Jeg er ikke fra området, men tillader mig at skrive alligevel, da jeg er særdeles godt bekendt med denne lede sygdom. Min nye unghest blev nemlig ramt af den mutant af equine herpes virus type 1, der giver de frygtede lammelser af bagparten. Det er IKKE en sjov virus at få besøg af, skulle jeg hilse at sige 
Du spørger vedr vaccine. Desværre er svaret simpelt - man kan ikke vaccinere med denne type af herpes virus hos heste.
Du kan vaccinere med den "almindelige" herpes virus - den, der giver feber, hoste og snot hos føl, plage og ungdyr og som forårsager abort hos den vosken drægtige hoppe - men mod herpes virus lammelser er der intet at stille op. Desuden er vaccinen mod herpes virus ikke særlig effektiv. Den beskytter kun 3-4 måneder, før der igen skal revaccineres. Det er derfor meget omkostningsfuldt at holde heste vaccineret mod herpes virus (hver 3. måned), og da virusset er ganske almindeligt hos heste og op mod 90 % af ale voksne heste har antistioffer i blodet, er det ikke udbrdt af vaccinere mod herpes virus. Jo, naturligvis hos drægtige hopper - men ellers ikke.
Herpes virusset er tung og således ikke luftbåret. Det smitter ved kontakt - en syg/rask smittebæreende hest, der hilser ved let mulekontakt på en rask hest, er den af de farligste smittekilder. Ligeledes er en grundig hyggiejne hos os mennekser - dvs hyppig håndvask, tøjskift, undgå brug af samme redskaber, strigler osv, det allervigtigste. Mange heste inficeres med herpes uden at udvise symptomer, og mange heste går med en "skjult" virusinfektion udne af være syge. Virusset kan blusse op og gøre hesten syg, hvis den fx udsættes for stress - man taler om en lantent sygdom. Der er ingen behandling mod selve herpes virus lammelser - kun symptombehandling og bøn til de højere magter. Det er meget frustrerende og nervepirrende at se sin hest var lam og ude af stand til at flytte sig men tanke om, at mister den balancen og vælter, så er aflivning eneste udvej 
Min hest klarede det - han er blevet rask og lever i bedste velgående. Men det er desværre langt fra alle, der gør. Mange ender med aflivning - desværre.