Jeg har 4 kontoer:
Min egen personlige forbrugskonto - her bliver der overført et bestemt beløb hver måned, som jeg har fundet ud af er ca. det jeg bruger. Faste udgifter (mobil m.m.) og opstalding bliver også trukket fra denne. Denne er der kort til.
Min egen opsparingskonto/lønkonto - her kommer alle mine penge ind (løn og SU). Derfra deler jeg dem så ud til de andre, og det er jo så her at, der automatisk vil være opsparing, når ikke alle pengene er brugt. At jeg så lige har købt sadel m.m. betyder at den faktisk er ret tom efterhånden
Jeg må arbejde noget mere...
Husholdningens forbrugskontoen - det lyder jo nok lidt fancy, men det er bare mig og min kærestes fælles forbrugskonto. Hertil overfører vi hver 1250 om måneden og de går hovedsageligt til mad og somme tider benzin. Denne er der også kort til (vi har et hver).
Husholdningens budgetkonto - her bliver alle faste udgifter (husleje, varme, el, licens, forsikringer, antenne, transport + 500 til uforudsete udgifter) - her overfører vi begge 3150 til hver måned. Det er virkelig lækkert at have den!
Så der er lidt at rode rundt i, men det giver dejlig god overskuelighed.
Derudover har vi lavet et budget for at finde præcist ud af hvor mange penge vi skal overføre til hver konto. Vi har, i et excel-ark, lavet en kolonne for hver måned og en række for hver udgift. Der har vi så skrevet alle vores udgifter ned i diverse måneder. El betales for eksempel kun hver anden måned, licens og forsikringer halvårigt. Derefter er alle månedens udgifter lagt sammen og gennemsnittet fundet. Så har man et meget godt overblik over hvad man har af faste udgifter og hvad man selv synes sig man kan tillade at spendere på sjovere ting.
Og efter skat og de faste overførsler til husholdningens forbrug- og budgetkonto er SU'en desværre brugt op 