Min blev basisvaccineret sidste år. Han fik den næste i marts, hvilket var nogle måneder før tid, men der var en dyrlæge i stalden, og det kunne fint gå.
Desværre kom DRF så med tilbagevirkende regler kort efter. Så eftersom den i marts lige præcis kom få måneder for sent til at være boosteren, skal min hest begynde forfra.
Han fik igen i sommer, fordi der var en dyrlæge i stalden, jeg har lige haft en ude til over 700,- lige ud ad vinduet, da hesten jo bestemt ikke har brug for flere vacciner! Der skulle ikke ske andet end vaccinen, og der kommer altså ikke nødvendigvis bare en dyrlæge i stalden hver anden måned. Ikke hos os i hvert fald, vores heste er generelt ikke syge.
Nu håber jeg så, at jeg kan passe den næste vaccine ind med tandplejerbesøget, hvor der kommer en dyrlæge med.
Småpenge? Tjoh, men penge, der går fra min hest i mit hestebudget. Dem havde jeg hellere brugt på noget, der gavner ham, end på endnu en basis året efter. I øvrigt lyder det da flot, hvis man synes, at over 700,- er småpenge. Ikke i MIN verden, og jeg kender ikke ret mange hestefolk, for hvem det er tilfældet. Men tillykke med din høje indtægt..
Ikke råd til at holde hest? Årh, hold nu op med det argument, hver gang der trækkes nye udgifter ned over hovedet på os. Vi har fint råd til at holde hest, hvad angår de udgifter, som rent faktisk har med hestens ve og vel at gøre. Det er alle de unødige ekstraudgifter, der gør det vanskeligt!
Alle de dyrlæger, jeg indtil nu har talt med om de nye regler, er enige om, at det højst kan skade hestene, at de skal basisvaccineres igen så kort tid efter. Overvaccination er åbenbart mistænkt for at kunne føre til allergiproblemer. Skønt.
Masser af tid til at gennemføre det? Det er jo ikke noget, der kan gøres på kort tid. Det tager i hvert fald omkring otte måneder at gennemføre en basis nu. Så er halvandet år ikke ligefrem masser af tid.
Jeg køber slet ikke argumenterne for, at det skal gælde alle heste fra 2005 og frem. Hvis det virkelig skyldtes, at man mente, at de heste havde brug for det, så ville det også gælde heste fra før 2005. Man har bare sat en grænse et sted uden nogen form for saglig baggrund. Det havde været langt mere aktuelt og rimeligt at sætte den FØR 2005, så heste ikke som min blev tvunget igennem basis igen året efter.
Eller endnu bedre kun at lave reglerne fremadrettet, ikke med tilbagevirkende kraft. Det er rent ud sagt noget svineri, og jeg er stjernetosset over det.