Du - min søde dejlige veninde tabte i et smertehelvede, fredag nat kl. 2.45, en lang og uretfærdig kamp mod kræften.
Du var en ener i din uselviskhed.
Du var en ener fordi du kæmpede kampen med vilje og livsglæde.
Du var en ener fordi du accepterede at dit liv skulle være kort og alligevel levede det med varme, nærhed og næstekærlighed.
Du var en ener fordi man ikke kunne andet end at elske dig og din unikke personlighed.
Du var ikke bange dine egne smerter og for din egen død, men du var bange for de smerter du med din død ville påføre din søn og alle os omkring dig.
Farvel min søde dejlige og vidunderlige Conny. Hvil i fred.
KH:)Annette der nu står med en masse minder og et uendelig og ufatteligt tomt hus
