Ja sorg tager tid - nogenting her i livet kan ikke forceres.

Gode ønsker til jeres familie.

Har fulgt med i dine indlæg om din kræftsyge veninde siden du for noget tid siden postede et indlæg om alle de former for ananas du ville give hende.. Syntes virkelig det var så sødt af dig

Tager hatten af for at du og din familie har åbnet Jeres hjem for en veninde gennem den sværeste tid i hendes liv. Selvom det er rigtig hårdt at sige farvel, kan man "trøste" sig med hun har det bedre hvor hun er nu.

Håber I kommer gennem sorgen og den svære tid der altid følger i kølvandet på et dødsfald.. jeg sender i hvert fald mine varmeste tanker til jer

Mvh Lise

husk at når alt det hårde og praktiske er overstået, så er der kun det smukkeste tilbage... Minderne... dem lærer man at sætte pris på.

du/i har gjort det flot, og har givet hende den bedste sidste tid.

Et dødsfald er en underlig tid, mange praktiske gøremål hvoraf nogle føles forkerte og andre som om der ryddes op.

Sorgbearbejdelses processen tager tid og er vel i og for sig en form for at rydde op og komme videre i livet.

Ja et liv sluttter, men minderne vil altid bestå.

Stort trøstekram

Fæ skal dø

Frænder dø

Dø skal også du

Da var det godt du vandt!

Sådan siger vi i min familie. Og tænker på de gode stunder.

Min medfølelse og gode tanker til jer alle.

Hej.

Jeg føler med dig. Er igennem det lige nu. Min ven tabte i søndags kampen mod kræften.

Han skal bisættes på fredag, og i dag har jeg været nede og bestille bårebuketten. Åh! Det er bare så hårdt, men nu har han fred.

Medfølende hilsner Benedicte

Hvor smukt at læse dit indlæg. Det rører mig dybt i hjertet.

Din kærlighed til din afdøde veninde og din sorg og "dryp vise" erkendelse af det definitive farvel.

Hvor er din veninde heldig, at have sådan en god afslutning på livet omgivet af jer.

Jeg tror på, at den kærlighed i har delt, din familie og din veninde, vil følge jer som små varme pust af dybde og kærlighed fremover. I alle mulige situationer, vil i møde din kære veninde i disse "pust" eller måske bliver det "dryp". Og det er smukt og meningsfuldt.

Det bedste til jer alle.

Venlig hilsen Janne

Det synes jeg var utrolig smukt skrevet.... Og uendelig sandt. Du sørger på bedst mulige måde.

Masser af medfølelse på din vej

Sorgen kommer altid i "små dryp", rigtig god beskrivelse iøvrigt! Men de er allesammen med til at "hjælpe på vej".

Du og din familie har givet din veninde en fantastisk hjælp - og det har selvfølgelig været hårdt for jer, mens det stod på, og nu - ja nu - er der savnet og alle de praktiske ting. Tillad dig selv at føle sorgen, at gennemleve sorgen og lade sorgen gå fra at være et sår til et ar, din veninde vil altid leve videre i jeres skønne minder.

Kram

Sys

Det rører mig dybt at læse dette indlæg.

Det er forfærdeligt at du har mistet din elskede veninde og skrækkeligt at hun skulle dø så ung. Men hvor var hun heldig at hun havde dig som holdt så uendeligt meget af hende.

In the end it is not the years in your that count. Its the life in your years.

RIP Conny

Åh Annette, Hvor bliver jeg lige trist

Men jeg må lige sige at du har været en helt fantastisk hjælp, og Conny er heldigvis smertefri nu.

Jeg sender hermed en kæmpe trøstekrammer til dig og din familie.

Cody har det rigtigt fint her, og han har fået en god legekammerat der hedder Zolu der er 1 år gammel.

desværre er det sådan det er - og desværre er der nogle døde ting, nogle mennesker bagefter "skal ha". Nogle praktiske ting som skal ordnes - specielt efter en person har lagt i et hjem og gået bort, alle hjælpemidler mm. Det er frygteligt... El kan i hvert fald være det.

Efterfølgende virker alting bare så latterligt. Døde ting, folk der ik overholder aftaler- et liv der nu går op i praktisk planlægning, aflevering og den slags. Det virker fuldstændig hul i hovedet rent ud sagt.

men det er jo sådan det er - det skal gøres. Og jo. Livet GÅR videre bagefter. Selvom man længe efter måske ik kan mærke det... Men vores liv stopper ikke fordi en af vore kæres har måtte stoppe.

Det hjælper ik en dyt. du har det af h... til. Sådan er det jo når kære går bort. Det er en del af livets glæder og store sorger. Man må prøve, med tiden at forliges det bedste man evner. Leve videre... Finde glæden igen.

mon ik din veninde havde ønsket dette for dig.

glem ikke at hun jo lever videre i hendes søn(-:

Så hver gang, du savner hende, kan du jo enten ringe og høre hans stemme eller blot se på ham.

Men rigtig god måde, du bearbejder det på.

KRAM

Få helt tåre i min øjne, hold da op en skøn venninde du har være for hende, du er bare for sej, gid at der ville findes flere af dig.

VH Hanne

for alle jeres søde ord og hilsener - det luner altsammen midt i det her kaos

Hanne: hvor er jeg glad for at høre at Cody (her Kobe) har det godt og trives hos jer....det ville ha' glædet og varmet Connys hjerte at vide at han har det godt, har fået en legekammerat og trives....han var her - en vidunderlig lille hund. - HN er jo fantastisk på den led - du fandt Kobe - og han fandt dig og det dejlige hjem du har tilbudt og fået ham hjem i.... (jeg har iøvrigt nogle rigtig gode billeder af ham - hvis du en dag vil ha' dem)....

Og jo - døden er en svær en at tackle....og egentlig er det godt at alt det praktiske melder sig i ny og næ....tankerne flyttes for en stund....sorgen bliver er erstattet af minder - oftest de gode....og i bund og grund er jeg jo bare en taknemmelig kvinde,- fordi jeg fik glæden, fornøjelsen og kærligheden at føle ved at lære Conny at kende....

Den sidste dag jeg besøgte hende på hospice kom en sygeplejerske punktligt løbende ind med smertedæmpende - vi kom til at tale om Connys "alternative" behandlingsforløb på Humlegården....

Sygeplejersken spør så: "hjalp det?" og søde Conny svarer i bedste stil:

"Hvis det hjalp lå jeg nok ikke her....:) "

Altid det dejlige humør - at mindes og glædes over....puha...

KH:)Annette

... gør ondt at gennemgå - men er nædvendigt for at komme gennem sorgen.

Men det betyder ikke at det gær mindre ondt.

Jeg har lige fået endnu et dryp fra min mor - min far havde fundet hendes fotoalbum frem, og det får jeg med hjem fra min ferie i Mexico. Der har jeg billeder helt tilbage fra hendes ungdom (og nogle fra min barndom, som jeg helt havde glemt).

Det gjorde bådeondt og godt at få det album

Der er mange gode minder i - men også billeder af hende der ældes og hvor man til sidst kan se at hun er ganske fraværende. Men det var en del af hendes liv - og det skal huskes, lige så meget som de gode år!

Annette/ Jeg har også kikket med i flere af de tråde omhandlende din veninde.

Det er så trist, så trist og det giver slet ingen mening, når en mor ikke kan være længere.

Håber et eller andet sted at det må ende ud i noget godt og fornuftigt.

Man føler lidt at verden bør gå i stå, det gør ens liv, men bilerne kører videre på vejene, alt er som før og alligevel ikke..

Mine tanker går især til hendes søn. Et kram til ham herfra.

Kæreste Annette...

Det gør mig ondt og glad på samme tid at læse at din veninde endelig har fået fred. Ondt for dig, din familie og ikke mindst hendes søns skyld. Godt for hendes skyld, hun skal ikke længere være en skygge af sig selv.

Smerten er værre end man kan forestille sig, men minderne er vigtigere og blir heldigvis altoverskyggende. Du har hele vejen igennem vist dig som en fantastisk veninde. Og jeg er sikker på at du har været værdsat. Når det drypper fra himlen er det tårer fra din veninde der rammer på din kind (sådan sagde min fars bror til mig, da vi sagde farvel til min far....)

Annette, det blir bedre. For jer alle sammen. Men nu - midt i alle "pligterne", er det rædselsfuldt og virker så upersonligt. Pas godt på dig selv midt i alt dette....

Døden er her for at blive, for os alle, heldigvis ved vi alle ikke, hvornår den indtræder...?

Trist og sørgeligt når det sker alt for tidligt, man skal jo helst leve et helt liv...dvs. ca. 100 år...

Trist, når det sker alt for tidligt...som det jo desværre gør nogen gange...

Føler med jer der har mistet...

En eller anden sagde engang, at det antal år som man havde levet, dvs. evt. døde du som 72 år, så er du "død" i 72 år, for derfor at blive genfødt igen...

I dont know...men en kær tanke...