28 da jeg startede med at tage mit, min mand mente det var på tide jeg havde ellers klaret mig fint med min cykel.

Altså bortset fra at være den ældste på holdet, så mente min kørelærer faktisk at jeg da lige kunne sørge for hjemmebag til kaffen men ellers tror jeg ikke det var anderledes end hvis jeg havde været 18

Og nu, ja nu kan jeg jo ikke fatte at jeg før syntes at jeg sagtens kunne klare mig med min cykel. det giver nu en anden frihed

Pøj pøj med kortet

Jeg er også en af de ældre, da jeg tog kørekort, slut 20'erne

Havde klaret mig fint med at bo i Århus, cykle og tage tog/bus, og derefter kører med kæresten.

Men så ville jeg jo gerne på landet og bo.....og så sagde kæresten stop ! Først kørekort, ellers ikke bopæl på landet !

Så bævrende af angst begyndte jeg at tage kørekort i midt Århus. Først gang jeg skulle kører, selvfølgelig lige midt i myldertid endte det med at kørelæreren måtte overtage rattet - jeg turde simpelthen ikke kører ud i trafikken

så snuldrede vi rundt de første par gange i et villakvarter, hvor jeg jo kunne gå i stå, og kører 20 km i timen uden at få stress

Teoriprøve bestået med glans - er perfektionistisk hvilket ikke er en fordel i livet generelt.

Kørerkort taget i første hug på 18 min i myldertid i midtbyen.

Så fik vi bolig på landet, og jeg fik 40 km på arbejde...øvelse gør mester

Nu er jeg så blevet sælger, og kører omkring 5000 km om måneden, så nu er jeg virkelig i træning.

Bare vent, når du først får kørekort og bil, så kommer du til at bruge det, og kan ikke forstå hvordan du nogensinde har kunnet undvære det

Mvh Charlotte

... med den frihed der venter dig når du har kortet - og bilen!

For kortet er jo ikke nok i sig selv

Jeg tog mit kørekort da jeg var 37 (tror jeg det var) - jeg valgte at tilmelde mig køreskolen sammen med en veninde der var næsten lige så gammel - så følte jeg mig ikke som en olding blandt alle teenagerne

Jeg kan berolige dig med at stort set uanset hvad du finder på mens du kører, har din kørelærer set det før. Han/hun er der for at hjælpe dig og for at lære dig noget - ikke for at grine af det du ikke kan.

Der VIL komme nogle køreture undervejs hvor du overvejer hvorfor du har kastet dig ud i det her projekt - men belønningen kommer den dag du triller ud ad vejen i din egen bil - uden kørelæreren ved din side!

Drop i øvrigt ALLE tanker om at være konkurrenceminded. Bilkørsel er IKKE et spørgsmål om at være bedst, men om at køre sikkert (og håbe at de andre gør det samme).

Skal du køre nogenlunde godt, er det også på tide at tage kortet. Jeg kender nogle stykker der har taget kortet sent, og det er med meget forskelligt resultat.

Min veninde og jeg der tog det sammen kører begge en del (jeg dog mindre nu end i de første par år, da jeg nu bor mere centralt). Dermed har vi fået noget øvelse og er ikke voldsomt bagud i forhold til dem der har haft kørekort længere. Jeg har en anden bekendt der også har fået kortet midt i 30'erne - hun er BANGE for at køre, og kører kun udvalgte steder som hun kender i forvejen. (Det tager jo noget af friheden ved det)

Min far begyndte først at køre da han var i slutningen af 50'erne - og han bliver aldrig en specielt god billist. Faktisk kører han som en brækket arm. Han ville ALDRIG få kørekort efter danske regler.

På den anden side har jeg også en veninde der tog kørekort da hun var 18, men ikke havde lejlighed til at køre i nogle år - og dermed mistede hun helt rutinen og er nu også bange for at køre. Jeg tror det er omkring 20 år siden hun har siddet bag rattet. Så det kørekort er spildt.

Det jeg gjorde da jeg fik mit kørekort vil jeg anbefale dig også at gøre. Sørg for at du SKAL køre hver dag - om ikke andet bare for at køre. Og det skal de første par uger være et nyt sted hver dag - ikke noget med bare at køre på arbejde og hjem!

Kør omveje, Kør igennem byen, kør ud til butikker der ligger fremmede steder. tving dig selv til at du skal på motorvejen eller hvad der nu ellers bliver det du måske føler dig lidt bekymret ved. Vælg den plads hvor du skal parrallenparkere, selv om der er andre pladser - osv osv. ØV dig, så du ikke står i en situation et par år efter hvor du SKAL noget og ikke tør, "for det har jeg ikke prøvet siden jeg fik kortet"

Husk at din kørelærer lader dig ikke gå op til prøven før han mener at du er en sikker billist - og motorsagkyndig er også god til at se om du har styr på det.

Men det er alligevel først når du er alene i bilen du skal til at lære.

God fornøjelse!

tjah... sen og sen jeg begyndte da jeg var 20 og nu her som 23 skal jeg tage det igen, pga. en åndsvag hændelse.

men! vær glad for at du ikke hører ind under 25 års reglen for bil-ulykker!!!!! for så er der sgu ikke så meget forsikring der dækker!!!!!!!! + alle forsikringsselskaber vil tegne forsikring med dig.

og så ellers pøj pøj med kortet:)

til lisbeth: har din veninde overvejet at tage nogle timer hos en kørelærer?

dyrt ja! men kommer jo også an på hvor meget rutinekørsel hun skal have - men hvis det kan gøre, at hun bliver tryg for at kører bil igen, når nu hun har kortet.- så er de penge givet godt ud!

ja jeg var 32 da jeg tog mit(er nu 36) og ja jeg var også nervøs især ude på motorvejen når jeg skulle overhale lastbiler..jeg prøvede nemlig en af gangene jeg skulle overhale en af slagsen at den trak ud i mig uden dog at ramme men det sidder stadig i mig..

men det eneste der gør sig gældene for mit vedkommende er at jeg er mere påpasselig overfor det at køre ordentligt end jeg ville ha været hvis jeg havde taget det som 18 årig..jeg ville have været for ukoncentreret..

Uha ... jeg var næsten 26 da jeg gik i gang, plus 7 mdr henne med mit nummer to barn, jeg tog det ved en lille hidsig mand, på 6 uger, og præcis en månede efter fødte jeg en stor dreng,

indtil havde jeg cyklet og aldrig tænkt over det, ud over når jeg stor handlet. Men vi boede tæt på butikkerne .... så så slemt var det jo ikke. Men to små børn og vi flyttede på landet, så måtte jeg jo ud og erhverve det ... og i dag kan jeg ikke leve uden .. sikke en frihed ... men ærger mig nu ikke over jeg ikk fik det før.

Min mor var 29 da hun fik hendes, har haft en nabo der var 39 da hun endelig mente nu måtte hun.

Men ja jeg var også stjerne nervøs, fordi jeg havde ALDRIG prøver at køre selv anden en traktor. Så var meget nervøs da jeg begyndte også da jeg endelig tog kortet, men har kørt omkring 50-60 tusind km pr år siden.

også være med.

jeg er lige fyldt 28 for et par dage siden og har haft kørekort siden d. 8/12 2011.

Jeg har aldrig rigtig haft penge eller "brug" for et kørekort, så tiden er egentlig bare gået.

Desværre blev min mor alvorligt syg i sommeren sidste år, og hun fik en masse penge. Da hun alligevel ikke måtte køre bil længere (metastaser i hjernen) besluttede hun sig for at nu sku jeg da have kørekort og så ku jeg få bilen at køre rundt i.

Jeg startede så og bestod både teori og køreprøve i første hug.

I starten synes jeg det var meget meget svært. Både teorien og det at køre, og gik i stå og lavede dumme fejl hele tiden. Men til sidst kørte det faktisk bare.

Jeg var HAMRENDE nervøs når jeg skulle køre. Da jeg skulle på motorvejen var jeg lige ved at tude. (Har ikke været på motorvej siden, og kommer det heller ikke forløbigt - det går simpelthen for stærkt).

Jeg fik som sagt kortet den 8/12 og skulle egentlig hente min mors bil weekenden efter, men den sku så lige et smut til mekanikeren inden, så der gik lige en uge yderligere.

Da jeg så kunne hente den, fik jeg en veninde til at køre mig derop, og så ville hun så køre bagefter mig hele vejen hjem, men jeg var hundeangst, og jeg stod og hylede ude i køkkenet før jeg skulle køre.

Tanken om at min kørelære ikke sad ved siden af mig, at det var en anden bil jeg skulle køre i + det var ved at blive mørkt slog mig helt ud. Men turen gik rigtig rigtig fint.

Nu kører jeg stort set hver dag. Både på arbejde og op at besøge min mor, til tyskland osv. Jeg kan stadig godt blive nervøs, jeg overhaler ikke så gerne, og er meget forsigtig, men jeg gør det, og det går fint.

Min kørelærer sagde at det var en fordel at jeg var det ældre, da man er mere opmærksom og tænker mere over hvad det er man laver.

Held og lykke med det

Jeg tog mit sidste sommer - og var 35 år da jeg tog min køreprøve. Jeg har ligesom dig, aldrig haft brug for det. har altid transporteret mig og børnene rundt i busser og toge uden brok. Nu kan jeg ikke undvære mit kort

Kan huske min første tur i kravlegården. Der ringede jeg og meldte mig syg, fordi jeg var så nervøs. Bare det at skulle starte bilen gav mig koldsved. Da jeg så kom i kravlegården ( uden at være syg), så skulle hele banen klares med koblingen, og da jeg har korte ben, så måtte jeg rykke sædet helt frem, og stadig sidde på kanten for at kunne nå, så jeg var dybt ulykkelig, og var parat til at bestille en tur mere inde jeg skulle ud blandt rigtige mennesker. Mine benmuskler var helt færdige.

Det var faktisk først efter turen på glatbane, at jeg fik noget selvtillid, fordi der skulle jeg selv kører bilen uden en ved min side.

Jeg fik at vide, at pga. min alder, så var jeg nok mere forsigtig, hvilket var en fordel fordi jeg kiggede mere på omgivelserne. Det var så også en ulempe, fordi jeg ikke var hurtig nok i f.eks rundkørelser.

jeg fik mit kort i november, og jeg har heller ikke været på motorvejen endnu. Købte bil en uge efter kortet kom i hus, og har øvet meget med koblingspunktet osv, men er stadig meget forsigtig. Fx så parkerer jeg gerne langt fra andre biler, fordi jeg er bange for at jeg ikke kan komme ud igen:D

Jeg har lige gået igang med tage køretimer (i Oslo) i en alder af 34, da jeg har fået drømmejobbet langt ude på landet så det kræver kørekort. Jeg var riktig bange første time, men det gik hurtig over. 2 time blev jeg smidt ud i "trafikken" og det gik helt ok. (Havde ikke kørt noget inden jeg startet). Har tilsammen haft 5 køretimer, hvor af den 4 gik mega dårlig, og jeg var ved at give det hele op..., men vupti den 5 gik fint, og jeg begynder at synes det er sjovt, så nu glæder jeg mig til at min bil kan hentes fra forhandler førstkommende torsdag. På den måde kan jeg få øvelseskørt privat ved siden af køretimerne.

Du skal se det kommer til at gå riktig godt, og fordelen med at ikke være 18 med lidt mere voksen er som mange af de andre her siger, at man faktisk har et bedre overblikk over trafikbillede:-) det negative i hvertfald for min del er at jeg forløpig bliver nødt til at tænke når jeg skal skifte gear......

Held og lykke, du kommer til at klare det suverent:-)

Ps: ikke vær får hård ved dig selv, enkelte ting kan nogle gange tage lidt længre tid at lær;-)

Mvh Cathrine

Da jeg var på barsel med min første søn, kunne jeg godt se, at kørekort og bil ville blive en nødvendighed efter endt barsel hvis job, barn, hest, daginstitutioner osv. skulle gå op i en højere enhed. Så vi købte en bil og jeg begyndte at tage kørekort. Jeg fandt en kvindelig kørelærer, som jeg følte mig tryg ved - havde ikke rigtig lyst til en mandlig smartass-type - og oveni købet var hun hesteinteresseret, så det var et ekstra plus

Selv om jeg var (og stadig er) en lid forsigtig bilist, var det en rigtig hyggelig oplevelse - og da jeg efter at have kørt på motorvej første gang følte mig tryg nok kom min lille søn med i autostol. Det var jo den perfekte mulighed at vænne sig til at køre rundt med ham samtidig med at der sad en kyndig billist ved min side, der desuden kunne træde bremsen ned, hvis der skete noget.

Jeg oplevede mange mærkelige ting på vejen, hvor jeg var glad for at have hende ved min side: En lastbil, der pludselig begyndte at bakke på Sydmotorvejen, fordi han skulle have været af ved udfletningen til Vestmotorvejen. Her kunne hun forhindre, at jeg panikkede ved at guide mig i tide. På min første tur i mørke løb en hjort ind i siden af bilen. Jeg holdt godt fast i rattet, kom aldrig ud af kurs, men jeg lærte hvor vigtigt det er, at man aldrig kører hurtigere på en mørk landevej end at man kan nå at bremse inden for længden af lyskeglens længde (gav det mening? bremselængden skal være kortere end den afstand du kan se). Vi kørte en tur til København, det var sejt, og jeg er stadig ikke vild med at køre til Kbh.

Jeg måtte op til køreprøven to gange, den første prøvesagkyndige var lidt af en krakiler, og dumpede mig på nogle åndssvage ting, men anden gang gik det fint. Det var overvældende at sætte sig ind i vores egen bil første gang, jeg blev altid meget tørstig pga. stress, ha-ha, men efter en måneds tid gik det bedre. Hver dag på vej hjem fra arbejde tvang jeg mig selv til at køre på motorvej, bare et lille stykke. Det hjalp. Efter et halvt års tid var jeg blevet meget mere sikker.

I dag bor jeg i USA og kører bil herovre - måtte endda til køreprøve en gang til, fordi Washington state krævede det, så nu er jeg snart blevet helt god til det. Jeg kører på freeway flere gange ugentligt, og de er altså meget, meget større end i DK (mange flere vejbaner). Jeg vil ikke betegne mig selv som en superbillist - der skal ikke så meget til for at stresse mig op, men jeg er glad for at have en bil med automatgear og gps, og ungerne har efterhånden forstået, at når mor kører skal man ikke stille alt for mange spørgsmål. Måske var jeg blevet en bedre billist hvis jeg havde taget kortet tidligere? Til gengæld kender jeg mine begrænsninger nu og forsøger at undgå atbringe mig i de situationer, der udfordrer mine begrænsninger alt for meget (køre hurtigt på mørk vej, køre ud når der er meget sne og is i bakket terræn som vi har her osv.)

Held og lykke med det, det skal nok gå og rutinen kommer lige så stille hvis du kører jævnligt

En af dem jeg tog kørekort med var 50+. Det var hendes første kørekort skal det lige siges

Jeg selv fik kørekort sidste år i en alder af 26. jeg har hele tiden været herre nervøs!

- Et godt råd, vælg en kørelærer som kører i en "normal" bil - ikke sådan en dyr en! Men første kørelærer havde en bil til 415.000kr med en masse smarte ting i og så lydisoleret at man ikke kunne høre hvornår man skulle skifte gear! - jeg er glad for jeg skiftede kørelærer til en som havde en middelgod bil!

Jeg tog kørekort sidste år i en alder af 37 år. Jeg har hele livet boet i Kolding og da jeg flyttede hjemmefra boede jeg i en lejlighed nær centrum. Jeg kunne cykle næsten hvorsom helst hen på 20-25 min. Så mødte jeg min kæreste og efter 1½ år flyttede jeg op til ham i sommeren 2010. Han bor 6 km uden for Aars i nordjylland. Jeg startede med kørekort sidst i Juni 2011. Bestod teoriprøven førstegang med 2 fejl. Var oppe til køreprøve 2 uger efter som jeg også bestod første gang. I starten skulle jeg lige vænne mig til at køre i min kærestes bil og var lidt usikker til at starte med. Men har nu kørt til Kolding et par gange når vi har besøgt mine forældre. Og har selv kørt til Ålborg og hjem igen da det var mørk da jeg skulle til medicinhåndterings kursus på Finstrupgård.

Spørg evt dem du kender om de kan anbefale en god kørelærer. Hende jeg gik ved havde jeg kun hørt godt om. Hun har været kørelærer i 25 år og rigtig behagelig. Vil også sige at du skal ikke vælge en kørelære med en smart ny dyr bil der kan det ene og det andet. Chancen for at man selv kommer til at køre i sådan en er nok ikke ret stor.Min kørelærer havde en helt almindelig Peugeot 206 eller 207.

Hej alle!!!

Tak for jeres herlige - og ærlige - svar..! Ih, hvor det luner - jeg troede, jeg var den eneste, der gik rundt med en sommerfuglefarm i maven "alle andre kan jo det skidt dér"!

Jeg har ikke været hjemme idag - men jeg måtte lige læse tråden inden sengetid, nu jeg igen er tilbage på matriklen... Jeg vender frygtelig tilbage i morgen, der har jeg mere tid til at svare jer alle...

Igen - tusind tak - HN når det er bedst!!!

Så fik jeg lidt tid ved PCen igen!!!

Endnu engang tak for alle jeres indput - kom gerne med flere?!

Vipse:

Tak - jeg glæder mig også helt vildt til at komme i gang - når jeg føler helt efter? Jeg har også altid "klaret mig fint" med en cykel? Nu er jeg så efterhånden irriteret over de begrænsninger, det gi'r? Kæresten er ikke enig - men han har heller ikke boet sammen med en anden med kørekort i længere tid og OPLEVET friheden eller heeeeeeeelt så mange ønsker om at komme ud til diverse arrangementer, der ikke liiige er placeret ved siden af en station og/eller et busstoppested?

Haha - den med kagen kom jeg faktisk også til at tænke på, jeg har oplevet den i andre henseender, hvor jeg har været "ældst i flokken". ?Hyggeligt - til et punkt?

Morgan:

Synes faktisk, det var godt, din kæreste "overtalte" dig til at få kortet INDEN I flyttede - måske en lidt hård metode - men han havde jo ret. ?Kan godt genkende din tankegang og forklaring med villakvartererne - jeg har påbudt mig retten til flere "kravlegårdstimer" - haha!

Lisbeth:

Ja - frihed *suk* ?Jeg glæder mig! Min kørelærer har også sagt til mig, jeg nok skal være "kreativ" for at lave noget eller komme med undskyldninger ingen anden har gjort/brugt før - det hjalp da lidt, trods alt!!! Det var yderst vigtigt for mig at finde en lærer, jeg "faldt i hak" med personligt?

Jeg er IKKE konkurrenceminded, når det drejer sig om at køre - men jeg har mit pernittengrynede syn på/perfektionismen og kravene om at det skal være sikkert, godt og jeg har styr på tingene? Deraf min sammenligning med konkurrencerne? Måske jeg liiiige skal lære at skrue lidt ned for den side af mig selv - men det er svært - og giver unødigt mange nerver?

Når jeg får kortet kan jeg ikke køre hver dag (så skal jeg i hvert fald være langsom og vinde i Lotto undervejs i forløbet), for der er pt ikke budget til en bil - men jeg har da et netværk og mulighed for at leje bil - begge dele vil jeg gøre så tit, det er mig muligt? Kan godt se, det har været DER mine venner har "lært at køre" - undervisningen har mere været det grundlæggende - erfaringen er alt..

Margueritten:

Jeg ved godt, der er en eller anden 25års regl - men jeg ved så til gengæld ikke helt hvad den går ud på? Vil du fortælle mig det?

Og ja - jeg har altså ikke noget imod at betale et par timer eller mere - jeg kender mig selv og deraf mit reaktionsmønster.. Så hellere investere lidt mere i kroner og ører.. Hvis det er det, der skal til - det må kørerlærer og undertegnede lige se på, jeg skal jo lige bag rattet først.

Estella105:

Netop - det med at være mere påpasselig med alderen? Håber ikke, det er en hæmsko? Alt med måde, kan man jo sige?

Iwanna Humbalot:

Hold da op - du har kørt meget (i hvert fald ud fra min synsvinkel)? Jeg har end ikke kørt traktor - men jeg har da kørekort til symaskine fra folkeskolen?.!!!!!!

Melanie:

Er ked af at høre, din mor blev syg. Håber hun har det ok - efter omstændighederne.

Hold da op - du har været nervøs? Det er sk!de godt gået, du har overvundet det - det er godt gået? Jeg troede, jeg var den eneste, med de nerver - dem ser man jo ikke, når man møder sine medtrafikanter..! Jeg tror til gengæld, jeg tænker FOR MEGET over det jeg laver - i stedet for bare at høre efter og GØRE NOGET! Den skal jeg lige have vendt med mig selv?

Salvatore:

Uh - det minder om mig - da jeg lavede min "kravlegårdsaftale" overvejede jeg, om jeg skulle tage overarbejde, brække et ben (!), blive syg eller "have glemt en aftale" så jeg desvæææææærre måtte aflyse! Heldigvis gik den tanke over en times tid senere..! GLATBANE (der fik jeg lige bævrende knæ - igen)!

Isaheid:

Du har HELT ret - det er bare ikke en fordel, når man tænker over at skifte gear.. Er sikker på, jeg kan nå at køre flere hundrede meter forbi en sidevej, jeg skal ned af - inden jeg har bremset, skiftet gear - og svinget.. Og undgået medtrafikanterne..! Min kørelærer skal ikke ha' det for nemt, hva?! J Tak for dit "ps" - det havde jeg lige brug for..!

Kibura:

Det lyder til, det har været en rigtig god oplevelse for dig - også menneskeligt, selve det at tage kortet! Ja, og din forklaring gav fint mening - den har jeg noteret mig!!! Med hensyn til at tage køreprøven flere gange - jeg tror da, det beror meget på hvem man er ude at køre med og lige præcis de omstændigheder, man kommer ud for under den pågældende prøve. Jeg vil i hvert fald ikke være opgivende, om jeg skal op mere end en gang - så er det jo bare med at komme "op på hesten" igen.. Tror alle kan dumpe - sådan generelt set.

USA - lækkert! Jo tak, alt er meget større end herhjemme, det ved jeg (har dog kun været i New York og omegn) - er helt glad for jeg skal starte min "billist-karriere" i lille Danmark!!! En af mine mål er dog, at jeg inden jeg bliver fyrre har været på tur i USA - der har jeg lidt til gode (det er en gammel "drengedrøm" jeg har)? Må jeg spørge - hvordan er du endt "over there"?

Fjolletnavn:

Den tanke med bilvalg har jeg også gjort mig - har fundet en kørelærer, der er "nede på jorden" og har en ganske almindelig bil..! Det er jo netop sådan en, jeg gerne SELV skal have en dag (igen - med mindre, jeg vinder i Lotto - men der er de store gevinster vidst efterhånden røget her i byen, haha)!

Lonni:

Ja, Nordjylland - vi burde få kørekortet i tilskud, når vi kommer ud på arbejdsmarkedet!!! J Synes alt, man skal heroppe - det kræver et godt netværk eller familie med bil! ..Eller, så har jeg bare nogle trælse interesser (transportmæssigt)!

Hej

jeg var 22 år da jeg fik kørekort til bil.

Jeg tog kort til MC som ca 40 årig og trailerkort som 53 årig.

Så er det et ønske så bare gå i gang.

held og lykke derude.

hilsen Joan

Hej Kristina

Du må skam gerne spørge Min mand blev sidste år ansat hos Microsoft i hovedkvarteret der ligger lidt uden for Seattle. Det er jo sådan en chance man kun får en gang i livet, så vi greb den og flyttede allesammen (2 voksne og to børn) til USA og nu bor vi så her, ca. 25 minutters kørsel øst for storbyen. For at gøre en lang historie kort: Det er sejt at begynde et nyt liv med bl.a at få nye venner, når man er 40, og tingene herovre er bare så meget anderledes - ikke nødvendigvis dårligere eller bedre, bare anderledes, man mister nok lidt af sin 'omstillingsparathed' med alderen Men vi oplever da nogle ting som vi ellers aldrig ville have oplevet (køreprøve på amerikansk, f.eks.! Den var rent til grin) og så må vi jo se, hvor længe vi bliver hængende her. Mindst et par år er planen...

Lige for at svare dig..:)

Mor har det ok..:) Lige nu.

Men ja, jeg er en meget nervøs type såe.. Min kørelærer sagde det tit.. Jeg kørte rigtig fint - der var bare en enkelt ting jeg skulle få styr på, og det var min selvtillid. Jeg kunne jo sagtens. Hver gang han sagde det begyndte jeg at hyle.. hehe.

Men ja, det går rigtig fint. Har haft kortet i 4 mdr. i morgen.

Jeg genkender det Salvatore sige med parkering. Var der ikke min. en plads ved siden af hver bil, skulle (kunne?) jeg ikke parkere der!

Det går MEGET bedre nu. Er stadig ikk super til at parkere men er ikke så bange for at ramle ind i andre mere. Hvis man kommer skævt ind (og det gør man ) så er det bare lidt frem og tilbage et par gange og så er det dét.

I starten tænker man også meget over det med gearene og man går i stå hele tiden! Det er træls og jeg kan stadig ikk helt finde ud af det, hvis jeg kommer hen mod et kryds, hvor der er rødt, og lige så snart man er standset, så bliver det grønt. Så er jeg lidt længe om at komme ud af starthullet, fordi bilen liiiige skal igang. Hvis jeg ikke gør sådan går jeg i stå. Men det kommer alt sammen.

Jeg tænker ikke så forfærdeligt meget over det med gear mere. Det sidder bare i hånden.

jeg fik mit kort sidste år, som 33 årig.. jeg var nok det mest nervøse vrag der nogensinde har sidet bag et rat *GG*

men havde en god gammel lærer, som lagde vægt på at rose det man gjorde rigtigt og guide ikke irretesætte..

bestod prøverne i første hug, men har aldrig været så nervøs i hele mit liv!! køreprøven var et mareridt jeg ikke husker ret meget af.. gik i stå, fik mig lagt i forkert bane og mumlede for mig selv hele vejen.. var sten sikker på jeg var dumpet.. men køresagkyndig lagde vægt på at jeg havde rettet op uden anmærkning fra ham.. så fik sku mit pap

gik så fra kørelærerens lille peugot til min T3 bus *GG* sikken en forskel..

er stadig ikke glad for overfyldte parkerings pladser, da jeg er bange for at T3´en napper en af de små biler

men nu kører det, og jeg er super glad for mit kort og stolt af det

så klø på og bare slap af, du er mere rolig og har større overblik end de små teenagere du kan sagtens

Jeg var lige fyldt 20 år, da jeg tog kørekort i Aalborg i 1990. Dagen efter jeg bestod køreprøven tog jeg hjem til Grønland (havde været i Aalborg 1 år på Teknisk Skole). Vel hjemme kørte jeg rundt i kærestens gamle Toyota + diverse andre "lånebiler". Dengang var der max. hastighed på 40 km/t alle steder (rart når man er nybegynder på 4 hjul) og jeg lærte alt om glatførekørsel

Når jeg var i Danmark på ferie kunne jeg da lige smutte til bageren efter morgenbrød eller i kiosken efter smøger, men ellers var det manden som var chauffør. Ikke på vilkår om jeg skulle på motorvej eller lign. - det havde jeg ikke været - med mig selv som chauffør - siden jeg tog kørekortet. Ris til egen r¤v, det sved senere skulle det vise sig:

I 2003 - 13 år efter jeg tog kørekortet flyttede jeg permanent her til Danmark. Købte en smart gul Polo og tvang mig selv til at køre til alt. Først motortrafikvej uden for myldretiden, dernæst vovede jeg mig ind i Århus midtby en søndag, så motorvej osv. osv. Babysteps hele vejen. Nu er jeg ligeglad med hvor jeg skal køre, dog er jeg natteblind, så jeg er ikke så glad for at køre i mørket hvor jeg ikke kender vejen 100% - men jeg gør det.

Og er du i tvivl om gearskift, kan jeg anbefale en bil som min den nye - ved siden af speedometeret er der et lille felt som viser om du f.eks. skal op i 5. eller ned i 3. gear. Det er lavet ud fra et brændstoføkonomisk synspunkt - men må være genialt til nybagte bilister?! Jeg kender flere som har købt bil med automatgear af samme grund - og den dag i dag kan de IKKE køre biler med manuel gearskifte. Dårlig løsning.

Det var mine erfaringer - held og lykke med kortet.

P.S. Jeg er selv forholdsvis nybagt riffelskytte og døjer med "stævnenerver". Dem har du tilsyneladende helt styr på - brug teknikken når du skal ud og køre; fokuser og træk vejret så kan det kun blive en X-tier

Hej

Så må jeg også høre til panikalderen.. Jeg er bare så glad fik mit kørekort lige inden jeg fyldte 39 så det er bare med at klø på..

Bestod teoriprøven med kun 1 fejl og måtte 2 gange op til køreprøve pga. nerver. Men det er nu rart når jeg nu kører 100 km om dagen nu.

mvh

Britta

Jeg var lige fyldt 25 da jeg fik kørekort, så har haft kørekort i knap 2 år nu.

Kørsel "i det fri" gik meget godt - indtil den dag jeg skulle på motorvej! Venner og familie havde været rigtig gode til at fortælle diverse skrækscenarier, så jeg var rystende nervøs! Og naturligvis skulle jeg køre de første stykke inden vi nåede motorvejen! Da vi nåede til den første som skulle samles op, blev jeg smidt om bagi af min ellers søde og rare kørelærer. Jeg kunne slet ikke køre for nerver. Da vi så nåede motorvejen - var jeg den første!!! Dam dam dam! De første 5-10 km var jeg nervøs, men det gik over og var helt vild med at køre på motorvej. Og er det stadig!

Men selv her 2 år efter kan jeg godt føle mig som en nybegynder. Specielt hvis jeg holder forrest i fx et kryds. Så skal jeg bare afsted for der holder jo nogen bagved mig! Og i vores bil er koblingspunktet bare ikke min gode ven! Så det sker jeg går i stå. Men det er heldigvis blevet meget bedre! Nu er det kun ca 1 gang i måneden - før var det minimum 1 gang om dagen! ha ha ha

Og kæresten er lykkelig over jeg fik kortet! Nu er han nemlig ikke tvunget til at tage med ud til mine forældre, veninden eller lignende. Jeg kan selv handle ind hvor jeg lyster og han SKAL ikke med. Han nyder friheden over ikke altid at skulle være chauffør for selv de mindste ting! Og jeg nyder at jeg bare kan tage bilen hvis kæresten ikke er på arbejde!