Jeg kan så udemærket følge dig. Min Welsh er i forgårs kommet i udlån med forkøbsret, og på trods af at jeg har haft ham opstaldet ude og kun set ham 1x ugentlig siden efteråret, savner jeg ham frygteligt alligevel. Jeg har lyst til at ringe hver anden time for at høre, om han nu også har det godt, men jeg må jo give slip på et tidspunkt.
Det, jeg trøster mig ved, er at det er det bedst tænkelige hjem, han har fået. En supersød og fornuftig pige, som vil kunne få langt mere fornøjelse ud af ham end jeg, og som kan give ham den nødvendige opmærksomhed, som jeg tydeligt kunne mærke, at han higede efter.
Nogle gange må man tage en hård beslutning og beslutte, at andre kan være ligeså gode eller bedre hesteejer end en selv 
Hvis din pony er sød og elskelig, så bliver hun nok også elsket i sit nye hjem uanset prisen. Du har gjort det bedst tænkelige ved at passe pænt på hende, og så kan du sende hende videre i livet med god samvittighed (og måske en aftale om en forkøbsret...).