Nej jeg syns bestemt ikke det er rimeligt, syns dem der har folk til at gå på den måde er nogle svin. Når du arbejder i en stald og bor på stedet, har du jo aldrig fri sådan set. Du kan jo blive kaldt ud når som helst.

Der er ikke ret mange penge i heste, nok grunden til en staldpige nærmest ingen penge får. Men jeg fatter simpelthen ikke at folk vil lade sig træde på, på den måde.

Det skal virkelig være fordi man elsker hårdt arbejde med hestene, man får da INTET andet ud af det.

Så ja jeg syns det er svineri, at så mange udnytter andre mennesker på den måde.

Jeg er helt med dig på den der, Shagya.

De fleste staldjobs er ren udnyttelse og i nogen tilfælde ret grove. Nogle har også gemt det godt og grundigt væk i sød tone og udadtil venligt sind.

Overstående har jeg selv prøvet på egen krop.

Jeg var ansat som dyrpasserelev i et stort ridecenter i Fredensborg.

I starten virkede det som om, at min chef og jeg havde et rigtig godt forhold til hinanden - jobsamtalen var gået rigtig godt, og arbejdsopgaverne virkede overkommelige.

Tro mig, det var ikke fordi, at jeg ikke vidste, hvad jeg gik ind til - jeg havde året forinden arbejdet i en stor malkestald.

Som sagt virkede arbejdspladsen rigtig god til at starte med. Jeg blev taget godt imod af min nye kollega og de andre opstaldere. Mit værelse var som sådan ok - lidt slidt, og der var mus, men ellers fint.

Hvad jeg havde glemt var, at det i de 3 første måneder jeg, og chefen har mulighed for at sige stop, hvis det ikke viser sig at være det sted, man gerne vil være, og hvor man ikke får problemer med uddannelsen.

Efter de 3 måneder blev mit liv et mareridt. Min chef udviklede sig til at være den største kælling i mands minde. Intet jeg gjorde var hverken godt eller hurtigt nok. Alt skulle tage "10 min" i følge hende, og hver aften skulle jeg inddirekte høre på, hvor dum og dårlig jeg var til mit arbejde.

Hun snød mig i løn, og jeg blev udsat for ekstrem forskelsbehandling.

Min kollega var nemlig stedets og chefens yndling. Hun fik alle de "sjove" opgaver og blev rost til skyerne uanset hvad. Hun boede også 10 gange bedre end jeg gjorde - nemlig inde i villaen, hvor hun havde et kæmpe værelse.

Jeg blev skældt ud af opstalderne, når jeg engang imellem luftede, at min chef ikke var sød, og jeg skulle bare være glad for, at hun gad have mig.

Til sidst havde jeg svært ved at huske mine opgaver, og jeg blev så inderligt ked af det og skuffet over mig selv - især når de ting, jeg glemte gik ud over hestene.

Fagforeningen blev kontaktet, men de var ikke til megen hjælp, da der intet blev gjort ved det.

Jeg brød langsomt sammen, og til sidst kunne jeg ikke klare mere og måtte forlade stedet og uddannelsen.

Den dag idag er jeg stadig meget præget af min oplevelse. Jeg er nervøs for at søge job/praktikpladser, da jeg er bange for at blive udsat for samme behandling. Samtidig tager jeg kritik meget tungt - netop pga hende.

Ser jeg folk der skal til at arbejde der, advarer jeg straks, og skulle jeg en dag få mulighed for at få en lettere hævn over kællingen, så tager jeg den gerne - selvom det ikke er løsningen, nej, så vil det glæde mig at se hende i problemer.

Jeg tror desværre der er mange steder, der udnytter den slags hesteglade piger og drenge..

Jeg kender en, som læste til en slags dyrepasser via en produktionsskole, og vedkommende havde taget heste-linjen. Da vedkommende så skulle ud i praktik, kom hun ud i et stutteri, hvor hun stod mutters alene, og ikke fik forklaret hun skulle (vi taler om en pige på 17 år), der var en der tog imod hende men så bare efterlod hende efter det, uden instruktioner eller andet.

De havde heller ikke givet hende nøgle til toilettet, så hun gik en hel dag og holdte sig, og var grædefærdig da hun blev hentet af sin mor.

Og man hører så tit, at staldpiger arbejder røven ud af bukserne, og bliver skældt ud og hunset med.. Jeg forstår virkelig ikke man vælger sådan et job, medmindre man elsker hårdt arbejde og dårlig løn

Heldigvis er det ikke alle steder, som er sådan.

i sådan et job fra jeg lige var fyldt 17 til jeg blev 18 år. På en rideskole; vi var tre ansatte ( unge mennesker ) - arbejdet bestod i mugning, fodring, elev undervisning og ridning ( mestendels hjælp til tilridning af unge heste ).

Jeg fik logi ( ingen mad ), hest opstaldet og 3000 kr i løn - det var tilbage fra 1987 til 1988.

Det var et super år hvor vi unge mennesker havde meget sjov og ballade sammen + jeg lærte enormt meget om heste i den periode/arbejdslivet generelt.

Så kan kun anbefales fra min side, hvis man ikke er bange for at tage fat og kun bruger det som en slags sabbat/pause inden egentlig reel uddannelse.

Mvh Janni

Jeg var til jobsamtale i sidste uge til et job i en hestestald her i Tyskland hvor jeg bor. Arbejdet var 60 timer om ugen, fra klokken 7 om morgenen til 18 om aftenen, og arbejde hver weekend. Hvis jeg ville bo der (i et lille bette rum i stalden) ville jeg faa 400 euro om maaneden, og hvis jeg valgte ikke at bo der, ville jeg faa 600. Valgte at sige paent nej tak.

Det er jo frivilligt, om man vil have sådan et job eller ej! Jeg har også i 4 år arbejdet i en stor rideklub i Jylland. Vi arbejde ALTID, boede i en elendig personalebolig og fik stort set ingen løn. Men det var en FANTASTISK tid, og jeg lærte SÅ meget. Vi havde det sjovt sammen, og fik lært at arbejde.

Jeg syntes det er fantastisk lærerigt, og udviklende. Men man skal ikke have ondt af sig selv, og har man hang til dovenskab er det nok ikke lige noget man skal forsøge sig med.

Der ER ikke penge i hestehold på den måde, at alle ansatte kan få en stor løn.

Folk vil jo ikke betale det som kostprisen for en hest i fuldpasning i såfald ville være, nok heller ikke de mennesker som lige nu lader sig forarge.

Så drop det hykleri der...

Kør lige debatten tilbage på et rationelt plan. Jeg tror ikke, at du læser alt i folks indlæg

Jeg synes ikke, at det er lønnen og arbejdstiden, som er den afgørende faktor i dette. Nogle mennesker vil elske at arbejde 60 timer om ugen med heste, men der er vel ingen tvivl om, at for at man trives, så skal man også beghandles ordenligt samt have et ordentligt arbejdsmiljø! Det betyder, at man skal tale pænt til hinanden og have klare arbejdsopgaver.

Det er jo frygteligt, når AC ?Carat? fortæller hvordan hun psykisk er blevet kørt ned. Selvfølgelig skal man sige fra, men det er alligevel chefens job at være objektiv og passe på sine ansatte. Folk der opfører sig på den måde egner sig slet ikke til at være chefer!

Jeg kan sagtens se, at arbejde på den måde kan man være heldig at lære rigtig meget - især hvis undervisning også er en del af lønnen. Jeg ser det derfor heller ikke kun som jobs, men en form for job + frivillig uddannelse. Jeg forstår udemærket godt, at det kan være fantastisk at rive et år eller mere ud af sit liv og bruge det på den måde. Jeg tror blot, at de færreste ville synes det var sjovt, hvis chefen og kollegaerne gjorde livet til et helvede.

Jeg mener derfor ikke, at disse jobs skal fjernes. Der skal bare sørges for, at folk bliver behandlet ordentligt rent arbejdsmiljømæssigt, og der burde fagforeningerne også tage sig sammen. Man har hørt flere gange, at de er til at lukke op og ski*de i Jeg har også prøvet det på egen krop.

For ja, man vælger selv om man gider jobbet eller ej

Hvorvidt forholdene er rimelige, har jeg ingen idé om.. det er jeg ikke sat godt nok ind i til at udtale mig om - Ej heller ved jeg ret meget om fagforeninger

- MEN har selv overvejet det, og tror det springende punkt er,at man jo ofte netop IKKE tager sådan et job, fordi man skal bruge penge // gerne bare vil have et job. Man tager det fordi, man synes, det er et spændende arbejde, for at få kontakter, lære mere, og selvfølgelig for at komme med rundt til eventuelle stævner og sådan Og jeg ved godt, man ikke kommer til at ride på deres heste, eller gøre ret meget andet end at arbejde hårdt.. men bare det at være sådan et sted, og finde ud af, hvorvidt man har viljen til det, er et stor del, tror jeg

Ja, et total udefrastående synsvinkel fra en ung pige, der højst sandsynligt næææsten er i målgruppen for dem, der ofte bliver hestepassere Tror mange tænker på det som en oplevelse //noget man kan få mere ud af rent erfaringsmæssigt og sådan, end pengemæssigt Mange ser det som en eventuel mulighed i det friår, de tager efter gymnasie eller universitet, tror jeg.

Selvfølgelig er det frivilligt om man vil eller ej - men det er stadig ulovligt at anvende slaver. For det er dælme hvad mange staldpiger er!

jeg har selv været der - 14 timers arbejde om dagen, 12 dage i træk, bo på et usselt, iskoldt kammer med mus og rotter, dele toilet og køkken med alle andre som færdes på ridecentret, til sølle 6.000 kr om måneden. Med i lønnen var en opstaldning i "boks" - dvs. lille, lukket spiltov, som normalt ville koste 2.300 kr/mdr. Da jeg ingen hest havde, regnede jeg med at jeg kunne få disse penge i stedet. Ak nej - jeg kunne få 600 kr ekstra om måneden. Derudover oplevede jeg også, ligesom en anden skriver, uhyre forskelsbehandling - vi var 2 unge piger som skulle passe alle 60 heste alene. Så der var ikke mulighed for at holde fri eller blive syg. Vi var begge 17-18 år. Den anden pige havde et større, varmere kammer end mig, større fryser og køleskab, gratis undervisning flere gange om dagen på beriderens og hendes egne heste (jeg fik een undervisningstime om ugen på elevpony/-hest som trængte til at blive 'dresseret', indtil jeg fandt en hest selv). Derudover så havde hun 3 store bokse til hendes heste, men fik det samme som mig i løn - og hun skulle ikke betale for de ekstra bokse.. Jeg fik skældud over at møde 07:02, og hun kunne fint først komme omkring kl 08:00 uden den mindste anmærkning fra chefen.

Helt ærligt.

Jeg er en meget stærk tøs som tåler det meste, jeg er i god form og jeg piver ikke - men jeg kan sguette tåle cigaretrøg. Men alligevel vælger en af cheferne at kæderyge lige udenfor mit kammer når hun skal ordne løn osv. hvilket jeg spørger, meget pænt og meget forsigtigt, om hun måske vil lukke døren til kontoret eller ryge til mindre, da jeg bliver utrolig syg af det - og det duer slet ikke når man skal arbejde hårdt i stalden..

Herefter følger den største skideballe jeg nogensinde har fået - hvad jeg dog bilder mig ind, kend din plads, @!#$ ud i stalden med dig mm. Herefter stopper jeg. Ikke om jeg vil finde mig i det.

jeg kommer lidt efter på prøve i en ny stald - en stor, fancy springstald. Jeg arbejder i en hel dag - gratis - og damen er yderst tilfreds med mit arbejde og tilbyder mig en stilling - 14 timers arbejdsdage, fri hver 3. weekend, med ud i verden til store stævner - fedt tænker jeg. Men så..

ingen boks, bo på et værelse og dele faciliteter med familien i stuehuset, selv betale kost på alle tidspunkter, ingen ridning eller undervisning - til 5.000 kr om måneden. Til dette takker jeg nej. Og jeg fik ikke så meget som et tak for at have passet staldens 70 heste fra 07:00-18:00 med 17 km på cykel hver vej. :\

Jeg arbejder nu i et fitness-center deltid, da jeg studerer, og jeg har langt flere penge mellem hænderne idag, samt jeg får ordentlig behandling af mine chefer, tillæg, goder, jeg kan melde mig syg og bytte vagter, mm. Det er luksus!! Jeg fik en lærestreg, og jeg er glad for at jeg har haft jobbet som staldpige - arbejdet var superhårdt og fedt, men jeg vil ikke finde mig i den behandling. Jeg sætter større pris på mit arbejde nu pga. mit hestejob - men hvis man ønsker er superhårdt job med fair løn og behandling, så bliv soldat.

med heste 4 forskellige steder - Danmark, Spanien, Canada og Island.

Island gik fint - jeg fik et par tusind/md plus kost/logi og red 4-5 heste om dagen udover staldarbejdet. Meget søde mennesker. Det var et stutteri.

Canada var lækkert. Red 10 heste om dagen, og der var minimalt staldarbejde, da næsten alle hestene gik ude døgnet rundt. Lønnen var kost/logi og en smule lommepenge samt lån af bil. Det var også et stutteri.

I Danmark boede jeg ikke på stedet. Jeg fik et par tusind i løn - det var en salgs/træningsstald, og jeg red 2-3 heste om dagen, men det duede bare ikke økonomisk.

I Spanien blev der talt grimt til mig, og jeg blev sat til at undervise på spansk efter en uge, selvom jeg på forhånd havde sagt, at jeg ikke bryder mig om at undervise - og i øvrigt kun talte meget lidt spansk..! Jeg red kun til undervisning en time hver anden dag. Jeg fik ingen løn, men kost/logi. Det var et ridecenter. Tog hjem efter 4 uger.

Fælles for alle steder har været, at jeg "kun" arbejdede omkring 8 timer om dagen. De her hysterisk lange arbejdsdage, som jeg hører om fra andre, har jeg derfor ikke selv oplevet - og jeg har svært ved at forstå, at det skal være nødvendigt.

Man skal ganske rigtigt ikke tage den slags arbejde, hvis man mangler penge - men hvis man f.eks. bruger det til at opleve et nyt land på en billig måde, så kan det anbefales

jeg har været på et stort varmblods stutteri i 1,5 år der mødte man tit fra kl 06-07 til kl 18 ca og ved stævner fra 07 til 22-02 fik 45 kr i timen og det var mest udmugning, skift af dækkener, lukke ind og ud, skridte varm og longere, og som stævnehjælper.

så var jeg på et turiststed med islændere der arbejdede man fra kl 07 til kl ? måske 18 eller senere og have fri 1-2 weekender om måneden man ku tage hjem i. red ca 5-10 heste om dagen, red med turister, ungheste, kurser, lavede mad til gæster sadlede op og byggede rideudstyrs butik have en uge på ca 80 timer. et mikro lille værelse jeg ik ku ligge udstrakt på og hest med på græs jeg fik 1000 kr om måneden plus kost efter 4 mdr ku jeg ik mere kunne økonomisk ik få det til at hænge sammen men have mange fede oplevelser begge steder

Så længe der er nogen der vil arbejde til slaver løn, ved stederne at de nok ska - undskyld mig - finde en idiot der vil være slave.

Jeg ku ALDRIG selv finde på at arbejde sån sted, der er ik mange af de gode steder.

Jeg vil ik piskes rundt og "misbruges"

Uden tvivl, man lærer noget, men det vil jeg ik på de vilkår.

Jeg har været i pratik på et større Østjysk ridecenter, og det var et helved.

Min modtagelse var "hej, der står en greb og en trillebør der og så starter du bare i den ende"

Den ene dag var containeren ik tømt fra morgen af, så først sku alt l0rt ud på gangen, og 1 time senere, sku det så op i trillebør og i containeren.

Det var der jeg fik nok. Beridderen på stedet så jeg ik meget til.

Jeg var der fra 8 til 18, 19 stykker.

Jeg ringede til min lærer og sagde jeg ik tog afted den følgende dag (havde ingen jeg ku meddele det på stedet)

Men havde fundet et andet sted jeg ku starte på med det samme.

Den dag i dag, ender jeg aldrig sån et sted, bla. fordi min lænd er så slidt, at jeg ik en gang ka muge ud ved min egen hest.

Uuh, jeg bliver så harm, når jeg læser om den slags udnyttelse af unge piger...

Har selv været der, selvom det er efterhånden er 15 år siden. Arbejdede et halvt år i en ret berømt jysk stald. Arbejdede fra kl. 7 hver morgen og havde først fri, når hestene var puttet kl. 22. Fri hver 3. weekend. Lønnen var kost, logi, opstaldning af 1 hest og så havde jeg 1500 kr udbetalt. Mit værelse var lille bitte og pivkoldt.

Min chef råbte og skreg af de mindste ting - det kunne fx være, hvis man ikke kunne lide maden. Mange af de opgaver jeg fik, var helt uansvarlige - han kunne fx finde på, at kalde på mig, fordi jeg skulle på en unghest, som aldrig havde haft rytter på. At jeg havde træningsbukser og kondisko på og ingen hjelm, var han da ligeglad med. Dette skete flere gange, og jeg turde ikke andet end at adlyde.

Jeg var afsindigt bange for ham, græd hver eneste dag og tabte mig 15 kg. Måtte til sidst smide hele drømmen om at komme videre på berideruddannelsen væk og droppede det efterfølgende år alt, der havde med heste at gøre. Var fuldstændig kørt ned...

Det skulle lige have været i dag, han havde talt sådan til mig

Det er jo logisk, at det altid er den sidst tilkommende, som får det dårligste værelse og de ringeste opgaver. Det jeg oplevede ved at arbejde i stalden var, at hvis du var dygtig, passede dit job og kunne tænke selv, så vandt du respekt omkring dig, og fik sjovere og bedre opgaver.

Men ved at være uloyal overfor chefen og ved ikke at løse opgaverne, ja så kan jeg da godt forestille mig, at det ikke er så sjovt at være i staldmiljøet. Man får jo heller ikke selv følelsen af, at være en del af et team på den måde.

Derudover undrer det mig, at folk ikke kan få det til at hænge sammen økonomisk. Når man altid arbejder, har man da heller aldrig fri til at bruge penge

Som jeg oplever det, er der alt for mange som har en lyserød lille pige drøm om, at arbejde med heste. De har bare aldrig indset, at det er benhårdt arbejde.

Og ja - vil du tjene penge, så lav noget andet. ALT ANDET er bedre betalt end at arbejde i stald.

Men nøj hvor ville jeg aldrig have undværet de år jeg havde som staldpige. Det var SÅ skønt!

Jeg har det lidt blandt omkring det. Jeg har klart fornemmelsen af at der er nogle steder der udnytter unge lidt naive hestepiger osv. men nogle gange skal man også kunne se lidt udover kroner og ører i sådan et job.

Jeg har selv arbejdet hos et meget kendt sted/rytter og det var super hårdt arbejde, og der var mange hårde dage, men der var også nogle oplevelser som jeg slet ikke kan sætte en pris på. Nogle heste jeg har fået lov at være på ryggen af osv. som jeg ellers aldrig var kommet i nærheden af. Jeg lærte så meget mens jeg var der ikke blot om heste og ridning, men ligeledes om mig selv, samt at arbejde under pres hvilket senere i livet er kommet mig rigtig meget til gode Jeg synes faktisk det værste var miljøet med de andre staldpiger, det var utrolig hårdt psykisk, men det har også lært mig meget om mennesker samt at begå mig i et miljø hvor man er nødt til at have rundsave på albuerne osv. for at "overleve" Jeg synes dog vi fik en fornuftig løn samt mange goder som undervisning og opstaldning.

Jeg kan derfor kun anbefale andre at tage sådan et år, men selvfølgelig skal man være kræsen og kunne sige fra hvis man føler ens grænser bliver overskredet eller at man befinder sig i en situation hvor man føler sig udnyttet osv.