Jeg havde det nøjaktig ligesom dig for et par mndr siden da jeg fik udskrevet recept til dem, jeg har iforvejen altid ment at det ville jeg ALDRI nogen sinde tage sådan noget kemihalløj, men jeg gik da ned og hentet denne pakke på apoteket og satte mig hjem og læste på papiret i pakken, og for huuuulan da også jeg blev da bare endnu mere usikker, tog dem IKKE den første dag, men valgte at tage sæddelen med op til en god veninde i stalen og læse op for hende alle bivirkninger og fortælle hende, at jeg MEGET gerne ville at hun holdt et øje med mig og fulgte med på om jeg foranret mig i fejl retning, samme sagde jeg faktisk til en kollega og en ven mere...

Og så tog jeg den første halve tablet dagen efter der igen, og jeg må jo grine lidt af mig selv, for heeeele den dag, da gik jeg bare og vurderte om jeg opdagede nogen bivirkninger, og igen næste dag, men jeg kan sige dig, jeg har ikke haft en ensete bivirkning... KUN gode virkninger som at jeg kan nu lettere snakke om ting der virkelig er følsomme for mig, uden at begynde at tude før jeg åbner munden...

Forresten jeg havde en bivirkning ogdet va at jeg abte sindsyg meget den førte tid, og særlig et par timer efter jeg havde taget pllen, men det var ikke trætthedsgabning bare gabte og gabte Lidt komisk egentlig

Så jeg vil sige, prøv dem og bed nogen der er meget rundt dig, følge med på dig

Mvh. Pia

Nej, jeg har ikke nogle erfaringer med disse piller, eller med Depressioner.

Jeg kan heller ikke hverken fraråde dig eller råde dig til at tage dem, men jeg syntes at du skla tale med din læge igen, og gøre ham opmærksom på hvad du har fundet ud af ang. de piller han har givet dig.

Jeg må indrømme at nogle gange har jeg lagt mærke til, at det de givier folk for deres lidelser er piller til andre formål.

Jeg har for hæjt blodtryk, og får tre forskellige slags medicin. Jeg har skiftet nogle gange, og her sidste gang gav han mig piller der gør, at jeg ikke må køre bil....... stk stk hvad havde han lige regnet med..., det fik jeg selvfølgelig lavet om på /

Har også fået piller på hospitalet, der muligvis er skyld i at min datter er hjerneskadet idag.

Så tal med din læge igen, og forligge ham problemmet..., måske han kan fortælle mere, eller giver dig nogle andre piller.

Mvh Signe

Det tager alligevel op til 6 uger før de virker. Har du ikke selvmordstanker nu, så får du det ikke, det, der sker, er, at folk, der har selvmordstanker får energien til at føre dem ud i livet, når de får det bedre. Men folk i dybe depressioner kan begå selvmord alligel- nogen holder fx op med at spise, det dør man også af.

Betragt det som livsvigtig medicin, du vil få det bedre, -hvis du ikke tager det, vil du være i risiko for at få depression igen, og de har det med at blive værre! Det er ingen skovtur...

ikke afhængig af dem, men når du engang i fremtiden skal ud af den medicinske behandling skal det nedtrappes og ikke sluttes brat.

Håber medicinen kan hjælpe dig for det er pinefuldt at være deprimeret.

Det har også noget at gøre med, at man får et håb for, at pillerne vil hjælpe imod selvmordstanker, og når man ikke oplever øjeblikkelig virkning, kan man komme endnu længere ned.

Jeg synes du skal være varsom med at begynde på medicin, nu ved jeg jo ikke hvordan din situation er, men jeg synes ike, at piller er noget man skal tage let på.

Har du prøvet psykolog/terapeut inden du gik til din læge?
Jeg synes læger har det med at smide piller i hovedet på en, uden at henvise til samtale-terapi af en art.

Der på nettet fraråder alvorligt syge mennesker at tage medicin, skal tages let på. Slet ikke på nettet!

Hvis man får al mulig anden medicin, mod livstruende sygdom, skal man sikkert bare få akupunktur, spise rugbrød og leve vegetarisk. Så bliver man nok rask!

Hvad fanden (undskyld jeg bander) er dét for et råd?!

Ja, du er syg af kræft/har brækket ryggen, men du skal da ikke tage kemo/få gips på. Du skal da bare æde persille og glo på et billede af en rask statue.

Jeg har haft depressioner- og har været møllen igennem (selvmordsforsøg), derfor bliver jeg stiktosset over den slags velmenende- vrøvl.

Psykoterapeuter- har ingen(!) anerkendt uddannelse. Psykolog til 500 kr/time? HA!

Jeg siger ikke, de ikke kan hjælpe (psykoterapeuter undtaget), men er man i en svær depression har man brug for medicinsk hjælp. Selv har jeg haft glæde af kognitivterapi, da jeg havde det godt. Og det var af en cand. psyk.

Ikke af en eller anden velmenende idiot på blomstermedicin.

Jeg tror, at du har misforstået mig..

Jeg hverken råder eller fraråder brugen af medicin mod depression.

Desuden spørger jeg om en psykolog/terapeut har været med i hendes ovevejelser, og jeg hverken råder eller fraråder brugen af en terapeut heller.

Alternativ behandling eller rugbrød og persille for den sags skyld, har jeg slet ikke nævnt.

Jeg ved som sagt intet om hendes situation, og heller ej om du ved noget om hendes situation. Derfor spørger jeg ind til det, og ja.. Jeg synes stadig, at man skal være varsom med medicin, selvfølgelig i forhold til i hvilken forbindelse man overvejer medicin.

Jeg synes ligger ord i min mund, og bliver unødvendigt sur over mit indlæg, i forhold til hvad min intension med indlægget var.

Jeg har selv været på nøjagtig de piller i et år. Det var mod depression og angst.

Jeg vil ikke råde nogle til at tage disse piller! de hjalp slet ikke på mig. Og jeg har taget 30kg. På pga. Af pillerne. Så jeg er egentlig bare blevet mere deprimeret end inden jeg tog dem.

Jeg fik nok af min vægtstigning for 3 måneder siden og stoppede fra den ene dag til den anden trods jeg tog 100mg. Om dagen. Jeg følte mig lidt skæv i to dage men ellers har jeg ikke kunne mærke at jeg er stoppet.

Jeg har en veninde som også var på de samme piller og hun tog også omkring 30kg. på. Hun har først tabt sig halvandet år efter hun stoppede med pillerne.

Så hvis du ikke er ultra tynd og skal tage på så ville jeg ikke tage dem.

Før Sertralinen var jeg på Citalopram og dem tog jeg ikke på af. De er desværre bare blevet rigtig dyre (ved jeg ikke om de stadig er?).

Held og Lykke fremover!

>>Jeg synes du skal være varsom med at begynde på medicin, nu ved jeg jo ikke hvordan din situation er, men jeg synes ike, at piller er noget man skal tage let på.>>

Hvad mener du, det så, skal forstås?

Skal trådstarter ikke tage lægeordineret medicin- eller skal hun?

Er du læge eller psykolog? Kender du trådstarter og hendes situation?

Især med psykisk sygdom synes jeg, man skal veje sine ord på en guldvægt!

Jeg er heller ikke vild med piller, og som jeg har haft det, ville jeg tolke dit råd, som om- lad være. Jeg ved godt, du skriver varsom/forsigtig, men pointen med psykisk sygdom er, at det påvirker dømmekraften, man KAN ikke træffe de gode valg- eller føre dem ud i livet. Det kan man, når man er rask.

Hej.. Jeg tager selv sertralin - og er utrolig glad for det. Det har ændret hele min verden og livssyn. Jeg har fået overskud og ro.

Citalopram derimod var ikke en success for mig

Jeg er ikke på nogen måde afhængig af det. Det er en myte at man bliver det.

Der er mange bivirkninger, og det er vidt forskelligt hvordan man reagerer. Jeg har ikke rigtig nogen - i starten havde jeg self. lidt kvalme, men det gik over i løbet af de første par uger.

Prøv dig frem, hvis de her ikke virker for dig, så findes der 100 andre slags. Husk at være åben overfor din læge/psykiater.

Du skal tage din medicin - længere er den ikke, det er jo ikke sådan du pludselig finder dig selv med en kniv i hånden og ved at lave et selvmord, men kommer tankerne skal du selvfølgelig tage dem meget alvorligt allerede i opstarten ( så det netop ikke udvikler sig) og bede din læge om et andet psykofarmika, du kan overhovedet ikke regne med hvad andre har af erfaring med lige netop dit præperat - det er så forskelligt hvordan det samme stof virker på den enkelte.

held og lykke jeg håber din læge er heldig og ramme plet med medicinen i første omgang.

Hej

Jeg har også et helt væld af diagnoser på div. psykiske sygdomme, så jeg tager også antidepressiv-medicin.

Jeg har taget Citalopram (Cipramil), Sertralin og tager nu Vanlafaxin (Effexor).

Ja, du bliver afhængig af det @!#$! Hvis du en dag stopper, så får du de SYGESTE bevirkninger/abstinenser! I'm sorry to say. Og dette "glemmer" de fleste læger at informere om.

Én jeg kender siger, at det er værre at komme af antidepressiva end det er at komme af heroin.

Jeg havde ikke gode erfaringer med Sertralin. Jeg fik overdosis af serotonin og fik epileptiske anfald af dem På Citalopram fik jeg meget meget uregelmæssige menstruationer og havde kvalme i de 3 første måneder jeg tog dem.

Dog er Venlafaxin de bedste jeg hidtil har fået. De virker som de skal og jeg har ingen bivirkninger af dem - dog er de jo som andre, næsten umulige at komme af!

Nogen mennesker kan endda aldrig komme af antidepressiva igen, da bivirkningerne ved et stop nogle gange aldrig vil forsvinde helt. Derfor vil jeg mene, at man skal tænke sig godt om, inden man putter det skidt i munden

Jeg synes nu det med om man bliver afhængig af medicinen er meget individuelt, jeg bliver ikke afhængig og har prøvet et væld af psykofarmika senest er jeg lige trappet ud af venlafraxin uden nogen problemer. faktisk har jeg slet ikke haft bivirkninger eller er blevet afhængig af nooget som helst medicin, men siger da tak for 25 kg på sidebenene !!!!

Jeg synes virkelig du skal tage kontakt til din læge igen, og fremlægge dine bekymringer omkring denne medicin. Han/hun kan jo ikke forklare dig nærmere omkring den, hvis vedkommende ikke ved du er bekymret for virkningen etc.

Gider ikke agumentere imod nogle af de mystiske ting der her påståes, men snak med din læge.

Zoloft, og det fik jeg ikke bivirkninger af.

Heller ikke overvægt, eller hvad min (i øvrigt meget overvægtige psykiater) omtalte som en morsom xessuel bivirkning. (Jeg forstod ikke, hvad han mente, og da jeg forstod det, blev jeg forarget. Hvordan kunne han dog- sidde og lave grin med det?!)

Først var jeg med i et medicinsk forsøg (som kontanthjælpsmodtager og så videre person, sagde jeg ja- gratis medicin).

Jeg fik desværre kvalme af det, og det hjalp ikke.

Jeg reagerer mærkeligt på medicin, jeg kan ikke tåle codymagnyler (hjertebanken, koldsved, utilpashed), og Ipren får jeg underlig angst/højdeskræk af og hjertebloppen. Men da jeg ikke kan leve uden smertedæmpende (dolol bliver jeg VIRKELIG skæv af- og sover 24/7), så må jeg vælge.

Med alderen er jeg ikke så depressiv, men jeg kører mere op/stresser ad helvede til. Min diagnose lyder nu på- at medicin ikke kan gøre mig rask. Det kan hjælpe, hvis jeg har brug for det.

Depression var en side-effekt til, det jeg fejler. Det var en lettelse at få det at vide. Hvis jeg stresser, bliver jeg deprimeret, især da jeg plejer at være "Verdensmester"- lige til- jeg ikke er. Jeg stikker ikke op for bollemælk! Det er OGSÅ problemet...

Sikke mange forskellige ting i har oplevet,,

Nu har jeg taget en halv pille i dag, som lægen siger jeg skal, så nu må vi se hvad der sker hos mig.

Kvalmen har jeg oplevet allerede,,

Sisse

Sisse,

Det er godt at du tager dig af dig og undersøger, hvad andre har oplevet af bivirkninger ved denne type anti-depressiv medicin.

Jeg er enig med en af de andre om, at du også kan spørge din læge mere undersøgende om dette, så du bliver tryg.

Pinny, du skriver:

Psykoterapeuter- har ingen(!) anerkendt uddannelse. Psykolog til 500 kr/time? HA!

Jeg bliver nysgerrig, hvor har du det fra, at psykoterapeuter ingen anerkendt uddannelse har?

Anerkendt uddannelse, der hedder psykoterapeut. Det kan enhver kalde sig. Ligesom berider.

Jeg siger ikke, at folk ikke kan noget, men jeg er meget skeptisk fordi, alle mulige (også platugler) frit kan tage titlen.

--

Det kommer ikke sagen ved, men jeg mødte engang på daghospitalet en kvinde, der var røget i Scientology-fælden. Hun skyldte dem RIGTIG mange penge, og havde betalt flere endnu.

Pinny,

Du har ret i noget af det, du skriver og uret i noget andet.

Det er rigtigt, at enhver kan kalde sig psykoterapeut, da det ikke er en beskyttet titel.

Samtidig er det sådan, at der er nogle institutter, der er evalueret af konsulentvirksomheden Reflektor. Psykoterapeut Foreningen og Sammensammenslutningen af Psykoterapeutiske uddannelser i Danmark valgte Reflektor til at forestå evaluering af de private psykoterapeutuddannelser i Danmark.

Kopieret fra psykoterapeutforeningen.dk/cms/ files/vejledning-2.udgave.pdf :

Bedømmelse af en uddannelse

Hvad bedømmes? - de 12 kvalitetskriterier

Bedømmelsen af en uddannelse tager udgangspunkt i de 12 vejledende kvalitetskriterier, som

Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejdede i 2004.

Kriterierne omfatter følgende 12 områder:

1. Formål

2. Optagelseskriterier

3. Uddannelsens struktur og indhold

4. Underviserne

5. Undervisningsformer

6. Eksamen/prøve/evaluering

7. Eksterne censorer

8. Fysiske faciliteter

9. Intern kvalitetssikring

10. Registrering af de studerende

11. Organisation og ledelse

12. Økonomi

Under hvert kriterium er der angivet et eller flere forhold, som uddannelsen skal kunne efterleve, for

at kriteriet kan betragtes som indfriet. Reflektor har i samarbejde med PF og SPUD beskrevet en

fortolkningsramme for disse forhold, som kan ses i vejledningens sidste afsnit. Her kan du se,

hvilke konkrete handlinger og hvilken dokumentation, der kan inddrages.

Jeg er selv i gang med en 4 1/2 årig uddannelse som psykoterapeut og pt. er det gruppeterapeutdelen, 2. del af uddannelsen. Det kræver rigtig meget af mig at tage uddannelsen, både personligt og fagligt. Der er en del prøver undervejs, hvor der gives karakterer, og uddannelsen er anerkendt til certificering. Min uddannelse foregår på

http://ifga.dk/

At du ikke mener at psykoterapi er noget værd er din oplevelse. (jeg refererer til det, du skrev i et tidligere indlæg).

Jeg er ikke enig, da jeg selv har fået rigtig meget ud af det.

:-)

Efter min egen tur gennem møllen og utallige forskellige mærker og typer medicin afprøvet vil jeg sige: Find en dygtig psykiater og betal de 1000 kr, det koster med en konsultation uden statslig støtte (ja, hvis du kan få støtten er det da guld værd) og få en ordentlig diagnose, samt vejledning i forhold til medicinen. Én, der har erfaring med den medicinske behandling og kan vejlede dig og følge op, og sørge for, at du får den helt rette medicin. Der er flere muligheder til behandling.

Desuden, så få en henvisning til psykiater/psykolog-behandling via din læge. Jeg ved, at du kan få en god portion af din psykologbehandling til de første 24 sessioner betalt i hvert fald. Jeg selv har givet omkring 3-400 kr pr gang, og det er ikke altid nødvendigt at gå hver uge.
Hvis du kan finde pengene, så gør det. Nogle har stor gavn af bare 2-3 timer.

Medicinen er et værdifuldt redskab, men mange læger har altså bare ikke de nødvendige kompetencer indenfor området.

Jeg er ikke i tvivl om i hvert fald min sidste læges dygtighed indenfor psyke. Det er hans særlige interessefelt og han har efteruddannet sig og deltaget i kurser.

Men han var stadigvæk én ud af tre læger, der igennem flere år fejlbehandlede mig for en fuldstændig forkert diagnose.

Den psykiater, jeg til sidst så, sagde, at han så godt som aldrig modtog korrekte diagnoser fra læger, når det galt om mine problemer, at mange andre sygdomme fejldiagnosticeres som "depression", eller at depression optræder som en følgesygdom og hovedproblemet aldrig opdages.

Derfor: Opsøg så god hjælp du kan, find den absolut mest kompetente behandler, du kan få fat i. Det er dit helbred, det handler om.

Det er svært at overskue, når man har det skidt, det ved jeg godt, men det er altså guld værd med en kompetent behandler - ja og en behandler, man har fuld tillid til.

Hvis det slet ikke er muligt, så må du gå din læge på klingen og få nogle svar. Jeg synes egentlig, det er for dårligt, at der ikke snakkes om bivirkninger - men det virker som meget normal praksis, desværre. Det er vigtigt, at du har tillid til medicinen, at der bliver fulgt op på, at den virker rigtig for dig, og at du i det hele taget er tryg ved forløbet. Derfor må du opsøge den behandler, du støtter dig til, og hvis det er din læge, ja så må lægen jo svare på dine spørgsmål, så du ikke skal være bange for medicinen.

Jeg har selvfølgelig kun mine egne erfaringer at gå ud fra, og jeg vil ikke påstå, at jeg ved det hele, langt fra. Det bare de råd, jeg vil give videre, som jeg ville ønske, jeg selv havde gjort fra starten - men det er meget let at være bagklog.

Held og lykke til det

Tusind tak for alle jeres svar.

Lægen og jeg har snakket om bivirkninger, mm.

Så det er på plads, men man kan jo finde ALT muligt mærkelige ting på nettet.

Jeg er skam blevet indkaldt til samtale på Psykoterapeutisk center.

Men jeg har haft nogen rigtige dumme dage her den sidste månede.

Jeg havede en dag hvor jeg lå i sengen, jeg ville gerne ud og løbe, gøre de huslige pligter, men jeg kunne bare IKKE...

Jeg er osse begyndt og være meget nervøs for at komme ud i blandt folk, og vil allerhelst gemme mig herhjemme.

Derfor fik jeg disse piller af lægen, så jeg kunne begynde og bygge min selvtilid op igen.

Nu må vi se om det hjælper.

Sisse

hej jeg får selv de piller de virker ikk på mig men jeeg har også ocd og har fået dem igennem 8 år men synes du ska tage dem tror de vil hjælpe når du ikk har fået dem før men det tager noget tid før de hjælper

Vil lige give mit besyv med her...

Jeg har haft en svær deprission siden jeg var ganske ung, mødte en skole psykolog 2 gange da jeg var 12... siden ingen hjælp.

Starter lige ud med at sige at grunden til at der ingen hjælp har været siden jeg var 12, er at jeg lukkede i som en østers! Hjælp før, har der ikke været, da mine forældre mente det var bedst at lukke låg på.

Jeg åbnede for 3 år siden, op for pandoras æske igen... inden da har jeg været gennem helvede af et liv.. med fornægtelse, ødelagte forhold osv...

Troede jeg ikke behøvede hjælp.

Den første læge jeg snakkede med, mente da også at jeg skulle på anti-dep medicin... men men.. jeg har en stor antiparti i mod det, da jeg har kæmpe indsigt i mig selv og kun mangler værktøj til at komme ud af det.

Han gav mig en uge til at tænke over det, og resten af tiden brugte vi på at snakke løst om min deprission.

Han sagde "kan godt forstå at du har det svært"

De ord gjorde at jeg for første gang ikke havde en eneste nedtur i en uge... da jeg kom igen den følgende uge og fortalte ham det, blev vi begge enig om at samtale terapi hvis var bedre for mig.. og derefter fik jeg en samtale med ham en gang om ugen

Medicinen mente han ikke der var brug for.

Da jeg flyttede kommune fortsatte dette ved min ny læge og jeg klare mig super på det... nu er jeg så indstillet til en udredning hos en psykiatre og efter det er det til psykolog, som så skal hjælpe mig med at tage fat om problemets rod.

Grunden til at jeg ikke bryder mig om det anti-dep medicin, er at jeg mener at det, for mig, kun behandler overfladen... så jeg måske kan klare hverdagen... ja tak.. men hvilken hverdag??? Jeg skal have fortiden bearbejdet, det er den der giver mig problemer i dag... den kan medicinen ikke fikse...

Jeg har været gennem vold, incest og mistet et barn.

Mit svar til dig....

Sørg for at du er sikker inden du gør noget som helst.. så tag og vend det en omgang med lægen igen, så han kan forklare dig om den langsigtet plan med medicinen

Som en anden skriver, hav en tæt på som en støtte, så kan det være du evt er mere rolig ved medicinen.

Held og lykke... husk det er dit liv og dit valg

Jeg har også været et hav af medikamenter igennem med den depression jeg havde.

En dag vågnede jeg op og tænkte - det @!#$ skal jeg ikke tage mere, jeg kan godt selv. Jeg havde som sådan ikke apstinenser som i "NU må jeg tage dem igen", men jeg oplevede sære ting med min krop - bla stoppede mine mareridt (en kendt bivirkning af medicinen), og mit hjerte slog ekstraslag MANGE gange om dagen de første 10 dage.

Jeg vil hverken tilråde eller fraråde medicin. Jeg kan sige at op mod 90% får det bedre ved god gammeldags MOTION - bare 10 min gåtur om dagen (det tæller ikke at gå ærinder).

Hej TS

Vil bare lige skrive at jeg synes det er godt du har haft overskud og mod til at opsøge din læge, og besluttet dig for at gøre noget ved din situation! Det er altid svært og utrolig hårdt når man har det dårligt.

Det er også godt du er i kontakt med et Psykoterapeutisk center. Så er du da på vej i den rigtige retning.

Lyt til dig selv og pas godt på dig selv.

Din bekymring omkring at man øger chancen for at tage selvmord når man starter på pillerne, kan jeg godt forstå. Har selv engang hørt at man tager selvmord når man har en optur, hvilket bekymrede mig meget for bare få måneder siden. Jeg vil dog fortælle dig ligesom nogle få andre har skrevet, at det sker hvis man har været så depresiv at man ikke har haft energi til at tage sit eget liv, når man så fx starter på pillerne og får det bedre, så har man energi til at gøre det. (Bivirkningen omkring selvmord er altså gældene for folk der er MEGET depressive)

Hvis der er andre der læser med, som ikke er kommet dertil hvor de har fået opsøgt hjælp, og som ikke har så mange penge vil jeg anbefale studenterrådgivningen, (hvis man er studerende) De er meget dygtige og gratis.

http://www.studraadgiv.dk/

Ellers kontakt lægen eller andre tilbud. Alle har ret til at have det godt, og nej, du er ikke et dårligt menneske!