Svaret er faktisk meget let og simpelt.

Man gør som AH for at vinde premier og få anerkendelse

Sørgeligt, men sandt

Jeg det var også min første tanke da jeg skrev det desværre

Men lavede sådan set også indlæget for at skabe en debat om emnet for netop at gøre opmærksom på at der findes en anden metode. Det kunne jo være at det ville få nogle til at tænke over deres egen måde at omgås heste og ridestil.

Og så også fordi jeg er meget nysgerrig efter at vide om der er nogle der vil fortrække AHs metode frem for KFH's.

Du kan da ikke sammenligne de to ting med hinanden...

Det er jo vidt forskellige måder at gøre tingene på.. Du kan jo hellere ikke sammenligne cirkus og svømning

Jeg tror at den altafgørende forskel er, at 'AH' måden er den man præsenteres for på langt de fleste rideskoler. Den anden måde kræver oceaner af tid (og hvem har liiiige det) og det kræver at man har en lærer som kan det.

Jeg synes det er fint at der er så mange der er nysgerrige efter at prøve hestearbejdet på andre måder.

Hempfling er en troldmand... det er umuligt for de fleste, at gøre ham kunsten efter - det er jeg ret overbevist om.

Nevzorov er af samme kaliber. Troldmænd...

Men jeg elskede Annettes analogi med at sammenligne cirkus og svømning

Jeg tror at du fokusere på de forkerte ting når du ser videoerne og sammenligner deres stil.

For mig er der ikke den store forskel at se. Hvis du vil have hesten til at gøre hvad de repektivt gør i de to videoer, så er det marginalerne der vil skille deres stil.

At Hempfling indleder sin video med at sige at han ikke "træner" sine heste er noget fis. Jeg ser ikke andet når jeg ser de øvrige videoer med ham, der ligger ved siden af på Youtube.

Prøv at se det her klip igennem. Her er det muligt at sammenligen resultatet af de to tilgange til træning sammen og vel at mærke i samme miljø. Hestene er lige meget oppe at køre og der skal tages lige hårdt fat i dem.

Selvfølgeligt vil en hest være mere afslappet i vante omgivelser end til et stævne i et fremmed land efter flytransport, dyrlæger, stævnestald og stort show...

Når du så spørger om hvorfor "folk" vælger den engelske stil og ikke vaquero stilen i tilgangen til træning, så er det for mig at se et spørgsmål om tradition og intet andet.

Noget man måske skulle fokusere lidt mere på, er hvorfor der er så mange der forsøger sig ud i alle mulige forskellige stilarter og traditioner efter tur - leder efter "deres stil". Jeg fornemmer ofte at svaret er at de ikke kan ride og at de derfor leder efter en nem løsning. Samme surdej med alle de heste der kræver alt fra healere til zoneterapeuter ugentligt...

Jeg får lyst til at råbe: "Så lær dog at ride og lytte til hesten!"

Hvis man rent faktisk har erfaringen, evnerne, indfølingen og kundskaberne kan jeg ikke se at den ene metode er at foretrække frem for den anden i forhold til at opnå resultater. Heller ikke i forhold til hvor lang tid det tager at træne en hest op i de respektive disipliner.

Engelsk dressur tager så vidt jeg ved udgangspunkt i træningen af krigsheste, og anvendelsen af heste på slagmarken. I takt med at krigskunsten blev mere og mere rafineret op i 1900-tallet, blev kravene også større til hestenes dressur. Husk på at der stadigvæk blev brugt kaveleriheste under 1. verdenskrig. Den dressur der øves på de danske rideskoler i dag er næsten udelukkende de gamle military øvelser og intet andet. Der er dog som oftest tale om grundtræningen og en forfining af denne, men tager man det hele med, så har man en fin krigshest ud af det. Så håber jeg ikke at jeg træder nogen af passifisterne over tærene når jeg siger at i altså træner til krig

Ser man på kravene til de amerikanske heste, så stammer den ammerikanske dressur fra den Spanske og Portugiske rideskole, men blev mårettet arbejdet med kvæg. Træningsetoderne forblev de samme, men målet var et andet.

(og her taler jeg selvfølgeligt ikke om den Texanske udgave, der er noget andet).

Jeg kunne på denne baggrund spørge tilbage: Hvad er spørgsmålet egentligt?

Hvis du ser en forskel, så er det måske fordi du ikke har lært at se lighederne endnu? Historisk set er der meget lille forskel og tæningsmæssigt er det også svært at se forskellen. Bevares, tøjet er noget andet, der bruges roundpen i stedet for longe osv. Men træningen er den samme.

Ups! jeg glemte lige linket: www.youtube.com/watch?v=7ycY1S-BbwI

Hej

Er hverken til den ene side eller den anden rent ridemæssigt, gør som jeg selv finder bedst= en god blanding.

Jeg synes på ingen måde du kan sammenligne en video lavet af et helt ridt og en video der mest af alt viser billeder og små momentvise videoer. Bed dem begge ride samme program og sammenlign så.

Og nu provokere jeg lidt men hvorfor stiller Klaus ikke op i konkurrencer.

Kan godt være enig om at mange af de store almindelige vinder på hestens bekostning, men må altså også være så realistisk og sige at mange af de store alternative de konkurrere ikke og giver derfor ikke deres bud på hvordan det KAN gøres. Hvorfor ikke?

Og har flere gange undret mig over at mange af de alternative ser så spændte ud i deres hals. Og de almindelige ja der ser jeg ofte grim ridning, med åben mund og et trist glimt i øjet.

Så er altså ikke på nogen side, men synes man skal være kritisk lige meget hvilken side man hælder til.

Knus Heidi

det er bestemt et rigtigt godt spørgsmål ts kommer med, hvorfor?

ja, jeg kan kun svare for mig selv, jeg underviser børn i ridning, vi bruger ikke piske, vi hiver ikke hesten i munden, vi sparker ikke uhæmmet - vi rider med respekt for hinanden.

men hvis du vidste hvor mange gange jeg har måtte forklare forældre, der har være rideskole forældre før,

hvorfor alting tager lidt længerer tid,

hvorfor deres datter der iøvrigt har redet stævner på rideskolen, skal starte med at ride i en longe til hun har balancen på hesten, så hun kan bruge små hjælperer.

hvorfor vi ikke har travlt

Hvorfor den lyserøde pisk skal blive hjemme osv.

men samtidig oplever jeg også nogle helt fantastisk børn, der når de fornemmer den gensidige respekt, elsker deres pony over alt.

Jeg tror det i bund og grund handler om opdragelse, og den skal starte på rideskolen.

jette

Præcis Sigurd, samme surdej

Jeg ser heller ikke forskelle men ligheder.

Jeg ser heller ikke nogen magisk mand i hverken den ene eller den anden træner. For begge ser jeg hårdt arbejde, eller rettere, mange timers træning af mennesket, vel og mærke til at observere lytte og mærke efter og træne sin forståelse for hestenes reaktioner på hvad mennesket gør.

Det er sådan set bare ingredienserne i al træning med heste.

Der er ingen magiske løsninger eller genveje.

Præcis som med slankekure

Jette jeg kan kun støtte op om dit indlæg.

Vores børn har brug for de bedste lærer og de bedste redskaber vi kan tilbyde dem. Hvis ikke udgangspunktet er i orden, så lære de ikke optimalt og måske endda noget direkte forkert.

Det er på sammme måde som med en dygtig håndværker der kan tage noget kasseret genbrugsmateriale og bygge flotte ting og amatøren der kan ødelægge helt nye gode materialer.

Amatøren skyder skylden på materialerne og håndværkeren skylden på sig selv.

Det er som at sammenligne æbler og bananer - men hvorfor? Ganske simpelt fordi, det Klaus kan, ikke kan bruges i konkurrence-øjemed. Og han forklarer det endda som det allerførste i sin video "The horse is free at the beginning and stays that way to the end". Han kan SAGTENS medbringe hesten til shows o.lign., men han kan ikke gennemride et dressurprogram. Hans ridning er så følsom og i så meget samråd med hesten, at han ikke kan diktere 7 min. præcis ridning overfor hesten. Hvis han gjorde det, så ville hele hans samvær med hesten falde til jorden, og hesten ville miste respekten for ham hvis han forsøgte at gennemtvinge noget. Og så er der også lige den hage, at Klaus nok er den eneste, som kan få hestene til at gå sådan med de midler, han bruger. Jeg ved at der har været flere hold under uddannelse hos ham, men jeg har endnu ikke hørt om nogen, som tilnærmelsesvis kan, hvad han kan. Som en anden skriver, så er han en troldmand.

At hans metoder så er ganske imponerende og på mange måder effektive og lidt af en øjenåbner, det er så en anden sag. Men de egner sig ikke til dressurridning. Lidt ligesom at Susan Kærgaard i en anden tråd skriver, at hun ikke ved, om hendes ridestil kan føre til, at en hest kan gå dressur på grand prix niveau - for det er slet ikke det, der er hendes mål. Så man skal holde sig for øje, hvad målet er. Målet i Hempflings ridning er at opnå en perfekt samhørighed med hesten, og det opnår han til fulde. AHs mål er at ride hesten i de rammer, som dressuren foreskriver, og det opnår han.

Jeg vil anbefale Trådstarter at se Hempflings videoer "Die erste begegnung" og "Körpersprache" - ved ikke om de er udkommet på dansk. De fortæller meget mere om arbejdet med hestene, end bøgerne gør, og de giver et andet indblik i, at ikke alle hestene opnår en ultimativ samling eller noget i den retning - men at det handler om at få det bedste ud af den hest, han står med. Da han ofte arbejder med spanske hingste, kan det også let komme til at se meget mere imponerende ud, fordi hestene i sig selv er skabt sådan. Ved et foredrag med manden vil du opleve, at det ikke handler om, at en hest skal vises flot frem eller opnå en masse, men at man som tilskuer skal meditere, og efterfølgende vil han forsøge at demonstrere, at han kan komme i kontakt med en ellers ret vild/nervøs/utilkommelig hest af en eller anden slags. Der er ikke meget show i det, og det er jo heri, at hele forskellen ligger; i målet med træningen. Hempflings mål er samhørighed, AHs mål er resultater.

Og så bliver man også nødt til at erkende, hvem man selv er. Hvis man skal kunne det, han kan, så kræver det en helt utrolig indsigt, selvtillid, kropskontrol og alt muligt andet. Og hvor mange af os har det? Jeg har ikke - og derfor kan jeg ikke dominere min hest ud fra mit kropssprog, men jeg kan bruge min viden fra Hempfling til at forstå min hest bedre, og tackle den bedre i de problemer, vi har. Der er ingen grund til at spilde en masse tid på at tro, at man kommer til at ride, som han gør. Man skal i hvert fald have et meget specielt talent for at kunne samle en hest for løs tøjle. Men det er i bund og grund også en misforståelse. I slutningen af hans første bog (At danse med heste) skriver han netop, "Jamen hvad skal tøjlen så gøre godt for?". Og den beskrivelse, tja, den blev jeg ikke meget klogere af. Noget med, at man skal kunne slippe forbindelsen til hesten for så at kunne genoptage den øjeblikket efter. Bare det, at han ikke kan beskrive det mere forståeligt, siger mig, at det er mere et spørgsmål om følelse, end om teknik. Og en følelse eller fornemmelse er jo ret svær at gengive til andre

Nu nævner du selv, at der skulle være tale om to valg. Det slår mig som en hyppig antagelse, mange gør sig uden overhovedet at overveje det eller stille spørgsmål ved det.

Især her på HN synes jeg, at det er en lidt spøjs antagelse, fordi vi her ikke bare har:

1) AH ryttere, der rider ud fra et praktisk målorienteret grundlag uden at have en dybere forståelse af hestens krop og fysik (tillader jeg mig at konkludere efter et par meget lidt oplysende AH-clinics, bla. den famøse i Herning for et par år siden, hvor den stakkels mand forsøgte at forklare LDR uden at virke til at have meget forståelse for, hvad kritikken egentlig gik ud på).

og

2) Ryttere fra alternative ridestile, der er reflekterede, velovervejede og har en stor viden om, hvad det er, de udsætter hesten for, behandler hesten med respekt og forståelse for dens væsen.

Jeg synes jo, at vi også her på HN ser masser af ryttere, der rider alm. konkurrencedressur og samtidig er velovervejede, reflekterer over egen ridning, behandler hesten med respekt og forståelse.

Hvorfor er det egentlig, at der altid lægges op til, at man skal skifte ridestil (forstået ud fra grov skelnen ml. større genrer som western, konkurrencedressur, akademisk o.l.), for at opnå disse ting?

Det glæder mig meget at kunne læse så mange tilbagemeldninger på hvad jeg har "sendt ud", også fra folk man normalt ikke ser så meget til herinde på HN

Mange af de ting i skriver kan jeg med sagtens se og vil tage til mig, til nærmere eftertanke.

Jeg kan dog også læse at jeg nok har fået formuleret mig forkert på nogle punkter, hvilket jeg var lidt nervøs for at have gjort.

I påpeger næsten alle at jeg ikke kan sammenligne de to metoder. Nej det kan Jeg nok ikke, og det er så her jeg har fået stillet de forkerte spørgsmål og nok formuleret mig forkert.

Det jeg egentlig gerne vil vide er om et forhold til sin hest i retning af (ikke præcis som) KFH's er noget alle hestemennesker vil foretrække?

Mest fordi at jeg tænker at hvis målet med træningen, som der også bliver skrevet, er at opnå resultaer, så kan man vel lige så godt blive danser eller noget helt andet man kan opnå resultaer ved, hvorfor bruge en hest til det?

Er målet ikke for de fleste at være sammen med hesten, netop den samhørighed der også bliver nævnt? Eller er det bare mig der er så underlig/snæversynet at tænke at det er det, det handler om

Sådan som jeg læser det har stort set alle der har svaret på denne tråd, forstået forskellen (ja jeg skriver forskellen!) på de to metoder, at mit spørgsmål så ikke var klart nok kan jeg kun beklage.

Jeg vil til sidst lige sige at jeg udemærket er klar over at der er mange som rider med respekt og følelse for hesten i "klassisk dressur" hvilket man kun kan gøre sådan her til .Og jeg syntes det er fantastisk at læse at der findes steder hvor man kan lære at ride der ikke køre det som en "normal" rideskole gør, da det nok er det eneste der kan ændre den "almende" måde at forstå og udøve ridning på.

Tråden er faktisk affødt af at jeg har været til et stævne og set meget høje dressurklasser, og følt mig rystet over hvordan der blev redet.

Da jeg tænker, at når det skal forestille at man rider svær dressur, er man en god rytter. Dvs. man fx kan samle en hest pænt uden at arbejde med vandrette stænger på kanadaen, og en mule der mindst halvdelen af tiden sidder foruroligende tæt på bringen.

Mens jeg så det, var der hele tiden en lille stemme i mit hovede der sagde, at hvis det er muligt for Hempfling at ride en hest (og jeg ved godt at det ser mere inponerede ud med P.R.E heste end "aldmindelige hyp heste" men det gør da bedstemt ikke ridningen mindre flot i mine øjene) næsten på samme måde, hvorfor skal man så have så meget fat i hovedet på hesten? og hvorfor foretrække en hest der på alle måder lyder og linger et væsen der ikke syntes det der er gang i er særligt sjovt, frem for en der virker afslappet?

Det sidste her var lidt samme smøre som sidst, men jeg håber i forstår hvorfor jeg lavede tråden ud.

Og så vil jeg meget gerne have lov til at mene at "træningen" ikke ens, fordi målet er forskelliget.

Men igen tak for svar og for at give så gode og gennemtænke svar

Fordi mennesker er utrolig egoistiske. Simpelthen.

Vi er konkurrence-væsner, og vil gerne være bedre end andre, og hvis vi kan måle det (i point og rosetter), er det sagen.

Hvorfor er det, akademiske ryttere søger et "forbund", eller "shows"/stævner (uden rosetter dog) - jamen vores grundlæggende behov for at.. måle os med andre. Sammenligne. Det bunder alt sammen i vores Selvværd. Hviler vi i os selv.

Hesten bliver et middel, for at nå målet. Det kan man mene om, hvad man vil, men ikke desto mindre er det egoisme.

Klaus - nej, det er da muligt, at gøre ham kunsten efter. Det kan jeg selv, men har også et meget dybt forhold til min hest, som jeg aldrig ville få med en tilfældig, anden hest. Og så kræver det, man er meget spirituel, ligesom ham. Han siger jo selv, han ikke er heste-hvisker, ikke engang sygeligt heste-interesseret, bare en klog mand, der leder hestene som en hyrde.

Du spørger om alle ønsker et forhold til sin hest som kfh har det.

Svaret er at hvis man er herre over sin hest så har man dette. Er man ikke så har man det ikke.

Graden afhænger af hvor langt under en hesten ligger i flok hirakiet.

Det er ikke noget man snakker meget om eller spekulere på i engelsk ridekunst. Men det gælder både for denne og kfh's "tryllerier" som i kalder det.

Ligger man over sin hest i dens verdensbillede og hvis den har tillid til en, så har an dette forhold.

Det er som at kunne tale flere sprog - der er en anden grammatik, andre ord, udtryk og talemåder, men grundlæggende fordrer det det samme: stemmen..

Drager man derfra en direkte paralel til de forskellige ride stile, benytter man forskellige hjælpere, udstyr, øvelser og måske endda mål alt efter hestens brug - men igen er det grundlæggende det samme: man ønsker at få hesten til at bruge sig bedst muligt, når den udfører den opgave, vi sætter den til (det være sig military, pleasure, springning, distance, et akademisk program eller hvad man nu er til )..

I den kommunikation er kropsproget alfa omega.

- Horsemanship er ikke et nyt begreb, men har eksisteret lige så længe, mennesket har arbejdet med heste... Nogle af de bedste hestemennesker, jeg har kendt, har aldrig hørt om HMS, carrotsticks etc, men er vokset op med heste, og har arbejdet med dem hele livet.

De har ikke haft en række beskrevne teknikker, men fået det ind med modermælken

Behovet for HMS og alternativer til den gængse måde at håndtere hestene på, tror jeg simplethen bunder i, største delen af de danske ryttere ikke er vokset op med dyrene - vi har ikke lært fra vi var små, at omgåes heste og bruge vores kropsprog intuitivt.

- I frustration prøver vi at opfinde en række midler, der skal sikre det ænskede resultat - eks. indspændinger, hjælpetøjler, for kraftig tøjlehjælp, råben eller i ren afmagt - at slå hesten.. Der stadig fatter hat!

En stilart eller ridegenre er desværre ingen garanti for hestevelfærd - der findes brodne kar alle vegne.

Og ligesom der findes almindelige dressur ryttere, der tager sig tiden til at uddanne hesten, træner på dens præmisser og med fine hjælpere, findes der inden for klassisk, western, galop, islændere (har jeg glemt nogen?), folk der ikke formår at gøre det samme...

Hvad man rider er for mig ligegyldigt, og jeg kan finde inspiration stort set alle steder. Det vigtige er at man aldrig lukker af for nye idéer, og hvis én ting ikke virker, så prøver man på en anden måde

KFHs principper handler på ingen måde om at kunne styre en hest for løse tøjler eller trække den for et løst tov/uden et tov. Der er flere der skriver "det kan jeg da også" ang. KFHs metoder. Mener I virkelig, at I til hver en tid, i en hvilken som helst situation, kan styre jeres heste uden brug af hverken tøjler eller tov? Kan I have så fin en kontakt med hesten, at I blot med et fingerpreg kan få den til at gå ind i en perfekt, samlet versade, piaffe, og alle andre dressurøvelser? Det tror jeg ikke, for hvis I kunne det, så havde vi nok hørt om jer

Jeg er ikke enig i, at dressursporten ser ud som den gør, fordi rytterne har vældig travlt med at hive rosetter hjem. I mine øjne, rider man som man gør, fordi der ikke findes noget bedre alternativ. Samtidig synes jeg også det er ærgerligt, at man trækker en stor fed linje op imellem "almindelig" ridning og KFH. Hvis man læser om hans beskrivelse af, hvordan man rider hesten; hvordan man indvirker korrekt, hvordan man udfører øvelser osv. (i At danse med heste), så er det på ingen måde anderledes, end hvordan man som dressurrytter bør ride sin hest. Og så synes jeg også det er ærgerligt, at samhørighed med hesten skal måles på, i hvor vilde omgivelser man kan føre sin hest uden tøjler og snor. KFH benytter jo stadig både bid, træktov og longe - og der er vel ingen grund til at hoppe helt over grøften og synes, at vi andre skal smide biddet, blot fordi han kan ride visse heste uden? Det er alt for nemt at sige, at KFHs metoder handler om samlet, bidløs ridning - det er for let købt. Det hele handler om respekt fra hestens side, som gør at man nogle gange kan demonstrere nogle ret imponerende ting. Hele målet med, at kunne smide snoren, er at opnå endnu mere dominans overfor hesten - jo mindre fysik du bruger, til at lede hesten, jo mere respekt får hesten for dig (kun de svage kæmper). Og det er jo ikke ligefrem noget, der kommer på en dag - og som jeg skrev tidligere, så kræver det så enormt meget af os som mennesker, at kun de færreste overhovedet er i nærheden af nogensinde at kunne blive i stand til det.

Og som flere andre vist også skriver, så er det i virkeligheden samhørigheden med hesten, som det hele handler om. Og man kan altså sagtens have en helt fantastisk god samhørighed med sin hest, selvom man hverken kan ride den samlet for løse tøjler eller gå tur med den med en longe om halsen. Det hele handler jo om at finde balancen imellem menneske og hest, og at hesten respekterer mennesket med det, mennesket har at byde på. Men det er jo svært at måle på, for hvem afgør, hvad der er godt? Det må være op til den enkelte at vurdere, om man synes, at man selv og hesten er glad for arbejdet, og at det glider problemfrit.

For mig er "målestokken" på en god samhørighed, at min hest opfører sig sådan, som jeg har opdraget den til, at den er glad og rolig, og at den hjælper mig, når lokummet brænder... F.eks. havde vi igår en uheldig episode i ridehuset, hvor vi var to ryttere på vej imod samme ende af ridehuset, fra hver sin side, altså med retning mod hinanden. Da jeg skulle til at ride udenom, blev vi i stedet "klemt" af en tredje rytter, og så var der ikke andet for end at trække i nødbremsen, da der ellers ville have været kollisioner. Både mig og den "modkørende" rytter var i galop - hun rider på en M-hest som jeg sagtens kan stoppes, hvorimod jeg rider på en unghest, som finder overgangen fra galop til trav utrolig svær. Men min hest kunne åbenbart "mærke", at noget var galt, så hun stoppede ligeså fint med alle 4 ben plantet solidt i jorden. Vi kan under ingen omstændigheder lave den overgang, som hedder galop-parade. Men hesten reagerede altså på mit panik-signal og stoppede med det samme. Og det var vel at mærke med løse tøjler Det kalder jeg samhørighed; for hesten lyttede til mit mindste signal og stolede 100 % på, at det jeg bad om var absolut nødvendigt, og responsen kom prompte. Det er det vigtigste for mig - så er jeg ligeglad med, om der er løse eller stramme tøjler, hvis blot hest og rytter forstår hinanden og det hele kan gå op i en højere enhed.

TS - når man er ung er verden ofte sort-hvid, når man skal udvikle sine meninger - og sådan skal det også være.

Når man så bliver ældre, se man noget mere nuanceret på tingene - og sådan skal det også være.

KHs er god til at sælge sine metoder med smukke billeder og soft musik.

Hans evendelige brug af piske i træningen og hans lange torve som han dasker rundt med foran hestens hoved, er bestemt ikke noget jeg vil/gider bruge i min måde at omgås vores heste på. Men et tydeligt kropssprog kommer vi alle langt med - og det har han.

Han tvinger lige så meget hestene ind i nogen rammer, som han afstikker og bestemmer, som alle mulige andre hestefolk gør, der bruger deres heste til noget - ud over at lade dem gå på marken.

Og heldigvis er der flere end 2 måder at gøre tingene på - og heldigvis kan metoderne kombineres.

Pony-mor: hvis du mener, der er noget "tvang" over det, som KFH udfører, så udtaler du dig om noget, du slet ikke aner noget om. Der er stor forskel på dominans, og på tvang.

Uhm spændende tråd. Masser af god læsning interessandt læsning.

Har desværre ikke tid lige nu ,men har lige skimtet nogle indlæg igennem. Bla Randi som får fortalt en masse vigtige pointer på en god måde.

Jeg er helt uenig i dem der skriver at træningen er ens, og at det er noget med hvordan man er placeret i "hierakiet" i forhold til sin hest. ( Jeg er HELT sikker på at min hest er så klog at den godt kan se OG fornemme at jeg IKKE er en hest, men at jeg er et menneske og der derfor ikke er hieraki på samme måde som den har med sine artsfæller" *GG* )

Vil lige smide et ord ind som jeg virkelig synes mangler i debatten. ( undskyld hvis nogen har skrevet det før)

MOTIVATION!

Lidt i stil med: for det er slet ikke det, der er hendes mål. Så man skal holde sig for øje, hvad målet er.

Vi har ikke samme mål! De ryttere hvis mål er at ride STÆVNE ( ydre motivation) har altså unægtelig ikke samme trænings metoder som dem der rider for "egen vindings" skyld. (indre motivation)

Indre Motivation og samhørighed med sin hest kan altså IKKe (altid)passe ind med et dressurprogram og et stævne.. men kan unægteligt sagtens være meget flottere og bedre ridning

PS

Så som TS siger så er der 2 valg/muligheder etc.

Men måske skal det bare gøres op i INDRE eller YDRE motivation!

Så er det meget lettere for folk at holde styr på hvilken "gruppe" man tilhører.

Og der er jo intet forkert i at tilhøre den ene eller den anden gruppe. Sådan da

Rasmus-modsat:

Pony-mor: hvis du mener, der er noget "tvang" over det, som KFH udfører, så udtaler du dig om noget, du slet ikke aner noget om. Der er stor forskel på dominans, og på tvang.

Jeg ved godt at han bruger ordet dominans - men er dominans ikke bare, at få hesten til at gøre noget man ønsker.

Så skift du bare tvinger ud med dominans i mit indlæg.

Kig i hans bog Dansen med heste - "nyd" billederne på side 24 og 25 - han kalder det dominans - jeg synes det ligner tvang - eller noget der skal "knække" hesten.

Hvis han kun vil dominerer hestene, gad vide hvorfor han så har en pisk i hånden på stort set alle billederne?

Ikke at jeg tror, at han pisker hestene, men han bruger da pisken til, at få hestene til at gøre, hvad han vil have dem til. Og det er lige det jeg mener med, at hans metoder ikke bare får hesten til at gøre, hvad han vil - bare fordi han er et godt menneske med hesteforstand.

Men jeg tror der ligger rigtig meget hygge og opdragelse, i de fleste øvelser han beskriver.

Det er nok, som man ser det. Dominans, om det bare er at få hesten til at gøre noget man ønsker: ja. Men tvang er jo noget helt andet; det indbefatter i hvert fald, at den du tvinger, ikke er med på legen - for ellers ville det jo ikke være tvang. Så i min verden er det meget forskel på de to ting Han beskriver jo i øvrigt, at hans samvær med hesten er bygget på forslag - og ikke på øvelser. At han aldrig ville kunne gennemride et dressurprogram med sine heste, tror jeg at jeg har fra et foredrag, ikke fra en af bøgerne eller videoer. Det viser meget godt, at det er et samarbejde med hesten, og ikke et diktatur.

Jeg forestiller mig, at billederne, du henviser til, er af den vilde mørkegrå hingst - men jeg ved det ikke. Og i så fald, så ja, der er tvang i form af, at hesten i nogle minutter bliver holdt tæt ved mennesket af et reb og en grime. Og herefter har den jo så accepteret samværet, på trods af at den var vild og urørt få minutter forinden. Men jeg tjekker da lige, når jeg kommer hjem

Jeg tror at du meget misforstår hans brug af pisken - og åbenbart også brug af pisk generelt? I hvert fald er en pisk i mine øjne PÅ INGEN MÅDE et magtmiddel!! Det er en "formidler" som jeg kan understrege mine signaler med, hvis der måtte være behov for det. KFH bruger den til signalgivning/-forstærkning - og der er også et afsnit hvor han beskriver, hvor vigtigt det er, at pisken er af rigtig god kvalitet, fordi den skal kunne bruges som en meget fin signalgiver. Han beskriver også meget tydeligt, hvordan han hæver og sænker pisken, som et signal til op-i-tempo eller ned-i-tempo i longen. Og at pisken er et vigtigt redskab i forhold til at få hestens opmærksomhed, i stop/start signaler osv. Og så kan jeg da berette, at han i det meste af videoerne ikke har en pisk med. Han rider i øvrigt heller ikke med pisk, bortset fra på en enkelt hest i At danse med heste - hvor han i øvrigt også rider med både sadel og bid. Hans brug af pisken på det billede (en af de helt store to-sides billeder i et af de bagerste kapitler) demonstrerer vist ret godt, at pisken ikke bruges til at slå med. At folk slår med pisken, er vist kun et spørgsmål om uvidenhed, og et forsøg på at "banke" noget fornuft ind i hesten, naturligvis uden effekt. Det giver vist sig selv, at man ikke kan få heste til at gøre noget som helst på den baggrund, andet end af frygt.

StaldShamrock: Mht. mål og motivation, så mener jeg heller ikke, at det er det, der er den vigtige forskel og det, der bør ligge til grund. Jeg mener sagtens, at man kan have stævner som sit mål og samtidig afvise at bruge metoder, der ikke tilgodeser hesten.

Jeg mener stadigvæk, at den vigtige forskel for, om forholdet til og samarbejdet med hesten bliver positivt for begge parter, er, hvordan ens indstilling er til hesten, uanset mål, metode, ridestil osv.

Det er desværre blevet en typisk antagelse for mange, at stævneryttere automatisk alle sammen hører til gruppen af ryttere, der ikke sætter sig ind i hestens væsen. Det mener jeg ikke er rigtigt, og derfor mener jeg, at det er vigtigt at pointere, at målet ikke er det afgørende for, at ridningen bliver positiv for alle parter, og jeg mener derfor ikke, at det er det væsentlige i denne debat at lægge vægt på en skelnen mellem, hvad du kalder ydre og indre motivation.

Altså: selvfølgelig kan man lave opdelingen. Du kan jo altid inddele i grupper ud fra mange forskellige kriterier. Min pointe er, at jeg ikke mener, at motivation er den mest relevante i forhold denne debat.

Ligesom jeg tidligere argumenterede for, at "ridestil" ikke er den mest relevante

Altså - modsat så læs dog hvad jeg skriver, så du ikke svarer på hvad du tror jeg skriver.

pony-mor - Med den her tråd prøver jeg jo netop at gøre min verden nuanceret Man kan godt være 17 år og være i stand til at se nuancerne hvis man ellers får dem forklaret.

Jeg kan læse at der er mange vinkler, og mange tilgange til samvær og ridestil som jeg slet ikke havde tænkt på den måde før.

Jeg har dog et enkelt spørgsmål.

Som Randi skriver "Det er det vigtigste for mig - så er jeg ligeglad med, om der er løse eller stramme tøjler, hvis blot hest og rytter forstår hinanden og det hele kan gå op i en højere enhed." Det er lige præcis det jeg mener KFH gør og som man uden tvivl også kan gøre på andre måder! Så længe hest og rytter gå op i en højre enhed kan det vel være med og uden bid, men efter min mening - hvilket godt kan have noget at gøre med mangle på erfaring og ikke have set nok mennesker ride - så har jeg sjældent set en hest der virkede som om den gik op i en højere enhed med en rytter der har så meget fat i tøjlerne hesten var bag lod hele tiden( hvilket desværre var det jeg så til det stævne jeg beskrev i mit sidste indlæg). Og det er desværre heller ikke tit at jeg ser nogle der rider så hesten faktisk går i "naturligholdning"(jeg ved ikke om man kan kalde dét det men jeg håber i forstår hvad jeg mener)og ser veltilpas ud, men når jeg gør det tænker jeg også "Hvor er det fedt at se en der har så meget fornemmelse for ridning og den hest hun/han sidder på!" Det er vel ikke for ingen ting man siger ridning er en kunst?

Med andre ord så - i hvert fald sådan som jeg ser tingene - kan hest og rytter ikke gå op i en højere enhed hvis du fx rider som AH gør. Er jeg helt forkert på den?

Og så vil jeg igen rose jer for at tage det så seriøst, jeg synes det er mega spændene læsning

Meget spændende debat

Jeg har i mange år været stor fan af Hempfling og brugt mange timer og kurser på at finde ud af hvad det var han kunne og lære det selv. Jeg har set på ham som mange af jer, nemlig en "troldmand" som man aldrig kunne nå til sokkeholderne. Men jo mere jeg lærte om manden og så hvad han lavede, jo mere overbevist blev jeg om at der var noget der ikke stemte!

Jo han kan noget fantastisk med hestene, men det handler ikke om en laaang rejse i personlig udvikling og at man skal nå til en højere erkendelse af kosmos osv. (sat lidt på spidsen) det handler mindst ligeså meget om de rent tekniske detaljer og ren og skær træning.

Nu vover jeg pelsen og siger noget som måske vil provokere nogen voldsomt.. men jeg mener at ALLE kan lære det han gør. Jeg mener at han gør det mere kompliceret og mystisk end det i virkeligheden er, måske med det formål at han forbliver den eneste der kan det.. who knows.

Jeg ved bare, at efter jeg holdt op med at mystificere tingene sådan og begyndte at analysere mere på det, ja og i hele taget bare hørte efter hvad min sunde fornuft og samvittighed fortalte mig, så er der pludselig kommet gennembrud på ting jeg før havde anset for umulige. Jeg tror stadig at kommunikation og selvkontrol/erkendelse osv. er vigtig generelt med heste, men det er der ikke noget mystisk eller fantastisk ved.

Som Hempfling selv sagde i sine yngre dage: "Sandheden er altid helt enkel".. jeg er enig, og når den holder op med at blive enkel og gennemskuelig, så er den blevet forurenet af penge, show, trang til anerkendelse, magt osv. Hempfling har selv udtalt at han kun brugte hestene til at få fat i mennesker med. Han tryllebinder sine tilskuer med hans veludviklede talegaver og evne til at manipulere.

Synes i øvrigt at priserne for hans kurser taler for sig selv...

Summasumarum, lad være at dyrke nogen som helst personer som guruer. Jeg mener alle kan lære den metode Hempfling bruger, jeg tror bare ikke han nødvendigvis er interesseret i at lære fra sig på det plan.

Stald Rævind: jeg er enig med dig et stykke hen af vejen; man kan sagtens pille tekniske ting ud af hans principper, f.eks. hvordan han indvirker på hesten fra sadlen, og hvordan han bremser den og får den til at følge ham fra jorden, ved at slæbe et ben, et ekstra tramp i jorden, og alt det der. Men der er langt fra, at få en hest til at reagerer på signaler, og så til at få den til at "danse", som han gør. At få en hest til at samle sig for løse tøjler er altså ikke noget man kan "teknikke" sig frem til - i hvert fald har jeg da aldrig hørt om tør træning, som kan det. Du ser jo ikke f.eks. Andrew McLean ride en hest samlet for en løs tøjle.

Ja, Hempflings metoder kan langt henaf vejen koges ned til simpel kropssprog, men at kunne kode kropssprog hjælper ikke nødvendigvis, når man står med en løs hest, som er kommet på helt andre tanker, end hvad man gerne vil have den til - der skal altså mere pondus og karisma til, for at få den overbevist, end hvad man kan læse sig til i en bog

Jeg mener bestemt ikke man kan læse sig til alt i en bog - har jeg skrevet det noget sted?

Har du set ham live? Jeg har set ham flere gange og hver gang kommer jeg til den erkendelse, at han ikke gør det han skriver han gør. Langt hen af vejen prøver han selvfølgelig, men i bund og grund er det han skriver misvisende og alt for indsovset i spirituel mystik. Det er ikke nødvendig for at kunne gør det han gør. Han har jo lært meget af det han kan igennem ældgamle traditioner i Spanien, hos folk (munke og "riddere") som har levet af heste i mange generationer. Det er ikke noget "nyt" og han har ikke set "lyset" i forhold til så mange andre.

Det jeg siger er bare at det virker så overvældende og "fantastisk" i hans bøger, og ingen fatter vel egentlig hvad det er han skriver alligvel... Jeg har i mange år forsøgt at lære hans metoder ved at fokusere på alt det spirituelle og mystiske som han siger er så vigtigt, og jeg blev langsomt mere og mere frustreret fordi jeg hverken kunne leve op til det, eller finde ud af hvad det præcis hvad han mente (som så mange andre), eller havde penge til at ofre over 600.000 kr. på one year schooling. Nu har jeg så bare fundet ud af at det slet ikke er vigtigt, og at man sagtens kan styre en hest med usynlige signaler uden alt det (fis fristes man til at skrive ). Man kan sagtens være til stedet i nuet og være hjemme i sin egen krop, uden at skulle lave "yoga" øvelser og bygge sit liv op som han mener man skal..

For mig at se så er det nærmere en religion end en hesteforstand han formidler, og det bryder jeg mig ikke om. Det kan lade sig gøre uden.

Ja jeg har set ham live ved flere lejligheder, og jeg er enig med dig i - som jeg også skriver - at meget af det ikke er andet end simpelt kropssprog, som man sagtens let kan formidle til sin hest. Men der er forskel på indlæring, og så på at kunne styre en fremmed, skræmt eller vild hest kun vha. kropssprog. Det er her jeg mener, at han kan noget, som "vi andre" ikke kan - og om det så kræver forudgående yoga eller trommespilning, det skal jeg ikke gøre mig klog på. Det er her, jeg mener, at man ikke kan putte det ind i en kasse af "bare" at være gamle munkes metoder el.lign.

Nu ved jeg ikke om TS forestiller sig at eksempelvis AH's heste kan piaffere fra fødslen? Men rigtig mange som ikke er Klaus træner altså også deres heste fra jorden særligt eksempelvis i at piaffere.