Jeg er dobbeltmoralsk, og elsker at få gaver, men hader at give andre.

Ej, jeg ville hellere undvære gaver, hvis folk ikke har råd, eller lyst til at give mig en gave af forskellige årsager.

Jeg har en papsøster jeg ikke bytter gaver med, da hun ikke har råd. Og det er helt fint med mig.

Du kan jo fremlægge det sådan at du ikke kan være med til at give hinanden gaver, da din økonomi ikke er til det. Men at det ikke kommer til at gå udover børnene.

kunne man eventuelt indgå kompromis og så sige det kun var hjemmelavende gaver med et budget på omkring 100 kr. til hver?

Bare en strøtanke ... Det må da i hvert fald være lidt hyggeligere tænker jeg?

Børnene kan så stadig få gaver som de plejer ..

Den med økonomien vil jo være at stikke familien en løgn, det vil jeg ikke.

Hjemmelavede gaver er ikke lige os Vi har forsøgt med gaveloft osv., vi har sågar ét år holdt jul uden gaver (har glemt, hvordan DET lykkedes), men det er som om alle de tiltag er glemt året efter.

Jeg synes jo mere højtiden skal handle om, at man er sammen med sin familie og hygger sig med dem - synes ikke det skal handle om at give gaver.

Er spændt på at høre, hvad mine søskende siger, nu hvor jeg har meldt ud, at jeg formentlig melder mig ud af julen i år.

skal holde fast i din første idé som var kun julegaver til børnene; julen er jo børnenes fest

Dine søskende bliver nok snart træt af at købe gaver til dig, når det ikke bliver gengældt

det er ren og skær bytte penge..

I min familie er vi heldigvis enige om at når man får børn, er det slut med julegaver til forældrerne..

Alle er glade for den løsning, der skal ikke stresses så meget med at købe 10.000 gaver..

Fødselsdage har vi faktisk også afskaffet at give gaver, medmindre det er rund eller der lige er en lille ting man ønsker sig eller man lige syntes vedkommende skal have en lille ting, men der er ingen forpligtigelser..

Hos os er der altså gaver til alle! Men vi har været gode til at holde niveauet på et fornuftigt sted i mange år - og vi bruger også ønskesedler.

Jul uden gaver? Hvad bliver det næste så...ingen juletræ? Ingen nisser? Ingen Disneys Juleshow? Ingen and? Ingen kamp om mandlen?

Tsk tsk tsk. Jeg synes, der er nogen, som skal læse nogle ordentlige juleeventyr og gå til et par gode julekoncerter, så I kan finde glæden og barnligheden i jer selv

For mig betyder gaverne en anderkendelse - en slags tak fordi du er i mit liv. Jeg bliver da ekstra glad, hvis jeg kan se, at der er tænkt over gaven. Og jeg ELSKER at give gaverne. Om det så er til min søster, svoger, nevøer, mor eller mormor. Det er fedt at finde noget, jeg håber, de bliver glade for, og se dem pakke ud

Jeg er 32 år og mit indre julebarn bor altså stadig i mig. Jeg elsker at få gaver, men jeg elsker lige så meget at give. Jeg nyder at gå og tænke oer den perfekte gave til dem jeg holder af, og se dem åbne gaven. Vi holder også budgettet på et rimeligt plan, synes jeg. Mht. ræset, så bestemmer man jo selv hvornår man begynder... jeg synes det er hyggeligt at gå inde i byen når der er pyntet op til jul og købe gaver, slæbe dem hjem og pakke dem fint ind... og jeg elsker at lægge dem under træet, mens den barnlige nysgerrighed over, hvilke gaver der mon er til mig, stadig eksisterer .

Julen er vinterens højdepunkt for mig, og det bliver nok ikke anderledes

Min mand og jeg har længe ikke gidet gaveræset.

Min familie er af samme holdning, så vi giver ikke gaver til hinanden.

Min svigerfamilie var mere kede af at droppe gaverne, men til sidst har de også accepteret at det er sådan med os, så vi ikke bytter gaver, til gengæld er der stadig gaveræs mellem min svigerfamilie og min mands søster, fordi de synes det er hyggeligt. Det er selvfølgelig fint med min mand og jeg.

Så til jul skal jeg kun købe gaver til 4 børn. Det er mine 2 egne og min søsters 2 børn. Og min søster og jeg er indbyrdes blevet enige om at genbrug er et hit, så jeg er allerede nu på dba og lede efter gode brugte ting til alle ungerne. Nemt, billigt og godt mod "købt smid ud" kulturen. Hvis jeg var dig, ville jeg melde ud at jeg ikke mere ville give gaver til voksne, slut prut. I er voksne mennesker som selv bestemmer. Hilsen Ane

Nu er det jo forskelligt fra familie til familie, hvilken betydning, julen har.

For mig har julen altid betydet hygge med familien, da juleaften i mange år stort set har været det eneste tidspunkt, hvor hele min familie var samlet. Sidste sommer mistede vi vores mor - dvs. julen sidste år var den første uden hende. Vi måtte også undvære min bror og hans kone + datter sidste jul, da de bor på Grønland og valgte ikke at komme hjem. Det samme valg har de truffet i år.

Disse ting har helt klart ændret mit forhold til julen, plus at jeg synes den er frygteligt kommerciel! Jeg synes det er forkert, at gaverne er det primære ved julen.

Min ene søster har nu foreslået, at dem der har lyst til at være på gavefod, de bare er det, og dem som ikke har lyst, de lader være. Er bare ret sikker på, at den "gave-insisterende" søster synes det er noget underligt noget, og at hun måske vil tage det meget nært.

Årh - har mest lyst til at barrikadere mig herhjemme med dyrene juleaften og bare hygge med dem - de er da heldigvis ligeglade med gaver

I min familie har de et fin koncept.

Alle familiemedlemmer (de gamle , som har fået børn), smider deres navn i en krukke. Alle tager et navn i krukken, og skal så være "julemand" for denne. Beløbet er max 500,- og navnene bliver blandet hver år. På den måde skal man kun købe gave til 1, og gavebeløbet er det samme hele vejen rundt

Det er en fin idé, Anne - som jeg aldrig vil kunne få min søster med på, hun vil hellere have 10 små gaver end én "ordentlig"

Havde det været min søster, hvad hun fået 1 valg. 1 gave eller ingen gaver .. Men jeg er også så ond og kontant

Hos os er gaverne fjernet eller i hvert fald næsten.. Vi skal selv købe en gave til os selv og ligge under juletræet..

Maden, sangene og ja hyggen er der lagt stor vægt på hos os..

Altså Inge - hvis jeg skal tvinges til at holde jul på godset, så skal du sku også over i mosen! Om så jeg selv skal kommer og proppe nisse ind i alle kroge af dukkehuset!!!! Sidste år forsøgte jeg med undskyldningen "dyrene skal passes og jeg er nød til at bliver hjemme" men nej, den gik ik...

Alternativet er at du og jeg i ly af mørket sniger os til Billund lufthavn og smutter syd på julen over he he

Ej, forstår det godt at du har det sådan.. Synes hyggen og maden er kanon, men det er et pres og ræs hvert år.. Jo, der er mange ting vi mangler, men ik lige noget vi kan ønske os i julegave... Tror mine forældre vil se sådan ud, hvis vi ønsker os et nyt jordvarmeanlæg!

Glæder mig bare til en hyggelig julefrost med vandet mosevej ( og ikke skal køre hjem i år he he )

I min familie har vi altid kun givet til de børn, der ikke var konfirmeret/nået konfirmationsalderen. Det har været en familieregel på både min mors og min fars side, så længe nogen overhovedet har kunne huske tilbage.

Børnene har selvfølgelig givet forældre/søskende, og der er nogle gange givet gavertil dem, man har holdt juleaften sammen med. Vi har aldrig givet dyre gaver, vi har aldrig fulgt ønskesedlerne slavisk, og vi har aldrig brugt at noget skulle byttes/pengene tilbage. Vi har heller aldrig kendt til at give for et fast beløb pr. mand.

Så fik min bror kæreste og børn. En kæreste, der vel at mærke kommer fra en familie, hvor der gives dyre gaver til alle, alle rask væk står i byttekøen efter jul, og kvitteringen er det helt almindeligt at sætte fast på det, man giver.

Vi har, siden min brors den ældste var lille, holdt lillejuleaften hos dem som rigtig juleaften, og juleaften har de holdt med hendes familie, mens min mor og jeg har hygget med god julemad d. 24.

Men min svigerinde bragte sit gaveræs med over... Hverken min mor eller jeg kan være med på de beløb der bliver givet for, og de gaver vi finder som er givet med hjertet, bliver der set skævt til, hvorefter de enten skal byttes, eller bliver kasseret lodret mellem jul og nytår.

Der blev forsøgt indført et beløb pr. person. Vi har vist været på både 50 kr. pr. person, 100 kr. pr. person og 150 kr. pr. person. (Minus til mine niecer). Det kunne min svigerinde ikke holde sig til. Ikke kun en 10'er mere end aftalt, men mange 10'ere mere.

Nå, så forsøgte vi med kun gaver til børnene, samt pakkeleg. Hver deltagende person bidrager med ca. 5 gaver, ingen min. eller max. pris, der lægges i puljen.

Stort hit! Efterfølgende med forhandlinger og bytteri med hinanden.

Så var det, at juleaften skulle holdes hos min bror og svigerinde, med både min mor og jeg, samt hele min svigerindes familie. I de sidste to år. Min mor og jeg holdt fast i, kun at give til børnene. Ikke til hinanden, eller andre i selskabet. Disse mennesker går totalt gave-amok, det er kun de dyre mærkevarer der duer. Det var stadig med pakkeleg, som de også har tradition for. Men hvor vi kom med sjove dimser og hadegaver fra året før, kommer de med relativt dyre ting/mærketing, som deres to voksne + en svigerdatter, møgforkælede, snobbede børn satsede alt for at få, og vrængede på næsen, hvis de fik en pakke, der indeholdt to grydelapper fra Søstrene Grenes. For de tre drejer julen sig kun om at komme ind ad døren, sætte sig til bords (som de gør uden at være budt velkommen), lange til fadet og få deres gaver.

I år har vi meldt ud, at vi nægter at holde jul med de mennesker. Den overfladiske, matrealistiske verden der er deres, er så langt fra os, at den ikke kan komme længere.

Vi håber sådan set mest, at der slet ikke bliver noget jul hos min bror og svigerinde. Børnene skal have deres gaver, selvfølgelig skal de det, men vi gider ikke være statister i den iscenesatte jul, min svigerinde skaber.

Jeg elsker at give gaver, finde det personlige, om det er en blyant med et motiv på som modtageren samler på, eller den ting som modtageren har fablet om hele året. Men når det bliver modtaget med et falsk smil og efterfølgende skal byttes, forsvinder min glæde ved at give.

Det, der har virket bedst for os, er gaver til børnene + pakkeleg for alle. Dermed er alles behov opfyldt, hvad enten man kan lide at købe gaver, eller pakke ud og blive overrasket.

Hmmmmm den er svær når i er så uenige.

Her er det kur kun gaver mellem min søde mand og så hans forældre.

Hans forældre nægter at købe noget som helst til hver vores hobbyer. De kommer som regel med et eller andet lige gyldigt

Vi ser dem ikke så tit. Så hver år står vi og træder os selv over tæerne for at finde på noget genialt at give dem.

Og så er det jeg stopper op og spørger: Kan det så ikke være lige meget med de gaver?

For mig er julen også et samlet billede af julehygge, and, flæskesteg, ris a´la mande, disney sjov, juletræ OG gaver til alle Samt pakkeleg, hvor vores vigtige pølsetang er " Nitten" at vinde Den tang vandt min gamle og nu afdøde mormor engang og da hun ikke lige mente hun havde brug for den, smed hun den i puljen igen... og nu blev det pludselig et no go at vinde den pokkers pølsetang hehe... vinderen skal medbringe den året efter, i sindrig skummel indpakning så en ny uheldig ryger i fælden! Den har sgu givet mange gode grin den pølsetang

Verden bliver mere og mere kedelig med nedskæringer af alt snart, den ældgamle juletradition med gaverne ville det da være trist at skære væk også. Man kan jo sætte beløbet ned til et niveau, hvor alle kan være med, hvis det er det, der er problemet..men ok, julehyggen får jo allerede skår, hvis der er uenighed om gaver..

Da børnene (fætre-kusiner) var mindre blev der byttet gaver, men det var faktisk ret bøvlet ....

Så en overgang hed det 'gaver til børn' ingen til voksne, medmindre de var med til julen.

Nu er alle børnene så store, så det er kun gaver til dem man holder jul med og det fungerer fint.

Vi går iøvrigt også ind for pakkeleg

melde ud at du kun giver gaver til børnene og at du ikke forventer at få gaver selv?

De andre kan vel godt give gaver til hinanden selvom du melder dig ud af gaveræset.

Det virker da også lidt egoistisk at alle skal rette ind efter dit ønske, jeg synes i alle fald ikke det er mindre egoistisk end den søster der insisterer på gaver.

jeg synes ærligt talt, vi er blevet for gamle til det ræs - vi er allesammen voksne mennesker.

Jeg skriver det lidt for sjov, set med alvorens øjne har du faktisk gjort dig til dommer over hvad andre skal synes og mene

Min kæreste ved hvordan du har det, han gider heller ikke bytte penge med sine søstre.

Jeg giver min ene søster, og den anden vil hellere have jeg giver hendes dreng (min nevø) en gave. Så sådan er det blevet.

Julen er ofte bare mere værd for børn end for voksne. Kender dog nogle voksne hvor julen betyder ALT og er kæmpe symbol for familie-kærlighed, og så kender jeg en enkelt der er gavegrisk

Selv gider jeg ikke have gaver, men giver gerne for at se andres lykke.

Og så er julen i år vidst bare erstattet med Sushi, en god bog eller et spil - og så selvfølgelig en god the eller kaffe - gerne en dyr en af slagsen. I år skal jeg forkæle mig selv i julen.

Måske fremgår det ikke tydeligt nok af mit startindlæg, men jeg vil gerne lige slå én ting fast: Jeg har intet problem med, at resten af familien stadig bytter gaver, jeg ønsker bare at stå af ræset. Har intet ønske om at påtvinge dem min holdning, ønsker bare, at de så respekterer min holdning og mit ønske. Så kan de for min skyld fint give hinanden alle de gaver, de vil

Jeg synes ikke, at jeg gør mig til dommer over hvad andre skal synes og mene - jeg ytrede blot min mening. Vi har da alle ret til vores mening - og jeg siger ikke, at min mening om sagen er mere rigtig end min søsters, blot at vi er så uenige om emnet, at det er svært for os at finde fælles grund. Og det er jo derfor, jeg har oprettet denne tråd - i håbet om at finde løsningsforslag, som hele familien synes er acceptable.

Det ser ud til, at det her er et følsomt emne, og at mange af jer nok nærmest opfatter mig som The Grinch who stole Christmas pga. min holdning til jul/gaver

Men tro nu ikke, at jeg hader julen, det gør jeg bestemt ikke - elsker hyggen og samværet med min familie. Og det er dét, jeg synes skal være det primære - ikke at der ligger to tons gaver under træet, hvoraf måske halvdelen alligevel skal byttes.

Jeg elsker også at give og få gaver - men jeg vil hellere give og modtage på fødselsdage, eller - endnu bedre - helt uden anledning, "bare fordi" Synes generelt hele gaveræset omkring jul er blevet en påtvunget, kommerciel og stressende affære, som jeg godt kan undvære. Og det vil jeg altså have lov at synes

Jeg tror - og håber - det ender med, at de af os, der ønsker at give/modtage gaver, de fortsætter med det, og at de af os, som ikke ønsker det, de så gør det - og at julefreden sænker sig!

Tak for jeres input - det er altid interessant at få nogle andre øjne på sagen og høre om, hvordan andre tackler lignende situationer. Og jeg håber selvfølgelig, at I alle får en dejlig jul, når vi når så langt

Jeg elsker ALT ved julen, for i mit barndomshjem var julen noget helt særligt.

Jeg er vokset op i et ret fattigt hjem(enlig mor på kontant hjælp med 3 børn) og der var ikke mange glæder i hverdagen. Til gengæld gik min mor meget op i, at til jul skulle der IKKE mangle noget og vi skulle ikke føle, at vi fik mindre end vores klassekammerater, så hun sparede op til jul hele året. Vi har ikke en ret stor familie, faktisk var vi kun os 4, mor og os 3 børn. Så jeg tror min mor følte, at hun så skulle købe flere gaver til os hver, fordi vi ikke fik fra eventuelle fædre, onkler, mostre, bedsteforældre osv.

I hvert fald fik vi gaver for omkring 1500 kr hver til jul og der blev købt julemad, juleslik osv til den helt store guldmedalje. Min mor har altid gjort meget ud af at finde de helt rigtige gaver og pakke dem rigtig flot ind.

Og det er noget af det bedste ved julen for mig. At bruge tid og omhu på at finde de helt rigtige gaver til min familie og pakke dem rigtig flot ind. Det ville jeg være ked af at undvære, men det er nu også sjældent, at vi rammer forkert og noget skal byttes.

Jeg har jo svært ved at forstå, at man ikke bryder sig om at købe gaver. På andre tidspunkter af året hader jeg at stå i kø, men til jul gør det mig absolut ingenting at stå der i 50 meter kø, det hører sig med og giver en del af stemningen for mig

I år har jeg fastsat 3 dage henover november og december, der står juleindkøb på og jeg glæder mig allerede som et lille barn

Min kæreste og hans familie har et helt andet forhold til jul end jeg har og det har da givet anledning til lidt uoverensstemmelser.

F.eks har mine svigerforældre lige sagt, at de fra nu af ikke gider købe gaver, så vi får bare pengene og det synes jeg jo er trist, for så bliver det i min optik bare pengebytteri(tror jeg vil foreslå, at min kæreste så skal købe en gave til mig fra hans forældre og så kan jeg købe en til ham fra dem, så der bliver en gave med lidt tanke bag ). Min kæreste og hans bror giver ikke hinanden gaver, men vi køber gaver til deres 3 børn og det synes jeg er ok.

Jeg synes at det er helt fair, hvis du ikke vil være med i gaveriet, men tag evt. en snak med din søster om, hvorfor hun insisterer på, at I stadig skal købe gaver til hinanden. Måske har hun en helt speciel grund og måske kan I nå til enighed under jeres snak.

Det mest fjollede er, at min søster selv køber alle de ting, hun ønsker sig, pakker dem fint ind osv., og så synes hun bare, at vi kan give hende penge for de gaver, hun har købt!

I min verden har det jo INTET med den oprindelige give-gave-idé at gøre. Jeg kan bestemt godt lide at købe gaver til dem, jeg holder af - men det skal være noget, som JEG har valgt til netop DEN person.

Synes i bund og grund, at julegaver er lidt underligt. Hvorfor giver man hinanden gaver pga. en hændelse, der fandt sted for totusind år siden? Er der nogen der ved, hvordan den tradition egentlig er opstået?

De allerbedste gaver er dem, man får, uden at der er en egentlig anledning - synes jeg...

Ej Inge, så forstår jeg godt, at du synes det er helt ude i hampen. Det ville jeg godt nok heller ikke være med til.

TAK, Karina Så er det da ikke kun mig, der synes, det er mystisk...

Altså i vores famile hedder det sig.

mor og far får gave

svigermor og sviger far får gave.
Børn under 18år.

og hvis man er Mor/far til børn giver man børn og de voksne der giver til børne en lille ting.

Dvs over 18år max 2 julegaver eller ingen.

og sidste jul var det 200kr pr gave til ungerne og 350kr pr forældre.

forskelligt, vi giver kun gaver til min familie hvis vi er sammen juleaften, børnebørn får så godt nok hvert år.

Min kærestes familie giver/får hvert år, så sådan gør vi her, hilket er ok.

JEG ELSKER GAVER, BÅDE AT GIVE OG MODTAGE -

Jeg har jo mange børn, svigerbørn og et par børnebørn så det er faktisk ikke så få gaver vi, men mand og jeg giver.

jeg er selv ene barn og har fra jeg var helt lille altid siddet med bjerget af gaver, mine unger er snotforkælede og fik da deres mormor og morfar levede tonsvis af gaver hver og jeg har nydt at se dem pakke hver eneste gave ud.

når det er sagt har vi sagtens kunne få et par sokker til at fylde 2 pakker af forskellig størrelse osv.

vi har ikke det helt store budget, men kan sagtens fylde stuen op med flotte og farverige gaver alligevel.

Jeg tror nok jeg ville synes julen var lidt tam uden en eneste pakke under træet.

men sådan er vi jo så forskellige.

jeg glæder mig stadig hvert år til både at lave 5 julekalenderer, når børnene får børn får de ikke julekalender mere, tilgengæld får børnebørnene 24 pakker af farmor og farfar og så selvfølgelige de 3 hjemmeboende - vores ældste datter har ikke børn endnu, men får en enkel julepyntgave istedt for julekalender.

og til at bruge hele december på at finde pakker

jette

Til trådstarter.

Nu har din ene søster jo ikke magt til at bestemme hvem du skal være på gave med, når det ikke lige drejer sig om hende. Så løs problemet med at vedblive at være på gave med hende, og så kan du jo tale med dine andre søskende om de har lyst til at skippe gaverne indbyrdes. Men du skal da helt bestemt insistere på selv at købe gaven til hende,ellers må hun undvære.

Jeg har i årevis kun været på gave med min lillesøster og ikke mine øvrige søskende, da hun har erklæret at hun elsker at gå gaver, og det er jo en ærlig sag. Hendes 2 børn får så også gaver, hvor resten af niecer og nevøer er skippet pga. alder (generelt får børn i familien kun gaver indtil de er konfirmeret)eller overenskomst.Det fungerer fint og er overkommeligt.

... både at give og at modtage.

Men det skal være gaver der er købt med hjertet - med tanke på den person der skal have den.

Det med at købe selv og pakke ind - og så få pengene af giver - det ville jeg ikke gide (hverken som giver eller modtager)

En stor del af fornøjelsen ved en gave er jo "overraskelsen" - man har kigget på pakken og måske gættet på hvad det kan være - og kan så fornøje sig med at modtage noget der er givet af et godt hjerte. Eller tilsvarende glæde sig til at se modtagers fornøjelse ved det man selv har nøje udvalgt.

Der hvor jeg holder jul er der ikke det store gaveræs - men det er alligevel en fornøjelse at finde helt de rigtige ting til børnene - og glædes over deres glæde!

Lisbeth, det er præcis det jeg mener - det har intet med den oprindelige gave-tradition at gøre, hvis du spørger mig. Jeg ville personligt også synes det var kedeligt at vide, hvad der var i pakkerne!

TS. Har du set mit forslag?

Trine, ja har set dit forslag. Men jeg har bare ikke lyst til at give min søster gaver, som hun selv har købt - synes det er så skørt...

Har nu meldt ud, at jeg gerne vil holde jul med familien, men at det for mit vedkommende kun bliver med gaver til mine niecer - og måske min far, fordi han altid lægger hus til juleaften

Den søster, som selv køber gaverne, har ikke reageret på min udmelding - er spændt på, om det betyder, at jeg er faldet i unåde

Hvis du er faldet i unåde er døren åben på godset - også til to vovser, en kat, tre heste og Esben, skulle i have lyst til at holde jul med min familie, 5 heste, to katte, en hund og godsbestyren

Og mht til gaver, så er jeg stadig så glad for min fødselsdagsgave, at vi springer det let og elefant over! he he

Hehe, AK, tak for tilbudet - meeen tror nu nok jeg holder jul på Kirkevej med løverne - og familien - uanset om søster ser skævt til mig eller ej