Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Endnu et trist indlæg fra mig *LANGT*
Forfatter: 
Dato:  07-12-2011 21:50

Godaften allesammen :)

 

Ved ikke om nogen af jer måske kan huske mit "tudeindlæg" omkring min skadet skulder osv ..

- Men hvis nogen af dem som støttede mig i den tråd syntes jeg lige jeg vil opdatere lidt, også bare for at komme ud med det, da jeg er så utrolig ked af det ..

Vil lige gennemgå hvad der skete, så andre måske også kan følge med.

 

*Det skal siges at jeg ikke ligger det her ud for at høre hvor synd det er for mig, men blot for at få det lettet lidt fra hjertet, håber i kan bære over med mig*

 

Den 13/08-2011, fik jeg mit drømme job på et stutteri som hestepasser, det var det perfekte sted, søde mennesker, fantastiske heste og det hele ..

Skulle lukke heste ud, ordne heste, samt ride i ny og næ, bare ren hygge arbejde faktisk.

 

Men så sker der det at den 08/09-2011 at jeg skulle ordne wrap, får stablet 7 flager på vognen, men så vælter lortet! ..
Alt wrappen røg ud, nå men så må det jo op igen, da jeg så løfter noget af det op, kommer der bare en smeld fra min skulder, og min arm er som lammet 5-10 sek.

Og for at gøre en lang historie kort har armen gjort ondt lige siden.

 

- Jeg tager på skadestuen med bliver ikke taget seriøst, og trods smerter tager jeg på arbejde igen om mandagen, men der går ikke længe før min chef sender mig hjem da hun kan se hvor ondt jeg har, jeg tager så til min egen læge som er lidt rystet over behandlingen på skadestuen dagen før, han fortæller at min skulder højest sansynligt er hoppet af led, men igen har sat sig på plads.
Jeg får en slynge på armen, som skal holdes helt i ro og smertestillende behandlings plan.
Han siger jeg kan regne med smerter i en uge fra skaden er sket..

 

Den 16/09-2011 er der ingen bedring med armen så jeg tager til lægen igen, kommer ind til en anden læge som mærker på armen og spørg ind til smerterne.

Det er tryk på skulderen så går ned igennem hele armen som smerte, og slutter med at snorre i fingerne, lægen siger at hun ikke vil sende mig til operation så tideligt når jeg er så ung, det er jeg jo glad nok for, hun siger den skal have yderligere ro, og er der ingen bedring om en uge (14 dage efter skaden) skal jeg muligvis til mr.scanning.

Min smertebehandling bliver lavet om til noget stærkere..

 

Torsdag den 22/09-2011 14 dage efter skaden er sket, var der ikke den store ændring.

Var til lægen som mærkede på armen, og sagde jeg skulle fysioterapi og have to behandlinger, også vil hun vurdere videre forløb der efter, muligvis mr.scanning og operation.

Den 3/10-2011 var jeg så til fys, men han ville ikke røre min arm da han var bange for nerveskader, han mente som lægen at skulderen er røget frem og ud af led, også hoppet ind igen, og nu var inflamation og væske omkring mine nerver derfor fik jeg noget ultralydsbehandling, men jeg fik bare endnu flere smerter efter den behandling.

 

Den 26/9-2011 skete der endelig noget, blev henvist til MR.scanning, men jeg fik først en tid 25/10-2011, prøvede at køre det igennem forsikringen så jeg kunne komme på privathospital men det lykkes ikke.

På dette tidspunkt er smerterne er store, jeg har flere gange tabt ting jeg har holdt i højre hånd, smerten kommer oppe fra skulderen men breder sig stadigvæk ned igennem armen, og får mine finger til at sove, det går også op i nakken, og ned bag ved skulderbladet hvor der også er den sovende stikkende fornemmelse, det er meget ubehageligt.

 

Torsdag den 24/11-2011 var jeg til lægen igen, min MR-scanning var kommet tilbage, med der var ikke noget at se .. så var vi tilbage der til hvor lægen ikke rigtig ved hvad i skal gøre, jeg blev henvist til en reumatolog, hvor jeg kunne få en akut tid i starten af den kommende uge.

- Læge mærkede igen på skulderen og armen, og det gjorde så sindsygt ondt at jeg var ved at hoppe helt op i loftet, jeg skulle lave nogen øvelser med at klemme, presse, trække, men det var stort set umuligt for mig pga. smerterne.

Det sidder meget i skulderen og gør så ondt at jeg ikke føler jeg kan bevæge den, det går ned i armen som smerter og ned og snurre i fingerne hvilket er yderst ubehageligt. Det sidder som en buld i nakken (højre side) med smerter og giver en gardin hovedepine, kan også mærke det ned igennem ryggen og i højre balle, kan slet ikke beskrive den smerte, og hvor ondt det gør.

 

Torsdag den 1/12-2011 kom jeg så til reumatolog.

Og for første gang i det her forløb følte jeg at nogen tog mig seriøst, vi snakkede lidt og han hørte min historie, han blev "vred" over at jeg ikke var henvist til dem noget før

(på dette tidspunkt er det 3 måneder siden skaden skete)

Han lavede en ultralydsscanning, og han kunne med det samme se problemet, og det samme kunne jeg, hver gang jeg bevæger min arm kommer muskel og nerver i klemme i skulder ledet.

Lægen snakkede igen om hvor dumt det var jeg ikke kom noget før da tingene jo sætter sig, han vil nu behandle mig med binyrebakhomon insprøjtninger, får den første indsprøjtning samme dag og skal have behandling igen hos ham den 15/12-2011.

Jeg spørg ham om min skulder bliver normal igen, og det var her filmen knækkede for mig, for lægen kiggede ned i bordet og sagde at der var en stor chance for at den ikke ville blive normal igen, men nu skulle vi prøve denne behandling og håbe på at det kunne gøre det lidt bedre.

Jeg tager mange smertetillende for at kunne være nogen steder..

 

I dag en 7/12-2011 kan jeg så sige at den første uge efter behandlingen med binyrebakhomon har jeg haft endnu mere ondt, virkelig svære smerter, i dag er det så blevet bedre, men smerterne er nu bare som de var før jeg fik behandlingen, så ingen bedring ..

Tager stadig mange smertestillende piller for at kunne holde ud af være nogen som helst steder, jeg sover utrolig meget da pillerne slår mig helt ud, ser frem til næste behandling hvad han siger osv ..

 

Jeg er så ubeskrivelig ked af det, alle de ting jeg elsker/elskede kan jeg ikke længere, jeg kan ikke tage billeder og jeg kan ikke ride, uvisheden er det værste, for hvad nu hvis den aldrig bliver normal igen, kan ikke forstille mig mit liv som det er nu, unden min højre arm's funktion ..

Jeg savner omgangen med heste så meget!

- søger efter en hygge part jeg bare må komme og nusse om, gå ture med og måske svinge mig og og skridte en lille tur, men det er sku svært at finde her hvor jeg bor.

 

Hvis du læste med så langt så tak! ..

Del gerne din mening, men hvis der kun er negative ting at sige vil jeg gerne frabede mig at høre dem, da jeg i forvejen er utrolig ked af det..

 

Forsat god aften til jer alle, og glædelig december.

 


Mvh.

*´¯`·.¸¸.·´¯`·- Natasha -·´¯`·.¸¸.·´¯`*

Håber det passer, når folk siger at modgang gør en strækere!?

Savner min pony Bella, men ved du har det godt <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift..
Forfatter: 
Dato:  07-12-2011 22:12

Øv, hvor en træls omgang. :( Kender det kun alt for godt, når man føler man render panden mod en mur i sundhedssystemet..

 

Håber du bliver 100% i orden igen, meget snart, så du kan vende tilbage til dit "gamle liv"..

 

Og hvis ikke du bor for langt væk fra Århus, så er du MEGET velkommen herude til både skridtture, hygge og børsteri i stalden..

 

Rigtig god (og snarlig) bedring til dig, ihvertfald..

Mvh.

 


Michael

GO FOR IT!!



0
0
Svar på denne tråd
 
 Puha.....
Forfatter: 
Dato:  07-12-2011 22:12

Puha, for et forløb :(

Forstår virkelig godt din frustration, det må være frygteligt at være frataget alle de ting man elsker, og så skulle leve med smerter oveni. Krydser for at der kommer styr på det. God bedring :)


- Cat -

Under uddannelse til BBH Basis Instruktør - undervisning udbydes i kbh-området

0
0
Svar på denne tråd
 
 qwerty
Forfatter: 
Dato:  07-12-2011 22:36
Kære Natasha

Jeg føler virkelig med dig.

Jeg blev opereret i skulderen den 21. September i år for en skulderskade jeg har gået med i 15 år. Min skulder blev revet af led under em håndboldkamp og jeg kom aldrig til at spille igen.

Siden er den blevet hevet af led af en hest der rejste sig mens jeg havde fat i grimen. Jeg lærte at ignorere smerterne og efterhånden blev det bedre - faktisk næsten normalt. Så skete det igen... havde en unghest i tilridning og en dag blev den forskrækket og fik hevet i min arm. Skulderen smuttede selv på plads men denne gang blev smerterne ved. Jeg kunne stort set ikke bruge armen uden store smerter. Efter 8 mdr fik jeg endelig tvunget en henvisning til en skulderspecialist ud af min læge og så gik det stærkt. Blev MR scannet og skulle opereres. Ledlæben var revet i stykker, mine ledbånd strukket til spaghetti, arvæv på muskel og en revne i overarmsknoglen, der hvor den går ind i skulderskålen. Om det er sket 1. Gang eller sidste gang er svært at vurdere, men det var slemt.

Efter operationen røg ud af led igen allerede i den 1. Uge. Og så gik det ned ad bakke igen. Diagnosen hedder nu frossen skulder, jeg har konstante smerter, al bevægelse er en prøvelse og jeg får de sindssygeste jag op gennem armen der lammer den i et par minutter når det sker. Jeg VIL ride, så jeg spiser smertestillende og så tager jeg i stalden. Har heldigvis en sød og rolig hest i ridning nu, så det går. Jeg har en rehband neopren skulderbandage på når jeg er i stalden og back on Track (hestens staldbandageunderlag) på når jeg sover. Varmen hjælper!

Hvad vil jeg egentligt sige med mit indlæg... at du ikke er alene. Jeg tog en aktiv beslutning om at jeg 1000 gange hellere ville have smerterne end at leve uden at ride, så jeg bider tænderne sammen og græder, bander og skriger når jeg kommer hjem og det er sgu det hele værd! Fyssen siger at det nok skal blive bedre... jeg håber han har ret!

Jeg håber at du har meldt det til dit forsikringsselskab... det kan være et plaster på såret at få en økonomisk
erstatning.

Rigtig god bedring!


Med venlig hilsen


Vassen


0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for støtten ..
Forfatter: 
Dato:  07-12-2011 22:50

gozone

Ja det danske system kan virkelig være ulideligt, indvilket og ondsvagt!!

Håber også selv på det bedste, og tak for tilbudet, men jeg bor i nordsjælland :) ..

 

 

Cat *May Ray*

Mange tak :) krydser selv alt der krydses kan ..

 

 

Vassen

Mange tak for dit indlæg!!

Sikke en omgang du også har været igennem, og stadigvæk er!!

Men det er rart at høre man ikke er den eneste..

Vil sige sådan at hvis jeg selv havde hest ville jeg nok heller ikke kunne lade vær, men det har jeg ikke, og går ikke ud og finder en "rigtig" part når jeg ikke kan ride ordenligt med armen (de smertestillende jeg får dækker mit ikke ordenligt)

Jeg må ud og se efter sådan en rehband neopren skulderbandage..

I forvejen sover jeg med langærmet, men kunne være jeg skulle grave en bandage op :)

Det er meldt til min forsikring, og min arbejdsgivers

(Det er jo en arbejdsskade) så det er også meldt til arbejdsskadestyrrelsen osv ..

Og ja en økonomisk erstatning, ville være rart, men det fjerner jo ikke smerterne, men det ved du jo :) ..

Igen mange tak fordi du delte din situation med mig, det var rart.

 

 


Mvh.

*´¯`·.¸¸.·´¯`·- Natasha -·´¯`·.¸¸.·´¯`*

Håber det passer, når folk siger at modgang gør en strækere!?

Savner min pony Bella, men ved du har det godt <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 god bedring
Forfatter: 
Dato:  07-12-2011 23:03

Øv hvor en træls historie. Føler virkelig med dig. Har selv haft et @!#$år med to forskellige større skavanker og skal snart opereres (GYS, men forhåbentlig hjælper det). Og min store frygt er netop også at det går ud over drømmejobbet, ridning og alt det. Kan holde smerterne ud, hvis man ved det er en periode, må være frygteligt ikke at vide, hvor længe det bliver ved. Men for mig var det et kæmpe lettelse (selvom ventetiden er laaaaaaang mellem scanninger, samtaler og selve operatioen,) da de fandt ud af hvad der var galt. Så selvom du har fået den meget trælse dom, så håber jeg, at det at de ved hvad der er galt, kan hjælpe og måske der alligvel er lidt de kan gøre.

 

Håber du finder en hest at nusse med, for det har hjulpet mig meget, selvom jeg skulle køres til stalden og kun kunne give ham et klap og en gulerod.

 

De bedste tanker og god bedring her fra

:0) Anna

0
0
Svar på denne tråd
 
 qwerty
Forfatter: 
Dato:  07-12-2011 23:05
Velbekomme. :)

Jeg har heller ikke selv hest mere. Men jeg savnede det så meget at jeg sagde ja, til at tage en hest i ridning uden beregning, da jeg ikke var sikker på hvor meget jeg kunne. Men jeg kan faktisk det hele så længe jeg ikke kommer ud i yderpositionerne med armen eller slæber rundt på tunge ting. Opsadlkng er lidt besværligt, men går, det tager bare lidt længere tid. Men jeg har jo gået med smerter i mange år og har tragisk nok, vænnet mig til at have ondt.

At få en heat i træning igen er en motivationsfaktor og det holder mit humør oppe (på trods af smerterne). Uden hest i stalden var jeg nok sunket ned i et dybt sort hul. Så det er smerterne værd.

Hvor i landet bor du? Kender flere heste der gerne vil nussede og bygges om.

Med venlig hilsen


Vassen


0
0
Svar på denne tråd
 
 nordsjælland
Forfatter: 
Dato:  07-12-2011 23:07
Der står en fantastisk sød plag i Søllerød hvis ejer er syg. Hun vil sikkert elske at have en der vil komme og nissen og strigle hendes lille hest.

Med venlig hilsen


Vassen


0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak igen ..
Forfatter: 
Dato:  07-12-2011 23:11

Tak for de søde ord det varmer ..

 

Vassen

Jeg bor i fredensborg, og er afhæning af det offenlige :)


Mvh.

*´¯`·.¸¸.·´¯`·- Natasha -·´¯`·.¸¸.·´¯`*

Håber det passer, når folk siger at modgang gør en strækere!?

Savner min pony Bella, men ved du har det godt <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 qweryy
Forfatter: 
Dato:  07-12-2011 23:12
Skulderbandagen er i øvrigt købt hos Sahva... dem der lavet indlæg til sko og sådan noget. Den koster 700 kr ca. Den er genial!

Med venlig hilsen


Vassen


0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg takker ..
Forfatter: 
Dato:  08-12-2011 19:59

Puha det var lidt dyrt hva :)

- Men det må jeg jo lige få set på, hvis det nu hjælper er det pengene værd kan man sige.


Mvh.

*´¯`·.¸¸.·´¯`·- Natasha -·´¯`·.¸¸.·´¯`*

Håber det passer, når folk siger at modgang gør en strækere!?

Savner min pony Bella, men ved du har det godt <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dårlig skulder
Forfatter: 
Dato:  08-12-2011 20:46

Hej

 

Sikken skrækkelig historie, du skal bede din læge om en henvisning til Hillerød Hospital ortopædkirurgisk ambulatorium, skulderoverlæge Helge Bonde, han er super dygtig og rigtig sød. Husk man skal ikke blive ved med at få binyrebakhormonsprøjter, de kan i sidste ende have en ødelæggende effekt.

 

Rigtig god bedring

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 skulder prob
Forfatter: 
Dato:  08-12-2011 22:21

Hej kari 1

Ved ikke helt hvad han skulle kunne gøre ham inde på hillerød?

Det var på hillerød jeg både var første gang, og også der jeg blev scannet, og er ikke blevet taget seriøst der inde overhovedet, desværre..

 

Hvis jeg skal være helt ærlig ved jeg slet ikke hvad binyrebakhormon er for noget, det er jeg ikke blevet sat ind i, troede bare det kunne gøre det hele godt igen? .. hvordan ødelæggende efekt?

 

Tak for dit indlæg :)

 


Mvh.

*´¯`·.¸¸.·´¯`·- Natasha -·´¯`·.¸¸.·´¯`*

Håber det passer, når folk siger at modgang gør en strækere!?

Savner min pony Bella, men ved du har det godt <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 hej Natasha
Forfatter: 
Dato:  08-12-2011 22:43

Hej Natasha

 

Det er jeg virkelig ked af at høre, og jeg håber virkelig for dig at den behandling kommer til at hjælpe dig gevaldigt..

 

Jeg har en veninde som kæmper for 2 år med systemet, og der er bare ingen der tager hende seriøs! og det er dybt frusterende at se ens bedste veninde være så ked af det, og så hjælpeløs..

 

men jeg har en hest stående, tror faktisk at vi to har snakket sammen før.. men anyway han står i karlebo, som ikke er så langt væk fra dig.. og du må meget meget gerne hygge dig om ham og gå nogle ture med ham eller ride ham en skridttur.. for jeg går på uni og har travlt de her dage med studiet.. Så hvis du har lyst så kan vi godt finde ud af det, men skal bare lige sige at han er sat til salg.. bare så du ved det..

 

Ønsker dig al held og lykke med din skulder!

 

 


<3-hilsen diana venbjerg

Min elskede Lukas døde d.1 sep. 2006 -du er savnet.

Mit nye lys er Kenzo McCloud se præsentation.

Også ejer af en ædel pølsehund, Trille.

Lukas & Trille
og Kenzo

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  09-12-2011 08:16

Binyrebarkhormon, er som navnet antyder hormon der bliver sprøjtet ind. Det er bestemt ikke sund i længden. Jeg fik det også sprøjtet i hoften uden forklaring på de mange bivirkninger bl.a. sagde de ikke noget om at det gør ENORMT ondt den første dag og mens de sprøjter. Jeg vil hellere opereres end have flere af de sprøjter.

 

Anden gang jeg fik den blev den lagt med ultralyd, gjorde din det?? Hvis de ikke bruger scanning sammen med så aner de INTET om hvor de stikker.

 

God bedring :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bivirkninger
Forfatter: 
Dato:  09-12-2011 12:24

Der er mange bivirkninger ved binyrebarkhormon indsprøjtninger. En af de slemmer er at det ødelægger kroppens egen evne til at producere binyrebarkhormon og dermed bliver man afhængig af det.

 

Jeg fik i sin tid 3 indsprøjtninger i skulderen og så måtte jeg ikke få flere sagde lægen.

 

Det lyder i mine ørere som om det du har er det der kaldes "Indeklemningssyndrom" i skulderen. Når du får dine binyrebarkhormonsprøjter, er det så ultralydvejledt, så de rammer præcist ind i slimsækken? Det giver den bedst mulige effekt.

 

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår hvorfor de ikke har henvist dig til en kikkertundersøgelse, så de kan få fastlagt hvad der er af skader i skulderleddet eller få bekræftet/ afkræftet at du har indeklemningssyndrom. Det er trods alt nemmere at behandle, når man ved helt prøcist hvad der foregår i leddet og en artoskopi tager ikke lang tid, dog skal du i fuld narkose.

 

Jeg ville presse på hvis jeg var dig. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt at du skal gå og have ondt og få "sådan cirka" diagnoser.

 

Bliver helt vred på dine vegne!

 

Held og lykke - jeg håber på det bedste for dig.

 

 


Med venlig hilsen


Vassen


0
0
Svar på denne tråd
 
 mange svar
Forfatter: 
Dato:  09-12-2011 12:46

Tak for svarene, det lyder ikke så godt det binyrebarkhormon, men må lige snakke med ham om det den 15 ..

 

Jeg blev ultralydscannet, også gave han mig sprøjten bagefter?

- er det hvad i mener?

 

chris »97«

Ja det gjorde ondt at få den, jeg havde forøget smerter en ugen efter ..

 

Vassen

Hvad er indeklemningssyndrom?

- Jeg er ikke så god til at presse på, og lægerne mener vist at reuarmatologen er den rette behandler? ..

 

Tak allesammen for alle de lykke ønskninger og varme tanker, det betyder meget for mig!


Mvh.

*´¯`·.¸¸.·´¯`·- Natasha -·´¯`·.¸¸.·´¯`*

Håber det passer, når folk siger at modgang gør en strækere!?

Savner min pony Bella, men ved du har det godt <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  09-12-2011 13:02

Han burde ultrascanner mens han stikker? Ellers kan ikke se hvor han rammer hen.

 

Hvis de ikke rammer lige præcis det rigtige sted så hjælper det intet.

 

Den første jeg fik var uden ultralyd og der stak han bare "tilfældigt". Dengang viste jeg ikke den skulle ligges med scanning, og endte med at blive opereret på den elendige baggrund.

 

Den sidste jeg fik blev lavet med ultralyd. Der var han inde og stikke knoglevævet i stykker for at "give plads", det gør F**** ondt for at sige det mildt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hillerød Hospital
Forfatter: 
Dato:  09-12-2011 16:43

Hej igen

 

Binyrebakhormon kan ved overforbrug gøre dine sener porøse, så det er noget skidt at blive stukket med i længden.

 

Du var på skadestuen på Hillerød, de er jo ikke skuldrespecialister, og det er da helt klart såden en du skal konsultere, jeg har arbejdet deroppe og ved at han er super super dygtig, har selv skulderproblemer. De kan via kikkert se hvad problemet er,og hvordan de skal hjølpe dig, binyrebark er som at tisse i bukserne, det varme lidt...... så ned til din læge og bed ham henvise dig til en ortopædkirurgisk skulderspecialist..Så du kan få en god behandling.

 

Rigtig god bedring.

 

Hilsen

 

Søs

0
0
Svar på denne tråd
 
 imdeklemningssyndrom
Forfatter: 
Dato:  09-12-2011 23:09
Indeklemningssymdrlm er når muskel og evt. Nerver kommer i klemme mellem skulderblad og overarmsknogle ved bevægelse.


Med venlig hilsen


Vassen


0
0
Svar på denne tråd
 
 hejhej
Forfatter: 
Dato:  15-10-2013 12:24

Hvordan er det gået med din skulder?

Jeg har selv fået diagnosen frossen skulder for 2 mdr siden, og kommunen presser hele tiden på for at jeg da snart må kunne holde til noget:/

Jeg kom til skade på mit job som SSH tilbage i april, hvor en borger rykkede min skulder af led, og siden har jeg været til flere undersøgelser på privat hospital, hvor jeg her til sidst har fået diagnosen frossen skulder.

Jeg har gået til fys, men lægen anbefalede at jeg stoppede med det, da det kunne provokere. Lægen mente ydermere det var for risikabelt at operere og at jeg kunne risikere at få flere smerter end nu :(

Sagen er anmeldt og godkendt i arbejdsskadestyrrelsen.


- Annecathrine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Impingement/indeklemnings syndrom
Forfatter: 
Dato:  15-10-2013 13:23

Det lyder som der er belevent nævnt som impingement problematik/indeklemnings syndrom.

virker binyrebarkhormon ikke første eller anden gang, stopper du med det.

nej jeg mener ikke en reumatolog er den rette til at behandle dig.

du opsøger din læge, får en henvisning til en fysioterapeut, og opsøger en dygtig fysioterapeut- kan kun vant anbefale fysiq - som bl.a. Ligger i Tårnby eller Bülowsvej fysioterapi (ja som ligger på Bülowsvej).

ja det koster penge- men den må du æde- hvis du vil videre med den skulder og dit liv. Kan disse fysser ikke hjælpe dig (og ikke med massage - men højst sandsynlig ved træningsvejledning) så skal de nok hjælpe dig videre til sandsynligvis en ortopædkirurg.

 

jeg er selv fysioterapeut- så er ret neget på hjemmebane h.

held og lykke med det.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider