Hej

Det danske spejderkorps er ikke en kristen organitation.

KFUM og FDF har et kristen budskab og der bedes bordbøn m.m.

Men der er jo andre fritidsintresser. Hvad med noget sport ?

Min dreng startede som DDS´er altså blå spejder. En lille gruppe som han var meget glad for. Da han startede, havde jeg også prøvet at få ham interesseret i sport, men der var ikke noget han gad eller så var der for langt (fægtning!) eller han var for lille (karate). Så da han var næsten 6 startede han til spejder.

Jeg var som dig lidt i tvivl om hvad jeg skulle vælge og også hvilken gruppe, for der var flere i området. Hvis jeg skal give dig et godt råd, så ring og spørg om I må komme og kigge til et møde. Spørg også om hvor mange spejdere der er, hvor mange er piger og er de i samme alder som din pige. Grunden til at det er ret vigtigt er, at de jo rykker op, når de når en hvis alder og det er ret træls at blive gode venner med en flok og de så alle sammen pludselig rykker op. Gruppens størrelse er vigtig fordi de ofte skal være et vist antal for at kunne deltage i hikes osv. Det er også sjovere når man er mange.

Da vi flyttede, startede han som grøn spejder herude på landet. Og ja, de beder Fadervor og hører indimellem et par kristne historier, men vi havde rigtig gode oplevelser med de grønne spejdere og han var meget glad for at gå der. Jeg er ikke selv kristen, men jeg havde den oplevelse at det at lederne var kristne kun var positivt. De var nogle meget meget søde, tålmodige og rare mennesker.

Så forhør dig lidt ad og tag ud og besøg dem du synes lyder bedst, gerne både blå og grøn.

Min dreng er nu stoppet med spejder, da han både går til voltigering, ridning og spiller bas, men det har virkelig givet ham en masse oplevelser og viden. Så kan kun anbefale det. Og hvis du mangler tøj så skriv en PB til mig - jeg har både til blå og grøn til salg

Mvh Laila

Jeg var selv grøn spejder i mange år, og jeg følte ikke, at vi blev påduttet kristendommen.

Vi bad fadervor hver gang vi afsluttede et møde, men syntes faktisk kun det var meget godt - i hvert fald kan jeg fadervor udenad idag i modsætning til mange af mine venner

Men jeg vil give Laila ret i, at I skal tage ud at besøge de forskellige grupper i området, og så beslutte hvor hun helst vil være.

Og så er det altså ikke så skidt at have været spejder - jeg har mange gode oplevelser med i bagagen og lærte mange basale ting, som kommer mig til gode idag

påduttede kristendom, skal du ikke være så nervøs for

Jeg gik selv i en klub som lille (ikke spejder) som hørte under den lokale kirke, da vi boede langt ude på landet, og udvalget var småt. Min mor har senere udtrykt, at hun ikke var vild med det kristne islæt i starten, men når det kom til stykket, så handlede det mere om at bygge fuglehuse, lege i naturen, osv. end om kristendom, selvom vi bad fadervor og sang en salme hver gang. Jeg er ikke mere kristen end den almene dansker i dag - dvs. jeg har taget værdierne til mig, men tror ikke nødvendigvis på Gud.

Min kæreste er opvokset i det religiøse Syd Tyskland og var endda selv ungdomsleder for en aktivitetsgruppe under kirken i sine sene teenageår. Han er i dag udpræget ateist (som 26-årig) - hvis du ellers opdrager din datter til at have et sundt og kritisk forhold til religion, så tror jeg fint, at hun aktivt kan vælge, hvad hun synes senere hen

spejdere - og FDFere (Som ikke er spejdere men laver det samme ca ) laver grundlæggende de samme ting som vi allesammen kender fra spejder - grundværdierne om at opføre sig ordentligt, være en god kammerat osv er også ret ens.

Foskellen er blot at DDS (Det Danske Spejderkorps) som eneste korps er uafhængigt af religion osv - så alt efter hvor principfast du er så skal du som de andre siger ud og besøge grupperne og se hvordan det kører og hvem de er derude. Er du helt ude af det der religion og vil du ikke ha din pode skal have noget med det at gøre så skal hun være blå spejder - men ellers så er det en god ide at vide lidt om hvorvidt hun har venner der er spejdere og hvor de så går henne. Det er nemlig statistisk sikkert at børn der stopper til spejder blandt andet stopper når deres venner gør (Uanset hvorfor vennerne stopper).

Min søn er startet som bæver i KFUM spejderne i år. Vi valgte dem fordi de ligger i vores nærområde, og fordi rigtigt mange af hans skolekammerater går der også.

Jeg er ikke selv bekymret for at det bliver "frelst" for ham at være KFUM-spejder. Tværtom! Spejdertraditionen er gammel, og fyldt med ritualer. Mit indtryk er, at børnene elsker dem. De holder af at synge de samme sange "Jeg er en liiiille bææver....", og lærer de lidt om kristendom, så er det heller ingen skade til. Det er jo trods alt fundamentet for vores kultur.

Jeg var til forældremøde i KFUM for et par uger siden, hvor de orienterede os om alle de ting som børnene skal igennem i "bævertiden". Der var lidt bibellære på listen også, men sammenlagt fyldte det 5% af hele programmet - resten var lære om dyr, knuder, bål, syning og andre praktiske ting.

Jeg er MEGET imponeret over det arbejde de frivillige spejderledere lægger i sagen, og Simon elsker at komme til spejder. Han skal på sin første hyttetur med overnatning i næste weekend, og han glæder sig helt vildt. Han få nemlige både sin egen lommelygte og sovepose med (den slags er stort for en 6-årig dreng)!

Jeg synes du skal vælge den spejderorganisation som ligger tættest på jeres nærområde. Du skal ikke bekymre dig om at de bliver kristent "indoktrineret". Det kristne afsæt er bare det fundament som den gamle spejderbevægelse har sit afsæt i, og jeg synes det er ganske sundt at man holder ved nogle af de gamle værdier.

Held og lykke med det

fordi:

Det Danske Spejderkorps er altså ældre end KFUM.

DDS blev grundlagt i 1907 mens KFUM blev grundlagt i 1910 - jeg har i øvrigt selv været KFUM-spejder (!) men er nu DDS'er - jeg holder derfor stadig på at det væsentligeste er at finde en gruppe hvor man som forældre har et godt indtryk og hvor man kan se at ens barn vil kunne trives! Så skidt med om de er blå eller grønne

.. Blå spejder i 7 år (altså DDS) - og har en del gode minder fra den tid.

Jeg husker ikke at der på noget tidspunkt blev nævnt et ord om religion (og jeg er også ret sikker på at var jeg kommet hjem og havde nævnt ord som "bøn" eller "salme" var jeg blevet meldt ud øjblikkelig. Min far er frafalden katolik og mere end en lille smule antireligiøs)

Vi har skam prøvet flere forskellige ting... Hun er 7 år, ikke en mainstreampige og går gerne sine egne veje. Hun har efterhånden gået til fodbold i en del år sammen med drengene, men trænger til at prøve noget nyt. Svømning, gymnastik, dans og ridning er prøvet...

Jeg tror spejder vil være rigtig godt for hende. De blå og grønne er i vores nærområde, men jeg kan stadig ikke gennemskue hvad er forskellen, hvis der er en alså??

Umidelbart er KFUM spejderne dem der lyder mest tiltalende, da de holder til i et naturskønt område med masser af skov og mulighed for at boltre sig.

Hej Winnie,

Det lyder skønt at din datter synes spejder lyder spændende - for det er det også!

Jeg har selv været spejder, siden jeg var helt lille, både blå og grøn, alt efter hvor vi lige boede.

Jeg er bestemt ikke kristen - ikke troende overhovedet, men kulturkristen kan jeg ikke fornægte - men jeg er på 4 år nu leder i en KFUM spejdergruppe i København. Jeg forkynder ikke - men lærer mine spejdere om de grundlæggende værdiger i samfundet.

Jeg synes du skal besøge begge spejdergrupper og møde lederne - det er det som gør hele forskellen.

Du kan læse mere om KFUM-spejderne i Danmark her: http://spejdernet.dk/Om_Os.aspx

Hvor også formålet er beskrevet.

Om de blå kan du læse mere her:

http://spejder.dk/omos

Jeg plejer at sige at jeg er spejder, og at farven ikke betyder noget. I min vennekreds er mindst lige så mange blå som grønne - og det er venner for livet.

Spejderarbejdet giver unikke muligheder og rummer mange mennesker.

Jeg har selv i min spejderkarriere været udsendt 3 måneder i Mongoliet, været en del af et større demokrati projekt i Tunesien, arbejdet med fastholdelse af unge i projektet Spejderfestival.dk og jeg er netop hjemvendt fra en uge, hvor jeg har haft 38 unge mellem 16-21 år på kursus i Anerkendende ledelse - sikke en oplevelse!

Så lad hende blive spejder - uanset farven

Og skriv endelig hvis du vil vide mere.

Spejderligst,

Anne

Jeg var blå spejder under DDS. Intet religion overhovedet. Det er altså en meget sund og lærerig hobby for børn, så ser ingen grund til at forsøge at få hende til at gå til sport hvis hun ikke har lyst (Hanne)

Angående grøn vs blå: blå er "vand" spejdere, og de grønne er "land" spejdere. En af de ting jeg var mest glad for i min spejdertid var kanosejlads.

Er det ikke noget med at det er de lyseblå der er vandspejdere?

Jeg har selv været blå (mørkeblå/DDS'er) i mange år! Tror det var omkring 10 år, faktisk. Jeg ELSKEDE det. Vores mange ture, vores hyggelige aftener og de fantastiske venskaber. Det var rigtig godt for mig! Og klart noget jeg vil anbefale.

Som sagt tidligere, var der intet religion indblandet (ud over vi vidst engang i mellem deltog til andre spejderes konfirmationer i kirken og holdt fanerne til julegudstjenester)

Det var dog for at holde fanerne - ikke for at blive påduttet nogen kristen rolle.

Men de ture vi tilgengæld har haft, vi har været nærmest danmark rundt på div. hytte-/teltture, vi har været på kæmpe spejderlejre i norge med gud ved hvor mange spejdere (og derigennem også fået norske venner, som vi flere gange var oppe og besøge), vi har været på skiture i norge, ja.. det var det hele værd.

Da jeg var lille var jeg dds spejder altså blå, det var såååååå fedt. De fedeste lejrture, sommerture, ture med kompas, fede oplevelser hele vejen igennem. En oplevelse for livet.

De eneste spejdere vi har her nu er FDF og der har mine børn gået, og det er ikke noget at råbe hurra for. Mens de var små spejdere havde de en rigtig god leder, men der er enormt meget kirke, måske også fordi spejderlederens kone er menighedsrådsformand? Nå men de havde en okay tid, og syntes det var sjovt og hyggeligt indtil de rykkede op til ... storspejder (tror jeg det hed) Lederne hos storspejderne, er sådan set ligeglad med børnene, hvis børnene går i vejen hiver de dem i armene, skriger af dem og skælder dem ud konstant.

Hvis jeg skulle vælge og havde muligheden så valgte jeg klart de blå, der er meget kirke i de grønne ihvertigfælde her i området.

Samtidig ville jeg tage rundt og se hvordan lederne er over for ungerne, for dte spiller så kæmpe stor en rolle.

Forskellen på blå og grønne spejdere er at de blå ikke har noget religiøst fundament mens de grønne har. Jeg har været blå spejder i 8 år, og af og til undrede det mig at se de grønne spejdere sidde og bede fadervor (på de store sommerlejre hvor der er tusindvis af spejdere og hvor der kommer både blå og grønne). Men bortset fra det lavede de de samme ting som os blå spejdere.

Der er muligvis ikke så meget religiøst islæt over de fleste grønne spejdergrupper, men hvis du/I helt vil undgå det, så skal I vælge de blå.

Jeg lærte en masse af at være spejder, ting som jeg stadig bruger den dag i dag, og selvom det ikke er sport så er der meget bevægelse og frisk luft i det at være spejder. En god hike på 50 km fordelt over et par dage er jo også en form for sport, og undervejs lærer man også en del andre ting som man ikke lærer i de tradtionelle sportsaktiviteter.

Jeg kan kun anbefale det.

Lene

i den anden ende af landet godt nok, men det gør nu ikek den store forskel. Jeg tror ikke jeg kender nogen lige præcis i jeres område, i hvert tilfælde ikke som jeg lige kan komme i tanke om. Men jeg synes i skal tage ud og snakke med dem. Hun skals tarte der hvor vennerne går og der hvor i føler at lederne virker til at have nye idéer.

Det er altid et godt tegn hvis lederne virker til at se hinanden privat og hvis der er en jævn fordeling af børn i alle aldre. Det sidste tyder på en god rød tråd og et velfungerende lederteam der er enige om stilen og måden man omgåes spejderne på.

Mange grupper har derudover en profil, vi arbejder på at have vores egne særpræg for at kunne tiltrække de rigtige ledere og den type børn som er enige i vores værdier i den enkelte gruppe. hos os arbejder vi blandt andet en delmed konceptet børn leder børn og går rigtigt meget op i ledelsesstil og personligt ansvar. Vi gør det gennem det vi kalder klassisk spejderarbejde med tovværk og ræb samt lidt førstehjælp og fjeld. Nogle steder ligger fokus mere på adventure og oplevelsesspejd, her er det ikke så meget den personlige udvikling for ungerne men mere de oplevelser de får der er i hovedsædet. Der er ingen tvivl om at begge dele er sjovt og givende og meget af det man får med derfra er naturligvis det samme.

Mit indtryk er at det er præcis det samme der gælder for de grønne spejdere. Vi laver mere og mere tværkorpsligt samarbejde, blandt andet spejdernes lejr 2012 i hobro.

For nyligt var jeg på kursus i anerkendende kommunikation og niveau 5 ledelse. Der var både blå og grønne deltagere og vi havde stor glæde af at udveksle erfaringer.

held og lykke med det.

Hej

Vi er/har været FDFer fordi det er dem der er her hvor vi bor

Den yngste stoppede efter 2-3 år, den ældste er fortsat med, nu som senior + leder og han er vildt begejstret. FDF har en del kurser for de unge ledere og seniorer. De er gode at skrive i CVet når man kommer så langt. Nå, han er nok lige liiidt ældre end din datter ;o)

Ja, det bliver bedt lidt fadervor og der er høstgudstjenste, men det vigtigste er er komme afsted og lave noget sjovt og anderledes. Det går meget på at man skal ha det godt sammen, samarbejde om opgaver osv. altså almindelig god opførsel.

Hvis du har flere at vælge mellem synes jeg du skulle spørge hver af dem, om datteren måtte deltage f.eks. 2 gange for at prøve det. Så har I noget at vælge ud fra. Eller snak med lederne.

Alternativt sætter du datteren i husarrest og vrider hendes arm hårdt om indtil hun går over til hesten = en reel og sund interesse