som får mig udenfor hele året og holder mig igang.

Jeg blev Mor i december 2011 og kom først på islænderen for nylig, ellers har den og den gamle springerhingst bare gået og hygget sig på folden.

Inden jeg starter på job igen efter barsel, så vil jeg gerne have lavet løsdrift, så jeg ikke skal lukke heste ud og ind. Ellers fortsætter alt som det plejer. Men kan da godt tænke, om der er råd til hestene, når min datter starter i institution og jeg igen skal bruge en del penge på benzin til og fra jobbet.

Jeg elsker som skrevet, at hestene holder mig igang og udenfor året rundt. Jeg får ikke redet meget, men hestene er passet, plejet og går ude alle døgnets lyse timer, så de lider ingen nød.

Jeg har tidligere sprunget en del, men har kun redet ture efter jeg fik hestene med hjem på Farmen. Det er lige mig, at kunne komme ud til mine heste når det passer mig og nyder at være på hesteryg ud i naturen. Savner, overraskende nok, slet ikke baneridning...

Vh Hanne

for mig betyder det at have hest, at jeg har en at dele turene i skoven med, + at jeg får noget motion, med alt det arbejde der følger med! et godt makkerskab og duften af hest, vil jeg ikke undværer!

nu har jeg 2 heste og 2 ponyer, og kan da godt mærke, at der er en hel del at se til, med 4 heste.

når min gamle skovtursdreng ikke er her mere, vil jeg ikke have en ny hest ind, så vil jeg kun holde 3 heste.

da der er en hulens masse arbejde, (har ikke løsdrift stald)

men en kæmpe hjælp, vil helt klart være at have ponyerne på løsdrift, men igen, kan jeg også godt lide, når de kommer ind på stald. og får sovet igennem.

hvis jeg skulle ha' løsdrift, skulle det være som en stald, med vinduer, de kunne kigge ud af, og stort vandtrug og muligheden for at lukke helt til, en kold vinteraften, og så skulle de stå på spåner. men sådan en løsdriftstald ide, er vidst kun eksisterende i mine drømme, for Pengepungen bryder sig ihvertfald ikke om ideen

ved man kan købe "færdige" løsdrift skure for under 50.000 kr. så muligheden er der faktisk! men jeg vil designe selv, male selv, så jeg ved at stalden/skuret, bliver lige som jeg vil ha' at det skal være!

de heste jeg køber ind, kommer kun herfra hvis de skal aflives. jeg ville aldrig sælge!!!

hvis min økonomi gik i stykker, og det ville hjælpe at sælge hestene, så ville jeg hellere, tage et ekstra job, for at få det hele til at løbe rundt.

Hej

For mig har det at have hest fået mig ud af en ret voldsom depression efter en piskesmældsulykke - det var først da jeg fandt tilbage til de heste, som havde været en stor del af mit liv da jeg var ung pige, at mit livsmod vendte tilbage - og jeg igen blev en god mor for mine børn.

Så for mig betyder hestene rigtig meget - det er der jeg henter energien til hverdagens trummerum - men også kampene - det er der jeg tømmer hovedet for alle bekymringer og kommer tilbage klar til at tage hul på eventuelle problemer - og det er hestene der betyder at jeg kommer op om morgenen og får min motion som har givet mig energien tilbage.

Så selvom det koster en del på økomonien så ville konsekvenserne ved ikke at have hest være meget store for mig - og min familie. Men jeg tror det er meget svært for ikke heste-elskende mennesker at forstå den konsekvens.

VH Kira

Jeg stod i en situation, hvor manden skred, havde lavet en ret stor gæld i mit navn( ja jeg var naiv) og der havde jeg ikke råd til hestene mere. De måtte sælges. de røg alle sammen undtagen den gamle jeg havde, han blev lånt ud, og stod hos nogle som selvskab en periode, hvis han havde kostet mig noget var han også røget, nok bare til en slagter.

jeg elsker min hest. men hvis jeg havde en så dårlig økonomi at det gik ud over min familie og især mine børn, så måtte de ryge.

Jeg har i en lang periode ikke haft muligheden for at have min hest, og kan mærke det på mig selv, jeg får det ringere og ringere, men igen hvis pengene bare ikke er der så er det bare ikke en mulighed at have hest. Jeg vil ikke have hest på lånte penge. Det er jo ikke holdbart

Jeg har været igennem hele rutcheturen omkring det at have hest.

Mine heste har altid været terapiheste og hjulpet mig igennem depression, stress osv. Da jeg mistede min hoppe i 2009 (aflivet pga skade) begyndte jeg at tænke over om jeg gad de heste mere. Havde min unghest tilbage, som jeg selv havde avlet....besluttede at flytte stald og ejeren det nye sted tog ham ind som var han hendes egen og jeg fik tid til at sørge over tabet af ridehesten. Stille og roligt, kom jeg tilbage til min unghest og gik igang med ham, med hjælp fra staldejer.

Han blev tilredet i maj 2010 hos naboen til hans opstaldningssted og jeg tog fri fra arbejde i den måned og deltog i det hele. Efter 14 dage, sad jeg selv på mit "lille føl" og smilede. Staldejer overtog undervisningen af os og det gik fremad. Dog havde jeg en tid, hvor jeg ikke orkede en unghest....men jeg fortsatte.

I februar 2011 blev han desværre syg med kolik og måtte til Ansager og opereres. Desværre gik opvågningen ikke som den skulle og min kære hest sprang nærmest selv i døden....jeg var knust. 4½ år gammel blev han. Inden da havde jeg sagt at efter ham ville jeg ikke have flere heste...

Så sorg og tanker blev blandet godt i en periode. Staldejer, forbød mig at fjerne alt udstyret det næste halve år. Jeg havde svært ved at indse, at han var væk og min tide som hestepige var slut. Havde jo troet at han og jeg skulle være sammen i maaaange år.

Efter et par uger synes staldejer at jeg skulle se en hest, hendes tidligere kollega havde til salg...jeg måtte gerne låne den og se om ville være hestepige igen. I dag er den hest min

Nu er jeg så gravid i 8. måned og har bækkenløsning Hesten står heldigvis på fuldpas et nyt sted, da jeg er flyttet. Har stadig kontakt med tidligere staldejer, som hjalp mig med unghesten og også den jeg har nu, indtil jeg flyttede. Hesten har stået stille i 2 måneder og jeg overvejede meget om jeg skulle finde en rytter eller lade ham vente og starte op sammen med mig. Det sidste føltes som det mest rigtige....indtil jeg så at hesten kedede sig. Nu har han fået en rytter, som jeg stoler på og er glad for...hun er kun lige startet med ham, sa de skal lige lære hinanden at kende. Men jeg har fået en bedre samvittighed.

Satser stærkt på at være tilbage i sadlen til efteråret og rytteren er oplyst om dette. Jeg har overvejet om jeg skulle sælge, da mange siger jeg slet ikke får tid osv. MEN nej...jeg sælger først, når JEG VIL...ikke fordi andre synes det osv. Kæresten har absolut ingen interesse for hesten, men han synes også jeg skal beholde ham, da han holder mig igang og giver mig et smil på læben osv. Og jeg har "fået lov" til at få en masse hestetid, når baby er født og jeg er ok igen. Jeg giver nemlig ham en masse tid nu...

Så, det at have hest betyder utrolig meget for mig

Hesten giver mig ro i hovedet, og gør mig glad i låget - simpelthen.

Træningsømhed kan i mange tilfælde dæmpe (overdøve) smerter hos mig. Samtidig kan jeg ikke 'snyde' med træning, lillehesten SKAL passes

I perioder må støvet gerne lægge sig i huset fordi jeg bare ikke orker/kan, men hesten er så støvfri som den kan blive, når jeg tager hjem fra den

Hun giver mig ro, motion og noget at grine og græde over. Hun kan få mig helt op i det røde felt, helt ned i fortvivlelsens afgrund og med et enkelt puf med mulen eller 100 % korrekt skridt på ridebanen kan hun få mig til at flyve! Jeg kan undres over at en lastbil eller en overgearet klasse på udflygt ikke er farlige mens et stykke træ nemt kan være det :/

Jeg kan ikke lade være med at smile når jeg ser hende eller tude når jeg så meget som tænker på at miste hende...

Jeg ville kun sælge hende hvis jeg under INGEN omstændigheder havde råd til at have hende på forsvarlig vis! Hun bliver ikke solgt om så nogen bød en milliard (selv om den ville falde på et tørt sted )!

Familieforøgelse, ja damen må bare finde sig i en anden rytter til ungen er spyttet ud.

Mangel på tid? Jeg bor heldigvis i et område hvor en part burde være til at finde.

Hvis jeg aldrig måtte ride igen? hmmm, så må damen jo bare lære nogle seje tricks og finde sig i mundkurv når hun skulle på græs.

Hvis en eventuel kæreste/mand siger mig eller hesten? Nemt nok, hvis han stiller det krav, elsker han mig ikke og så er det jo hesten der vinder

Nu har jeg været uden hest i over 2 år... og i det ene år helt uden låne/part-heste også (som alligevel ikke er helt det samme).

I næste uge, får jeg min nye hest hjem...og jeg glæder mig som et lille barn!

At have hest er jo en hobby, der fylder rigtig meget...både økonomisk og tidsmæssigt. Egentlig troede jeg måske, at jeg ikke skulle have hest igen...men nu kan jeg ikke undvære det længere.

At have hest "tvinger mig" udenfor hver dag, og gør, at jeg får rørt mig en masse...hvilket er enormt vigtigt for mig ift min psyke. Jeg har noget at gå op i og udvikle mig med...

Noget at drage omsorg for, som giver dobbelt igen

Jeg har hest på samme måde som du...jeg har dem som de fleste mennesker har en hund - altså et dyr, man anskaffer sig for at have det, hele dets liv. Som man elsker som et familiemedlem, og ikke et man udskifter som en sportsrekvisit. Fred med, at det er sådan nogen har hest...jeg kan bare ikke

Mine to gamle heste blev aflivet pga alder(skavanker).

ALT!

Venlig hilsen

Anna

det med heste giver mig et pusterum fra hverdagens stres..men efter jeg måtte aflive min dressurhest i 2008 efter dyrlægesjusk så var jeg overbevist om jeg aldrig skulle ha hest igen da jeg var igennem det mest opslidene år i mit liv med en hest som trods masser af dyrlægebesøg og behandlinger kun blev mere og mere syg og som jeg endte med at aflive...men en veninde jeg har overbeviste mig om jeg skulle komme ud og ride hendes hest fordi hun vidste hvor meget dette gør mig glad..

ellers tror jeg der var gået lang tid inden jeg overhovedet kom ud til en hest igen og jeg kan ikke undvære dette.da hendes hest så blev skadet og måtte pensioneres tænkte jeg længe over det og kom frem til den beslutning om jeg ikke kan undvære det at ha hest..men da jeg har ambitioner om at ride på så højt plan som hesten er til så måtte jeg indse at jeg måtte begynde forefra med en unghest..nu har jeg så haft den lækreste unghest siden slutningen af august 2010 og vil ikke undvære ham selv om det letteste ville være at have købt en lærehest men til det niveau jeg gerne vi ride så skulle jeg have hostet op med 150.000kr-200.000+ og det har jeg altså ikke lige stående og mine forældre har heller ikke den slags penge..

elsker min hest som er en hest der nu nermest kravler ned i mine lommer når jeg kommer ind i boksen..et anderledes forhold får jeg til den(tror jeg) da jeg selv lærer ham alt han kan og dette er en stor glæde i sig selv...men kan godt mærke jeg stadig engang imellem er nervøs for om han en dag blir syg...

Mine heste betyder ufatteligt meget for mig. De er mine bedste venner, og at være i nærheden af mine heste giver mig ro i kroppen og sindet. Jeg har hele mit liv døjet med en meget dårlig psyke, men efter jeg har fået mine heste har jeg fået det rigtig godt. Jeg er glad for mig liv, takket være hestene, og jeg har noget at stå op til om morgenen De giver indhold i mit liv.

Der er ikke mange ting der kunne få mig til at sælge mine heste. Jeg vil allerhelst beholde dem begge indtil de skal herfra jorden, men man kan aldrig sige aldrig, og bliver jeg en dag ude af stand til at passe, pleje og ride dem, så vil jeg ikke lade dem gå som foldbumser, i hvert fald ikke min hoppe da hun simpelthen er en hest der har brug for at lave noget.

Skulle de til et andet hjem har jeg kun én person jeg ville give dem til, min hoppes tidligere ejer. Prisen ville være ligegyldig.

Når jeg flytter hjemmefra om halvandet-to år, så får jeg højst sandsynlig en meget stram økonomi, men jeg har ikke tænkt mig at det skal resultere i at jeg sælger hestene - så vil jeg hellere bo i en skodlejlighed og spise havregrød morgen, middag og aften

Mine heste betyder alt for mig, og når de har det godt, har jeg det også godt.

Hvad heste betyder for mig: Jeg får ind imellem at vide, jeg burde meditere (har gjort), men heste er ren meditation og terapi for mig. Der tænker jeg ikke på andet (nogle ville sætte spørgsmålstegn ved, om jeg nogensinde tænker), og lever i nuet.

Ren sansning - snuse til hyppe, nyde skønheden, mærke den bløde pels. Uanset hvor skod verden er, er problemerne relativt simple i en stald - der skal muges, de skal have mad,vand etc.

Det med at sælge/aflive kører heller ikke så godt for mig. Førhen tænkte jeg af samvittighed - hesten skulle ikke have for mange hjem, men så fandt jeg en hest, hvor der nærmest startede en orkan, da jeg mødte hende. Verden fik farver, det stak dybt, bare da jeg så hende på afstand. Så prøv lige at sælge en hest, man er helt forelsket i.

Og så gør ridningen, at jeg kan have de vildeste YES- og AHA oplevelser. Men det er mest, efter jeg prøver mit bedste for at træne efter ARR.

det at have hest for mig, betyder rigtigt meget.. ikke kun fysisk men også psykisk...

ingen ridning = jeg kan ikke gå

jeg har været utroligt meget igennem på minge 20 år (minus en uge), som stadig kan påvirke mig, i de perioder lukker jeg mig inde, og går helt ned, min hest er den eneste der kan forstå.. det lyder dumt, men jeg kan ikke forklare hvad det er der gør at jeg går ned, men han er den eneste der ikke spørger hvorfor jeg er ked, men bare giver en trøste krammer på de rigtige tidspunkter.. Sælge er ikke en mulighed, først er han redet til af mig, og jeg er totalt skæv i kroppen og nu efter 3 år vil han have meget svært ved andet.. det næste er hans personlighed, er jeg der ikke i fx en uge pga ferie, bliver han ond, løber folk ned på folden, bider og sparker, men i det han høre min stemme vrinsker han og han bliver igen min pony

det sidste er jeg har anskaffet mig et dyr og me ddyr følger der også ANSVAR, de ting går hånd, og hesten forlader mig aldrig, skal nok finde en mulighed for han bliver hos mig så længe det er ham værdigt..

Syntes det er rigtig spænende at høre hvorfor og hvorledes i har hest!

Er faktisk lidt overrasket over HVOR meget hestene også betyder for jer, for jeg syntes ofte jeg kan blive kigget skvæt på når jeg har min gode gamle elskede traver gående nu som pensionist, at hvorfor dælen den ikke er væk for længst, og så bare have mit ridedyr, nej! Gammelfar skal først væk når han og jeg syntes de evige græsmarker kalder, hvilket som sagt nemt kan være denne sommer!!!

Kom endelig med flere "historier" også selvom du er af en helt anden holdning

Spændende indlæg at læse.

Hvad betyder hesten for mig? Kort og godt alt.

Han er min livsline, det der har gjort at jeg trods alt har holdt ud og nu er kommet så langt at jeg er blevet udskrevet.

Jeg havde et følbillede hængende af ham overfor min seng og når det hele så sortest ud og jeg igen var landet i uheldige situationer eller havde gjort nogle uhensigtsmæssige ting, gik jeg hen til billedet. Lagde hånden over det og forestillede mig, den dag han lå lille og våd i halmen for første gang.

Nu venter jeg utålmodigt på at få ham her op til Horsens, men igen overlevet jeg for min fantastiske veninde har sørget for at indramme to dejlige billeder af ham. Så hvis det hele bliver for meget heroppe og jeg ikke synes jeg kan finde ud af det, kigger jeg på billederne og miner mig selv om at han snart kommer herop.

Jeg kunne skrive meget mere og meget længere, for jeg har jo bestemt haft andre heste end ham jeg har nu. Og heste har hjulpet mig igennem mangen en svært tid helt fra bans ben af.

Jeg troede at andre heste, jeg har haft ville have betydet langt mere end ham, jeg har nu. Men at han har være min igennem den hidtil sværeste del af mit liv gør ham helt unik.

Jeg har økonomisk fået råd til at holde ham, fordi jeg har fået pension. Men ellers ville mine dejlige forældre have betalt for ham, da de ved hvor vigtig han er for mig.

OSm jeg siger: Min hest - min livsline

ja, min dejlige tøs er den der gør min hverdag hel.

hun er den som sørger for at jeg får rørt mig, får følt mig nyttig, sørger for at give mig et smil på læben eller lader mig græde ud uden at stille spørgsmål og som bare "viser" at hun accepterer mig som jeg er.

Vi er et makkerpar, og jeg elsker at komme ud til hende, selvom det nogle gange kan være rigtig hårdt at kommer afsted osv. da det er hårdt med dårlig ryg og hofte, og med en depression og stress oveni hatten også, men hun er stadig den som gør at jeg kan komme hjem og sige, jeg så, jeg red og jeg sejrede IGEN IDAG! Hun fører mig videre til nye punkter og nye sejre, som gør at man bare får den der varme følelse af lykke indeni, når tingene forbedrer sig.

Jeg har en meget stram økonomi, og bor sammen med min kæreste, som accepterer min hoppe og som endda giver sig selv RIGTIG meget for at hjælpe mig igennem mine svære tider - han hjælper med at passe hende, nogle gange ride hende, og han transporterer mig derud hvis jeg har problemer med køretøjet.

når økonomien svigter, som nu fx. jamen så står min familie klar til at hjælpe, da de ved hvor kæmpe stor betydning hun har for mig. Jeg står lige nu og har en hest med ondt i ryggen, så der kommer kiropraktor i morgen, og begge mine sadler er begyndt at trykke, så sælger dem begge for at få råd til en ny - har fundet en som hjælper mig og mine skavanker, og den tjekker kiro på hesten i morgen.. dog skal sælger af den sadel have lidt penge oveni, og der havde jeg ikke dem alle, men min mor tøvede ikke engang med at hjælpe til så at jeg kan begynde at ride igen. Det er noget jeg sætter umådelig stor pris på - elsker min familie og min hest, og sugar bliver aldrig solgt, med mindre jeg virkelig ryger så meget på spanden at jeg selv skal flytte på gaden og leve af havregrød. Indtil da, skal hun være her til hun ikke kan mere, og forhåbentlig kan jeg nå at få et føl efter hende, så hendes helt fantastiske sind kan gå videre <3

så kort sagt - min hest betyder alt for mig, og hvis hun ikke var her, ville min hverdag ikke fungere!