Tak for tanker og knus & kram!! 
Først vil jeg lige pointere at havde jeg haft dårlig mavefornemmelse, så havde de Aldrig fået ham med. Ingen tvivl om det.
For det andet så har jeg set deres hjemmeside og vil kunne følge ham der og er velkommen til at besøge ham hvis jeg kommer på de kanter og de vil opdatere via mail, så jeg har absolut ingen skrubler ved at sende ham afsted til dem.
Jeg er faktisk temmelig lettet, omend stadig trist, men jeg ville ikke være så lettet hvis jeg ikke følte mig sikker på min beslutning.
Alt gik fint - Easter blev hentet på folden hvor han gik med de andre og selv om hopperne tossede rundt på folden, så gik han bare med - køber holdt tovet og der var kun lidt godbids-problemer. 
Han blev undersøgt fra mule til hale og fandt sig i alting (som han jo plejer).
Han viste at han godt ved at plastik/presenning ikke er farligt og at man godt kan gå på det og tygge i det uden selv at blive spist.
Han viste at han godt ved at et flagrende tæppe om ørerne og kroppen heller ikke gør noget.
Og så gik han lige i traileren (alene) som havde han aldrig foretaget sig andet.
Så jeg var lidt stolt af min dreng; for selvom jeg ved han er komplet cool, så kunne det lige passe at han i dag ville være bange for alt og alle. 
Så en lettet opdatering herfra.
....Men der manglede nu alligevel en hest i stalden da jeg havde lukket ind....
