaren, ikke har en part på hånden og gerne vil have en hest der ikke nødvendigvis er en allemandshest. Men kun du kan vide hvad der er rigtigt for dig. Så i stedet vil jeg fortælle hvad jeg har gjort (ventede ikke og det fungerer) og så kan det evt. bidrage til dine tanker.

Jeg har haft hest siden jeg var 12-13 år. Er dressurrytter og har hest sammen med min mor (vi rider begge). Dvs. jeg rider 3 gange om ugen, mere når min mor er på ferie eller lignende.Da jeg var 4 mdr.henne måtte vores daværende hest aflives og vi fandt en ny. Ridning havde været på standby, da den gamle hest jo var syg, men jeg kom igang igen uden problemer og var super glad for at kunne ride hele graviditeten. Jeg red undervisning (uden bøjler pga dum tendens til at sidde skævt) to dage før jeg fødte. Jeg var også relativt hurtigt igang igen, fuld ridning inkl. undervisning efter ca. 6 uger.

Mens jeg var på barsel havde jeg den fordel at min mor arbejder eftermiddag/aften og bor tæt på rideskolen. Så jeg red om formiddagen mens min mor trillede barnevogn (i starten) eller passede sovende barn derhjemme. Efter endt barsel rider jeg om aftenen efter min datter er puttet (hun kommer i seng kl 19) og søndag formiddag, hvor min mor (og far) så passer. På den måde går der ikke så meget tid for min datter. De aftener jeg ikke rider, sidder jeg som regel og arbejder, da jeg er nødt til at gå tidligt fra arbejde mange dage for at hente i institution. Sådan får jeg kabalen til at gå op. Vi trives med det, men ja - det er en kabale.

Jeg vil ikke undvære min ridning, men som en anden skriver kan jeg ikke leve med at kysse godmorgen og godnat og så ikke se hende mere. Så planlægning er vigtigt

Obs: Dette indlæg skal ikke læses som at jeg synes at alle skal ride lige til de føder og på hesten igen straks efter. Alle kvinder er forskellige og alle graviditeter er forskellige.

Og forresten, det er altså ok at føle sig som en menneskecontainer. Jeg var heller ikke vild med at være gravid, derfor kan man godt blive en god mor.

VH Line

Jeg vil gerne takke jer alle for jeres relevante input og sige, at I har givet mig meget mere at tænke over. Hver især har I nok jeres lille brik af det samlede puslespil.

Jeg kan rigtig godt lide den drejning, diskussionen har taget mod en debat af det moderne modersyn. Al ære og respekt for jer, der smider alt for jeres børn. Selvfølgelig SKAL ungerne komme i første række. De har ikke selv valgt at være her og fortjener de bedste vilkår.

Men mit eget syn på det fremtidige afkom er mere i retning af, at h*n bliver kronen på værket. Ikke hele værket i sig selv.

Mit barn skal have to kærlige forældre med en aktiv hverdag og overskud, hvor ungen føler sig som en del af livet - og ikke hele meningen med livet, som jeg lidt føler, er den grøft, den moderne moder er kørt over i. Det virker, som om der er to lejre. Hvor den ene fiser rundt med barn i slynge 24/7 og hjemmegjort økomos og biodynamisk overskud en masse. Den anden er karrierekvinden, der stormer afsted med ambitionerne, og ungen skal være ih og åh så skideperfekt og moderigtig at se på; men der er aldrig rigtig tid til at lytte til den.

Jeg tror, jeg er mellem de to lejre. Jeg VIL IKKE have, at barnet på noget tidspunkt får den tanke, at det er mit eneste eksistensgrundlag. Det er en urimelig byrde at lægge på dets skuldre. Samtidig bliver det svært at se mig selv i øjnene, når h*n skal hjælpes til at realisere sig selv som selvstændigt individ, hvis forbilledet (os forældre) udelukkende er realiserede på grund af barnet.

Selvfølgelig skal barnet heller ikke opfostres af pædagoger, børnetv og en trendy fritidsaktivitet eller to samt tidens modeluner.

Håber, det giver mening?

Og ja, jeg forbeholder mig ret til at synes, det ikke er specielt fedt at være gravid. Jeg har ingen fysiske kvaler whatsoever - udover en smule madlede; men mit egocentrerede frirum er unægteligt indskrænket. Ligeledes har jeg måttet give afkald på alt muligt fra fysisk krævende efteruddannelse i foråret til drømmeferie på Borneo med manden (forsinket bryllupsrejse; men aflyst pga. malariafare i området). Så drømmen om hest var lidt en form for "erstatning" for de andre afsavn.

Vil mene, at selvom jeg ikke svæver på en strålende lyserød sky over at bære rundt på et kommende barn; kan jeg sagtens glæde mig til at møde slutproduktet. Har da hørt om flere, der ikke elskede graviditeten; men som efterhånden som tiden gik med baby, endte med nærmest at være forelskede i ungen. Og jer, der har været så heldige at have det på den måde siden undfangelsen, må give plads til accept af, at nogle af os er ret så sløve i optrækket på den konto.

De af jer, der foreslår en part: Er det realistisk/fair at søge en sådan, når det ny både er tidsbegrænset til ca. et halvt år OG primært til skovture?

Må indrømme, at jeg nok selv hælder lidt til det "kompromis" at købe en lidt ældre 10-15 årig hest, der er bundstabil og letomgængelig, så "alle og enhver" ville kunne passe/ride den... Men skal lige tænke videre. Ender nok med at bruge Issinas model. Så tak for den idé.

Slutteligt: Igen tak for alle jeres tanker og erfaringer. I er nogle dejlige kvindfolk derude, der gider respondere på andres små hverdagsproblemer. Og I er gode til at give en noget at reflektere over.

Vi købte vores første hest da jeg var 8 måneder henne. Det blev en fjordhest med henblik på at jeg skulle gøre den til en familiehest og så skulle vi have en ekstra (min drømmehest) senere.

Jeg har haft mange skønne år med hende. (hun blev en fantastisk familiehest). Hun blev solgt grundet sygdom og dertil hørende økonomi) Vi har nød hende i 5 år (og fik i mellemtiden barn nr to, som også nåede at ride på hende).

-Spørgsmålet er om du kan have det godt med at hesten står i perioder og trækker penge på kontoen. Om det er ok, bare at klappe den nogle måneder i træk.

-Jeg ville gøre det igen, hvis jeg skulle vælge (men nok købe min gamle parthest i stedet, men det er en helt anden og irrelevant historie).

Tillykke med graviditeten, kvaler eller ej.

Hvis det er den hest, jeg tror det er, saa er den godt nok 6 aar, men endnu utilredet.

Jeg ville nok under alle omstaendigheder finde en aeldre, mere erfaren hest - og nok ogsaa af en anden race.

Tag da over og se hesten. Måske er det ikk noget, og hvis det er så køb den. Man kan bestemt godt have hest og lille baby. Og barnet har jo også en far, som deltager i omsorg og pasning.

Jeg synes ikke, at det er så firkantet. Og selvfølgelig er det ikke uansvarligt. TS er jo ikke dum og hun kaster sig næppe sadlen og svinger pisken i vildeste westernstil - uden at kende hesten .

Stort tillykke med både barn og din genoptagne interesse jeg er selv mor til en pige på halvandet år og har hest, den var skadet og fik et års pause mens jeg var gravid, men måtte desværre aflives sidste sommer og fik en ny i november sidste år.

Jeg har haft en del heste og min erfaring siger mig at man skal Se en del heste før man finder hesten. Alle heste er søde og det er så nemt at blive fascineret, har set så mange eksempler i vennekredsen på impulskøb af den helt " rigtige" hest der bare er så sød og fin osv., som alligevel ikke var det de troede og ender med at blive skiftet ud igen.

så hvis jeg var dig ville jeg vente lidt og så iøvrigt tage en eller to med mange års erfaring med ud og kigge, man kan stirre sig blind på nogle ting ind imellem, som andre ser. Oplevede det selv sidste år da jeg kørte land og rige rundt for at finde min nye hest, der skal få mig op i M-klasserne og stirrede mig blind på især en mega lækker hoppe, der havde en fantastisk haseaktion, men opdagede ikke dens manglende inundergribenhed da jeg var så fascineret af den haseaktion?

En mulighed ku også være en halpart i første omgang, kender masser der har heste de gerne vil ha motioneret.

Mht lige præcis en Akhal tekiner, vil jeg nok lige tænke mig om en ekstra gang, det er rigtig nok en meget sjælden race, men det er heller ikke en race der er et stort marked for, hvis du vil af med den igen? Iøvrigt så mener jeg de er noget varme i hovedet, og tænker lidt på den erfaring du har?

Håber du kan bruge det til noget, held og lykke med det hele

Kh. Søs

Well, jeg hader at være gravid

Ydermere var jeg ikke særlig positivt stemt over at skulle have en dreng - hvad skal man dog lave med dem?

Det ændrer sig når først barnet er der.

Jeg synes det er sjovt at man opdeler mødre i to lejre, karrierekvinden der ikke har tid og speltmoderen der kun lever sit liv gennem sit barn

De fleste ligger nok et sted midt imellem.

Uagtet hvad, så ved man aldrig hvordan man bliver som mor før barnet er der, min forestilling om hvordan jeg ville være som mor før jeg fik barn stemmer ikke overens med hvordan jeg er blevet nu barnet er her

Det er mest derfor jeg hælder til at vente. Jeg synes bare det er spild af tid at købe en hest for så at erfare at man måske er lidt mere "speltmor" end man lige regnede med og derfor må indse at hesten skal sælges igen, med alle de genvordeligheder det nu engang medfører.

Hvorfor ikke bare vente til man ved hvordan ens liv kommer til at se ud når barnet er der og så tage den derfra?

De fleste har en forestilling om lige den slags hest de vil have, hvor mange ender med at købe det de troede de skulle have?

I bund og grund tror jeg jeg ville være for nærrig til at satse på hest i den situation du er i nu TS

Nu har jeg ikke kæmpet mig igennem den lange tråd, men læste bare dit indlæg, og lidt løst ind i mellem.

Jeg synes KLART at du skal tage over at se på hesten. Hvis kemien er der, så KØB.

Alt det der fornuft, det er i mit univers ikke det der er livet, men det der begrænser det.

Jeg er også, som dig, gravid. Og er omkring halvvejs. Vi havde prøvet noget tid at fremstille en lille en, som ville blive hængende, og nu lykkedes det endelig. MEN, lige inden det lykkedes, besluttede jeg at få hesten flyttet hjem, finde en mere som skal rides til, få lavet læskur, ridebane osv osv.

Som dig, aner jeg heller ikke hvad det er for en stump der kommer ud. Måske det bliver verdens nemmeste barn, og måske det bliver et mareridt. Men jeg har nu ikke tænkt mig at sætte mit eget liv på hold, bare fordi der kommer en lille ny til verdenen.

Jeg glæder mig til at have født og komme i gang med hesten igen - som lige nu holder vinterpause, grundet eksamenslæsning (og fordi jeg var virkelig skidt i de første 3 måneder).

At have hestene holder mig igang, tvinger mig til at komme ud, også de dage hvor man er udkørt og ikke orker en disse.

Jeg har drømmeridehesten stående og vente på mig. Og jeg GLÆDER mig, til at komme igang igen, til at nyde vores barn, nyde min hobby mens far, mormor eller farmor passer den lille.

Da jeg købte min første hest (drømmehesten) for 1½ år siden, havde jeg ikke et eneste fornuftigt argument for at gøre det, andet end at jeg havde drømt om det siden jeg var 7 år gammel.

Hvis ikke du køber den hest nu, får du aldrig købt den.

Jeg har set mange veninder som har droppet hestene helt, efter de har fået børn. Og gældende for alle de veninder som har droppet det var, at de ikke havde hest inden de fik børn. Og de siger alle at de er misundelige over, at jeg bare gør det med hesten, for det var jo også deres drøm.

Find en part til den, nogle gange om ugen. Dit barn har jo en far, som sagtens kan passe den lille mens du er hos hesten, medmindre du har tænkt dig at fuldamme og være pyldremor til barnet bliver 1½.

KØB KØB KØB, ellers får du aldrig levet din drøm ud!

Hvis det viser sig at dit (eller mit for densalgs skyld) barn bliver helt umuligt, for tidligt født eller fejler noget alvorligt, så er det jo ikke anderledes end du kan lade hesten stå et år, låne den ud eller sælge den. Det er en hest du køber og ikke et barn, og en hest kan man godt komme af med igen, hvis det viser sig ikke at du.

Jeg synes ikke der er nogen grund til at tage sorgerne på forskud. Det med at du ikke ved hvad der venter, er der jo ingen vordende forældre som gør. Og hvis vi alle skulle sætte livet på hold (mere end man allerede som gravid gør i forvejen) så ville vi jo være tilbage til kvinder i køkkenet og mænd i lederstillinger.

Jeg er sikker på, at du ikke kommer til at fortryde dit hestekøb, hvis der er den rette kemi mellem dig og din udkårne (hest).

Skynd dig afsted og nyd at du har en vidunderlig mand, som bakker din hobby op. Sådan en har jeg også, og det er skønt, at han ser fornærmet ud, hvis jeg kommer til at sætte en begrænsning for mig selv om, at jeg jo ikke kan starte ridning lige efter fødslen grundet barnepasning, hvortil han svarer, at han jo altså er FAR til barnet, og vel også - på næsten lige fod med mig, pånær det med amningen (den kan altså løses med en sutteflaske. Det ved jeg godt ikke er økomoderne korrekt, men livet skal fungere for hele familien og ikke kun for barnet) - kan finde ud af at passe sit eget barn. Og han har jo så evig ret.

Held og lykke.

Hilsen en som heller ikke synes det er sjovt at være gravid.