Nu må jeg simpelthen høre alt-vidende HN om noget.
Jeg havde i dag været ved Dr. Dyr med hunden da den har fået ørebetændelse det bette pus.
Det var der nu ingen ben i, hun tog det pænt. Sådan da. 
Dagen er gået fint bag rattet, til trods for jeg havde travlt (jubeldans).
Jeg har næsten lige fået mit kørekort, og er meget forsigtig med at køre frem, især hvis jeg føler jeg ikke kan nå det.
Sagen er den, at da jeg næsten er hjemme efter dyrlægebesøget, skal jeg dreje af fra afkørslen (der btw er lang) og op på en anden vej for at komme ind i byen.
Og her bliver det farligt, for en eller anden klaphat har placeret et STORT hvidt skilt MIDT i det hele = BLIND vinkel, hvor man vitterligt ikke kan se noget som helst, og man skal ud på kørebanen for at kunne se noget. 
Jeg ville trille lidt frem, og kommer lige nok frem til at se der er en modkørende der kommer RIGTIG stærkt (mindst 70 km/t) inde fra byen af. Jeg holder ca 1 meter ude på kørebanen. Jeg kan ikke bakke da jeg så vil smadre ind i bilen bag mig, da den holder helt oppe i r*ven af mig, så jeg vælger at sparke til dytten og komme væk. Med det resultat at den unge gut i den anden bil dytter og rækker - ja - midterfinger! 
Jovist var det livsfarligt og jeg skulle være blevet inde i stedet, men kunne intet se, og så kunne jeg jo holde der i evigheder og vente. 
Jeg ved ikke hvad der irriterede mig mest, hans temperament og kørsel, eller det hvide skilt der skaber blind vinkel.
Jeg er godt klar over man ikke skal køre før man er sikker på man kan nå det, men uanset hvor man placere sig i det kryds, kan man intet se.
Min kæreste der har haft pappet i 5 år nu, er lige så irriteret over skiltet som jeg er.
Her kommer mit spørgsmål så, kære HN'ænder:
Må private godt sætte skilte op hvor de lyster? Selvom det skaber blinde vinkler? Og er til fare?
Det skal lige tilføjes at skiltet også spærre for udsyndet når du kommer inde fra byen, da du ikke kan dem fra siden.
Håber der er nogen som kan hjælpe her 