Jeg ville vælge en skøn grønkålssalat. Grøn salat er så kedelig på denne tid af året. Her er to, som jeg synes er gode:
Grønkålssalat
(til ca. 6 personer)
Frisk, rå grønkål, ca. 400/500g (bliver til ca. 300g uden stilke), hakket
2 rødløg, hakket
2 røde æbler, små tern
1 dl. hasselnødder, hakket
3 spsk. tørrede havtornbær (kan udelades eller erstattes med andre tørrede bær - jeg bruger tranebær)
Dressing:
Æblecidereddike (jeg bruger hvid balsamico)
olivenolie
honning, flydende eller sukker
Bornholmsk sennep eller en anden sød sennep
salt, peber
skyl grønkålen grundigt, ikke under vandhanen, men i en skål med vand, så evt. jord falder til bunds. pluk bladene fra stilkene, og hak bladene i minihakker/foodprocessor el. i hånden. ikke for groft, kom det i en skål.
Hak rødløgene på samme måde. og fordel dem i kålen, det samme gøres med hasselnødderne. æblerne skæres i små tern. vend det hele sammen, drys havtornbærene i.
lav dressingen...
Dressingen er lavet lidt på slump, så smag dig frem, men gå efter reglen 1 del eddike til 3 del olie. Tilsæt de øvrige ingredienser, pisk det sammen og smag den til.
Når dressingen er tilsat salaten, smages til igen, og så skal den have lov at trække et par timer.
Grønkålssalat med fløde:
ca. 300 g grønkål
200 g madæbler
100 g hasselnødder
40 g rosiner eller tranebær
Dressing:
1 spsk Æbleeddike (eller hvid balsamico)
1 dl friskpresset appelsinsaft
1/2 spsk flydende honning
1 1/2 dl piskefløde
Rist nødderne på en tør pande og fjern de brune skaller.
Grønkålsbladene skæres fra stokken, skylles grundigt, afdryppes og blendes/hakkes grundigt. Nødderne hakkes groft.
Æblerne skæres i små terninger og blandes i salaten.
Dressingen røres sammen (undtagen fløden) og blandes i grønkålen.
Fløden piskes og vendes i til sidst i salaten.
Hilsen Sif