Jeg synes bestemt, at tiderne har skiftet, og så længe du ikke er tatoveret over hele kroppen. Jeg har selv én på underarmen, og jeg går da i t-shirt på arbejde, og der er ikke nogen - andet end eleverne - som har kommenteret på den (jeg arbejder som lærer på en privatskole). Jeg havde dog en langærmet bluse på til jobsamtalen. Jeg har en anden kollega, som har en tatovering på hvert håndled, som i hvert fald ikke kan skjules, selvom hun har langærmet på, og hun er da blevet ansat alligevel . For en "sikkerheds skyld", så kan du jo flytte den 5-10 cm længere op ad armen, så den kan skjules, hvis du ønsker det.

Jeg synes, den er rigtig sød og enkel.

Karina

Det kommer meget an på den enkelte arbejdsplads.
Den er lille ja, men nogen arbejdspladser er STRIKSE hvad angår personlig udsmykning, og så er der de andre der er fuldstændig ligeglad.

Så det må du gøre op med dig selv, for chancen er at man bliver fravalgt, selvom den er vældig lille.

dine muligheder - så meget er tiderne ikke skiftet.

Du fik ikke arbejde hos mig, har mange selvstændige kolleger hvor du helt sikkert OGSÅ ville blive valgt fra.

.

stella 2:

Vil du fortælle hvad grunden til, at du ikke ville ansætte en med en tatovering som denne?

Jeg har selv en tatovering på håndleddet, som er mere tydelig end denne, og synes da umiddelbart det er synd at sortere kompetente mennesker fra på baggrund af sådan noget som en tatovering, så jeg synes det ville være interessant at vide hvad det er der gør at man vælger at sortere arbejdskraft fra pga det.

Den tattoo du viser er da enkel, diskret og sød.

Men jeg ville placerer den et andet sted, hvor den evt kan dækkes.

Arbejder selv i et internationalt firma, og der ville tattoos, næsering, øjenbrynsringe o.l. Ikke fremme din ansættelsesmulighed, tværtimod.

Men nu blev der ligefrem spurgt ind til, om jeg ville kunne finde ud af at gå i nederdel og høje hæle til jobsamtalen, fordi jeg jo gav udtryk for at være en rigtig natur-pige med heste og gårdrenovering. Og det er vigtig at jeg kan være præsentabelt, også i udlandet, hvor man ikke er lige så moderne og afslappet som i dk.

Det skal siges, at jeg er uddannet sygeplejesker , så havde jo ikke lige set mig selv udenfor dk's afslappede normer, den gang jeg var ung.

Så jeg ville få den tattoo, men vælge en placering, hvor du kan skjule den arbejdsmæssigt, og vise den frem privat.

Mvh Charlotte

Da jeg fik min omhåndledet, hele vejen rundt, fik jeg lavet den sådan at hvis jeg ville kunne jeg skjule den med et bredt ur, men jeg har aldrig skjult den, og har fint fået job, både på kontor og som sælger og mange andre ting ( har lavet mange ting)

det er helt og holdent noget med virksomheden at gøre, vi har mekanikere der er tattoveret op og ned af arme og ben, og de er dygtige, men ude i byen ved en anden forhandler har de ingen fordi de ansætter bare ikke folk med tattoveringer.

jeg har lige fået en mere på indersiden af underarmen, min søns navn meget sødt, men hold da op jeg fik nogle meninger at vide af den lidt konservative del af personalet, resten synes den er sød og symbolisere en mors kærlighed.

Så det er svært at sige om den vil gøre noget, det kommer så meget an på hvem du skal til samtale ved.

Mange tak for alle de gode svar, jeg syntes at i virker meget positive omkring det! Jeg tænkte at hvis jeg fik den på håndledet, ville jeg kunne gemme den under et ur eller et armbånd. Jeg har tænkt rigtig meget over hvor det ellers skulle være hvis ikke det skulle være der, vil nemlig også gerne have et citat lidt længere nede end nakken og et lille hjerte på foden. Men, er glad for at høre jeres mening og erfaringer.

Mener nemlig også selv at den er meget enkel og fin, den kan da næsten ikke misforståes

Jeg har et hjerte tatoveret samme sted og jeg har aldrig foelt det var et problem.

Jeg har arbejdet i butik, som tjener og nu som kommunikationsmedarbejder - her deltager jeg i forretningsmoeder. Det er aldrig blevet paatalt og faar tit at vide jeg fremstaar praesentabel.

Glemte maaske at naevne at jeg arbejder i udlandet (England).

"Mener nemlig også selv at den er meget enkel og fin, den kan da næsten ikke misforståes"

Det er den da også - men en arbejdsgiver der ikke accepterer tatoveringer er nok ret ligeglad med motivet - så ja, det kan få konsekvenser for dig senere i livet.

Vil bare lige minde dig om, at hvis du vælger et job i sundhedssektoren, må du ikke arbejde med ur på

Jeg ved godt at en arbejdsgiver er ligeglad med hvordan tatoveringen ser ud, men synes bare man høre om flere og flere arbejdsgivere, der er ligeglade med at man har en tatovering, det er jo meget normalt at have en tatovering idag.

Tak Tine, men som det ser ud lige nu, satser jeg stadig på noget med indretning eller design, som jeg jo også skriver

Indretning eller mode*

man skulle finde på at arbejde i sundhedssektoren så går det nok med tatoveringer alligevel

Min tatoo der fylder det meste af det øverste af ryggen har i hvert fald ikke skadet mine muligheder - aldrig har nogen af mine chefer så meget som spurgt til den - heller ikke selv om de kan ses medmindre jeg er iført noget meget højhalset.

Heller ikke i sygehuspraktik hvor jeg var i bassin iført badedragt med åben ryg (Ja det var hvad man kunne få ) var det et problem.

Men det kommer selvfølgelig an på HVOR man skal ansættes. Uden at vide det gætter jeg på at Mærsk fx. ikke er et sted hvor man kan være tuschet med hvad som helst hvor som helst

Tror ikke, det kommer til at betyde noget væsentligt. Vil du være noget, hvor det virkelig er vigtigt, at du fremstår 100 % "objektiv", (eksempel dommer), kan du dække den til med skjorteærme.

Men tiderne har ændret sig meget! Min chef har endda vist mig sin tatovering, og det er i et ret stort firma, så det siger alligevel lidt omkring, hvor acceptabelt det er (den må dog ikke fremvises for kunderne hehe.)

Det er i øvrigt en meget lille og uskyldig tatovering du fremviser, og de fleste vil sandsynligvis ikke engang ænse, hvad der står

Der er efterhånden stor tolerance på arbejdspladser. Jeg er et eksempel, idet jeg blev ansat med næsepiercing. Efter at have læst personalehåndbogen igennem, gik det op for mig, at synlige ansigtspiercinger ikke er tilladt. Derfor beredte jeg mig også på, at jeg nok måtte tage den ud i mine arbejdstimer, hvis jeg blev bedt om det. Men jeg har aldrig fået kommentarer omkring den, den er nu også ganske beskeden, men da jeg fik en labret et par måneder senere (piercing i siden af læben, dog blot en lille sten og knap så opsigtsvækkende) var der heller ingen problemer.

Men husk hvordan du vil opfattes - specielt i erhverv med kunder. Det er førstehåndsindtrykket, der har størst betydning - og et firma, der tror de ansatte skræmmer kunderne væk, vælger at lade være med at ansætte

Vi havde en forelæser på uni, som underviste os i dyrvelfærd og etik, og han var veganer og havde to kæmpe havskildpadder tatoveret på armen og han havde altid kortærmet skjorte på.

Så du kan åbenbart godt blive ansat som underviser på uni med en tusch

Det kommer, som de andre siger, meget an på firmaet. Jobs hvor du skal fremstå som et produkt/repræsentant for firmaet, der går det nok ikke.

Tænker fx en stewardesse, det går jo ikke at hun har en kæmpe tatovering til frit syn. (og her tænker jeg på de flyselskaber som ikke er Ryanair, de tillader sig sgu alt ). Der kommer folk fra mange lande og kulturer med fly, og ikke alle bryder sig om det. Det er vigtigt at stewardesser, fx, repræsenterer branchen godt.

Og det samme for lignende jobs.

Dog synes jeg den tatovering er så lille, at den må kunne skjules. Jeg ved man kan få noget pudder specielt til tattoos, som faktisk skulle tage det værste, så man ikke ser den medmindre man kigger direkte på den og ved den er der.

Det kan nok godt lade sig gøre, når nu den er så lille

Jeg arbejder i et meget konservertivt firma, som ligeledes også er rimelig stort og internationalt. Og der er det ikke velset med tattoveringer. Der er en pige i min unit som har nogle ret store på ryg og arme. De er flotte, men da vi har en del kunder på besøg hver dag, så er hun blevet bedt om altid at dække dem til, hvilket betyder langærmet og knappet til.... Da jeg fik lavet min tatovering overvejede jeg også placeringen længe, for uanset hvor gerne jeg ville have en på armen så er det en rigtig dårlig ide karrieremæssigt. Dog er der rigtig mange derinde der er tattoveret steder man ikke kan se (medmindre man glor på dem i fitness ). Af ukendt årsag har vi alligevel håndværkere gående derinde nu som er tegnet på arme, ben, hænder og hoveder. Så måske facility management er lidt mere afslappede....

er selvstændig og arbejder meget med ældre mennesker - derfor.

Mange ældre finder det "skræmmende" med disse malerier på kroppen. Selv synes jeg det er gyseligt - men det er min private holdning.

For mig udsender en tatoo et signal jeg ikke bryder mig om - uanset motivet.

.

at nogen stadig har det sådan, at en tatovering sender et signal, de ikke bryder sig om, når det efterhånden er blevet så almindeligt, at alle typer mennesker har dem - lige fra rockeren til den lille lyshårede fe-pige.

Gad vide hvad signalet går ud på, og hvordan alle typer mennesker kan sende det samme signal bare ved at have en eller anden form for tatovering.

Men interessant er det i hvert fald.

Mvh Jean

Jeg har arbejdet mange steder i hotel- & restaurationsbranchen, hvor synlige tatoveringer og piercinger ikke er tilladt. Det samme gør sig gældende på mit nuværende job som ejendomsmægler.

Når man har job, hvor man dagligt taler med mange forskellige typer mennesker, så er det vigtigt, at man ikke på nogen måde skiller sig ud på en måde, som kan støde nogen og her kan tatoveringer støde mange mennesker. Og det er altså langtfra accepteret i mange kredse.....

Derudover er min personlige holdning, at tatoveringer er grimme og ikke pynter på ret mange mennesker. Og jeg krummer tæer ved tanken om, hvordan en tatovering ser ud på rynket hud på gamle mennesker....

Jeg har valgt at få lavet en lignende tatovering, og jeg har ingen betænkeligheder ved det. Er det en virksomhed der har et problem kan det jo løses med lange ærmer eller et bredt armbånd f.eks. Personligt ville jeg ikke fravælge den fordi "det muligvis en dag kunne blive et problem". Desuden tror jeg som mange er inde på at tiderne har skifet enormt mht. synlige tatoveringer, og i min verden er der også forskel på en tatovering på håndleddet og så at komme til jobsamtale med tatoveringer på halsen eller markante store flere steder på kroppen.

Og det skal lige siges jeg er meget karriereorienteret, men jeg mener virkelig også tiderne har skifet mht. til tatoveringer, så hvis jeg var dig ville jeg ikke være bekymret. Med alle de tatoverede unge mennesker der er i dag, er det næsten uundgåeligt om vi ser en direktør eller ti om nogle år der har en tatovering sammenlignet med måske for en årrække siden Ligesom de virksomheder der forbyder det må få sværere og sværere ved at finde arbejdskraft

Jeg har to... Store?

Ved ikke hvad jeg 'vil være når jeg bliver stor' men hvis en arbejdsgiver ikke kan acceptere kropsudsmykning uden det skal dækkes til osv. Ja så er det hvertfald ikke der jeg skal arbejde!

Jeg tænker også, om man overhovedet gider arbejder sådan en sted, hvor ens værdier ikke bare en smule samstemmende.

Jeg har for længst gjort op med mig selv, at jeg ikke vil arbejde et sted med en meget konservativ holdning til tøj, kropsudsmykning m.m. - fordi jeg ville ikke trives et sted, hvor der ikke er særlig højt til loftet og med lav tolerencetærskel. Det betyder at der er mange steder også dem med gode lønninger - hvor jeg bare ved at jeg ALDRIG skal arbejde fordi deres værdisæt er så langt fra mit, at det er dømt til at gå galt.

Jeg har i øvrigt ingen tatoveringer og skal heller ikke have det

Søs ?Meggi? : Nemlig! mangler en 'syns godt om' knap!

Syns alle skal have lov til at gå i det tøj de vil, have de kropsudsmykninger de vil, den frisure de vil osv.

Selvfølgelig kan jeg godt se en på gaden som jeg syns er lidt for... Vild? men hvorfor skulle jeg blande mig?

Jeg har udover mine to tusser to labret piercinger, og jeg er altså ikke farlig eller lign. Bare en helt almindelig 21 åri pige!

(jeg forstår selvølgelig godt at der kan være dresscode på job, men kropsudsmykninger er til for at vise hvem man er, så hvorfor skal de skjules?)

:-)

Der er jeg så slet ikke enig. Jeg vil godt kunne forstå en virksomhed der af forskellige årsager ikke vil godtage synlige tatoveringer, og ville hellere end gerne dække min for det rette job. I nogle brancher mener jeg det er ganske fornuftigt at der sættes nogle grænser for personlig præsentabelhed, og er det helt det rette job for mig er det slet ikke så vigtigt for mig at holde på min ret til synlige tatoveringer eller andet!

Jeg har tidligere haft et job hvor der påkrævedes påklædning i sort jakkesæt, som man så fik af firmaet. Det synes jeg på sin vis var fint nok, og jeg kan godt forstå man ønsker at personale med et bestemt look i nogle bestemte brancher. Jeg mener ikke det nødvendigvis har noget at gøre med om der er "højt til loftet" osv.

Ville I helt seriøst sige nej til drømmejobbe blot fordi I skulle dække en tatovering eller der var en dresscode?

Jeg vil også sige, det ville ikke betyde det vilde for mig om jeg skulle dække mine tattoveringer, men nu arbejder jeg så i en branche hvor mange af dem er tattoveret. Ved ikke hvad signal mine sender, jeg har en tegning lavede at min 7 årige dreng og hans navn skrevet at ham selv. Tvivler på det udsender Hard Core kriminel eller HA´er om mig..

men jeg mener at alle tattoveringer bør være nogle man virkelig overvejer længe før man får, om det så er " tramp stamp" eller det er sin drengs tegning. Jeg ved at der er nok steder at jeg ikke kan komme ind, min bror som er uddannet bager og en virkelig dygtig en, blev fravalgt at komme ind og bage for de kongelige fordi han havde en synlig tattovering, det ærgede han sig godt nok lidt over bagefter fordi tatoveringen betød ikke rigtigt noget for ham.

Nogle job ved man bare at der er dresscode, der kan være piercing politik, tattopolitik, jamen der kan være politik om all verdens ting, og det står vel virksomhederne frit for?

Nej jeg ville ikke sige nej til drømmejobbet, hvis der var dresscode. Hvis dresscoden er jakkesæt som dækker mine tusser, er det da okay.

Men jeg ville sige nej til et job, hvis dresscoden kun galt for mig, for at dække min udsmykning.

Håber jeg fik det skrevet så det er til at forstå?

Sussie: Okay der er man jo så forskellig! Personligt kan jeg ikke se probleme i at skulle dække tatoveringer når man er på job

CarolineR: jo jeg ville KLART sige nej til 'drømmejobbet', fordi den tænkning der ligger bag sådan en måde at se verden, mennesker m.m. på har rod i nogle værdier, som ligger så fjernt fra mine, og jeg ville derfor ikke trives sådan et sted.

Søs: Det forstår jeg så slet ikke! Jeg synes faktisk det er dig der fremstår snæversynet, om du ikke kan sætte dig ind i at nogle virksomheder ønsker at fremstille et image hvor synlige tatoveringer osv. ikke er en del af det. Jeg synes det er et ekstremt lille offer at dække en tatovering for det rette job, og jeg mener som sådan ikke det nødvendigvis siger en hel masse om den enkelte virksomheds værdier, men muligvis er en branchebetonet ting som virksomheden tager hensyn til af succes-mæssige årsager.

Men så kan man sige vi vælger selvf. hver især vores kampe, og er retten til at ligne hvad man vil på sit arbejde din, så er det selvf. det!

Der er vist nogle stykker her som vil være bedre tjent med at blive selvstændige,så kan de jo (udsmykke) sig som de vil.

Så er det er jo op til deres kunder om de vil have den tillid til dem som det kræver,men det afhænger vel også af hvilket (job)det drejer sig om???

Jeg vil da til enhver tid sige at en pæn lille tus,ikke gør noget,men problemet er at idag skal man jo være så overbemalet med ink,som de nu også har fundet ud af kan være med til at fremkalde kræft,(for nogle typers vedkomne) men det betyder vel ikke noget,sålænge at det ikke er tobaksrøg???

Jeg kan ikke se op til nogle med tatoveriner som vi ser idag,jeg ser ned på dem,for efter min mening er de sgu ikke for intelligente,og spiller hassard med deres fremtid,men hvad der skal jo være tabere i ethvert samfund,men så mange???

Så er min mening sagt om det.

Den Gamle Smed jeg synes virkelig det er synd for dig om du mener at alle folk med tatoveringer er tabere

Det er bare så sjældent, at folk dør af passiv tatovering, og derfor virker det fuldstændigt omsonst at sammenligne det med tobaksrøg, når man tager stilling til, om man kan lide tatoveringer eller ej.

Der er heldigvis nok ingen, der forventer, at andre ser op til dem pga. deres tatovering. Men jeg er sikker på, at størstedelen tænker sig rigtig grundigt om - ligesom de gør i andre henseender, hvor de løber en risiko for sygdomme. Man må jo veje tingene op, og forskningen på netop dette område er ganske ny og formentlig set og læst af de fleste. Det mener jeg bestemt ikke gør dem til uintelligente mennesker.

Men jeg mener helt klar at det er nedværdigende at skære alle over en kam og kalde dem uintelligente og tabere, blot fordi de har et enkelt lighedspunkt, der i øvrigt ikke lader til at være meget farligere end så mange andre valg, folk på helt dagligdags vis træffer uden at tænke aktivt over.

Mvh Jean

Tak for din medfølelse.

Ja uha det der Passiv fedme og passiv tattovering det er noget

grimmer noget ...

Tror bare ikke man kan ændre folks ideer, jeg arbejder sammen med nogle MEGET konservative mennesker, og da de så min tatovering.. den søde tegning mine lille søn har lavet, gik det helt i selvsving ... og jeg ville aldrig bliver ansat nede i hendes mands firma.. jamen ok så .. og det var grimt og dumt og ja en masse andet ... sagde til hende .. det er ok du har din mening, og du må gerne mene den er grim og dum, men jeg bedre dig acceptere det er min måde at udtrykke mig på, så acceptere jeg din måde at gøre det samme på.

Har ikke hørt noge siden

om tabere er den rette betegnelse - men en overbrodering som vist ovenfor - ja - den synes jeg så ikke vidner om en større begavelse.

CarolineR du har så en fin forståelse for hvorfor det ikke altid er OK med tus

Søs - her mener jeg også det er dig der er den snævertsynede

.

Jean: Passiv tatovering, helt klart dagens

CarolineR : hvorfor skal jeg dække noget af mig selv, bare fordi andre folk ikke kan lide det?

Den gamle smed : det var da en ualmindelig mærkelig holdning! jeg er 100% sikker på at hele danmarks befolkning inkl. Dig udsætter sig selv for sundhedsskadelige ting engang imellem...

stella 2 : hvorfor kan man ikke være begavet bare fordi man kan lide sådanne kropsudsmykninger?

(Hmm, tja... Måske har du alligevel ret, nu jeg ikke forstår din mening...)

Sussie: Helt ærligt, jeg synes dit spørgsmål fremstår en anelse umodent. Personligt har jeg ikke behov for at "hævde hvem jeg er" overalt hvor jeg færdes, og jeg kan sagtens respektere hvis synlige tatoveringer af den ene eller anden grund ikke er velset i arbejdssammenhæng. Hvis du har et meget stort behov for at dine tatoveringer absolut ikke må tildækkes, så fred være med det, men jeg synes det er ærgeligt hvis du dermed sætter en masser begrænsninger for dig selv i længden. For hvad? For at vise tatoveringer, ej det er i min verden slet ikke så vigtigt!

CarolineR : Der er vi jo så forskellige... Som du selv siger.

Jeg har ikke, et meget stort behov for at vise dem frem/ikke dække dem til, men der må være grænser for, hvad man gør for at tilfredsstille andre.

den TS viser ser jeg som ganske harmløs..

Dem der vises længere nede er absolut ikke pænt i følge mig, der er flere der har vist deres tattos herinde og på Facebook hvor jeg har tænkt, hold fast det er grimt og ucharmerende og vil man virkelig se sådan ud om 30 år.?

Jeg har ingen tattos selv, små uskyldige røre mig ikke, men jeg forstår godt hvis en arbejdsgiver siger nej tak til fuldtatoverede mennesker..

Ja - sådan kan man også vælge at se det - at jeg er snævresynet fordi jeg ikke trives i virksomheder med en meget konservativ kultur

Søs: Det er mere din manglende forståelse for nogle aspekter af erhverslivet jeg synes får dig til at fremstå sådan.

Sussie: Ja, men igen for mig betyder det ikke noget, det gør min karriere tilgengæld som jeg vægter langt over det at kunne fremvise tatoveringer

Jeg har da ikke manglende forståelse, fordi jeg ikke vil arbejde der. Det er sgu da noget vrøvl at sige.

Søs Det synes jeg så ikke, ud fra det du skriver tolker jeg at du ikke har et bredt aspekt på hvorfor en branche kan fordre at synlige tatoveringer ikke er tilladt. Derfor mener jeg du fremstår snæversynet ud fra mit perspektiv.

Du tolker ja, men du ved meget lidt. Og du overser totalt pointen med mit indlæg - at der skal være sammenhæng i ens personlige værdier og den arbejdsplads man vælger.

Søs: Det er så der jeg synes du overdriver. For det kan der sagtens i min verden være selvom man ikke må have synlige tatoveringer, fordi dette muligvis er noget branchen udadtil fordrer men ikke nødvendigvis afspejler den holdning dem man omgåes på arbejdspladsen har.

Det er nok fordi du og jeg ikke har samme værdier, skal du se

Jeg taler i øvrigt om organisationens værdier.

Søs: Okay men jeg synes stadig du sætter dem meget op på en spids ved at lægge så meget i en politik der omhandler eks. synlige tatoveringer. Det forstår jeg slet slet ikke, jeg har på ingen måder det behov for at "vise hvem jeg er" i alle henseender. Og jeg tror det er svært generelt at finde en arbejdsplads der 100% har samme værdisæt som man selv har, sådan helt personligt

Igen så viser det bare, hvor uendelig forskellige vi er, hvad angår værdier. For mig er det HELT naturligt og selvfølgeligt, at der skal være overensstemmelse, og jeg har da også formået at finde jobs der harmonerer med mine værdier siden jeg blev færdig på uni 97. Kun et job gjorde det ikke - der var jeg så heller ikke ret lang tid.

I øvrigt bør hver evig eneste politik harmonerer med en organisatione overordnede værdier.

Søs: Okay synlige tatoveringer har bare slet ikke så stor betydning for mig, men måske er det også fordi det harmonerer med mine værdier om åbent sind, og hvorvidt jeg synes det er helt fint at tildække tatoveringer situationsbestemt

Nej - sådan er der jo nogen, der ser på det. Og fint med mig - jeg skal bare ikke arbejde der

Jeg lægger så noget andet i begrebet åbent sind - for mig er det ikke åbenhed/rummelighed, at toveringer, der i dag er lige så mainstream som huller i ørerne, forbydes. Forbud i det hele taget kommer nok aldrig til at harmonerer med åbenhed/rummelighed i min verden - og slet ikke med værdier som styringredskab.

Jeg må nok også sige, at jeg ville gå uden om folk med tatoos hvis jeg sad på den anden side af bordet. Det er bare ikke alle, der kan lide den slags. Jeg synes selv det er træls, grimt og nogle gange ulækkert at se på. Men altså, det er jo kun min mening.

Nogle steder fx i sundhedsvæsnet må man ikke gå med ur/smykker eller lange ærmer, og man kan støde mange patienter af forskellig herkomst. Jeg vil da gerne have noget vildt hår, men der må jeg begrænse mig pga. arbejde, det dur bare ikke.

Jer der siger, at I ikke vil lade jer begrænse af, hvad andre mener og ikke vil ansættes et sted, hvor folk ikke kan lide kropsudsmykning... tja... der er jo ikke just frit valg på alle hylder p.t. Nogle gange må man tage en uddannelse, som man ikke lige forventer. Det er som regel de yngste, der har den slags meninger... da jeg var omkring de 20 havde havde forsvoret, at jeg nogensinde skulle sidde på kontor - aldrig nogensinde - jeg kom til det, og jeg elsker mit arbejde.

Når det er så svært at spå om fremtiden, synes jeg egentlig, man skal tænke sig godt om, som trådstarter også gør. Lav en tatoo et andet sted, så du ikke ender i et dilemma eller med et grimt fjernings-ar.

Charlotte: Netop! Det er jo den holdning du udviser i starten af dit indlæg som mange virksomheder netop blot tager hensyn til. Det har jeg respekt for hvis det fordrer succes i den enkelte branche.

Og som Søs skriver så mener jeg netop at åbenhed også handler om at kunne respektere at andre har andre grænser end man selv har, og dermed netop måske ikke finder tatoveringer appellerende. Jeg forstår ikke hele denne "I skal lade mig være den jeg er", men "fordi du ikke synes det er måden man skal være på kan jeg ikke respektere dig" - det er sorry, snæversynet i min verden.

Jeg synes f.eks heller ikke det er i orden at en kassedame måtte bære Burka, derfor forstår jeg også at nogle ikke ønsker at se på tatoveringer det er lidt same/same i min verden. Eller at man ikke går med kasket på nogle arbejdspladser osv.

Jeg synes det er en fin, men dog noget stereotyp, lille tatovering, men jeg ville finde en anden placering til den. Som mange andre nævner så er det altså ikke alle arbejdsgivere, der synes kropsudsmykning er et hit.

Jeg er selv tatoveret, har 4 styks, der alle kan dækkes med lidt god vilje. Og det er fuldstændig bevidst at de kan det. Jeg arbejder som sygeplejerske i hjemmeplejen, og møder rigtig mange ældre hver dag, både med og uden fordomme. Jeg ønsker ikke at blive fravalgt til et job pga. mine valg omkring kropsudsmykning, så hellere placere mine tegninger på steder, der er til at dække med tøj, jeg får dem jo alligevel ikke for andres skyld, end for min egen. Jeg vil rigtig gerne have den næste langs knoglen på underarmen, men jeg er meget i tvivl om jeg skal gøre det, på mit nuværende arbejde vil det ikke være et problem, men jeg kender jo ikke mine fremtidige arbejdsgiveres holdninger, så den ender nok bare med at få en anden placering.

Generelt synes jeg ikke jeg møder vanvittigt mange fordomme omkring kropsudsmykning, heldigvis, men jeg synes virkelig man skal tænke sig om alligevel, nogle har den holdning at det påvirker firmaets billede udadtil, og det må man respektere når man træffer valget om at få synlige tatoveringer, for lige så vel som der skal være plads til os, der godt kan lide tatoveringer, så skal der være lige så meget plads til dem, er ikke kan.

har lige siddet og pløjet tråden igennem og jeg synes din ønsketatovering TS er det jeg kalder en "anti-tattovering", sådan en man ikke rigtig mener. man ønsker sig på en måde en tush og så alligevel ikke og så skal det være så "uskyldigt" så det nærmest er lige meget.

sådan en rigtig "fortryder" lige så lille den er

-hvilket nu slet ikke skal hæmme dig hvis det er det du ønsker!

mht job så er sådan en bette krusedulle jo let sat på et skulderblad eller noget hvor den let dækkes og så skal du ikke gå og frygte arbejdsløshed pga tattoveringen (men kun de ca 100000 andre grunde til at man kan ryge uden for arbejdsmarkedet...)

meeeeen du lyder nu ikke helt som om du er klar til at blive broderet på endnu....

-giv det et par år mere før du beslutter dig vil mit bedste råd lyde

At det er tudegrimt, jo flere jo grimmere. 2 af mine voksne börn har gjort det. Men heldigvis diskret. Min datter er udelukket fra at få flere da hun arbejder i et kökken Flere og flere arbejdsgivere ansätter ikke folk med synlige tatoos af flere grunde:

Man har ikke tänkt särligt langt da man fik dem lavet.

Man kan ikke präsentere firmaet udaftil.

Det virker provokerende: Jeg bestemmer selv!

Det er bare nogen få af de grunde jeg har hört.

Dem der ikke vil arbejde i sådan "snävert synede" firmaer. De vil heller ikke have jer!

phu ha jeg må være skrækkelig i nogen øjne..

men fred være med det...

jeg er (stadig) igang med en KÆMPE tus på ryggen, har valgt der, fordi den fylder så meget og fordi jeg kan nemt skjule den.

men jeg er nok en af de tøser der bliver malet meget på inden det for ende. og fint nok hvis folk vil dømme mig på det.

ved ikke hvad de mener det udsender af signaler.

men jeg er igang med at uddanne mig, så jeg gerne skulle ende som finansøkonom.

men et godt råd (fordi der stadig findes snævre-synet personer) vælg steder der nemt kan dækkes..

Man er vel ikke nødvendigvis snæversynet fordi man synes tatoveringer er grimme? Det er vel tit bare et spørgsmål om smag? At nogle har fordomme om folk med tatovering er selvfølgelig en anden sag, dog mener jeg stadig vi må erkende at tatoveringer er meget populære indenfor nogle uflatterende miljøer, og at det netop er derfor at tatoveringer til stadighed i nogle tilfælde sættes i forbindelse med nogle bestemte holdninger, intelligens eller miljøer.

Jeg vil da gerne erkende at når jeg møder en der har to sleeves eller lignende, så overvejer jeg da at denne person typemæssigt kan repræsentere en del af befolknignen jeg ikke har specielt meget tilfælles med.

Hvis jeg ser en pige der som Naja har en kæmpe hest på ryggen ville jeg nok bare tænke hun går lidt for meget op i hendes hest - derfor mener jeg tit det er et spørgsmål om smag, fremfor fordomme

Jeg ved ikke så meget om tatoveringer. Men hvad er det for en slags farvestof som man skal gå med i underhuden resten af sine dage ?

Jeg har snakket med en del ældre mennesker der har tatoveringer, ingen dem var specielt glade for dem, da de blev ældre.

Jeg har set en rose som nærmest var sprunget ud som kroppen var blevet større. Jeg har set en rose der nærmest var vissen efter kroppen var blevet mindre. Ingen af delene var et kønt syn.

Naja: synes absolut ikke du er skrækkelige. Men her troede jeg en enhjørning var hvid

Men i skal leve med disse udsmykninger resten af jeres dag.

Pas på jeres kroppe.

MVH Hanne.

Ja jeg er ikke sikker på det er vidre sundt, jeg har en lille tatovering, og den hæver op en gang i mellem, så kan man nærmest lave blindskrift i min datters navn, og det klør .... jeg er glad for at den ikke fyldte hele ryggen når den laver sådan nogle triks ... av av

i dag er tatoveringer så alm. at man ikke kan putte folk i en speciel boks.

har en moster som er dagplejemor, det blideste væsen på jorden, hun fik en tattoo som 40årig.

en fætter som ikke ryger, ikke drikker, altid har passet sit arbejde og aldrig lavet noget dumt/ulovligt eller lign. han har en tatovering.

kender skam også typer, som de fleste nok tænker på, dem der bare skal males for at males, fingre, hals, panden o.s.v.

det synes jeg også er tåbeligt.

min tatovering har taget mig 7år om at finde. jeg vil kun vælge noget som er helt unikt for mig, som har en betydning.

og vil KUN gå til en dygtig tatovør. en som jeg ved har tingene iorden, så der ikke bliver problemer.

Som skrevet længere oppe, så vil jeg have flere, jeg er bidt af det og synes det ser sindsyg godt ud. Men men men, alle mine fremtidge (bliver mange) tatoveringer, skal alle have en betydning for mig, skal være nøje udvalgt/tegnet specielt til mig.

og så bliver de alle placeret, så ganske alm. tøj dækker dem.

Og når jeg bliver 80år, så vil jeg være fuldstændig ligeglad med hvordan de ser ud.. om de er der eller ej, min hud er nok rynket. og til den tid, har de fleste tatoveringer, der er det nok ligeså alm. som at have bukser på.

Nej jeg vil nemlig ikke sidde som 80årig og tænke, hvorfor gjorde jeg ikke det?

om folk dømmer mig på dem eller ej, det er jeg egentlig uinteresseret i. de er lavet for min egen skyld, ikke for andres.

jeg er så heller ikke den type der har behov for at vise dem frem. går meget sjældent i tøj hvor folk kan se dem.

igen, de er for min egen skyld.

men når de vises frem, gør jeg det stolt og synes det er ligeså flot som hvis folk havde pæne smykker på, eller andet..

Altså det der med at alle bare har tatoveringer - det kommer altså an på hvilket miljø man færdes i. Og jeg synes man er dybt naiv, hvis man forventer at alle bare skal være "rummelige" - en virksomhed har da ved gud lov at vælge folk fra, som ville påvirke forretningen negativt. Og ja, i visse brancher, kan det påvirke det negativt.

ja selvfølgelig må virksomheden selv bestemme. og nej, selvfølgelig har alle ikke en tatovering..

i bliver ved med at snakke miljø, hva er det for et miljø man færdes i hvis man har tatoveringer??

tror nogen tænker lidt for meget "rocker-agtig"

kan tage min søster som eks. nu.

gift, hendes mand er imod tatoveringer, men accepterer hendes, 2 børn. er udd. Retail manager, og arbejdede ved B&O, hvor hun var ude ved kunder, med på forretningsrejser o.s.v.

det var dog ikke det hun brændte for, så stoppede selv og er igang med Fysioterapeut uddannelsen, for stort set ren 12-taller (tæt på) har ingen problemer med praktikpladser og er uddannet om 1 år, med et hav af muligheder.

hendes tatoveringer.

1:hel ryg-tatovering

2:undersiden af overarmen

3:anklen

4:skrift ned af overarmen (forsiden - fra skulder til led)

5:skrift op af underarmen (siden - fra håndled og op)

6:ring tatoveret på finger

så hva er det for et miljø man skal færdes i for at have tatoveringer??? kender stort set folk indenfor alle områder, direktøre, selvstændige, sudheds-sektoren, handel o.s.v o.s.v.

uddyb gerne det miljø for mig..

Naja: jeg har egentlig ikke lyst til at uddybe det, så bliver jeg bare lynchet for at være et ondt, koldt, fordomsfuldt menneske i bedste HN-stil

måske ikke så meget miljø, men nok nærmere de typer mennesker man hænger med, jeg har to "flokke" jeg færdes i, den ene er til tatoveringer og de har piercinger, og det er stadig folk med gode job, der er gift, børn sidder i 3.2 million villaer .. men de har også tattoveringer,de er dem som andre siger til "Guuud har du en tattovering/piercing Du ligner ikke sådan en " jeg får selv den kommentar ofte .. ( hvordan ser sådan EN så ud ) så er der den anden. Som min mand kommer fra, jamen de er mere konservative, de har ingen tattoveringer eller piercinger ud over måske i øret for kvinderne, stadig mennesker med gode jobs, gift gode uddannelser. og de ser ikke ned på folk med tatoveringer. Men de har dem bare ikke selv.

SÅ ja jeg tror også det har noget at med ja nok miljø.

jeg tror det har lidt at gøre med hvor man kommer fra, hvem der har påvirket end igennem ens liv og meget mere.

... er måske et forkert ord at bruge. Men det er nok mere noget med den gruppe man omgås - hvis ingen i ens nærmeste referencegruppe er tatoveret, ligger det heller ikke lige for at man selv bliver.

I min nærmeste gruppe er der vist kun en der har en lille tatovering (fået i hans grønne ungdom, og flydt så meget ud at ingen kan se hvad det er).

Valgte jeg at gå hen og blive tatoveret ville stort set alle mine nærmeste venner synes det var DYBT mærkeligt. Og det ville det også være - for det er ikke noget der ville falde mig ind.

I min lidt større vennegruppe er der da et par tatoveringer - men vist mest små diskrete nogen

Jeg har ikke noget imod hvad andre gør med (eller mod) deres krop - det er deres valg. Men jeg synes ikke det er kønt - og kunne aldrig drømme om selv at så det gjort (det ville også skabe orkan i den mexicanske golf, så voldsomt ville min mor rotere i sin "grav")

På min arbejdsplads står det os frit hvad vi gør og hvordan vi ser ud. Vi har dog haft en enkelt ansat der ikke måtte have direkte kundekontakt, pga hendes valg af "udsmykning".

Jeg har dog været på arbejdspladser hvor det IKKE ville blive accepteret med synlige tatoveringer - men hvad folk har under tøjet må de jo heldigvis selv bestemme .

Min personlige holdning til tatoveringer er, som skrevet, at det ikke er kønt - og at jeg synes det er synd at skæmme en sund og rask hud med at få prikket kemikalier ind i den. Men jeg accepterer at folk er forskellige og deres valg er deres egne - og at man altså ikke skal "dømme personlighed" på baggrund af kropsudsmykninger o.l.

Jeg mener at folk selv må vælge hvordan de vil udsmykke sig, det manglede da bare andet. Men jeg mener også at det er i orden at et firma ikke vil ansætte en person med en tatovering af forskellige årsager.

Hvis man arbejder i et internationalt firma så kan jeg virkelig godt forstå det, for de færreste lande er så tolerante som i Danmark. I Japan f.eks. har tatoveringer altid været et symbol på at man er medlem af mafiaen, sikkert med visse undtagelser, men en almindelig japaner forbinder tatoveringer med mafia, og det er jo ikke så heldigt for et dansk firma med japanske kontakter.

Personligt synes jeg at tatoveringer er grimme, lige meget hvor små eller diskrete de så er. Ydermere er der gået mode i tatoveringer, og derfor er der jo også en del der nu gerne vil have dem fjernet igen. Desuden har tatoveringer det med at blive grimmere som tiden går og hudens elasticitet aftager. Men som sagt, folk må gøre hvad de vil. Jeg kan bare godt se begrænsninger i forhold til karriere, så det er godt at man gør sig det klart på forhånd.

Lene

Jeg synes altså at mange har det med at generalisere: så er det bestemte typer, så er det miljøet, så er det det ene eller andet der er "skyld" i at folk bliver tatoveret.....

Jeg har mit gode arbejde, og har altid været vant til at arbejde. Har godt nok ingen uddannelse, men står altså pænt op hver morgen. Har min egen bil, mit eget lille sted på landet, mine egne heste og chinchillaer, ingen tatoveret mand, ingen tatoverede venner, ingen kriminelle venner, ingen kronragede venner, og vistnok heller ikke venner der går med læderjakke eller vest.....

Jeg ryger ikke, dyrker ikke hæmningsløs @!#$ til højre og venstre, har ingen børn (og da slet ikke med forskellige fædre), ingen personlige problemer, står ikke i RKI, ingen forældre der er døde da jeg var barn og ingen familiemedlemmer der har misbrugt mig da jeg var barn.....

Kort sagt: Jeg har ingen undskyldning for at have mine tatoveringer!!!

Og alligvel har jeg dem! Fordi jeg selv har ønsket dem og fordi de betyder noget helt særligt for mig. Jeg var 46 da jeg fik den første, og glæder mig over dem hver eneste dag. Nøjagtigt som jeg glæder mig over et nyt stykke tøj, nye sko, et nyt smykke etc. Tusserne holder bare længere:-)

Lisbeth: Du skriver at man får tatoveringer pga. den gruppe man omgås - men den er godt nok noget tynd at generalisere på, i hvertfald for mit vedkommende og folk i min omgangskreds .. For det første var der ingen i min nærmeste omgangskreds der rigtig havde tatoveringer, da jeg fik min den første, der var lige en der havde en meget meget lille en med initialer på og jeg kommer heller ikke rigtig fra et miljø med tatoveringer - alligevel har jeg da den dag i dag 2(/3) tatoveringer af den simple grund at jeg er et selvstændigt menneske, som havde lyst til at udsmykke min krop.

... at man får dem på grund af gruppen, men at der er nogen grupper hvor det er mere almindeligt end andre.

Det kan man jo også se af de forskellige svar herinde - nogle mener at "det er helt almindeligt, alle er tatoveret" - andre kender næsten ingen der er.

Jeg skriver jo heller ikke at hvis man er i en "ikke tatoveret gruppe" ville man ALDRIG selv få - men jeg mener at det er mindre sandsynligt. Heldigvis betyder ens referencegruppe ikke at man blindt følger alt hvad gruppen gør - men det ER faktisk ret normalt at man "følges" på en del punkter. (det bed jeg også mærke i ved et bryllup jeg var til for nylig - ud af over 40 gæster var der EN ryger - og det foregik udendørs, så det var ikke fordi der var forbud)

skovgårde..

ved ikke hvor folk for det fra at det er bestemte typer/grupper/miljø o.s.v.

i dag er det alm at folk har tatoveringer. dermed ikke sagt at alle i vores venne/familiekreds har det. langt fra..

der er alt fra dem som tager afstand til det, til dem der synes det er flot, dem har har en enkelt og til dem der har store dele af kroppen tusset..

ingen her er kronraget, piercet over alt, læderjakker, fængselsstraffe o.s.v.

min moster som har en lille en, kommer ud af en familie hvor INGEN har tatoveringer (udover hendes niecer i dag) hendes egne børn har ingen interesse i det. hele hendes vennekreds er uden tusser.. så ved ikke hvor hun skulle være "præget" fra til at få en???

og det med at det er en mode-ting, det er ikke helt rigtigt. i dag er det normalt at alle folk får det, men tatoveringer har været brugt i over 2000år.

men ja det er mere accepteret i dag (HELDIGVIS) så derfor er det alle "typer"/"miljøer"/"Folkefærd" (for at bruge nogen af jeres egne ord) der får dem...

Sakra: jeg synes godt nok ikke det er pænt at kalde den tatovering jeg gerne vil have for en lille krussedulle og at den er så lille at man fortryder den osv? Jeg vil faktisk rigtig gerne have den tatovering og det er noget jeg har tænkt rigtig meget over, det er jo også derfor jeg forsøger at få et normalt svar, og høre om folks erfaringer, kan i hvert ikke bruge dit svar til noget. Jeg kommer selv fra en god familie, hvor ingen har tatoveringer, mine to søskende er dog lige blevet tatoveret. Så for mig handler det ikke om miljø eller bestemte grupper for mig handler det om at det er noget jeg gerne vil have og som jeg synes er flot. Jeg kan ikke bare lige placere den på skulderbladet da jeg har planlagt en anden derom til. Hvad mener du med at jeg ikke er klar nok? Det synes jeg er for underligt, du kender mig ikke og har du overvejet at jeg måske ikke er til store tatoveringer på min egen krop og netop bare godt kan lide små tatoveringer og at det er det jeg ønsker mig?

Tak til jer andre for gode svar, oprettede blot det her fordi jeg ville høre mere.

Sjovt som der lige dukker en artikel op i Fyens Stiftidende i dag, omkring tatoveringer og hvem der får dem.

Der er et kort interview med seks mennesker om deres tusser, de er hhv. revisor, pædagog, gymnasielærer, medicinstuderende, sygepljestuderende og jurastuderende.

Artiklen lægger netop vægt på at man kan finde tatoveringer i alle samfundslag og -grupper, og at det ikke længere er forbeholdt (citat:) "skulende søulke og tidligere straffefanger".

Jeg har rodet på onlineavisen, men er ikke klog nok til at finde artiklen der....

Herhjemme er vi heller ikke medlem af nogle bander, tager ikke stoffer, går ikke i læderjakke eller vest... Vi er vidst rimelige kedelige.

Men vi elsker tusser...

Min kæreste er ved at uddanne sig til pædagog. Han har begge arme fyldt fra skulder til hånd. Og der har aldrig været problemer med hans tusser.

En meget farlig ubegavet dum osv. Fyr på 25 år. Som ingen gang har en ordentlig hund! ( )

Han tus på venstre arm inden der blev lagt skygger på...

trådstarter; ro nu på, så hård er jeg da ikke i tonen hva?

og som jeg skrev, min mening skal da aldrig komme i vejen for hvad du gør i dit liv!!!

der er i denne tråd sagt så mange fordomme om mennesker med tattoveringer at jeg er ganske overrasket over at det netop bliver mit indlæg du farer op over.

mon ikke det mest er fordi jeg ikke jubler over din ønske tush ?

og jeg var bare ærlig; når jeg ser sådan en lille bitte tush (der altså ligner en krusedulle ved første øjekast, beklager) tænker jeg "du kunne lige så godt have ladet være" og jeg er næppe den eneste.

tanker tænkes sjældent af een alene (bortset fra genier og dem er jeg vist ikke i blandt....)

husk at du hvis du får den vil møde masser af mennesker der enten ikke kan lide din tush eller enddog DIG fordi du har den, så denne tråd kan jo være lidt træning.

og jeg har ikke noget imod tattoveringer. har selv to, så at du dedikerer HELE dit svar til mig (altså alt med "god familie og grupper" osv) synes jeg ik er helt fair

grunden til at jeg synes du virker usikker (uden at kende dig i øvrigt) er at du har bekymringer omkring job ift tattovering og hvis det er noget der skaber større usikkerhed for dig, så vil jeg fraråde det.

eller ihvert fald vælge en anden placering.

hvor imod jeg kun kan anbefale det hvis man tænker at "yes, dette her må jeg gøre. det er vigtigt for mig"

-også selvom en enkelt arbejdsgiver et eller andet sted i dit liv måske ikke ansætter dig pga af den.

men hvis et mistet job får dig til at fortryde en tush, så nej, så skal man da lade være!

er min mening

tror forøvrigt at selv i selskaber med dresscode og hele molevitten er det muligt at blive ansat -også med tattoveringer- hvis ens egen selvtillid og evner er helt i top,

hvor jeg omvendt tror, at man kan miste en jobmulighed ved så lille en ting som at tage en langærmet skjorte på til jobsamtale, der så glider lidt op og man så diskret trækker trøjen ned igen over sin tush, for dermed siger man indirekte at man ikke står ved sig selv og sine egne handlinger og det kan ikke bruges i jobs hvor man skal kunne tænke og agere selv og en erfaren arbejdsgiver vil straks spotte den slags små ting.

og du må hjertens gerne skrive vredt til mig, men vil rigtig gerne sige til dig at mit svar til dig ikke er hårdt ment, men er ment som et venligt råd

Jeg har selv to tatoveringer, den ene er på foden og den anden på skulderbladet. Placeringen af mine er nøje overvejet, da jeg allerede ved den første vidste at jeg ville studere jura. Og at synlige tatoveringer ikke er ønsket når man er i retten Det er hovedårsagen til at jeg ikke har fået en på håndledet, selvom jeg synes de er rigtig flotte - men vil simpelthen ikke risikere at stå med et job, hvor jeg skal huske at dække den hele tiden. Det kommer rimelig af sig selv med de placeringer jeg har nu

Sarah: Ej der må jeg godt nok erklære mig uenig. Hvordan er man uselvstændig fordi man skjuler sin tatovering til en jobsamtale? Den konklusion mener jeg simpelthen umuligt man kan drage ud fra så lidt.

Dertil synes jeg også bare trådstarter viser hun netop overvejer sit valg, og jeg mener ikke en tatovering er ligegyldig fordi den er lille, det er da helt et smagsspørgsmål, hvorfor skal en tatovering være kæmpe stor og prangende for at "tælle"?

caroline; ikke at du dækker den, men hvis noget som helst i din adfærd viser at du ikke helt står ved dig selv, så tror jeg det bliver spottet

(men det er nok et dårligt eksempel, da i andre jo ikke kan se den lille "sene" jeg forestiller mig i mit hoved når jeg skriver den lille beskrivelse so jeg gør)

og tattoveringer behøver ikke være store for at tælle.

jeg har det bare sådan med visse tattoveringer at jeg ikke forstår hvorfor man ikke bare lod være fra start (også mange af de store uhauha ) og den viste er en af dem.

sorry.

og jeg siger aldrig grimt om tatoveringer folk allerede har. ønsker ikke at såre nogen, men denne har TS jo ikke, så synes jeg da at det er helt rette tidspunkt at sige hvad nogen vil tænke om sådan en tattovering, især når de selv spørger

Sarah: For mig handler det da ikke om at man ikke vil stå ved sig selv hvis man har pli til at vise hensyn til en eventuel firmapolitik man er bekendt med inden en samtale?

Desuden er jeg ikke sikker på at en arbejdsgiver i en samtale er så fokuseret på små non-verbale træk, men man ved da aldrig, selvom jeg nu synes du overdriver lidt

jeg tror så lige omvendt; at ens adfærd betyder ALT ved en jobsamtale.

for var det kun CVet det galdt var der jo ingen grund til samtaler

mht eksemplet; gentager jeg gerne at det nok var dårligt valgt da jeg har noget for mit indre øje som andre jo ikke kan se

Sarah: Så firkantet kan man ikke stille det op efter min opfattelse. For det første bemærker arbejdsgiver givent ikke ALT man foretager sig, for det andet kommer det helt an på hvordan de tolker den bevægelse man laver når man dækker sin tatovering, for det tredje er det så slet ikke sikkert det er en afgørende faktor og for det fjerde osv..... dermed mener jeg sandsynligheden for at det kan være udslagsgivende bliver forholdsvis lille og jeg ville derfor aldrig bekymre mig.

Måske slet ikke set i lyset af at jeg f.eks engang har fået tilbudt et job til selve samtalen selvom jeg havde spildt tandpasta ned af min bluse (uden at opdage det før bagefter selvf.), og det kunne man da med en hurtig analyse karakterisere som sjusket og alt muligt andet, og jeg er ret sikker på at det var synligt

prøver en gang til (for caroline); det var nok et dårligt valgt eksempel....

Sarah: Uanset eksempel synes jeg som sagt sandsynligheden for at det sker er forholdsvis lille, så det er ikke fordi jeg ikke forstår dit eksempel

Jeg håber da at ham der længere oppe som er ved at uddanne sig til pædagog sørger for at gå med lange ærmer så de stakkels unger ikke tror at man skal se sådan ud.

Det er bestemt ikke noget som man bør signalere til børn at det er normalt,og måske ligefrem tilskynde dem til at ødelægge deres krop med det svineri.

Det kan godt være at det idag er normalt,at opføre sig sindsygt,men så står jeg af.

Hvad er det egentlig de ønsker at vise,er det deres eget ego,eller tror de at de virker helteagtige,eller er det bare et mindreværds komplex som de føler at de skjuler sig bag???

Noget galt er der sgu.

mange pædagoger - især mandlige - har tatoveringer og viser dem når de er på job. Muligvis ikke hos børnene - men jeg kan da se det hos de pædagoger der arbejder på opholdssteder for voksne. (En del af disse er jo i øvrigt tidligere håndværkere der har skiftet branche og det kommer vel deraf.)

En tatovering er en del af det liv man har ført og den person man er - det er lige så svært at adskille som de ar man har fået gennem livet af det liv man har ført - i min optik.