Hej,
Der er så mange der søger job efter job for tiden - og man hører mange meninger om det ene og det andet - og ikke mindst at der er mange arbejdsgivere/jobansøgnings-læsere, der ikke gider arbejde sig igennem alle ansøgningerne.
Men i dag kom jeg til at tale med en bekendt om hvad der egentlig skal sendes med en ansøgning...
Da jeg selv for 1½ år siden søgte nyt job (var blevet fyret og fritstillet sammen med 3 andre pga. faldende aktivitet), der sendte jeg følgende:
- ansøgningen (selvfølgelig)
- CV (selvfølgelig)
- udtalelse fra seneste arbejdsgiver (jeg fik en flot udtalelse fra den arbejdsgiver der havde fyret mig)
Og jeg fik mit gode (nuværende) job efter at have gået hjemme i min fritstillelses-periode 2½ mdr. ca. Så ingen klager herfra
- jeg sagde endda "nej tak" til et job meget kort efter jeg blev fyret/fritstillet 
Min bekendte siger at udtalelse ikke bør sendes med - kun ansøgning og CV.
Men hvad vil arbejdsgiverne egentlig helst se at der sendes med?
Jeg skal nu ikke selv på job-jagt pt. men er spændt på hvad der kommer af synspunkter.
Mvh. Ditte