Jeg bruger Brogaardens Sixteen+ til min hoppe på 19 år der har svært ved at holde huld.
Jeg var lige forbi min forhandlers hjemmeside for at se hvad foderet koster og jep det er steget i pris, i vinters kostede en 20 kgs sæk Sixteen+ 195 kr og i dag koster samme sæk 215 kr.
Det får mig dog ikke til at skifte foder fordi min hoppe fungere super godt på det foder, hendes pels er flot blank, hendes øjne er fulde af liv og sidst men ikke mindst kan hun holde vægten på det foder.
Så derfor vil der i næste uge blive indkøbt Sixteen+ til Flicka, så vi kan komme i gang med vinterfodringen, det er nemlig ved at være den tid.
Mette