Her sidder jeg og har modtaget den ene onde mail fra min mor efter den anden.
Jeg aner snart ikke mine levende råd, og nu vil jeg høre jeres mening.
Mine søstre (begge i 20'erne og jeg i starten), har ikke rigtig kontakt til vores mor. Vores barndom var plaget af druk og forskellige mænd som "papfædre" og en stram økonomi. For mig og min ene søsters vedkommende - mobning. Min ældste søster kom ud i stoffer og min anden søster fandt sit kald i det nordjyske. Selv er jeg i det vestjyske og arbejder på en skole - 45 km fra min mor ca.
Min ældste søster - der er bosat i det midtjyske og har en søn, har ikke haft kontakt til min mor siden 2004. Min anden søster er træt af løgnene, fordrejningerne og beskyldningerne - og har ikke haft kontakt til vores mor i 4-5 mdr.
Kun jeg skrev glædelig morsdag og tillykke med fødselsdagen, da jeg ikke kan lade være - sådan er mit hjerte indrettet.
Sagen er den, min mor vil have os til at hente vores ting - men INGEN af os har muligheder for det, eller lyst! for det er blot endnu en undskyldning for at komme i kontakt med os og se os.
Jeg holder da af min mor, men det er bare svært at være i familie med en der ødelagde alt jeg ville ha' i mit liv - nogen der vil mig. Disse ting har jeg kæmpet mig tilbage til, men det var uden hendes hjælp. Da hun fandt ud af det, vendte fanden i hende. 
Hun vendte min moster mod mig, og min moster gik mod mig (fortalte ALT der stod på facebook), og da jeg slettede min moster og kusine, gik det da først galt!
Mit spørgsmål er: hvordan får jeg min mor til at forstå jeg ikke vil snakke med mine søstre om at de skal se hende osv? Og hvordan får jeg hende til at stoppe med hende beskyldninger? Og sidst, men ikke mindst: hvordan får jeg hende til at forstå jeg ikke vil fortælle alt om mig og mine søstre?
Det blev vidst lidt rodet, men håber i har et råd..