|
|
| Den perfekte dåbsgave til en pige. |
|
|
Hej H'ænder. Min søde barndoms veninde har spurgt om jeg vil være gudmor til hendes lille datter. Det er hendes 3. barn, og jeg har været med til de 2 førstes barnedåbe, første gang som gæst, anden gang som fadder - og nu som gudmor. Jeg føler mig virkelig beæret! Hendes første barn gav jeg H.C Andersens samlede værker, inkl. cd. Andet barn fik bare penge. Men nu er jeg jo pludselig gudmor - og denne her gave skal være speciel. Kan i hjælpe mig? Hun får allerede et dåbsrør af sin moster. Så det er ikke en mulighed. I min familie har vi tradition for at give Dagmarkors, men det er ikke en tradition i deres familie. Så har i nogle ideer? Jeg vil gerne give et symbol, noget med et budskab. Ikke bare en elefant sparebøsse, eller en mummi-trolds halskæde i sølv. Der skal være et budskab gemt, som hun kan tænke over når hun bliver ældre. Håber på lidt inspiration.
They tell us everything's alright, and we just go along. How can we sleep at night, when something's clearly wrong?
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Er der ikke... |
|
|
... noget med at gudmor er den der skal sikre at barnet vokser op i den kristne tro, og er den der svarer ja på barnets vegne på dåben? I så fald ville jeg vælge noget der symboliserede det. En smukt indbundet bibel - måske med hendes navn enten som inskription fra dig eller måske endda præget i indbindingen. Og dertil måske også en børnebibel, så hun allerede fra en tidlig alder kan sætte sig ind i hvad det er du siger ja til på hendes vegne.
£isbeth & Baloo Politicians are like diapers. They need to be changed often - and for the same reason.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Dåbsgave |
|
|
Når det er en pige vil det jo være oplagt med et smykke. Jeg "ærgrede" mig lidt da jeg skulle finde en dåbsgave til min nevø, for det er lidt sværere med en dreng, synes jeg, og da jeg skulle være gudmor skulle det være noget personligt. Han endte med at få en sølvske med indgraveret fødseslsdato m.v. plus noget andet mindre højtideligt, men jeg havde også et fødselsdagsflag med indgravering i tankerne. Det ville bedstefar dog give, så det fik han selvfølgelig lov til. En gave jeg selv fik af en højt elsket barnepige ved hendes afsked (da jeg var 4 år) var et sølvhjerte med mit navn indgraveret. Det gik jeg faktisk rigtig meget med hele min barndom indtil kæden begyndte at blive for kort, for det mindede mig om hende og hendes kærlige væsen. Jeg fik selv et lille guldhjerte af min søster og svoger på mit gudbarns vegne, og det bærer jeg med glæde fordi det symboliserer vores specielle gudmoder/-barn forhold. Selvom familien til barnet du skal bære ikke har tradition for Dagmarkors kan du vel godt give et alligevel? Jeg fik selv et af min gudmor, og det er en rigtig god gave som inddrager det kristne aspekt af dåben på en fin måde, især som gudmor. Sikke en lang smøre.  Håber du finder den rigtige gave! Lene
- Home is where the heart is -
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Biblen.. |
|
|
Lisbeth - Det er en god idé, men hun får vist en børnebibel af præsten efter dåben. Så den er lidt brugt.
They tell us everything's alright, and we just go along. How can we sleep at night, when something's clearly wrong?
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Gudmor |
|
|
En gudmor har da ikke en anden rolle end en fadder, andet end at det er gudmor/far, som bærer barnet i kirken??? jeg har selv, de 2 gange jeg har stået fadder, givet et eventyr, hvor barnet et skrevet ind i historien.. http://www.minpersonligebog.dk/ Plus noget andet.. Den har de begge været glade for.
Mvh Lene
"Life is what happens to you while you'er busy making other plans" John Lennon
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| dåbsgave |
|
|
en gyngehest - det gælder om at give barnet gode sunde interesser 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| xxxxxxxxxxxx |
|
|
Synes da også godt, at du kan give et Dagmarkors.....tradition eller ej. Ellers synes jeg jo, at et æble- eller pæretræ er en super ide, hvis altså de bor i eget hus. Så vokser træet i takt med barnet og han kan få glæde af det i mange år,- både til at kravle i og plukke fra.... Maria
Hvis din hest er død,- så stå af!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| En gave ... |
|
|
En gave som min ældste har fået i dåbsgave har han stadig på værelset, han er snart 14 år. Gaven der er tale om er en lampe fra zoolight hvor lamperne er lavet som et dyr, han har stadig sin elefant. www.intermezzoshop.com/zoolight- co.html Se nogle af lamperne i linket Hilsen en mor som ikke ejer et dåbsrør eller platter med navn på, de har Hc Andersen men tror aldrig den har været åbnet.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| dåbsgave |
|
|
Når du nu skal være gudmor, så synes jeg også det skal være noget lidt specielt. Har en gang oplevet en gave, som jeg selv synes var god. Gudfaderen havde fået lave en konto i banken, som han hver mdr. satte 25 kr ind på. Når barnet så blev konfirmeret eller 18 år (kan ikke huske hvad der var valgt) fik barnet denne konto. 25 kr er jo ikke meget pr. mdr. men i det lange løb er det alligevel en del penge Ellers har jeg også selv brugt gaven med en personlig bog. Jeg har brugt denne hjemme side http://min-egen-eventyr-bog.dk/ mvh Maiken
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| overskrift |
|
|
Jeg har et kors (dagma kors vil jeg tro) liggende som jeg fik i dåbsgave. Jeg er egentlig ikke kristen, men den halskæde har alligevel en helt særlig betydning for mig. Og som sagt er det jo gudmorens pligt at barnet bliver opdraget i den kristne tro - så jeg synes da at det er en god gave  Desuden kan alle piger jo lide smykker og man kan få de kors med rigtig mange flotte detaljer på, som egentlig gør smykket smukt i sig selv 
Life is about trusting your feelings and taking chances, losing and finding happiness, appreciating the memories, learning from the past, and realizing people change.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| halssmykke |
|
|
En lille fin halskæde med "tro-håb-og kærlighed" er også rigtig fin, synes jeg.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| speciel gave |
|
|
som gudmor må man gerne give en speciel gave, jeg synes det er en god ide med en historie hvor barnet er skrevet ind i historien. en anden mulighed er at give et personligt horoskop, men så skal du selvfølgelig være klar over om forældrene synes det er ok. et lille smykke fx. en medaljon med billder af barnets mor og far jette
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| hejhej |
|
|
Da jeg i tidernes morgen blev døbt, fik jeg et Dagmarkors i en guldkæde af min gudmor og et japansk kirsebærtræ af en af mine faddere. Da jeg blev konfirmeret, fik jeg en ny guldkæde til korset, da den fra dåben jo var blevet for kort. Fotografen kom hjem til os, og billederne blev selvfølgelig taget foran mit træ, der stod i fuldt flor på dagen. To gaver, jeg altid har været utroligt glad for og sat meget pris på. Jeg havde en stor drøm om også at skulle have taget bryllupsbilleder foran mit træ, men da jeg flyttede hjemmefra for et par år siden, gik træet ud. Finder det lidt symbolsk, da det havde stået så flot hele det sidste forår jeg boede hjemme, men da det blev sensommer og jeg flyttede, tabte det alle bladene og er aldrig blevet til noget igen.
Don't tell me the sky is the limit, when there are footprints on the moon!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
| Dåbsgave |
|
|
Hej I guldsmede forretninger kan man købe smykkeskrin til børns tænder samt til en hårlok. Det har bragt lykke til de dåber vi har været til. Mine piger har selv et smykkerskrin hvor deres tænder er lagt i og der har de brugt megen tid på at kigge på da de blev ældre. Hilse Jane
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|