Ja det er det.

Køb en som er ridevant, helst i en længere periode, så du kan afprøve den som det du søger, en stabil ridehest til skovturene.

det syntes jeg ikke du er

vi står i stald med en "kone" på 57 år eller sådan noget hun tilred da sine 2 madamer i sommers

hvis du møder dem og føler de er det rigtige for dig, så gør det

sagtens købe en hest, på sigt beregnet til skovtur, som ikke er tilredet.

Jeg synes dog at begrebet "kone- eller skovturshest" er misvisende - for det er for mig en hest, der er bundsolid, trafiksikker og "tolle" - og det kan man jo ikke ligefrem kalde en nytilredet hest.

I har jo sikkert ret alle sammen, et eller andet sted. .

En konehest er for mig en som er til at stole på. En som er rolig uden at være kedelig og livlig uden at være farlig.

Min supermule på nu 22 år er ikke, og har aldrig været begynderhest, men hun er den perfekte "konehest" eller hvad man skal kalde det når rytteren har rundet de 40 og ikke rider stævner og lign. længere.

- hvorfor rider du så ikke bare på den (altså din gamle hest på 22) ??

Og i øvrigt vedr. betegnelsen 'konehest': Jeg kender masser af unge ryttere, der ikke tør ride uden for ridehus/ridebane, uanset hvor stabil, rutineret, gammel hesten er. Er de så også koner?

Hanne

Som en skriver så er "konehest" måske misvisende. Hvad skal jeg bruge i stedet? .

Min hest på 22 år er ved at være for gammel til at blive brugt. . Derfor bliver hun sjældent redet.

Hun bliver redet når HUN har lyst og det er desværre ikke så ofte mere. Hun er ubeskrivelig skøn at ride på! Tilpas meget fremdrift, selvstændighed og lige et par bukspring. Hun er førehesten på folden og hun har været min i 19 år i år. Jeg kender hver en unode og ved at hun aldrig mener noget dybere med sin selvstændighed. .

Er jeg i dårligt humør når jeg rider ud, så skal hun nok få mig til at grine højt og længe.. Jo hun er en klog og smuk hest, men desværre er alderen imod hende. .

(Havde købt en islænder som afløser, men må erkende at jeg ikke er og ikke bliver islænder rytter! Derfor søger jeg en anden ridehest.)

Jeg tænker at det er fuldstændig ligegyldigt hvad betegnelse hesten ligger under - det som det i min verden handler om er at hvis du vælger at købe en hest, som ikke er tilredet, så skal du bruge oceaner af tid på at nå dertil hvor den bliver det du reelt søger nu og her.

Du kan sikkert sagtens købe en sød og rar og relativt solid utilredet hest, men så skal du også have besluttet dig for først at bruge rigtig lang tid på at nå derhen hvor du gerne vil. Hvis du føler dig afklaret med det, så gør det.. Men har du den mindste lille tvivl, så lad vær.

Jeg har sådan en dejlig "kone-unghest" - men der er nu forskel på en alm. kone hest og en "nybegynder-konehest" og jeg var måske ikke helt bevidst om hvad arbejde det krævede inden jeg gik igang.

Dermed ikke sagt at jeg ville bytte ham for noget i verden, men stadig.. Der gik lang tid før jeg kunne ride ud i solnedgangen, på min bundsolide krampe - som var det jeg drømte om, da jeg købte ham.

Det er ikke fordi jeg ikke under dig fornøjelsen ved at ride en rå hest til. Og her ville jeg råde dig til at tage den yngste, hvis et endelig skulle være.

Men hvis du gør det skal du jo hele møllen igennem igen. Omvendt af biler vil vi jo helst have en hest med så mange timer og kilometer "på tælleren" som muligt. Helst en der har lavet ca. det samme som vi skal bruge den til, der kan lidt mere end vi selv kan.

Det er heller ikke uvæsentligt at finde en med den rette psyke. Hvis du rider 6 dage om ugen er der ikke noget problem i at have en fuldblodshest fra galopbanen stående til turhest. Men hvis du er weekendrytter var det måske smartere at finde en ældre hest der "har prøvet det hele" og som du kan lade stå i boksen i to år, gå ud og sætte dig på uden at skulle longere livet ud af den før den er sikker at sætte sig op på.

Jeg hader personligt at longere for at krudte en hest af. Hvis det er nødvendigt, er hesten enten ikke tilredet, eller også får den for meget godt at spise.

En ældre hest er forhåbentligt overe det pjat.

Noget andet er hvordan dit temperament er. Hvis du er det mest rolige, velafbalancerede, grænsende til det dovne menneske selv. Så er det fint med en hest der vil fremad. Din peronlighed skal nok påvirke hesten i en mere rolig retning.

Omvendt er føromtalte fuldblodshest ikke normalt det jeg vil kalde et match til en der selv er lidt hurtig i det, måske lidt nervøs også. Det bliver en eksplosiv blanding

Det jeg falder over i dit første indlæg er bemærkningerne om at du har kik på dem og gerne vil se dem..

Der var en herinde der sagde til mig at den rigtige hest aldrig har den forkerte farve og der er meget sandhed i det.

Hvis du køber hest med øjene, så kan du ende med at have hvad som helst stående i stalden - meget smukke heste, men hvad som helst. Siger du til dig selv at det skal være en bestemt race og farve, har du med det samme exkluderet utroligt mange heste i din søgning, hvor det der burde komme først, nemlig temperament og uddannelse, ikke får et ord indført.

Jeg ved ikke hvad du tidligere har redet på og hvad du foretrækker. Men prøv at starte forfra. Måske har du tidligere tilredet dressurheste til ridebane-brug? Det er jo hele spektret af DV-heste vi snakker om her.

Men i dag planlægger du at finde en tur-hest, måske en der kan stå en uge eller fjorten dage inde og blive taget ud til en tur i ny og næ.

Måske er en mere koldblodet hest bedre her? Det hele handler om psyke. Både din og hestens.

Der er jo også det at sige til det, at nogle heste er 'koneheste' - bundsolide, nervefaste, rolige, bombesikre, kald det, hvad man vil - fra den aller-allerførste gang de har rytter på og til den dag, de segner, mens andre kan være redet på tur i 20 år og stadig springe til siden, spinne rundt, stikke af, lave vilde seriebukspring, osv., så hestens alder og skolningsniveau er ikke nødvendigvis en indikator for dens stabilitet som turhest.

Det samme gælder dens temperament på bane, i stald, og når den ellers bliver håndteret. En hest kan være nok så rolig i alle disse situationer, og så alligevel ikke egne sig som en stabil turhest.

Den eneste (næsten) sikre opskrift på at finde en god turhest, er at købe en, der har vist sig at være egnet til det.

Man kan sagtens købee en utilredet og den kan være verdens bedste turhest, men i sidste ende handler det om, hvorvidt man er klar til at tage konsekvensen, hvis den viser sig ikke at egne sig til jobbet, når man først er begyndt at holde af den...

sådan en stående - en 3års som er så flink, rolig, venlig, imødekommende, nysgerrig og nervefast at jeg absolut ingen kvaler har ved at skulle op på ham. Han har haft rytter på en gang og det tog han med stoisk ro ganske som jeg vidste han ville

Sadel på, stigbøjler ned, rytter op og trække rundt - altsammen ting han aldrig har prøvet før men han tog det knusende roligt.

Sådan en bliver aldrig til et hysterisk nervevrag hvis man ellers behandler den fornuftigt.

Og fremdriften har han masser af oven i

Min 2 år ældre pony derimod ... Ahem - ja jeg har da siddet på ham men det var så også rigeligt for det lille ponyhovede Der er stor forskel også på ungheste

Køb en fjordhest

De er gode skovturs heste uanset alder. Hvis man gør det rigtigt er de enormt lærenemme og lette at vende til at ride ture i det fri. Og ellers man kan jo bare købe en som er ovre lymmelalderen.

Hold dig fra fjordheste og islændere... Kunne jeg sige. De er stædige og tunge i bagdelen, de har alt alt for korte ben til at ens bagdel kan holde til at sidde på dem i mere end 3-4 timer...

Jeg tror ikke vi der skriver i tråden kan vejlede hverken fra eller til om specifikke racer - det er Anettes valg og et hun ret beset, efter min mening bør se bort fra i første omgang

Jeg ville nok ikke købe en utilredet, som værende "konehest".

Og en "konehest" er nok generelt en af de sværeste typer heste at finde.

En konehest skal være bundstabil, bundsolid, bundrolig, smadder sjov at ride på, ekstrem nem og velopdragen både fra ryggen og for hånd, velgående, selvgående og velafbalanceret i alle gangarter.

Jeg har for første gang i mit liv fået en konehest - og det var da ren held, når man for 4 år siden købt en 1 års hingsteplag som selskabshest, at han så er endt ud som den mest fantastiske kone-unghest, det er jo bare ren held.

Da jeg skulle i gang med at tilride ham sidste år, ja der havde jeg såmænd ingen forventninger til ham - ej heller havde mine hestebekendte de store forventninger til den søde men lettere lavbenet oldenborgblanding.

Nu et år efter tilridning er han højtelsket af alle jeg omgåes, staldudlejer, berider, veninder incl mig selv

Men selvom han er SÅ nem, så er han jo stadig en unghest. Og det er da først indenfor den seneste månedstid, at jeg har været på skovtur alene. Ellers har det altid været skovtur sammen med en støttepædagog. For selvom man er fornuftig, så kan man jo stadig blive lidt bange eller overrasket.

Og jo den ene gang han har bukket mig af pga der røg sne ned af ridehustaget, der gjorde det jo lige ondt selvom han ellers aldrig plejer at bukke.

Så hvis du vil have en "konehest", som du med det samme kan tulle afsted på, som ikke skal trænes specielt meget, men bare hygges med når vejret og humøret er til det, ja så ville jeg ikke vælge hverken en utilredet eller en yngre model af konehest.

Selv koneheste skal jo ud og have en masse gode oplevelser og gode erfaringer for at blive bombesikre.

Om du skal gå efter en speciel race er lidt mere ligegyldig - personligt ville jeg nok kigge efter noget oldenborg, da de generelt er behagelige arbejdsvillige heste med en tænd/sluk knap, og med taktfaste gangarter som ikke er al for store.

Men racen er ikke bestemmende for om det ER en konehest, det er sindet og arbejdsviljen hos hesten efetr min mening.

MVH Charlotte

Jeg har været lige der, hvor du står nu.

Skulle ud og finde ny hest, og da jeg havde fået ny hofte og gigt i ryggen, var ambitionsniveauet lidt anderledes end mine tidligere heste.

Jeg skulle bruge en rolig, fornuftig hest primært til afslappede ture men også lidt baneridning. Kiggede først efter ældre redne hopper, men det var umuligt at finde den rette, så til sidst endte jeg med 2½ års med det mest fantastiske sind.

tilridningen klarede jeg selv og det gik super. Så begyndte vi at ride ture, og selvom hesten var stille og rolig, så reagerede hun ved at springe til side for de mærkeligste ting. Det har givet en del afsidninger og turene var bare ikke så rolige og afslappede som jeg havde drømt.

Hesten er idag otte år og er efterhånden en super tur-hest, men det har taget lang tid og undervejs har jeg virkelig fortrudt mig køb mange gange.

For nogle måneder siden skulle jeg igen have ny hest. Gik efter en ROLIG hest som skulle være vant til lidt af hvert. Fandt en som havde mange kvaliteter, men var ikke redet meget på tur. Vi testede det og det gik super, så jeg valgte at købe. Efter hjemkomst har hesten desværre ændret sig markant, og stresser meget, når jeg rider ud, så jeg igen ikke får mine rolige ture. Denne gang har jeg valgt at hesten skal videre, for jeg orker ikke at skulle igennem møllen med at lave en stabil tur-hest igen.

Det blev langt, men mit budskab kort: gør op med dig selv om du fra dag et vil have rolige afslappede ture eller om du godt kan leve med de ting der gør sig gældende ved ungheste, for unge heste er bare mere usikre på nye ting, også selvom de virker til at have det mest fantastiske sind.

Ja, det synes jeg det er. Køb hesten som passer til dit behov, ellers ender det måske med, at du bliver ked af dit køb, og det er du og ikke mindst hesten ikke tjent med.

*

Jeg har brug for en ridehest (LÆS) konehest (hyggehest)! *

Så skal du ud og finde en, der ér tilredet og som har bevist, at den opfylder ovenstående krav.

Selv har jeg en af "slagsens" - en oldenborgvallak. Han var 5 år, da jeg købte ham og altså tilredet bl.a. i skov, men også på bane og i ridehus. Han var ung - ja - men havde bevist sit "værd"

Kun én gang i de 6 år jeg har haft ham, er jeg smidt af, og det var pga. han fik tanteskamlen mellem bagbenene, som jeg havde brugt til opstigning. Dert troede han godt nok hans sidste time var kommet.

Dvs. som 5 års opfyldte han mine krav om konehest: En stabil turhest og en arbejdsvillig hyggedressurhest. Så det gør i mine øjne ikke så meget, at hesten er ung, men den skal have bevidst, at den besidder det, jeg søger efter

Sys

været igennem det samme som dig, søgte en konehest men faldt for de unge uredne og smarte - det er nemt at blive fristet for netop i den kategori får man godt nok meget for pengene pt.

En rolig konehest er derimod temmelig svær at finde, ikke nødvendigvis specielt billig og du kan godt risikere den bliver solgt lige for næsen af dig (dem er der altså stadig et vist salg i)

Men selv om jeg faldt i svime over de unge uredne blev jeg klogere hen ad vejen, mange af de rolige koneheste jeg var ude og prøve viste sig nemlig slet ikke at være så rolige og nemme endda, når jeg så stod der og skulle prøve sådan en halv rå ´´konehest´´, kunne jeg godt mærke det er jeg bare blevet for gammel til.

Jeg fandt omsider en super lækker rolig hest med en kanon tavle, men den var umulig at sidde ned på i trav så med min dårlige ryg vant fornuften heldigvis.

Jeg endte med en 9 års beskrevet som en idiotsikker konehest, det var den også da jeg prøvede den, men det med idiotsikker glemte den fuldstændig i traileren mellem sælgeren og mig.

den løb af med mig 3 gange de første par dage, var vild, kunne ikke være ene i ridehuset, kunne heller ikke lide hvis der var for mange, umulig at rense den ene baghov på, personalet havde svært ved at få hende på fold osv.

Det er først nu efter jeg har haft hende en måned hun er ved at falde til ro, tilgængæld går det nu endelig hurtig fremad

i sidste uge red jeg for første gang i skoven på hende, godt nok med en anden hest, men vi travede skoven tynd og jeg med et stort smil fordi jeg sad som i en sofa og bare nød turen.

Jeg bliver gladere og gladere for hende, jeg har som ung også redet mange unghest til, men jeg må sande der er løbet meget vand i åen siden og det er slet ikke der jeg er i dag.

Bare den måned det har taget min 9 års at falde til ro et nyt sted, har været en udfordring, vi har klaret det og jeg er bare så glad for hende men i guder jeg er glad for jeg ikke lod mig friste til en ung uredet model.

Vil lige nævne at jeg aldrig har tvivlet på denne sælgers beskrivelse af hesten, den har bare vist sig som en hest der skal have tid til at falde til et nyt sted, det er også en ting man lige skal være opmærksom på.

i at en "konehest" er noget af det sværeste at finde!

Trine T/ Du skriver bare.. .

Nogle prioriteringer er vigtigere end andre og nu er jeg kun lige begyndt at kikke.. Feks. er temperament fra jorden særdeles vigtigt, men også højden. Er ikke selv specielt høj, så vi snakker mellem 150 og 160! Under 150 bliver nok for lidt så det udelukker en del ponyracer.

Så er der alt det andet som bygning, køn, pas farve, alder oma. Der er ingen grund til at få en spinkel araber på 15 år, for lige at sætte det på spidsen. .

Tid er altid en faktor, for vi lever kun dette liv een gang. . Resten må jeg gøre op med mig selv, som i klogt nok skriver! Skal det være en som er "uddannet" men som kan skifte adfærd, ved at få nyt hjem eller en med potientialet som mangler uddannelsen.

Uddanner jeg den selv så er der ikke nogen som groft sagt har "ødelagt noget".

Lige nu har jeg det sådan her: .

Jeg køber hest med hjertet, og ikke hjernen.. Så jeg havde købt den utilredet, hvis den var den jeg kunne mærke det skulle være..

Min Bana er helt forkert efter mine ønske kriterier - men jeg kunne mærke det skulle være hende.. Jeg tror jeg red skovture på hende som 4års efter max 2måneders ridning og alene langs trafikerede veje efter 3 måneder.. Vi startede på banen, tog lidt skridt ture omkring gården og jah vel egentlig bare i hendes tempo.. Hun er nok det man kan kalde en rigtig kone hest..

MIT råd er at hjertet aldrig lyver..

Tjae, min mor solgte sin rimelig stærke, fremadgående, men dog stabile fjordhest til fordel for min 2-års ponyvallak, som jeg så forærede hende i julegave

2-årsen er så 4 nu, og min mor på 70 år har selv tilredet ham, og hun knuselsker ham og han giver hende altid en god ridetur