Sådan opfører mange hingste sig når de bliver voksne. På nogen af dem hjælper det hvis de går sammen med andre heste men langtfa alle og er de først begyndt så hjælper kun kastration. Efter kastration går der op til et par måneder og så bliver de sig selv igen.

Faktisk så tror jeg at en kastration vil overflødiggøre opdragelse.

Hestes hukommelse angående andre heste er meget kort, vi har oplevet at de jager med heste som har været fjernet fra folden i ganske kort tid også under 1 md.

glemmer bestemt ik hurtigt. Slet ik hvis de er udsat for noget rigtig godt el rigtig skidt. Så kan de ofte huske det resten af livet

Som Charlotte også skriver, så er jeg temmelig sikker på at en kastration er det eneste der skal til.

Det er typisk adfærd for en unghingst.

Opdragelse kommer vi ikke uden om, jeg kan ikke acceptere at dyr angriber og det gør han, hvis man bukker sig eller sætter sig på hug.

Så snart han føler sig størst, så kommer han. Det duer bare ikke når vi har børn, det er for farligt.

Jeg har aldrig oplevet mine føl har været så hingstet og så tidligt.

Jeg tror altså ikke at opdragelse bliver nødvendig og det vil sandsynligvis ingen effekt have så længe han er hingst.

Vi har haft flere hingste der har været voldsomme og svære at håndtere, men som et par måneder efter kastration har været endog rigtigt flinke uden håndtering overhovedet.

Naturligvis kan det være hormoner.

Men det kan også være flytningen eller håndteringen af selve hesten, der er galt med.

Min søsters hest blev ved en flytning til en rideskole (hvor hun skulle ride om vinteren) Sur og tvær og umulig, hun blev dog hurtigt rolig igen da hun kom hjem. Det var nok de nye omgivelser der gjorde hende stresset, så prøv og se tiden an og se om han ikke retter sig med lidt ro på.

Desuden kan det jo være at den nye ejer ikke håndterede hesten, som den har behov for. Heste har forskellige behov, og der skal så lidt til, før de finder deres snit til at tage føringen.

Min gamle hoppe var sådan, hun var den rareste sødeste i omgangen, med mig og vi vidste hvor vi havde hinanden, jeg behøvede ikke at skrue bissen på, for tog det altid på forhånd inden tingene blev til et problem, så vi havde det altid godt sammen.

Ved andre var hun bare en bølle, for hun vidste hvordan hun skulle snyde dem.

Jeg tænker absolut også flytning/stress...og her er hingste ofte endnu mere sensible overfor ejerskift/håndtering.

Han er jo langt fra voksen på nogen måde - jeg tænker tid vil få ham til, at falde til ro igen...

Jeg solgte min sent kastrerede vallak som af sind er noget hingstet og ham måtte jeg også tage tilbage igen og han var sååå stresset og de kunne ikke styre ham - han havde totalt overtaget og han var vred og dybt frustreret.

Ca 14 dage efter han var kommet hjem blev han sig selv igen....jeg lod ham være (fri fra træning) og lod ham blot gå i den gamle flok og nussede lidt med ham.

Idag er han helt sig selv og selv om han havde overtaget al magten dernede, så har han intet afprøvet her af den slags - han er nem som dagen er lang.

Jeg ville lade plagen være - give ham tid til at få sig selv i balance igen...lade ham gå med dem han plejede at gå med og vente og se hvordan det hele ser ud om et par måneder.

Han bliver kastreret under alle omstændigheder, men først om en måneds tid, når der ikke er så mange fluer.

Et af problemerne var nok, at de har stopfodret ham med godbidder og ladet ham få magten, da de ikke turde at sætte ham på plads, for deres problemer startede først efter et par mdr.

Han går med sin gamle flok og hingsten accepterer ham, så han må ikke lugte meget af hingst endnu.

Æslerne kan ikke lide ham, men hestene er total ligeglade, så det skal nok gå.

Jeg havde bare ikke lige planlagt at få et dyr mere, så det er noget rigtig øv med sådan en bandit