|
|
| Når man savner heste... |
|
|
Jeg har efterhånden været væk fra HN i nogle måneder, hvilket der har været en grund til. Jeg startede studie i jan. og måtte opsige min søde parthest, da jeg ikke havde tiden. Jeg fandt efterfølgende ud af at min økonomi heller ikke var god, da jeg kun har su til det første år (af en 2årig kandidat)Så der måtte skæres en del i hverdagen for at få det til at løbe rundt. Min parts ejere var så søde at lade mig ride gratis en gang om ugen det første halve år, men jeg fik ærlig talt dårlig samvittighed over at jeg ikke betalte, så jeg valgte helt at stoppe. Jeg ved at hvis jeg skrev og spurgte om jeg måtte få en tur, så ville jeg være velkommen, hvis han var ledig, men det giver mig altså lidt dårlig samvittighed. Jeg føler at jeg udnytter deres venlighed, hvilket jeg selvfølgelig ikke er interesseret i. Desuden har jeg ikke længere ridehuskort, så jeg kan ikke komme på bane, men må ride tur, hvilket ikke er min stærke side. Nu har jeg ikke redet i et par måneder og det begynder at kunne mærkes. Jeg savner i høj grad at få undervisning og forbedre mig, men også bare samværet med hesten. Jeg prøvede først at skære alt med heste væk, droppede hestemagasinsabonnement, droppede HN og alt andet, der mindede mig om heste. Men det går mig virkelig på. Så hvad gør jer, (hvis I findes derude) der ikke har mulighed for at have med heste at gøre? Jeg bor i KBH, så gratis part findes vist ikke. Hvis jeg skal finde noget undervisning, så hedder det nok rideskole (hvis det skulle være noget, jeg har råd til) men jeg kommer fra super eneundervisning på min gamle part og ved ikke om jeg vil få noget ud af at ride på rideskole. Jeg håber at I har nogle gode råd, eller måske bare kan fortælle mig, at der sidder andre derude, der også må undvære hestene, men at man overlever alligevel. 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| hejhej |
|
|
Jeg har undværet hestene, stort set siden jeg startede på uni i 2009. Jeg har haft en part, men jeg er ikke motiveret til at ride andres heste og desuden var min økonomi ikke til det. Jeg savner det meget - tænker nogle gange på at smide alt hvad jeg har i hænderne og få et job på en gård, så jeg kan ride hver dag. MEN, jeg bor pt. i London, har færdiggjort min BA og prøver nu at arbejde mig op og få den karriere jeg ønsker mig. Jeg har måtte indse at der ikke kommer heste i mit liv foreløbig - og måske aldrig, afhængig af mit livs udvikling. Jeg drømmer om at flytte til New York en dag, og min forkærlighed for storbyer hænger desværre langt fra sammen med drømmen om at få hest igen.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Jo, desværre.. |
|
|
Det kender jeg alt for godt! Jeg savner helt vildt at have egen hest - især når årstiderne skifter som nu, hvor jeg bliver mindet om, hvor skønt det er at snuppe en hest og ride i skoven, imens bladene falder. Siden jeg flyttede i 2009 og indtil dette forår, har jeg kun redet, når jeg var på besøg i DK (min søster har to rideheste, så jeg rider hver dag, når jeg er hjemme), og jeg har savnet det næsten hver dag - det er helt tosset. I marts begyndte jeg at få undervisning hver 2. uge, og det har jeg fortsat med over sommeren, og selvom det har været vildt godt, så er det dyrt (privat eneundervisning, alm. rideskole er ikke en mulighed), og det er frustrerende ikke at kunne øve sig imellem timerne. Så nu er jeg nået frem til, at jeg er nødt til at stoppe for vinteren  Gode råd har jeg desværre ingen af - det river og slider i mig, når jeg bukker under og tjekker markedspladsen ind imellem, men det er snotdyrt at have hest opstaldet hernede (min. 4000 kr./md. og så skal du et stykke væk fra byen for at kunne få ordentlig foldtid, er mit indtryk - du ved jo, hvor jeg bor). Så du er ikke alene! Jeg glæder mig til, at jeg kan melde mig ud af klubben af hesteløse - kæresten ved, at det har høj prioritet at flytte til et sted med rimelige muligheder for hestehold, når engang vi rykker teltpælene op. Mht. at låne gammel parthest gratis, så ville jeg gribe muligheden, hvis jeg var dig Jeg har redet heste gratis for flere forskellige derhjemme uden staldarbejde el. lign. - dyrene skal jo røres.
What doesn't kill you, makes you stranger. (nope, ingen stavefejl) Udlandsdansker siden 2009.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| tak for svar |
|
|
Det er dejligt at høre at jeg ikke er alene. Jeg prøver også at tænke på det som, at det kun er midlertidigt til jeg bliver færdig og får et job. Man kan jo ikke alt, men øv hvor gad jeg godt at jeg kunne. Jeg savner at komme i stalden og gøre klar til at ride ud, jeg savner at få undervisning og til at arbejde med det, jeg har lært imellem undervisningsgangene og til at mærke at jeg bliver bedre. Jeg har aldrig haft min egen hest, men drømmer om at få det og den drøm er ikke blevet mindre. Min kæreste har heldigvis hele tiden sagt, at jeg da skal have min egen hest en dag, så det håber jeg, at jeg får tid og råd til.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| 6 tegn |
|
|
Åh, hvor jeg føler med dig! Jeg startede studie for et år siden, og da det kun kan læses i København, måtte jeg flytte fra min dejlige part-hest i Odense. I hele dette år har jeg SAVNET heste. Virkelig meget jeg har søgt tykt og tyndt for at finde en part herover, men enten koster det 700 kr for en skovtur om ugen, hvilket jeg ikke har råd til eller også bor de lang pokker i vold, hvilket jeg ikke har tid til, da mit studie er ret tidskrævende, og da jeg også har en kæreste i Odense som jeg da egentlig gerne vil nå at se også... Så er der rideskoler, men den nærmeste ligger i Hvidovre, hvor jeg i princippet kunne cykle, men undervisningen koster det hvide ud af øjnene  Så jeg har opgivet, simpelthen.. Da vi havde anatomi før sommerferien, blev jeg totalt kørt op over, at der var HESTE!! Ja, de var døde, men det var bare duften af hest og følelsen af blød hestepels. Jeg er kommet stærkt tilbage til HN det sidste års tid, for at få min heste-dosis. Jeg sidder tit og kigger billeder i trådene her, og drømmer mig langt væk, gid det var mig. Jeg kigger også markedspladsen efter smukke og dejlige heste til salg, som jeg gerne ville købe, men som jeg hverken har økonomi eller tid til.. Det rene selvpineri. Så snart jeg er færdig her i København, flytter jeg væk! Væk til et sted hvor man kan have hest uden at betale det hvide ud af øjnene for at have den opstaldet tæt på Kbh, eller kører en milliard timer ud til den. Så du er ikke alene! Jeg overvejer endda at kaste min SU efter et abbonnement på et hesteblad, bare for at kunne læse om heste og se billeder af heste rimelig uansvarligt, og det er nok heller ikke noget jeg gør alvor af, men gud hvor er det fristende.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Når man savner heste... |
|
|
Sophie: Det er nemlig mega dyrt at have part i kbh. Det løb også op med min gamle part, når der både skulle ridehuskort og undervisning til, men på det tidspunkt arbejdede jeg og så var det ikke noget problem. Jeg er også vendt tilbage til HN og håber at lidt billeder og gode historier kan hjælpe på humøret.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Overskrift |
|
|
Jeg bor og læser i KBH, så jeg har heller ikke råd til egen hest eller part, men jeg har været så heldig at finde en gratis part, som jeg låner én gang om ugen. I stedet for kontanter, betaler jeg i form af pudsning af udstyr. Det synes jeg, er en rigtig fin ordning. De sidste par måneder har jeg så valgt at få undervisning én gang pr. måned, hvilket koster 350 kr. pr. gang, så nu bruger jeg alligevel en del penge om måneden på hest. Men selv om det er lige på grænsen af, hvad jeg egentlig har råd til, så kan jeg mærke, at det skaber meget mere rideglæde hos mig, nu hvor jeg igen kan ride lidt dressur. Så i stedet for kun at ride i skoven, bliver det nu en god blanding af seriøs dressur, dejlige skovture og ren hygge uden sadel  Nå, men hele pointen med mit indlæg var, at du måske kunne lave en lignende aftale med din gamle part? Komme og ride gratis 1 dag pr. uge, eller måske bare hver 14. dag mod at du pudser en sadel engang i mellem?
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Der er flere |
|
|
stutterier mm der sikkert gerne vil have nogle der hygger om hestene, så skal man køre lidt efter det, men til gengæld får man så mulighed for at strigler og nusse.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Når man savner heste... |
|
|
Julie: Det var da en fin ordning, men i så fald, ville jeg stadigvæk skulle betale for rideklub og undervisning. Desuden er pudsning og mugning med i partaftalen, så det gør de andre allerede. Gad dog godt have sådan en aftale. En gang om ugen er jo perfekt og med en undervisningsgang om måneden, har man stadigvæk mulighed for at arbejde med det man lærer. Det lyder som en god aftale, du har der. Janne: jeg tror desværre ikke at stutterierne her omkring tilbyder gratis nus, det er trods alt kbh. Men tak for jeres indlæg... Det er godt at vide, at jeg ikke er den eneste, der måtte opgive hestene pga studie.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Gratis nusning |
|
|
Jo, der er helt sikkert både stutterier og stalde/ejere "i Kbh." der kunne bruge en der kom for at nusse om deres heste/hest, uden betaling hverken den ene- eller den anden vej, men det er de færreste der aktivt søger en "nusse-passer". Tag selv kontakt til stederne, tag ud til dem, og forhør jer, og kan de ikke selv tilbyde jer noget, kender de måske en der kan. De ejere jeg passer heste for, "i Kbh.", søgte heller ikke nogen, men er nu vildt glade for de fridage om ugen, hvor de ved, der bliver muget, blandet foder og nusset om deres heste, af en voksen, samvittighedsfuld heste-elsker, der ikke melder fra pga. slemt vejr, andre aftaler der var mere spændende, eller noget som helst andet. Så kom ud af starthullerne, gør selv noget aktivt, vis at I findes, vis hvordan I omgås heste og mennesker, så skal I bare se en verden af tilbud om heste-pasning, der åbner sig for jer - selv i/ved Kbh.!
Salvia One of the greatest mentalfreedoms is truly not caring what anyone else thinks of you The past is over. The future hasn't happened yet. The only time is now.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Overskrift |
|
|
Stephanie: Ja, det er nemlig en rigtig god aftale, som jeg er super glad for. Det gør, at jeg kan ride og få lidt undervisning, uden at det går alt for meget ud over budgettet. Tror ikke, jeg havde redet i dag, hvis det ikke var for denne aftale. Jeg tror ikke, det er umuligt at lave lignende aftale med andre. Måske du skulle lave en "annonce" og printe ud, som du kan hænge på de lidt mindre opstaldningssteder, hvor det ikke kræver klubkontigent eller lign. at være part. Jeg tror nemlig, der er rigtig mange hesteejer, der ikke søger part, fordi de selv ønsker at træne hesten, men alligevel kunne de godt bruge en fridag ind i mellem. Derfor søger de ikke aktivt, men ser de din annonce, bliver de måske fristet til at kontakte dig. Ellers tror jeg helt sikkert også, der er en del stutterier, der ville synes godt om din hjælp Jeg har selv hjulpet gratis i mange år på et oldenborg stutteri, hvor jeg kunne ride så tosset jeg ville. Endte også med at låne en af deres hopper som min egen i en periode, samt jeg kom med til en masse skuer og kåringer. Og jeg har aldrig betalt dem en krone -Det var dog ikke i KBH området. Hov, jeg kommer pludselig i tanke om, at jeg også har haft en anden gratis part i KBH. Den fandt jeg gennem en tråd på HN, hvor jeg skrevet noget med, at jeg bare gerne ville låne en hest en gang om ugen, jeg kunne hygge om og ride lidt ture på. Så skrev en hesteejer, at det var jo lige sådan en rytter, hun gerne ville have til sin hest. Hun søgte ellers ikke part. Jeg endte med at ride hesten ½ år, og den var super skøn 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| jeg har så liiiige |
|
|
Jeg har IKKE brug for at "tjene" på mine heste, og har sat stor pris på at de har kunne blive luftet de dage jeg ikke selv kan nå det. Men hvor har jeg oplevet MANGE gratis-ryttere der fra den ene dag til den anden bare bliver væk uden at gi' en lyd fra sig efterfølgende. Jeg ved ganske enkelt ikke hvorfor folk smutter - jeg er særdeles imødekommende og de eneste regler der er, er at man opfører sig ordentligt overfor hestene og rydder op efter sig.... ridedagene har været mere eller mindre valgfri. I det tidlige forår søgte jeg en "part" til min super lækre og lovende unghest - da jeg selv har døjet med et brækket håndled. Forudsætningerne: part hjælper med tilridning og er indstillet på at arbejde seriøst med hesten fremadrettet - hermed også med mulighed for stævner, championater mv mv.... Hesten ville blive som partens egen - jeg betaler alle omkostninger og stiller alt udstyr til rådighed, incl. trailer - eneste krav var at hesten skulle blive stående her (20 km nord for KBH, oplyst bane på stedet, direkt til skov, adgang til ridehus 500m). Ind bød en "meget" seriøs pige - og jeg melder fra på de andre der har sat sig selv i spil. Herefter kommer hun et par dage om ugen den første måneds tid. Så blev der lidt længere imellem besøgene (hun havde så travlt så travlt, eksamen bla bla bla) og efter 3 måneder udblev hun uden en lyd. (Jeg gad ganske enkelt ikke at ringe og høre hvorfor). Nu kan jeg bare konstatere at det var total spild af tid. Heldigvis har jeg ikke så travlt med hesten selvom den er 4 år, da jeg tror på at senere ridning giver længere liv i den anden ende, men den manglende respekt fra partens side irriterer mig voldsomt. Herefter havde jeg egentlig besluttet mig for at hvis man vil ride her så koster det "et-eller-andet" ....men som et sidste naivt forsøg har jeg lige entreret med endnu en gratis part til en af de andre heste........ene og alene fordi kvinden og jeg faldt i hak og øjenhøjde lige med det samme. Og så må jeg se om jeg får bekræftet mine værste fordomme om rytterfolket atter en gang. De gange jeg har haft ryttere der har betalt - omend symbolsk - har de for det meste været mere klare i spyttet når de ville stoppe ridningen - måske under devicen: hvis jeg betaler skal jeg ha' hele varen for pengene. Med den lange smøre vil jeg egentlig bare fortælle at hestene "til låns" er derude, men at der måske bliver færre og færre af dem fordi der er så mange gratis-ryttere der faktisk ikke opfører sig særlig anstændigt overfor de hesteejere der gerne vil låne ud. KH:)Annette
rigtige piger rider hver dag
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Når man savner heste... |
|
|
Annette: Ja, jeg forstår godt hesteejere, der tager penge for at få en vis seriøsitet omkring parten. Jeg ville gå amok, hvis jeg troede at der kom en til min hest, for så at finde ud af at vedkommende blev væk eller meldte afbud i sidste øjeblik. Men jeg forstår heller ikke hvordan man kan kalde sig en seriøs part, hvis man opfører sig sådan. Hvis man har sagt ja til nogle dage, så har man de dage! Bliver man syg, er det jo fair nok, men det der med at blive væk, det forstår jeg simpelthen ikke. Jeg har flere gange været småsyg, når jeg red min gamle part, for jeg hadede at melde afbud til trods for at han stod hjemme hos ejer, så det betød ikke det store. Om der er penge eller ej indblandet, så har man et ansvar overfor hesten!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Kender det.... |
|
|
Jeg kender det udmærket godt, desværre. Jeg har fundet mig selv i samvær med heste så længe tilbage jeg kan huske. Har redet i omkring 10 år og haft tre egne, men måtte sælge da jeg kom fik en skade i knæet sidste år. Korsbåndet sprang og menisken var flækket..... Er nu (efter godt et års sygemeldning) m. mange stadige komplikationer og følger begyndt som staldpige ude i dragør på trods.
Jeg finder dig Thowra, en skønne dag vil du blive min igen!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|