Jeg skal lave min første MMF kage til min lillebrors 18 års fødselsdag på fredag, men jeg er i tvivl om fyldet til kagen.
Han har sagt at han gerne vil have daim i (han regner med en ganske alm. lagkage med flødeskum og daim, og jordbærmarmelade mv da det er det vi altid laver til fødselsdage)
Men jeg har valgt at lave en kage med mmf, og ønsker derfor en kage der er stabil, og ikke splatter sammen.
Jeg laver selv bundene.
Jeg har læst at der helst skal være husblas i cremerne, for at de er mere stive.
Jeg har fundet en opskrift på daim-creme:
4 past. æggeblommer
4 spsk. flormelis
1 ½ tsk vanille
1/4 ltr. piskefløde
1 blad husblas
Daim efter eget ønske
Æg piskes med flormelis og vanille.
Fløden piskes og røres forsigtigt i.
Husblas ligges i vandbad i 5 min. og røres derefter i massen.
Daim tilsættes.
Virker den ok? eller er det noget jeg skal være obs på?
Jeg regner med at det kun er det ene lag der skal være daim creme. Nogle forslag til hvad det andet lag kunne indeholde?
Bundene er alm. bunde (altså ikke chokolade/kakao bunde)