ja i dag har jeg sagt farvel til min bedste ven i 11 år..
hans navn er Klodshans.. og var/er hund..
det hele startede da vi besøgte stedet hvor han blev avlet.. mine forældre og jeg kom der ned for at se på en mobs.. men klodshans hoppede bogstaveligt op i mine arme, og derfor var vi nød til at tage ham med hjem.. derfra startede et 11 års langt venskab..
den første kommentar jeg fik da jeg åbnede døren, fordi min veninde kom på besøg, var "har du fået en ny bamse?", jeg smilede og sage "narrj det er min hund".. fra første dag har han charmeret sig ind i alles hjerter..
han har været med til det hele, min morfars død, der var han en stor hjælp, han var der ved mine forældres bryllup.. og han var der ved skilsmissen.. hvor han igen hjalp mig igennem den svære periode.. han var med til min konfirmation, og hele vejen gennem de svære teenager år..
i januar måned fandt vi ud af at han havde en hjerte fejl og højst sansynligt havde haft det hele livet, fordå når han legede fik han blå tunge men vi tænkte på at det nok bare var den flade næse, (han er blanding af fransk bulldog og belgisk grifong(ved ikke lige hvordan det staves)).. men nej der var hul i hjertet og vand i lungerne.. vi fik piller med hjem og alt var fint igen.. han blev sløj igen og tog igen til dyrlægen, men denne gang var det bihulsbetændelse, og fik nogle piller med hjem igen.. her i maj måned fik han så en bule under kæben og han måtte på binyrebakhormon, og han fik det super godt igen...
men så i lørdags var den helt gal, havde meget besvær med at trække vejret og hjertet slog hårdt og hurtigt.. vi tog igen til dyrlæge og fik nogle flere piller med hjem.. søndag sov han hele dagen og ville gerne lege med pivert om aftenen.. i morges tog vi ned til vores egen dyrlæge og beskeden var klar "han puls ligger på 150 og må max ligge på 80).. "hjertet har kun en lyd, og hullet er blevet større".. vi sagde at vi vidste hvad det betød.. dyrlægen forklare mens vores tåre trillede ned af kinderne "han vil ikke bare falde død om, hjertet vil bliver fyldt med blod og det samme vil liveren, han vil drukne i sit eget blod"..
min mor og jeg vidste hvad der skulle ske, og vi har vidst det siden lørdag.. min mor tog en stol og lagde ham på hendes mave og jeg lå på knæ, vi holdte om ham og kælede ham på maven og alle de bedste steder.. han fik den første sprøjte og han ville slikke os i hovederne som han plejede at gøre.. han blev søvnig og hjertet faldt i dets normale rytme.. han fik næste sprøjte.. og jeg ved med at viske ham i øret "vi elsker dig, vi elsker dig, vi elsker dig" ind til hjertet stoppede.. det var sørgeligt men det eneste rigtige..
vi valgte at tage ham med hjem.. og havde ham liggende ude i køkkenet (vi har et meget lille hus, og kan derfor næsten se ud i alle rum) på et bord, i hans tæppe.. der lå han i nogle timer, til død stivheden indtraf.. så vi var sikre på at han ikke blev begravet levende.. og så vi kunne sige farvel, og det samme med misserne..
han blev begravet hos nogen vi kender, da det var det eneste sted der har været "fast" i hele hans liv.. det var overskyet lige ind til han skulle i jorden, vi havde lagt ham i en kasse og lavet et låg til, han lå med sit tæppe og hans yndelings legetøj.. da han blev lagt i jorden begyndte solen at skinde og fulene pippe.. det var en smuk begravelse han fik.. vi lagde nogle roser og 2 tændte lys.. det var smukt..
den hund har gjort så meget for alle han har mødt på sin vej, unge som gamle, børn som voksne.. handicappede mennesker, både børn og voksne.. alle kender klodshans men ingen kender vores navne.. han var virkelig hunden, han kunne med alle dyr, selv min hest som hader hunde, han elskede kaniner så længe han måtte vaske dem..
han har aldrig taget mad uden at få lov, man kunne sætte en bøf foran ham på gulvet, og han ville ikke engang se på den før han fik lov, intet har vi øvet med ham, han kunne det bare.. min mormor mener han var den klogeste hund der nogen sinde havde eksisteret..
han var og er en ener, der er ingen som ham, har aldrig mødt et menneske, eller dyr der var som ham, en utrolig personlighed, og en utrolig god menneske kender..
jeg savner ham og har grædt snot siden lørdag morgen.. søndag tog jeg til store hestedag i håb om at glemme den syge vovse men nej, brød sammen konstant..
jeg har grædt hele dagen, og vil nok også fortsætte.. men det er lidt nemmere når han nu er blevet begravet..
her er tomt, selvom vi har misserne.. men halvdelen af mit liv er lige forsvundet i dag, han har været ved min side i 11 år, det er over halvdelen af mit liv?? det er utroligt.. selv om vi vidste det i et par dage var det lige som om at få en mave puster, al energi røg ud af mig, jeg krammede ham så meget jeg kunne og kunne ikke trække vejret..
jeg savner ham og tårene triller ned af mine kinder, og det føles stadig som om det er en ond drøm.. og at jeg vågner om lidt og alt er godt igen.. men jeg tvivler.. jeg har så ondt i mine øjne af at græde, de svider når lukker dem.. og alligevel stopper tårene stadig ikke..
jeg har valgt at blive hjemme fra skole i dag og i morgen.. og der efter håbe på at jeg ikke bryder ud i gråd hele tiden..
jaja han er en hund. men han har berørt manges liv.. mange kender ham, og han vil være savnet.. jeg ved at sjælen ikke har forladt jorden endnu, han er her stadig og jeg kan mærke at han er her.. jeg snakker højt med ham når jeg er hjemme og ja faktisk alle steder.. jeg føler at han forstår og at han bare vil trøste..
til alle jer der nåede så langt.. vil jeg bare sige tak.. tak for at nogle vil læse min historie..
og nyd jeres tid med jeres dyr, lige meget hvilket dyr.. lad være med at trække pinen ud, lad den komme fra verden med værdigheden i behold..
