Ja, jeg kan ikke rigtig beslutte mig for, om vi er ved at have et krejler samfund, i alle fald når det drejer sig om heste og deres udstyr, eller om jeg bare er ved at være gammel og sær 
Her hvert efterår, når hestene er kommet på stald, går jeg gerne mine ting igennem, og jeg har mange ting hvert år, hvor jeg konstaterer at det får jeg ikke brugt. Noget får så lov at blive "for det får jeg nok brug for", og andet sælger eller forærer jeg væk. Men jeg må indrømme det kvier mig mere og mere at sætte ting til salg, da jeg synes der sket en mærkelig udvikling.
F.eks. så har jeg sat en af vores folingsalarmer til salg, da de sidste år ikke har været brug for to på engang, og jeg ikke gider leje ud, så derfor sælger jeg den ene, og køber så en ekstra sele, hvis der bliver brug for det på et tidspunkt.
Den har ikke engang været til salg et halvt døgn, før den første person prøver at presse mig 1/3 ned i pris. Det kan godt være den er sat for dyrt, og jeg er ikke bleg for en forhandling, men 1/3 med det samme, med den begrundelse "jeg har ikke flere penge". Ikke noget med at spørge til stand eller nogen ting først, som er normalt i min verden.
Sidste år solgte jeg også en del ting, flere med gode oplevelser, men desværre også dårlige. Et uldlændedækken i brunt uld, der står i annoncen brunt og at der er broderet på det, derfor billig pris. Der er en der henvender sig, og køber det. Da jeg så pga. meget arbejde ikke får sendt den lige med det samme, vælger jeg som kompention at ligge et regntæt ridedækken med kvit og frit, med i pakken,(helt nyt, et jeg har vundet engang).
Alligevel får jeg en sur besked tilbage, at det ikke er det dækken hun har købt, hun har købt et ternet !! Øh nej, det er korrekt i samme annonce var der et Burberry ternet skridttæppe, men det er jo ikke brunt. Ergo en sur person, selvom de faktisk fik ekstra med, og det faktisk er personen selv der har set forkert.
Jeg kan komme med flere eksempler, men det undre mig folk bliver sure over man ikke vil gå meget ned i pris med det samme, eller man ikke vil bytte sin trense med deres gamle underlag eller grime.
Jeg hører også flere og flere der siger det samme med hestehandler, folk spørg først til om prisen kan forhandles, inden de nogensinde har set hesten. Jamen kom da og se den, og så må man jo finde ud af noget, hvis hest og køber er det rette match. Det har jeg heldigvis ikke selv prøvet, det skal siges.
Men jeg ved ikke om det er mig der er blevet gammel og sær, eller mentaliteten bare har ændret sig meget. Som sagt, så har jeg intet mod forhandling, men det virker på mig som om forhandlingen nogen gange er mere vigtig for folk, end selve varen.
Nogen ting, dækner med et lille ubetydeligt hul (jeg har en tendens til bare at købe nyt, istedet for lige at få repereret) eller brugte gamacher, gider jeg simpelthen ikke engang sætte til salg mere, jeg vælger at forærer det væk til nogen venner som har et stort ridecenter. Hellere glæde dem, end at sælge et brugt vinterdækken billigt, som man ikke bruger mere, eller har en lille fejl, og så få sure miner tilbage.
Igen heldigvis er der også gode handler
Annette
. Kom dog og kig/prøv dyret inden du starter en forhandling. Hvorfor kigge på en hest, der f.eks. koster 30.000 kr.og så sige, at forresten så har jeg kun råd til at give 18.000 kr. Det kan godt være det er købers marked, men jeg synes sgu det er uartigt.
.