Uh det er et svært spørgsmål

Jeg vil sige at det at elske nogen tager tid - det er en meget dybere følelse, som kan skabes over tid når man har været igennem nogle ting sammen osv. At være forelsket er den der kilden i maven, at man bliver fjollet osv - og er primært i starten af et forhold.

Jeg har været sammen med min kæreste i knap 3 år, og elsker ham overalt på jorden - men har stadig den der forelskede kilden i maven

Man ved jo at forelskelsen findes for at give os lyst til at formere os

... at elske nogen, kan jo være familie, venner og kæreste. det kan være mange. forælskelse er jo noget med kærester og sådan at gøre.

håber edt var svar nok

mvh liva.

misforstod vist lidt XD men jeg er ening med bigwhopper.....

Hmm den går jeg også og spekulerer over. Min kæreste og jeg har aldrig sagt de der store ord. Der kan opstå et moment med en særlig følelse og et særlig ømt blik, men da bliver jeg helt og aldeles mundlam.

Ift. familie så er kærlighed ligesom ilt. Man mærker det ikke, det er der bare som den aller største selvfølgelig. Jeg tror jeg ville finde det blasfemisk hvis min far sagde at han elskede mig. Det ville være lige som at begynde at kommentere på iltindholdet i luften. Det ville nærmest være som at afbillede gud, for en kristen. Noget der er så perfekt kan ikke hives ned i et jordisk sprog.

For mig er kærlighed ro og tryghed. Det er ikke en vild følelse, men nærmere en ro, og fraværet af tvivl.

Selvom jeg har kendt min kæreste i 5 år (ikke været kærester hele tiden) så ved jeg ikke helt, om jeg har den ro. Så når jeg bliver overvældet af en eller anden følelse vælger jeg at sige noget andet, et mere specifikt kompliment, de er langt fra heller udtømt endnu. Måske står jeg en dag og mangler noget mere dækkende end "du er bare dejlig på alle måder". Så kan det være jeg er nødt til at sige noget andet.

Når forelskelsen er forsvundet og du stadig er der, så må det være elskeren der er tilbage. For ellers var man længe ude af det forhold.

Enig med BigWhopper..

Jeg har været sammen med Jesper i en del år efterhånden, og selvom jeg af og til godt kan få den der kildende forelskelse i maven, så bliver det gradvist erstattet med sådan en.. Ro? Ja, det er faktisk en helt stille ro i maven, man føler sig tryg og afslappet, man kan opfører sig fjollet og ikke tænke på om han synes man er åndssvag.

Vi er hudløst ærlige overfor hinanden og det synes jeg er medvirkende til, at der kommer denne ro.. Vi kan tale om ALT. Og det ved jeg er en kliché, men det er virkelig alt! Vi har haft samtaler om de mest syge og groteske ting, som man normalt ikke ville komme ind på, men vi er så afslappede i hinandens selskab og kan bare gøre sådan noget..

Jeg tror også det hjælper, at vi har været gennem en del ting sammen, som har bundet os tættere på hinanden.

Min kæreste er en høj, stærk, bredskuldret gut, som er omkranset af en stor ro og et stort overblik, der skal meget til at ryste hans voldgrav!

Men samtidigt lider han af en depression (som heldigvis er blevet bedre med årene). At se sin ellers stærke kæreste sidde og tude med blodet løbende ned fra dybe snit på armene, hvor man pludselig selv må være den stærke, dét binder os sammen (på en weird måde).

Havde jeg blot være forelsket, var jeg flygtet, skræmt fra vid og sans. Men jeg elsker ham af hele mit hjerte, og jeg er blevet, hver gang. Jeg ville aldrig forlade ham om så han hang ud af vinduet.

Det ødelægger ikke mit forhold til ham, at se ham være kørt fuldstændigt ned, den mand jeg ellers ser som stærk og maskulin.

Det er i sådan nogle situationer (og også de lidt mindre dramatiske ) hvor du opdager, om du elsker eller blot er forelsket.

hejsa

jeg har det som Bigwhopper og Sophie, forelskelse er den der kildren i maven når man hører hans stemme, ved man skal mødes med ham etc.

men at elske bliver bevist når først livets realiteter begynder at presse på.

Jeg har kendt min kæreste siden juni 11, og kan få denne kildren i mave bare ved tanken om hans stemme, og det at vide at vi skal være sammen snart, men samtidig har vi i den korte tid været igennem nogle meget turbulente ting, som har skabt en anderledes samhørighed imellem os, og så har vores forhold de sidste måneder været præget af en ro og en tryghed, som jeg aldrig før har oplevet i et forhold.

her har vi sagt de 3 store ord, og det er faktisk første gang jeg har sagt dem til en mand, så for mig var det en smule skræmmende den første gang, men jeg nyder at sige dem og ved jeg mener dem fra hjertet ellers ville jeg ikke kunne sige dem.

mvh

Mie

Jeg har jo også en Jesper derhjemme og jeg har det som Sophie at forelskelsen til min Jesper er erstattet af at jeg elsker ham.

Han kan selvfølgelig til tider stadig give mig den der følelse af forelskelse, men den følelse jeg oftest får når jeg er sammen med ham er ro og tryghed.

Jeg ved hvor jeg har ham og omvendt og jeg ved hvad han forventer af mig. Jeg er den stærke når han har det skidt og omvendt er han den der støtter mig når jeg er nede i kulkælderen.

Jeg kan med fuldkommen oprigtighed sige at Jesper er den person i hele verden der kender mig bedst og som er min bedste ven.

Jeg tror måske at nogen bliver skræmte af denne her følelse af at "elske" da den er svær at tackle. Nogen kan tolke den som at gro fast eller som "hverdag" hvis man ikke nærer den med forelskelse engang imellem.

Men jeg tror på at hvis man holder sin kærlighed og det at elske sin partner i gang med små blik og kærlig ord samt kærestetid, så har man virkelig et godt fundament at bygge på.

Jeg må indrømme at jeg selv har tænkt tanken at når forelskelsen forsvandt, så var jeg også den der var forsvundet, for så var forholdet udtømt, men jeg har måtte skamme mig tit over de tanker, for det er lige netop når forelskelsen har lagt sig at man ved om det er den eneste ene eller om det bare er en mand.

Min Jesper er heldigvis min eneste ene! Det er naturligvis ikke rosenrødt det hele, men når man er i et forhold hvor man kan skændes uden at få den her ondt i maven og uden at tænke at nu er det slut lige om lidt, ja så tror jeg at det er noget der er værd at holde på.

Jeg holder i hvert fald godt fast. Jeg tror på kærlighed og det at elske.

syntes det er meget nemt at skille ad.

Forelskelse er den der tilstand hvor man ingen hjerne har i starten af et forhold

At elske er noget man gør efter lang tid sammen.

Vi har været kærester i 20 år (er ikke gift) og ja jeg elsker min mand, men jeg er ikke forelsket i ham. Det er hverdag, og jeg ved han er der 210 % for mig, og jeg er der for ham. Et kig på hinanden og vi ved hvad den anden tænker, føler, mener osv. Ord er overflødige for at sætte ord på følelser og tanker. svært at forklare anderledes, man ved det bare.

på de to ting.

Forelskelse er noget flygtigt, det kan forsvinde...

Hvis jeg elsker nogen, så stopper jeg ikke med det igen..

Den kæreste jeg har elsket allerhøjest, har jeg aldrig været forelsket i...

Derfor er forelskelse ikke et must for mig, for at være i et forhold med en...

forelskelse er monumentan sindsyge....sådan er det.

Forelskelse handler meget om at være facineret af en anden og tillægge vedkommende de egenskaber, man håber/drømmer om, at han har.

Forelskelse er meget besidderisk og kan skabe jalousi og usikkerhed på en helt anden måde end kærlighed.

Forelskelse kan få mænd og kvinder til at forlade deres børn og hus, for at rejse jorden rundt med en arbejdsløs kunstner ( som senere viser sig at være en importent alkoholikker)

Forelskelse kan skabe et begær, som overskygger al fornuft.

Forelskelse kan få en til at flytte sammen med en gut med flammer tatoveret op og ned af halsen, fordi man ved " at denne gang er han ikke utro/tager stoffer/ tømmer din pung så hans bil kan nye thansen udstødningsrør, for nu er det ægte kærlighed og du er noget helt helt andet ends hans eks, som slet ikke forstod ham"

Forelskelse kan få dig til at gå i tøj og interessere dig for musik, du normalt synes er det arveste @!#$.

Og få dig til at sige " at du normalt kun er ude ved hesten hver anden dag og det kun for at muge...."

Men Kærlighed!!!!den tåler det hele. Den tilgiver din mand, når han har vasket din cashmeretrøje på kulørtvask. Og den kan få dig til at leve med hans trang til at trække buskerne lidt for højt op og læse bilblad med hånden nede i buksen.

Kærligheden for dig til at sove trygt når han er til julefrokost og bagefter behøver du ikke tjekke hans mobil eller email.

Kærlighed gør, at man godt tør være sur og urimelig.

Kærligheden gør at du føler dig stolt og fri! også selvom du har røv og knæ i ridebuksen.

Og i modsætning til forelskelsen, gør kærlighed aldrig ondt.

i min verden er forelsken den momentale sindssyge der kommer når man bare ved at høre personens stemme tror man er lige ved at DØ fordi sommerfuglene i maven flakser så forbandet meget rundt, fordi man er så fohippet på at opleve den glædesrus der kommer, næste gang man ses, af at røre hinanden, eller måske et lille kys..

kort sagt er forelskelse en slags rusmiddel, som gør ellers fornuftige mennesker til komplet vanvittige kærlighedshungrende zombier.

at elske er at kunne se på den man blev forelsket i, 20kg tungere, i slidt og slasket joggingtøj, og med tyndere/uglet hår, og stadig smile ved synet, fordi man er glad for at have vedkommende hos sig.

eller den lidt sjove konspirationsteori, om at vi kvinder bruger lang tid på at lede efter den lækre perfekte mand, og når vi så finder ham, bruger vi en hulens masse tid på at gøre ham grim og fed, så der ikke er andre der vil have ham, og vi dermed kan have ham for os selv.

Forelskelsen er psykotisk, kærligheden er empatisk

Hej

jeg er gift på 15 år.

Vil sige at elske det er når man ikke længere spekulere over om det er mister right, men ved det er det.

Den følelse af ro og afklarethed, tillid til at dette er for evigt.

Blev gift med min mand ca. et år efter vi første gang mødtes. Det var jo egentligt ligemeget for vi vidste begge to at det var sådan det skulle være.

KNus Heidi.

Ps: elsker stadig min mand. og kan godt i perioder blive helt forelsket igen

Jeg syntes at du har beskrevet det ganske godt.

Jeg har kendt min husbpond i 11 år i år og han det er det bedste som er hendt mig. Jeg elsker ham for det dejlige menneske han er

Forelsket = sommerfugle i maven, vekslende mellem sikkerhed og usikkerhed.

Elske = Sikkerhed og angsten for at miste. Den største sommerfugl fra forelskelsen har sat sig i hjertet, med vingerne foldet om det. Når man ser eller tænker på den man elsker, så spænder sommerfuglen vingerne, så det giver et lille klem.

Forelskelse = sindsyge , afmagt, spænding, venten, angst

Kærlighed = sammenhørighed, opofrelse, omtanke, varme og tryghed

Karin

Når man elsker, vil man gøre alt for den anden. Støtte, komme ud kl.4 om natten, høre på deres problemer etc.

Forelsket - så er der gang i hormonerne. Man kan være forelsket OG elske, og nogle mænd mener, man kan være forelsket uden at elske. Hvis du spørger mig, kan man ikke kun blive fysisk tiltrukket, der vil også altid være noget andet, en nysgerrighed og tiltrækning af personen - sindet. Men jeg er også en pige.

Det kommer jo meget an på, hvilken personlighed man har - hvis du spørger mig.

Mit ægteskab består af 2 bombastiske mennesker, det giver hele følelsesregistret, en anden klang

Jeg kan stadig blive momentvis forelsket. Jeg kan også kende den dybe ro, af kærlighed. Men jeg kan også hade, dybt og inderligt.

For mig er det ikke så simpelt som; vi mødtes, blev forelsket & forelskelsen udviklede sig til kærlighed.

Når man får børn, hus m.m og de udfordringer der følger i kølvandet, møder man nogle forhindringer undervejs - nogle møder flere forhindringer end andre.

Nogle af vores "forhindringer" har bragt os tættere sammen, andre været en udfordring, at klatre over og mødes igen, på den anden side. Nogle har tvunget os til, at se sider hos den anden, vi ikke kendte - og som gjorde, at vi skulle finde ud af, om vi kunne elske hinanden, med det i bagagen.

Så for mig har kærligheden mange sider og tider....

Og forelskelsen er aldrig helt død....

Når man er forelsket ser man ingen af hans fejl, men er villig til at leve med dem, når man elsker ser man alle hans fejl, men er ikke i stand til at leve uden.

Man er FORELSKET fordi at.....

men man ELSKER på trods af.....