Måske du skulle overveje om det var en unghest du skulle have haft?

Så overveje at sælge ungdyret og købe en rutineret M hest?

(Skrevet udfra din tråd fra træning og denne her tråd)

Jeg tror desværre du stiller for høje krav til dig selv. Derved stiller du høje krav til din hest og ødelægger din træning med spændninger som går direkte i hesten. Dette ved jeg, fordi jeg har selv prøvet det en periode med min egen

Jeg følte mig presset af mine omgivelser og min hest. Derfor fik vi en masse øv-træninger og hesten sagde FRA. Jeg valgte så at sige "f'cuk omgivelserne" og så red jeg videre som jeg plejer, tog AL presset væk, tog ALT stressen væk, tog ALLE ambitionerne væk. Og pludselig flød træningen igen og vi rykker os nu hele tiden. Små skridt, små ting - men dé er der..

Jeg tror du mangler et andet fokus og jeg tror din træner har meget med dét at gøre. Jeg synes du skal droppe undervisningen i en periode, finde en anden træner som har TID til at få en unghest til at slappe af og samarbejde og få dine ambitioner ned på det niveau I TO som et samarbejde er på - og ikke hvad omgivelserne og deres heste er igang med.

Tja... For 7 år siden ville jeg helt vildt gerne prøve at ride en LA1, bare på klubplan, det var nok for mig

Med ordentlig undervisning, 2 fuldstændig vanvittigt lærerige år som rytter og hestepasser, en god hest samt sved og tårer blev det mål indfriet x 1000!

I dag er målene anderledes, men jeg vil til enhver tid mene de er realistiske.

Med Bubbi er målet at ride en PSG til 60% på C-plan, samt at få placering i M-klasserne på landsplan. Jeg har ingen tidshorisont, jeg vil bare gerne at det sker en dag. Det vigtigste er at vi stadig synes det er sjovt og at både hest og rytter holder sig skadesfri, ellers er det jo ret urealistisk

Det sjove ved mål er, at de er SÅ forskellige fra ekvipage til ekvipage. Med min Romanov vil jeg SÅ gerne bare opnå en placering en dag Bare for at bevise at hun ikke er SÅ tosset som alle andre går og tror

Med den unge er der ingen mål endnu - blot drømme og forestillinger

... er at have det sjovt og rart med hesten - og at han også har det godt imens.

Det gøres med skovture og hygge derhjemme - nu har vi så fundet "vores disciplin" hvis vi vil til konkurrencer, nemlig Trec. Det er hammersjovt - og skulle man komme hjem med en sløjfe vil det da være en dejlig bonus - men målet er at have en god tur!

Mit mål hver eneste dag er en god tur for både mig og min hest. Jeg er bestemt ambitiøs og vil gerne nyde en ren tølt, og elsker arbejdet med at få den frem.

Jeg har været i ræset hvor rosetter talte,men det får man ikke kun gode ture ud af.

Sandra ?Cashew?: det er da en mærkelig måde at svare på, og nogen endnu mere mærkelige konklusioner. Hvor er det lige du læser, at jeg har en underviser med for høje ambitioner, at jeg gerne vil ride M nu, og at jeg ikke giver min hest tid? Det står i hvert fald ikke i den tråd, du henviser til, og det er meget forkerte konklusioner, du kommer med, og du burde nok holde dig fra den slags, når du tydeligvis ikke ved nok.

Til jer andre: tak for jeres svar - kom gerne med flere

Indtil videre vil jeg gerne op på det niveau jeg var for ca. 5 år siden. Havde en skøøn pony og vi red LA-klasser på klubplan. Hvis ikke jeg var stoppet på det tidspunkt er jeg sikker på jeg var nået meeget længere, men skole tog al min tid desværre.

Jeg har nedjusteret mine mål meget, da jeg kørte sur i dressuren, fordi det ikke ville lykkes, som jeg ønskede det.

I dag er målet bare, at ridning skal være sjovt

Så nu bruger vi også en masse tid på at ride uden sadel, i rebgrime, springe små spring, gå/løbe en tur i skoven osv. Dressur bliver det også til ind i mellem, men jeg har ikke længere nogen mål for det

Hej,

Det ultimative mål for min ridning - tja, det er vel altid svært at koge ned til et ord, men jeg vil prøve: Harmoni.

Harmoni mellem min hest og mig; harmoni mellem 2 kroppe og sjæle, og så nyde, hvad der kan komme ud af det , uanset om det er på en ridetur eller under træningen på bane.

Ambitioner har jeg skam. Jeg er helt overbevist om, at min hest kan ALT, og det "bare" er et spørgsmål, om piloten med tiden kan få sig fjumret så dygtig, at det kan hentes frem. Jeg drømmer om at komme til at lave en levade - det er min største drøm. Der er lang vej endnu, men håbet lever evigt!!!

Når noget ikke lykkes under ridningen, er det altid mig selv, jeg kan takke. Hesten er noget så flink og gør hvad den kan ud fra sine forudsætninger, og så er det altså mor her, det er galt med.

MVH

Jette

Mit helt overordnede mål med min ridning er klart harmoni. At både hesten og jeg er afslappede og at den reagerer på bitte små signaler, så der ikke er nogen form for kamp.

Jeg stiler ikke efter stævner. Har tidligere været dressurrytter, men nu siger det mig intet. Derimod drømmer jeg om rolige afbalancerede gallopper ud over en strand eller eng.

At få en god ridetur HVER gang.....

handler det også om harmoni. Jeg har aldrig redet stævner og kommer heller aldrig til det - det tiltaler mig på ingen måde. Jo, måske distanceridning engang.

Jeg har redet gangartsridning og ungheste i mange år, men for nylig tog det hele en drejning, og jeg rider nu klassisk dressur på en højt uddannet 16-årig hoppe. Jeg har kun været af sted 3 gange, men jeg kan allerede mærke, hvordan det hele rykker rundt både i hovedet og kroppen - en smagsprøve på alt det jeg KAN lære, hvis jeg vil. Efter at have set mig an den første time, sagde min underviser, at klassisk dressur - det kan jeg sagtens lære. Fordi mine hjælpere er fine og balancen i orden. Og det selvom jeg endnu ikke kan ride kort galop, uden at hesten falder i trav Og hesten kan altså godt, det er bare rytteren, der glemmer at ride

Så nu har jeg et nyt mål med min ridning - jeg vil gerne have endnu mere kontrol over min og hestens krop, end jeg tidligere har haft.

Hvis jeg skal begynde at forklare hvad mit mål er med hestehold, så summeres det nok bedst i dette klip

Kunne jeg ende med at blive en gammel gubbe med den viden og de evner, så ønsker jeg ikke mere af livet med heste

Sjovt, som mange har harmoni som et mål i sig selv. Personligt har jeg det lidt anderledes med harmoni; for mig er det ikke et mål i sig selv, men en betingelse for at ethvert andet mål for mig kan betegnes som succesfuld.

Fx kan en dressurklasse for mig være målet, men jeg opfatter det ikke som rigtig succesfuldt, hvis ikke hesten og jeg er i harmoni før, under og efter ridtet, selvom procenterne er gode. Men jeg ville aldrig tænke det som at jeg havde opnået et mål, bare fordi der var en hvis harmoni. Der er altid andre ting, som jeg også vil have opfyldt samtidig med harmonien - fx en hvis procent, bestemt øvelse, etc.

Men interessant, hvordan vi ser forskelligt på det.

Mine personlige drømme er at ride middelsvær og så at lære min egen hest piaffe (passage kan være lige meget, den skal bare piaffere, det er sådan en lillepige-drøm ).

Og det er også det endelige mål, jeg går efter. Det der med, at man aldrig bliver grand prix rytter, det accepterer jeg simpelthen ikke Det må være et spørgsmål om træning, indstilling (og rette hest).

Men igen, det er vigtigt for mig, at det er sjovt for både mig og hest hele vejen igennem. Og så er det ikke "bare" en Mb til xx %, jeg har også andre ting, jeg vil have opfyldt, bl.a. den berømte harmoni, ligesom jeg har nogle holdninger til hvordan jeg gerne vil se tingene udført - også for mig selv

Tak for jeres svar - det er interessant læsning

Som Katja, så ser jeg også harmoni imellem hest og rytter som en forudsætning for, at der i det hele taget kan finde et samarbejde sted. Men jeg tror også, vi lægger noget forskelligt i "harmoni". For mange af jer, der skriver harmoni i denne tråd, tænker jeg, at I mener noget i denne retning: www.youtube.com/watch?v=ppmnDUQDMis Eller hvad man nu er til af træning

Men det er interessant at se, at det for mange er et indre mål; altså mere en følelse, end et resultat.

målet med min ridning er afslapning, afstressning, og frem for alt frihed. det er en følelse jeg kun sjældent får i andre sammenhænge, medmindre jeg fræser på tysk motorsti i lånt bil og smadre afsted med 200, og det sker nok ikke

og ellers er det vigtigste for mig, at man kan hoppe af dyret med større indre ro, glæde, og en følelse af at gøre det bedste man kan, med de midler man har.

Er at stresse af, slappe af og komme gladere hjem fra stalden end da jeg tog afsted.

det er det følelsesmæssigt mål.

Øvelsesmæssig så deler jeg det op i små og nemt nå-bare delmål - på unghestene kan det være et godt galopanspring, gode versader o.l.

På langt sigt, så vil jeg gerne ride piaff og passage, lave 1 changementet og gode galopioetter - og med ungheste på hhv 4 og 5 år, så ligger det langt ude i fremtiden

Stævnedeltagelse behøver jeg ikke - det er min daglige træning der skal kører godt.

Og så er det forskel på mine heste - den sorte 5 års har jeg fået at vide, at jeg kommer til at ride alle øvelser på, hvis jeg som rytter lærer det. Han er så arbejdsvillig og samarbejdsvillig at min berider siger det intet problem bliver.

at min berider så også sagde, at vi aldrig ville komme til at vinde på det niveau pga hestens mangel på kapacitet på det niveau, det synes jeg er helt logisk. Hverken hest eller jeg kan hamle op med BH, katrinelund, højagergaard osv med deres lækre heste og profi ryttere

På den sorte vil jeg gerne på sigt springe lidt forhindringer maks LC niveau.

og muligvis skulle man prøve Trec ?

På den brune 4 års er målene helt anderledes. Her glæder jeg mig til at vi er blevet lidt mere styrbar. Til vi en dag kan ride en tur i skoven i.l. Han er kvalitetsmæssig bedre end den sorte, men er endnu ikke redet nok til, at vi kan se om han er lige så Sam-/arbejdsvillig og nem som den sorte.

Men for mig er det den daglig træning der skal gøre mig glad, og det er/bliver jeg når træningen går fremad og uden de store konflikter mellem hestene og, når jeg kan "lege" nye øvelser ind i træningen.

MvhCharlotte

Det er godt nok nogle eftertænksomme indlæg du får skrevet af og til, Randi, det er i hvert fald tydeligt at læse at der er ting der rumsterer Jeg synes så også det er et rigtig godt (og ærligt) indlæg, og jeg kan ikke lade være med at smile lidt, for igen igen rammer du rigtig mange af de tanker der også af og til flyver rundt og rundt og rundt i mit hovede Lidt sjovt at læse....

Jeg ved ikke i øjeblikket hvad jeg vil og hvad mine ambitioner er.. Måske er jeg klogere om nogle år, når min hest er lidt ældre og jeg kan se hvordan han udvikler sig. Umiddelbart vil jeg gerne ride MB i dressur, og nok noget LA i spring, men nu må vi se hvor langt mit og hestens talent rækker. For jeg ved nemlig helt sikkert hvad jeg IKKE vil!! Jeg vil IKKE opnå de mål på bekostning af min glæde ved ridningen og min hests velbefindene. Jeg vil, som du også er inde på, hellere ride en lille LA (f.eks.) til gode procenter og føle det bare kører, end jeg vil kæmpe mig igennem en MB bare for at gøre det. Og jeg vil også meget hellere ride et program som JEG synes er lækkert, og som flyder for hesten og mig, til knap så gode procenter, end jeg vil ride noget jeg ikke føler hænger sammen, men som måske giver flere point (og det har jeg set ske flere gange, så det er slet ikke urealistisk at skulle stå der).

Jeg vil sige at jeg har ændret mit fokus fra tidligere "bare at ville starte højt og have gode point", til at jeg nu kun vil gøre det, hvis det samtidig kan føles på en bestemt måde. Og det gælder både dressur og springningen

Skønt spørgsmål, det har jeg nemlig tænkt meget over.

Fik altid at vide af mine undervisere: Du skal have en anden hest, hvis du skal op i dressur. Helt forkert eksteriør, ikke nok gang etc. Forkert race. Når man ikke kan exceede i noget bestemt, skal man have andre succes kriterier i anden retning, hvis man er konkurrence menneske og har ambitioner.

Så hvad laver jeg nu? Jeg tusser lidt rundt. Har snust til lidt forskelligt.

Lige nu er mit ULTIMATIVE mål med min ridning som følger (ikke en bestemt ridestil):

- Hesten har frihed i sin krop til at gøre hvad jeg beder om. Har den ikke frihed til det (altså let ved det), lader jeg enten være, da der så er et brist i MIN viden (ARR nybegynder - det er en metode, mere end en rigtig ridestil, da metoden også kan bruges i western), eller finder ud af, hvordan jeg så skal hjælpe hesten.

- Hesten er rolig, afslappet (i alm. dressur skulle min underviser passe på, for pludselig farede hesten som skudt ud af en kanon ned i den anden ende, hvor efter jeg fik hende i rolig, samlet trav igen ). Altså SPÆNDT. Eller tosset, som nogle kalder det.

- Hesten gør det hele af sig selv. Forstå mig lige ret, jeg er ikke HELT flippet, men den har lyst til at gøre alt det, jeg beder den om, og sige, hvad skal vi nu, skal vi ikke snart også... Har fået taget ridebilleder, og selvom jeg ikke er helt tilfreds med formen, så var jeg ved at knibe en tåre, for min hest siger sq "ja", hvor hun førhen gik imod, endda selvom jeg gav min hest meget mere frihed, end underviserne ville have.

Jeg vælger ridestil efter hesten, har førhen forsøgt at gå på kompromis, men min hest har aldrig været så glad/ harmonisk før. At min ridestil så falder lidt igennem, som hvis man stiller 4 stole, og ikke rammer nogen som helst af dem, når man sætter sig, ja... Hvad kan jeg sige!

Ligesom hollandsk - er det tysk eller engelsk? Ingen af delene, men så alligevel - sit eget sprog.

Hvad ridestilen hedder, er jeg også ret ligeglad med, bare min hest trives fuldt ud med det. Men der skal man også turde "spørge" den, og ikke mindst lytte og agere efter, det tog mig en del år.

Mit mål er klart at ride Grand Prix, men der er lang vej endnu, både for mit og hestens vedkommende.. Jeg var engang M rytter, men efter mange år uden undervisning, on and off ridning og et meget voldsomt fald for et år siden, skal jeg rettes op igen..

Hesten er kun 5 år gammel og er selvfølgelig heller ikke den mindste smule klar.. Jeg vil ikke engang starte stævner på hende endnu, før hun kan gå totalt stabilt og koncentreret i en LC og musklerne skal også bygges på, da hun har tabt en del efter hun har stået stille i 6 måneder.. Hesten har helt bestemt potentialet og arbejdslysten og jeg har viljen til at nå det.. Men der er et godt stykke vej endnu og Grand Prix er langt væk, så lige nu er målet en stabil LC, så en stabil LB osv.. Først alle de små mål og til sidst det ultimative (:

Mine ambitioner med Jumpédo er at starte MB0 i slutningen af 2013. Jeg tror hans potentiale er nået der, så sålænge vi bliver godkendt, er det nok for mig.

Mine ambitioner er høje med hensyn til min plag, men ingen mål med hende endnu. Hendes unge år skal forgå i harmoni og leg, og ikke som presset stævnehest.

førte min hest (og ridning) mig ud i M-klasser i både dressur og spring.

Der kom flere heste til og tempoet blev højere og højere.

For S**** da en hektisk periode med stævner i én uendelighed.

Med tiden, og mangel på tid i kraft af gård, krævende job, børn, hunde osv osv, har jeg skruet mig selv ned på et plan hvor jeg faktisk fungerer superb med mine nu 4 heste.

Og det er hygge.

Hyggenus og godnatkys inden jeg lukker stalden eller folden for natten. Skønne ture i vores fantastiske rideområde. Og glæden ved den daglige omgang med dyrene.

Ikke desto mindre er "vi" seriøse. Dressuren trænes både på hjemmebane og i skoven.

Den ældste af dyrene kan samtlige øvelser til GP og går snildt et program på det plan - den yngste skal til at ha' sadel på og fremstilles til kåring.

Og jeg er fuldt tilfreds og glad. Har ikke brug for rosetter - og køre land og rige rundt for at vise hvad "vi kan".

Det er ene og alene fornøjelsen ved omgangen, ride og lære hver evig eneste dag.

Og så min akilleshæl:

Hellere en hest på 35 end 1000 rosetter til at mindes den. Den skal danse afsted hver dag med ørerne fremme og glimt i øjet.

Så det er min ambition og det er DET jeg vil med min ridning.

KH:)Annette

Altså, jeg kunne godt tänke mig at opnå godkendt i MB-klasserne i dressur OG ride en 120 cm. springklasse fejlfrit...

Jeg vil ikke kalde dem mål, da det ikke er tvunget at vi når dertil - det er bare sådan en lille dröm med min nuvärende hest. Om det bliver näste år eller om 10 år, det spiller ikke nogen rolle og når vi ikke dertil, så går det nok alligevel.

Pt. har vi startet La1 og 1 meters klasser
Hesten har dog gået 130 cm. klasser sidste år - men jeg begyndte först med springningen efter 10 års pause sidste år, så det tager sin tid.

Der var også engang hvor jeg gerne ville ride Grandprix - men jeg som rytter er ingen stjerne, jeg har tidligere taget mig gennem en Mb3 uden prangende resultat, så jeg må se hvor langt mine evner räkker på det hestemateriale jeg nu har. Og det er ikke til Grandprix, hverken for mit eller hestens vedkommende

Jeg er VILD med min krudtugle af en hest, så et egentlig mål er mere at träne ham alsidigt og huske at nyde hverdagen med sådan en fantastisk hest

Ingen stævner her, er skovtursrytter, så mit mål er bare at jeg lærer min part så godt at kende, at jeg kender hans reaktioner på alting - og den slags kommer kun med erfaring og over lang tid, for det kræver jo at man har fået en masse på "opleveren". Nu er han heldigvis en sød og omgængelig hest, så for det meste er han meget forudsigelig, men han har da haft sine undtagelser, og så er jeg også dén erfaring rigere og ved så dét om hesten

Det er svært at have ambitioner, når man er skovtursrytter, og mit egentlige "ønske" er bare, at hesten lytter til mig og de signaler jeg giver ham så kan det ikke gå helt galt

Tja mit mål ændrede sig kraftigt for snart 2 år siden pga en rygskade som jeg stadig ikke har en diagnose på.

Så min ridning er sat på et brat hold!

Så som sådan har jeg ikke andre mål end at kunne genoptage min ridning igen.

Så nu er det mine hestes mål der er det mest vigtige.

Har 2 som skal tilrides til efteråret.

Den ene skal nok være min "terapi" hest og skal tilrides "western-Stile" Han er Angloaraber, planen var at hun skulle gå dressur og spring. Men da jeg nok ikke kommer til at gøre nogen af de ting så skal han bruges til let westernridning.

Min 3 års skal gå championat næste år, så der skal hun sendes i ridning.

Min 6 års holder pause indtil juli md (pga flytning fra Sjælland til jylland).

Så når flytningen er overstået så skal han igang igen med hans dressur-træning. Så han skal have en helpart der kan fortsætte hans ridning og starte stævner på ham.

Jeg må desværre bare se på på sidelinien, og håbe på at jeg en dag selv kan overtage.

Kommer jeg ikke til at ride igen, så bliver det nok lidt hobby avl eller kørsel. Da jeg er så heldig at have en fin 3 års oldenborg som nemt kunne køres til:-) Så må jeg ændre kurs:-)

Så må hestene bare være foldbumser:-) Det er jeg også sikker på at de har det helt fint med:-)

Dog går de ikke bare og keder sig, de er i hånd hver dag og bliver trænet fra jorden så meget jeg nu kan.

Så MIT mål er at blive rask;-)) Så jeg kan genoptage min ridning som jeg SAVNER!

Hej TS og jer andre.

Jeg er voksen på fjord, det er der taget højde for i min målsætning.

Spring LD uden fejl.

Et galopløb, er gennemført

En distance, længde er underordnet.

ride en klasse til et westernstævne.

køre en klasse til et kørestævne.

en lc drssurklasse, er gennemført og målet er nu ændret til en LA.

Ja, vi har mange mål. Men hyppen er kun lige blevet 7 år, jeg har haft ham i to et halvt år og han var ikke tilredet da jeg fik ham. Jeg regner med at vi skal følges ad de næste 20 år, så tror da helt sikkert vi når vores mål

Mvh Heidi og Kastanielystens Spunk.

At samle så mange brikker til puslespillet, som overhovedet muligt.

At få en lille ting forklaret og afprøvet og mærke det, så jeg finder endnu en brik, og forstår det jeg fik at vide for 10 år siden i et nyt lys, og det jeg oplevede for 25 år siden i en anden kontekst.

At uddanne mine krikker så de beholder glæden ved arbejdet, samtidig med at de udvikler sig, og lærer nyt, og får det fulde ud af de muligheder, der ligger i dem.

At uddanne de heste jeg har nu, bedre end de forrige, takket være alle erfaringerne, og, hvis det bliver aktuelt, gøre et endnu bedre arbejde med de næste.

At opnå et rigtigt godt arbejdsfælleskab med mine heste, det er det højeste i mit univers.

"Hellere en hest på 35 end 1000 rosetter til at mindes den. Den skal danse afsted hver dag med ørerne fremme og glimt i øjet."

kunne ikke ha' skrevet det bedre selv! min gamle dressurhest stoppede med stævner i en alder af 18 år, der red vi LA4 og LA6

men den gamle begyndte at miste modet, og glimtet i øjet, og der sagde jeg stop -aldrig mere stævner til ham, men vi fortsatte dog med undervisningen.

i 2010 stoppede vi også undervisning, og red bare dressur hjemme på banen, sidste år, blev han fuld pensioneret, og er nu kun min skovturshest, og nu kan jeg endelig mærke og se gnisten igen i de gamle øjne

det er det bedste jeg har gjort for ham, og nu med sine 21 år, vil jeg elske og glæde mig over hver dag jeg har ham. for jeg ved en dag er det forbi....

engang var motivation ved ridningen at starte stævner og gerne middelsvær.

drømmen blev knust, da hesten havde alderen imod sig, og hans efterfølger ikke var tilredet.

som beskrevet ovenfor, er jeg gået fra at være en aktiv stævnerytter, til nu at være 100 procent skovtursrytter.

jeg rider når jeg har lyst og det der stævneræs siger mig intet mere. før i tiden stod jeg gerne op kl. 3:30 om morgenen og flettede striglede og gjorde ved, inden afgang til stævnet.stævner var hele mit liv, og frasagde mig mange invitationer til fester osv.og leve livet som ung, fordi det ikke hang sammen med min sport.

men nu nyder jeg bare en skovtur i ny og næ, og nyder at se min gamle dreng med lys i øjnene igen.

og mit mål med ridningen? at få en god skovtur på en afslappet og tilfreds hest

Mit mål er at blive god til at ride og udanne hestene - men i erkendelse af at det er SINDSYGT svært at ride, drømmer jeg om at nå der til, hvor jeg bliver habil til at grunduddanne hestene (de 2 remonteår) - også meget forskellige slags heste: forskellige racer og temperamenter (har pt mest gjort det i de meget varme og selvstændige hoppedamer med/uden hormonforstyrrelser, og det ser ikke ud til at ændre sig med den næste, jeg skal i gang med til sommer, og en enkelt hyper følsom vallak).

Jeg kan dog se, at jeg både med hunde og heste fortrækker de hurtige, de kloge og de hyper følsomme, så det er nok der, jeg hører hjemme - min tålmodighed rækker ikke rigtig til de træge og jordnære.

Mit mål er at det altid er sjovt at ride og at have hest skal ikke være en kamp med sin hest. Og jeg gider ikke skælde ud eller råbe af min hest. Sådan som mange andre gør det.

Ud over det er mit mål også at ride min hest på en pæn måde og ride den sådan at den har lyst til at arbejde.

Dertil har hans part et mål om at ride sig til DM fjordhest Spring næste år. Så de træner hårdt. Jeg bakker hende op alt hvad jeg kan.

Dog skal mine eller andres ambitioner ikke gå ud over min hests ve og vel og det skal heller ikke gå ud over min "hverdags"følelse. Det skal være sjovt, vi skal hygge os og nyde sammenværet. Det er i bund og grund det vigtigste for mig.

Jeg har slet intet mål med ridningen...

Mit umiddelbare mål med min hest her og nu er at få lært ham at gå i højregalop. Det fungerer bare ikke for os, og vi kan ikke komme videre før den kommer til det.

Jeg vil også gerne få taget mig sammen til at få redet nogle ture på ham, så han finder ud af, at automobiler større end en alm personbil IKKE spiser heste

Det ultimative mål er at komme op og ride LA-klasser i dressur, måske endda en MB..... Og skulle vi vinde en klasse eller to undervejs ville det bare være skønt

Det lyder vældig ambitiøst. Det er det ikke. Jeg har gooood tid og når jeg det ikke på en hest jeg har nu, når jeg det måske på den næste

Han er nu 8 år og var det ikke for det "lille" problem med højregaloppen ville vi være på LC/LB-niveau rent stævnemæssigt. Derfra og så til LA-klasserne er der et stykke, så det opnår vi ikke lige foreløbig.

Forresten vil jeg også rigtig gerne starte Oldenborger-championat på ham men igen, højregaloppen.....

Jeg kan se at Nimbus ganske fint forklarer hvad der også er mine mål med ridningen...

Mine mål går primært på samhøringhed med hestene, at kunne bevare glæden ved arbejdet, både hos dem og mig selv og at blive så dygtig en hestetræner som muligt, alt efter hvor langt mit talent og ihærdighed rækker.

Jeg er ikke længere stævnerytter og vil derfor ikke sætte hverken øvelser eller "klasser" på mine ambitioner. Jeg syntes det er langt mere interessant at arbejde med finesse og detalje-grad i dressuren og at få mine heste "med" i træningen.

Arbejdsprocessen interesserer mig langt mere end mål og slutresultater, dog mener jeg også at man skal sætte sig mål for at vide i hvilken retning arbejdsprocessen skal gå, ellers ender man med ikke at komme nogen steder.

Mit ultimative mål, er at opnå at kunne ride en hest i perfekt samling uden spændinger. Dette er muligvis uopnåeligt, men det gør ikke arbejdsprocessen mindre interessant.

Randi: Jeg undrer mig lidt over dit svar til Sandra. Jeg tænkte faktisk lidt de samme ting som hun skriver (ikke mindst set i lyset af din anden tråd). Du skriver selv at du konstant føler du er bagefter i forhold til hvor du burde være, rent ridemæssigt. Samtidig med at du giver udtryk for at du ville blive rigtig ked af det, hvis nogen påpegede at du ikke havde evnerne til det du gerne vil opnå. Det ville jeg tolke som at andres mening betyder ret meget for dig, og at du føler du skal leve op til visse forventninger (egne forventninger kan være de allerværste).

Jeg tror det vil være rigtig sundt for dig (som jeg vist også tidligere har skrevet), at tage en pause fra alt der hedder "seriøs" træning mv. (selvom du ikke selv mener at den træning du laver med hesten er særlig krævende for den). Find ud af hvad dine mål reelt er eller acceptér at du har brug for at søge. Vitigst af alt, så find ud af dig selv .

Tak for jeres svar allesammen, det er rigtig interessant læsning

Cat *May Ray*: Ja, der er noget, der rumesterer - og både hest og jeg er jo fuldstændig skizofrene Den ene dag vil jeg gerne være dressurrytter, den næste vil jeg gerne ride for lange tøjler. Og hesten er ikke meget bedre; den ene dag står den og sover på staldgangen, den næste står den og hænger i kæderne og kører så meget rundt med benene, at den får en låst skulder... Så vi er ikke helt til at finde ud af Men det vidner bare om, at vi ikke rigtig ved, hvad retning vi skal gå i. Jeg ville gerne have så meget ro og selvværd, at jeg kunne stille mig tilfreds med at tøffe rundt på skovture for lange tøjler. Men jeg kan bare ikke benægte, at dressuren er det, der får mig til at hoppe på nakken af hesten hver dag. Opgaven er nok at finde den gyldne middelvej og finde målene deri. Jeg har tidligere i år sluppet det hele, meldt fra til undervisning og alt det. Der gik et par uger, så blev jeg træt af det, for det er ikke der, min rideinteresse ligger. Men måske er det bare et spørgsmål om at finde den rigtige balance imellem at træne på dressuren, og så at hygge rundt.

Nu havde vi jo en meget grim sygdomsperiode sidste år, og jeg havde svoret, at jeg ville være lykkelig for hver dag, jeg kom på ryggen af hesten igen. Men det glemmer man hurtigt i hverdagen. I starten, da hun var nytilredet, var jeg også glad bare jeg havde kunnet styre hende nogenlunde rundt. Men ambitionerne ændrer sig hurtigt, og måske er det bare vigtigt ind imellem at slippe dem fuldstændig og bare ride - fordi man kan.

Line1982: det er en proces jeg har været igennem længe, også i kraft af uheld, dødssyg hest m.m. Mine ambitioner, håb og drømme kan nemt tolkes som, at jeg presser hesten til alt for meget, forlanger for meget af den, forsøger at tvinge ting igennem mm. Det er nok det, jeg reagerer på ift. Sandras svar, og det er bestemt ikke tilfældet. Som jeg også skriver i den anden tråd, får jeg jo netop høvl for at være for flink ved hesten, forlange for lidt mv. Og jeg ved i hvert fald også, at jeg ikke har lyst til at slippe hverken hest eller tøjler. Men du har helt ret - jeg er nødt til at finde ud af, hvad det rent faktisk er jeg vil, og hvilken vej vi skal gå. Mange af disse tråde er jo netop også for at se, hvad andre tænker om tingene, og hvordan andre bærer sig ad. Det synes jeg er meget lærerigt, og det giver stof til eftertanke.

Mit mål med ridning er fuldstændig samhørighed mellem mig og min hest. Forståelse uden ord kan man sige

Mit mål er nok at min unge sigøjner (Tussen) kan rende nogle LA'er til gode procenter, mens jeg sidder på ryggen og oplever at jeg har en rigtig god tur

Mit valg at race og min alder sætter jo nogle begrænsninger

Mit mål er og finde stjerne hesten og komme ud og ride grand prix, være med til lands stæverne igen.

Lige nu håber jeg at min 2års er/bliver den stjerne hest og at vi kommer så langt en gang om 10-14år

Jeg kan ikke forstå at du ikke overvjer at købe en ældre hest - en rutineret hest. NETOP fordi du har været bange. Netop fordi de spændninger sidder i DIG.

At jeg svare sådan er fordi jeg har selv prøvet det. Både mht til forventninger som du læste øverst og det gik slet ikke. Jeg kom til at lægge en masse negativt over i min hest og træningen blev fuldstædig ødelagt. Jeg blev selv ødelagt, jeg blev ked af det ikke fungerede og hesten blev tvær og bakkede simpelthen AF. Sagde stop som din hoppe gør i din tråd på Træning.

I stedet for satte jeg al forventning ned igen og pludselig kunne hesten det ene og det andet og vupti så kørte det igen. Men man skal lytte til sig selv og også sin hest for at finde ud af hvor meget man kan presse citronen. IKKE alle mulige andre, såsom trænere, andre ryttere osv. Men sig selv.

Min kommentar omkring at finde en ældre rutineret hest var faktisk ikke baare for sjov. Men fordi, når man har været bange kan det være en god idé at "komme videre". Få en masse succes så man kommer udover dét at føle sig bange og føle sig usikker.

Jeg har endnu selv - et eksempel på det. Jeg var hamerende bange for at springe. VIRKLEIG bange. Jeg siger dig, end ikke 30 cm turde jeg springe over. Så når jeg sprang var det max 40 cm og ikke mere. Jeg drømte stadig om at komme videre i min ridning og i min springning - for ville gerne, men følte mig alligevel bange og blokeret.

Jeg fik så tilbuddet om denne her M springhest - rid den ½ år som din egen - så længe jeg kunne træne hende op i dressur imens så hun herefter kunne sælges. FEDT. Jeg gjorde det så. Startede med træne dressur, skove og lære den at kende. Så begyndte jeg at springe. Jeg var bange, bange, bange. Men - jeg gjorde det alligevel. Først små spring og så arbejdede jeg mig op af med denne her hest. Til slut sprang vi 110 cm baner og nogle klubstævner også. Jeg fik selvtilliden i springningen igen, jeg var ikke bange mere. Denne her hest lærte mig at gå til springende - at ride til springende, at være rolig og lytte til mig selv og ikke alle andre.

Dette gjorde at kun en måneds tid efter turde jeg springe 70-80 cm på min egen hest. Det var STORT.

I gamle dage red jeg ikke stævner, men havde en hest der kunne alle øvelser til m klasserne.

Nu har jeg en hest som er gammel, og på ingen måder alderssvarende uddannet, så hvis vi bare når at snuse til en lb/la er det fint.

Min næste hest bliver en der kan, hvor jeg skal lære igen, og når jeg kan det, vil jeg have en yngre udgave hvor jeg kan komme til tops.

Om jeg når det, tror jeg ikke, men drømme er gode og gratis!