Du har da godt nok også været uheldig!
Det er altså ikke alt man kan reparere med optimisme og positive tanker, nogen gange er man altså bare ramt af sort uheld.

Men mon ikke det vender for dig?

Med fare for at nogen dør af grin, så er det 7-9-13 sådan for mig, at hvis jeg kun ejer en del af hesten, så lever den i bedste velgående, mens at ejer jeg hele hesten selv, så går det galt

Ej, det er jo bare tilfældigt, men lidt underligt som tingene nogle gange udarter sig.

Efter at have aflivet min 2½ års for lymfekræft for nogle måneder siden, har jeg igen igen fået en ny, som 7-9-13 er sund og rask! Og den har jeg da haft i over en måned nu, så go for it, det skal nok vende

Jeg har også været uheldig - har mistet to unge hunde (mine hunde er en kæmpe del af min hverdag, går til træning og konkurrere med dem). Den ene blev kun 1 år og 10 måneder og måtte aflives grundet dårlige hofter. Den anden blev kun 3 år og blev aflivet pga. en hjerneskade som han desværre var født med, men som gjorde at han aldrig kunne blive en normal fungerende hund, og med tiden blev det kun værre så han fik fred.

Begge hunde har jeg haft fra hvalp. (Har også en som blev aflivet 12,5 år gammel, men ham fik jeg først da han var to år gammel, og ham fik jeg smuglet ind af bagdøren hjemme ved mine forældre, så det var en lidt speciel situation).

Nu er jeg på hund nummer 4 på 5 år (suk). Ham her har jeg også haft fra hvalp, men da han endnu kun er 8 måneder er det stadig uvist hvad hans hofter og albuer vil vise. Jeg gruer virkelig for den dag de skal i røngent - det bliver en svær dag.

Så ja - jeg har også været ramt af uheld... Men jeg tror på at det vender

Vi har også været ramt af uheld i en længevarende stime, som bare blev ved og ved- MEN nu er uheldet begyndt at vende til held heldigvis:)

Der hvor jeg står opstaldet er der 5 heste opstaldet og de har alle været skadet inden for kort tid.. Først blev min plag sparket ret voldsomt og stod skadet i ca. 4 måneder med MANGE dyrlæge besøg og regninger+ at det altid var efter kl. 5 eller på en helligdag eller søndag. Og var ekstremt bange for at miste min lille trold, da det flere gange kom ud i voldsomme tilfælde:( Så kommer min opstalders hoppe til skade, da hun render i hegnet og får benet fuldstændig flænset op. Den anden hoppe hun har får pludselig nogle mystisk vorter, der går hul på og falder af og vi finder hende gang på gang med blod ned af benene ude på marken. Hendes ponyvallak får op til flere gange voldsomme kolikanfald, og vi er tæt på at miste ham. Den sidste vallak i stalden får en dag noget hø galt i halsen og det var med nød og næppe det kom fri... Udover det var hunden på gården OGSÅ uheldig. Først skulle han kastereres, men får hjertestop under operationen, men heldigvis mistede vi ham ikke. Nogle uger senere sidder han fast med poten på en trappe og får revet to negle ud af poten og må igen til dyrlægen... Så ja, på få måneder var vi oppe samlet set på over 20.000 i dyrlægeregninger. Men ak ja, alle heste og hund har det heldigvis godt! Vi er også blevet enig om at den næste opstalder vi får må være dyrlæge;)

Udover det, kommer både jeg og min opstalder til skade kort efter. Jeg blvier ved et uheld løbet ned af en af hopperne og ryger på skadestuen gul og blå, samt en voldsom hjernerystelse, humpende på det ene ben. To dage efter kommer min opstalder i klemme mellem samme hoppe og en pony og får bidt brystvorten af, så en tur på skadestuen med hende også... Så ja, uheld har vi haft nok af, men det er for os alle gået rigtig godt med "held-oplevelser", så er sikker på det kan vende:)

De første mange-mange år af min heste-tid havde jeg ingen problemer med hestene, og de var meget billige at have!

Så begyndte jeg at få syge heste, og her er min erfaring, som er meget barsk: Man skal lære at sige fra, når man har en syg hest.

Det er MEGET svært, men når hesten har en sygdom, eller skade, som ikke kan kureres, og bare bliver værre, eller altid vil påvirke den. så er vi nogle stykker, der skal lære at sige - der er så mange raske heste derude, og har jeg råd til at give 70.000 i dyrlæge til denne hest - oveni alt det andet??

Jeg er selv stadig dum, men kan se det , rent logisk, at jeg burde virkelig sige fra.

At jeg selv var blevet aflivet for længst, hvis jeg var en hest, er en anden sag.

Gitte, jeg forstår rigtig godt, at du er ved at give op mht. dit hestehold. Du har virkelig været hårdt ramt af uheld og sygdom ift. heste og føl.

Jeg tror ikke på held og uheld, som vi normalt forstår det.

-Altså noget man tilfældigvis er udsat for.

Jeg ser livet og de udfordringer der er, som noget, det er meningen, der skal ske.

Ex. har jeg også haft en hest, der fejlede det ene, andet og tredje. Det var ulideligt og smertefuldt at stå i det, da det stod på. Samtidig ville jeg ikke have undværet den tid, da jeg lærte rigtig meget om både mig selv, hesten og skavankerne - og på en måde også kom tættere på min hest i processen.

Jeg tror på en mening OG at jeg lærer af de ting, der sker.

Det gør en kæmpe forskel for mig at tænke på denne måde.

Jeg tror, at livet skubber til en. Nogle gange udsættes man for en masse sygdom, skader ift. hestene, lærer noget og fortsætter sit hestehold uden de store problemer.

Andre gang vil livet lære én, at nu er det på tide at ændre kurs, halvere sit antal af heste, afslutte hestehold eller gå andre veje ift. at arbejde med heste.

Kun dit hjerte kender svaret.

Livskildes svar fik mig til at forundre mig og derefter gribe efter den bog jeg pt. bruger centralt i min bachelor opgave.

Forfatteren hævder, at nogen mennnesker tror, at lidelser må have rod i synd, og at man derfor bør underkaste sig den. De mener, at der er en mening med det. Disse mennesker er venner af lidelsen.

Well, lidt filosofisk, men min pointe er, at jeg synes Livskilde er helt forkert på den, at du skal løfte hovedet og kæmpe og tro på, at det nok skal gå med hestene!

Nina, hvorfor får det jeg skriver dig til at gribe bogen om, at lidelser må have rod i synd?

Du virker meget forindtaget på mig. Prøv at undersøge nærmere, inden du forsøger at konkludere om min holdning og tro.

Ikke alle passer ind i dine kasser.

... en kombination af tilfælde og at "livet prøver at fortælle os noget"..

Ofte VIL det bare være tilfælde at ens dyr f.eks. rammes af flere sygdomme lige efter hinanden.

Men det KAN også være at der er en eller anden "besked" i det - f.eks. at man skal ændre på nogle af sine måder at gøre tingene på. Står man f.eks. med heste med kolik hele tiden, må man måske se på sin fodring eller på hvor meget de får bevæget sig eller lignende. Det kan også være at man står med heste med muk hele tiden - igen kan det være på tide at se på folden, foderet eller andet i hestenes dagligdag. Men det kan også være rent tilfælde - og det er det oftest hvis man oplever flere urelaterede ting.

Fat mod

Du er ikke den eneste der er uheldig for tiden

Ellers vil jeg da give andre ret i at man lærer hen ad vejen; tror ikke på skæbnen og at alting er forudbestemt.

Man må glæde sig over de små ting med hestene; feks er jeg glad for at jeg har fået "skovlen under" min hoppes muk på hendes hvide forben

Forindtaget? Næh, jeg kender dig ikke, har lige læst et enkelt indlæg fra dig her i tråden, tror ikke jeg har set noget du har skrevet herinde før, men du har ret i, at jeg ikke har brugt søgefunktionen for at afdække dine holdninger og handlinger, hvis det er det du mener

Kasser til mennesker arbejder jeg ikke med, de findes ikke

Det der fik mig til at gribe bogen var det du skrev med, at der er en mening med tingene. I dette tilfælde mener du, at der er en mening med, at trådstarter har syge heste, og at hun må ransage sig selv for at finde ud af hvorfor.

Jeg skriver blot, at jeg er af en anden holdning, for jeg tror ikke det er sundt at gå rundt og tro, at der er en grund til alting, og at vi må analysere vores liv, hver gang noget går skævt.

hvor du er nu i dine tanker og følelser, var jeg for 2 år siden.

Jeg syntes det hele kunne være nok med de krikker, jeg ville bare af med dem ...

Og jeg behøver ikke komme nærmere ind på hvad jeg mener, for det ved du .

Og jeg vil heller ikke til at skrive at det kender jeg godt, for den sætning blev jeg ret træt af at hører på.

Jeg nåede frem til at det var i orden at have de tanker, for jeg var d.... uheldig, også så det batter af en hvis grad! Og så får nemlig de tanker og følelser som du skriver om.

Jeg græd som pisket nogen gange, for jeg følte virkelig at, intet lykkes af det jeg gjorde.

Alle var rodet ind i det, fordi jeg vidste ikke mine levende råd hvad jeg skulle gøre.

Min dyrlæge, som jeg har et super samarbejde med, sagde til mig, at han syntes det ville være synd hvis jeg opgav. Men han kunne godt forstå for mig, det ville enhver tabe pusten over.

Fordi det spiller på følelserne og det rammer os, når det gælder vores økonomi.

Her 2 år efter, er jeg stadig ikke helt kommet oven på økonomisk, men af en eller anden årsag, har jeg overlevet. Og jeg tror det har været held og også en portion stædighed. - det er ikke første gang jeg kommer ned med nakken, det har jeg gjort et par gange efterhånden.

Men jeg er begyndt at tænke således, hvis det opstår et problem hvor dyrlægen skal tilkaldes "okey dyrlæge igen, nå lad os se hvor slemt det er"...jeg gider simpelthen ikke at få stress over det mere, det er livet simpelthen for kort til i min verden.

Jeg vil have det bedste ud af det, og når det så har gået lidt træls og det så går fremad igen, glædes jeg over det gode der sker.

Det har været en lang vej at nå der til, men jeg ved også at jeg kan sagtens falde tilbage og blive dybt frusteret, og det har jeg lovet mig selv det vil jeg ikke!!!

Jeg elsker min heste højt, og jeg elsker hvert minut med dem, men jeg har fundet ud af med mig det er ikke alt for enhver pris.

Jeg har også fundet ud, hvis det skulle ske at jeg får et føl, der får et nyreslag, som en af hopperne fik som føl, og man egentlig ikke vidste om den vil blive normalt fungerende igen, så bliver den aflivet. Ja det er hårde ord, men jeg brugte 25.000 kr på hende og det er altså rigtig mange penge, når man ikke har sygeforsikring på hesten. At hun så er normalt fungerende, skyldes jo lige så meget at hun fik den rette behandling af dyrlæge og alternativ behandler. Men det var dybt frusterende og stresset i den periode. Ikke om jeg vil ligge så søvnløs om natten igen!

At være så ramt økonomisk, det ikke er noget der kan anbefales, så ikke alt for enhver pris .

Det varmer rigtig meget at læse jeres svar.

jeg mener bestemt også at jeg ville lære af lidelserne hvis der var en rød tråd eller gentagelser - det er desværre ikke tilfældet, og dyrlægen starter hvert besøg med at sige: du er da også uheldig...

Her er det blevet et økonomisk perspektiv - jeg er på su, men har kunnet få tingene til at hænge sammen indtil nu. Hestene får al det nødvendige og vi har også det vi skal bruge. Men med 2-3 dyrlægeregninger om måneden på et hestehold på 2 heste, så er det lige i overkanten til at su dækker, og lysten til at have den glæde ved at have hest.

Jeg tror på at hvor der er vilje er der en vej, men jeg har en familie at tage hensyn til og endnu et barn på vej. Hestene skal heller ikke fylde hele vores liv og økonomi. Når man ikke har råd til mad og benzin - så er det for meget.

Er slet ikke i tvivl om at når jeg er færdig med at læse - så bliver der et helt andet overskud til hestene.

Samtidig er jeg lidt fustreret over at jeg skal have så mange åndsvage uheld/skader - for uden dem ville det jo kunne løbe rundt.

I år alene har der været diagnoser som lungebetændelse, balleknusning, pencilinchok, kolik ved fravænning, kolik pga. hoppens pencilinchok,kastning af føl, virusinfektion som vi først troede var et spark/sårinfektion og nu en hoppe med kæmpe ødem i bagbenet samtidig med høj feber og dertil koliksymptomer.

Der er ikke den store sammenhæng, og hver gang siger dyrlægen at alt er gjort lige efter bogen.

Her går de store overvejelser på om jeg skal kæmpe med de heste jeg har indtil jeg er færdig med at læse om et år - eller om jeg skal skille mig af med dem/nogen af dem og så generhverve mig heste når der er mere luft i økonomien. Alt andet lige så er et hestehold jo meget styret af økonomi.

Kan heldet vende?

Omvendt sagde dyrlægen at uheldet kunne følge hesten, og jeg derfor skulle skille mig af med de heste der var skrøbelig/ofte syge.

Problemet her er bare at det er ligeligt fordelt på hoppe og føl så i så fald skulle de begge skiftes ud.

Nå men lige nu er hoppen så dødsyg at vi endnu ikke ved om hun klare weekenden - skæbnen er måske at denne skade betyder hun bliver sendt over regnbuebroen.

Hestens livskvalitet kommer jo før økonomi og alt andet - og kommer hun sig ikke hurtigt og helt, skal hun ikke gå her med mén.

Jeg synes så det Esma skriver giver god mening. Jeg følte mig også forfulgt at uheld i et par år for 4-5 år siden, jeg havde også besøg af dyrlægen i tide og utide hvis ikke til den ene hest så den anden eller tredje.

På et tidpunkt blev det nok for mig og jeg valgte at kaste håndklædet i ringen og fik min "gamle" (16 år) DV hoppe aflivet efter 2 års kamp, 4 mdr efter valgte jeg også at sælge det sidste af hendes afkom en hoppe på 6 år som havde sarcoider, som jeg havde behandlet på siden hun var 3 år........jeg orkede ikke mere sygdom og dårligdomme og hermed var 20 år af mit liv afsluttet...ikke flere varmblod i stalden

Mellem aflivningen af min gamle hoppe og salget af den anden havde jeg dog købt et 5 mdr gammelt fjordføl, havde en fjordhest som teenager og længes efter den tid hvor hesten kunne holde og bruges til alt.

Nu er han 3½ år og er letter tilredet og jeg har fundet glæden ved at være hesteejer igen, for den var forsvundet i dyrlægeregninger og bekymringer, i de 3 år jeg har ejet Mikado har jeg kun haft dyrlæge til kastration, vaccination og tænder.........ohh hvilken saglig lykke

Så som Esma skriver så var det tid for forandring for mig og at tage mit hestehold op til revurdering...sadle om så at sige

Jeg siger selvfølgelig ikke du skal ud at købe dig en fjordhest (selvom det ville være vældig fornuftigt ha ha) men som du selv er inde på revurdere hvad det egentlig er du vil, selvom det er svært at nå frem til den erkendelse.

Jeg er ked af at sige det, men det KAN være værre. Men nogle gange tror jeg også det er vigtigt, at man ikke bliver "hysterisk" og føler sig forfulgt af uheld. Det er som om en positiv tilgang til tingene også tit giver et positivt udfald.

Jeg kender en, som har aflivet 4 heste på 2 år. 2 af hestene har fejlet nogle ret usædvanlige ting, som jeg aldrig har hørt om før og nok heller aldrig kommer til igen. Den eneste af hendes heste, som er levende endnu, en 5. hest, solgte hun for et symbolsk beløb, og hesten fungerer i bedste velgående som ridehest, på trods af at hun altså var parat til at slå den ned også. Og jeg kan jo ikke lade være med at tænke på, om man ikke kan finde en sygdom på alle heste hvis man leder efter det, eller om denne dame bare er helt utroligt uheldig? Den første hest fik et eller andet med benene, jeg tror det var spat, og den blev aflivet. Den næste hest havde åbenbart et problem i nervesystemet som gjorde, at den slæbte bagbenene for meget, så den blev aflivet, men jeg synes godt nok, at det var i småtingsafdelingen (og at det nok kunne forbedres med anderledes ridning...). Næste hest fik på få måneder en knogle-gevækst på en nakkehvirvel, og oveni skulle den åbenbart have fået noget solallergi og kunne ikke tåle at få støv i næsen, så den blev også aflivet. Sidste hest var on-off halt kort tid efter ankomst, løb igennem en dør og fik en mindre skade på en sene, og blev efterfølgende halt på modsatte forben og deraf aflivet. Nu har hun fået ny hest igen, og jeg spekulerer på om vi skal oddse på, hvor længe den får lov at være levende? Jeg kender hende, da tre af hestene har stået på samme opstaldningssted som mig, hun valgte at flytte næstsidste hest fordi hun mente, at det måtte være en nisse, som gav hende alt det uheld.

Hun HAR virkelig været uheldig, men jeg synes også det er som om, at dyrlægen gør alt for at finde en sygdom, og derefter afliver hesten fordi den er uanvendelig som ridehest. Nu ved jeg heller ikke hvor villig ejeren har været til at give tingene lidt tid, men personligt har jeg ofte oplevet at nogen dyrlæger er MEGET hurtige til at kassere hestene. Jeg har flere gange fået at vide, at der ikke var noget at gøre og at jeg ligeså godt kunne aflive nu. Den besked har jeg aldrig accepteret, og jeg har endnu ikke prøvet at aflive nogen af mine heste. Det var tæt på i foråret, hvor jeg også synes at uheldet ramte ret hårdt. Jeg havde hele tiden haft en fornemmelse af, at "det her går lidt for godt", så jeg forventede at noget skidt var på vej. Og det kan jeg roligt påstå, for jeg havde sagt det på forhånd. Min hest var et helvede som plag, men tilridningen gik fantastisk og det hele det kørte bare. Så det var næsten for godt til at være sandt. I starten af april fik hun et lille sår, ca. 1 cm. langt, på det ene bagben. Jeg havde dyrlæge ude, for lidt pyldret er man vel, hun fik den rette behandling og dyrlægen sagde to gange, at der ikke var nogen risiko for hverken sener eller led. Såret helede fint, hesten var ikke halt, men en uge senere kunne den ikke støtte på benet. Der var åbenbart gået betændelse i leddet, på trods af at dyrlægen havde tjekket, at såret ikke havde forbindelse til leddet. Så hun blev indlagt akut til operation, og jeg fik at vide at der ikke var nogen garantier, så de kunne godt aflive hende nu. Øh, nej tak. En uge senere fik jeg besked om at de havde fået kontrol over det hele, og at hun nok skulle komme sig. Dagen efter bliver jeg ringet op at de vil aflive hende, fordi det ser meget skidt ud. Jeg sagde nej og bad om en operation mere, og fik skæld ud af dyrlægen fordi det blev rigtig mange penge og de ikke mente, der var noget at gøre, for leddet var nok helt opløst. Min økonomi er ikke hans hovedpine, så jeg holdt fast på endnu en operation. Sørme om ikke det viste sig at leddet var kommet sig fuldstændig, og at hesten var halt fordi der i stedet var infektion i seneskeden. Konklusionen blev, at der måtte være dannet en byld under sårskorpen, som var sprunget ud i led og seneskede med dertil hørende infektion. En operation mere skulle der til inden seneskeden var kommet sig helt, og en måned senere gik hesten en ren bøjeprøve og den har kun haltet et par skridt ud af traileren da den kom hjem fra dyrehospitalet efter sidste operation. Idag er den igen ridehest på fuld tid og får ingen mén af det hele, andet end en mindre kronisk hævelse omkring seneskeden som intet betyder.

Betaler stædighed sig? Eller var jeg bare heldig? Eller var jeg uheldig? Jeg ved det ikke. Men i hvert fald tog jeg en beslutning om, at jeg ikke ville give op før alt håb var ude. Jeg havde ikke på forhånd tænkt, at der nok ikke var noget at gøre, og jeg accepterede ikke dyrlægens dom. Jaja, det kostede mig 48.000 kr. i regninger, for noget der skulle have været ubetydeligt og uden risiko, men det er nu meget godt givet ud i forhold til, hvis jeg skulle købe en tilsvarende hest. Og jeg var vel at mærke også på SU på daværende tidspunkt; nu glæder jeg mig til d. 1. så tikker min første løn nemlig ind, og så kan jeg få betalt lidt nemmere af på min gæld.

Trådstarter, jeg synes bare du skal se på de lyse sider og så holde modet oppe. Der er grænser for hvor uheldig man kan være, hvis man ikke selv opsøger uheldet. Og det skal nok vende for dig på et tidspunkt. Held og lykke

Åh den følelse kender jeg kun ALT for godt!

Har de sidste 7 års tid (rundt regnet) haft lejet en stald hos en god ven, hvor jeg også havde heste opstaldet.

Mine egne heste har kostet formuer i dyrlæge regninger - dertil skal dog siges, at de fleste har været skavank heste som jeg har taget til mig, i håb om at de kunne få et godt otium og fungere på en lille skovtur i ny og næ - så det har langt hen ad vejen været selvforskyldt.

De gange jeg har forsøgt at finde en rask hest, så er der alligevel dukket noget op, som sælger enten har "glemt" at oplyse om eller ikke var vidende om.

Blev træt af syge heste og købte to plage, af HELT andre racer end jeg normalt ville have valgt.

En tinker og en haflinger. Begge racer med ry for at have et robust helbred - bare ikke mine

Bla. har jeg nu en haflinger med ocd, hvilket dyrlægerne stod og måbede lidt over, og ene sagde at nu synes hun altså virkelig det var synd for mig Det var ikke fair jeg var forfulgt at SÅ meget uheld.

Dyrlægerne var i stalden med 14 dage til 1 måneds mellemrum, nogle gange kun dages mellemrum.

De to plage har kostet en mindre formue efterhånden, og lysten til hest var stort set forsvundet.

Omstændigheder gjorde at jeg efter mange og lange overvejelser, fraflyttede stalden.

Flyttede i første omgang ud til en nærliggende løsdrift... det var heller ingen succes, dyrlæge efter kun 8 dage derude.

Jeg fandt den helt perfekte løsdrift tæt på vores gamle stald, og valgte at flytte hestene derud for lidt over 1½ måned siden må det vist være.

Og ved du hvad.... vi har ikke haft dyrlæge til dem endnu

Og lysten til hest er lidt efter lidt vendt tilbage

Jeg havde godt hørt nogle sige at det hjalp dem at flytte stald, men tænkte det umuligt kunne passe.

Indtil videre må jeg dog sige at det har holdt stik for os

Så det kan godt lade sig gøre at vende udviklingen - håber jeg - men det ser positivt ud for os nu, langt om længe

Mvh

Janni

Idag bliver min hoppe Tina sendt over regnbuebroen.

Hun er ret medtaget stadig og har ikke vist den store bedring siden dyrlægebesøget i går.

Høj feber, ingen ædelyst, øget respiration og høj puls samt store smerter i benet med et lille sår og kæmpe ødem.

Min første hest havde jeg i 3 år, derefter 3 mdr og hende her i 9 mdr.

Dog er hestens livskvalitet vigtigere for mig end at holde dem kørende for min skyld.

Så tilbage er hendes føl og det andet føl vi har opstaldet - føllet bliver også solgt hvis hun tilkalder sig al for meget dyrlægeopmærksomhed.

Tina får en værdig afsked.

Gitte, din stakkel. Det er bare aldrig sjovt, uanset hvilke tanker man ellers har haft om, om man ikke skulle have den hest mere. Jeg føler med dig!

Jeg er i øvrigt af den faste overbevisning, at der findes mandagsheste, som bliver syge og kommer til skade igen og igen, simpelt hen fordi de er nogle skravl. Heste som nok før i tiden ville være slået ned ret tidligt, og som derfor heller ikke ville have indgået i avlen. Men i dag kan vi lappe på meget, og hvis der så også bliver avlet på mandagshestene (vi kan jo liiiiige trække et føl på hende, imens hun står), så bliver det i hvert fald ikke valgt fra i avlen heller.

Gitte, når nu de andre heste i stalden fungerer, og det bare er dig, der er uheldig - var det så en ide at sælge følle og låne dig frem, til du er job-og-penge-klar?

mvh. tina

Jeg overvejer helt sikkert om følle bare skal sælges nu... Jeg er jo også gravid og derfor er tiden alligevel kun til staldarbejde og nusseri.

Men nu skal vi lige sende Tina godt afsted om lidt - og så tager vi den anden beslutning i morgen

Jeg tror helt sikkert også på mandagsheste - og det er også en del af mine overvejelser i denne beslutning.

det gør mig ondt at høre med Tina:(

Men dejligt hun får en værdig afsked... hun har osse været hårdt ramt.. I har...!!

R.I.P. Bøgens Tina...