Jeg har virkelig brug for noget positiv energi, da jeg føler jeg kører på absolut nødreserver for at kunne holde mig oprejst...

Sidste tirsdag mistede vi vores skønne vidunderlige boxer kun 5.5år gammel. Det er virkelig som at få revet sit hjerte ud. Mine 2 dejlige hunde betyder alt for mig, det er dem jeg bruger allermest tid sammen med.

Vi har vores skønne labrador som manglede en ven, så vi fandt en 10måneders rigtig rar og venlig hvaps i weekenden. Det går rigtig fint med ham, han er nem og dejlig at omgåes. Kan virkelig fornemme han vil passe rigtig godt ind i vores familie. Mine hunde går om dagen i hestestalden, så de kan lege på noget plads og sove i høet. I dag da jeg kommer hjem får jeg et stort chok da jeg åbner udestuen. Der ligger vores hvaps (Som burde være i stalden.) fuldstændig smurt inde i blod fra top til tå, jeg kan se hans ene bagben er helt skåret op. Jeg får løftet ham op i bagagerummet, og er ved Varde dyrlægerne max 10 minutter efter. Hans akille sene er helt skåret igennem. Lige nu er han indlagt og får væske, de tør ikke operere i dag da han har mistet al for meget blod.

Jeg er ikke engang kommet over tabet af min elskede boxer, og så skal jeg tage stilling til det samme en uge efter.

Min lille hvaps skal opereres i morgen, jeg ved først mere når jeg får fri kl 12

Jeg føler mit hovede skal eksplodere og mit hjerte er ved at briste.

Hvis du læste med så længe skal du have tusind tak, jeg trænger til at fortælle det til nogen dyrevenner som vil krydse fingre for at lille Arki klarer den.