Ved ikke helt hvad jeg vil med dette indlæg.... have nogle der siger go for it eller no go?

Der sker jo nok det der sker uanset - eller hvad?

Som nogle af jer herinde ved har det sidste lille år været ekstremt turbulent for mig....mistet mor, far, en sag omkring min datter som pt kører på sit højeste, en ulykke som jeg har fået mén af, en pony er mistet og ja...er lige kommet hjem fra begravelse igen - og igen en i familien er mistet.

Kort efter min mor døde - så jeg en hest i en annonce som jeg bare ikke kunne lade passere i mine tanker og det endte med, at jeg skrev på ham.

En ikke helt uproblematisk hest rent sindsmæssigt (har det med at falde for de slags heste).

Ejer og jeg skrev sammen om ham nogen tid, men jeg sprang fra da alt var uoverskueligt for mig....men hesten glemte jeg dog ikke.

Dette var tilbage i marts/april måned.

Så igår var han sørme på nettet igen!

Og igen kunne jeg simpelthen ikke slippe ham i tankerne - com blev klappet sammen og åbnet ca 5-7 gange og det endte med, at stuen blev ommøbleret....og det blev flot .

Men igen røg klappen på com op og jeg tog mig selv i, at skrive til ejer endnu engang....

Jeg mangler ikke hest - tværtimod....!!! Men i guder hvor kan jeg ikke slippe ham her....jeg MÅ ned og se og mærke ham - se om der ér den connection som jeg tror der er.

Men det er skidt det her....jeg skal jo ikke have flere heste - og jeg ved jeg ikke kan skille mig af med dem igen.

Hvad skal jeg dog med ham??

Min fornuft er fuldstændig gone - har denne enorme krildren i maven, en følelse af glæde, spændthed....der ér virkelig noget ved den hest som i den grad har fanget min opmærksomhed....Jeg er lost - hvad skal jeg gøre...

Der kommer flere og ser på ham i denne weekend og om jeg kommer på tale som mulig ejer ved jeg slet ikke endnu.

Det handler nok en del for ejer om, hvem der kan håndtere ham, da han er en hest som ikke har tillid til mennesket.

Jeg har oplevet dette én gang før med en annonce på en hest....og det var også først anden gang hesten blev sat til salg, at jeg fysisk tog ud og så på hesten.

Den hest står i min stald og han er simpelthen min soulmate!!

Men kan man have flere af disse? Jeg har da slet ikke tiden (har ikke hestene for ridningens skyld) og...jo pladsen er der vel hvis den skal være der, men for pokker da...

Skulle aldrig ha kigget på den salgsside....hvorfor gjorde jeg også det???

Andre der har oplevet noget der minder om...og hvad gjorde i? Når alt fornuft sagde nej, men følelserne og et eller andet andet sagde...du KAN ikke lade ham passere??

Skal han være lyspunktet i alt rodet - hvorfor ikke bare nøjes med at tage mig af de dejlig dyr jeg allerede har?

Jeg er solgt til stanglakrids lige pt - et eller andet sted håber jeg det hele falder til jorden imorgen når jeg møder ham, men min fornemmelse er, at det gør det ikke??

Hvorfor lod jeg for pokker ikke klappen på com forblive nede!