Selvom du går igennem noget af det mindst sjove her i livet skal du vide at i disse sekunder misunder jeg dig!!!

mig og kæresten er heller ikke på talefod lige i de her minutter pga nogle dagligdagsting - læs mit indlæg på hyggesnakken så ved du hvad jeg mener -

Nogle gange overvejer jeg også bare og droppe ALT, men det er bare ikke nemt med hund, kat, kanin, lejet hus, og når man bruger hans bil fra og til arbejde, er der også noget der der lige skal findes ud af, og i sidste ende .... vil man så overhovedet gå fra ham? selvom man allermest i disse minutter har lyst til og løfte ham og ruske ham og spørge: Hvad er dit problem?!!

Føler med dig på en lidt mærkelig både, men det lyder til du i den sidste ende er glad for beslutningen, og det er kun det vigtigste!

kender følesen, og fustrationerne..

men håber for dig at i alle får ro på og får jeres hverdag op at køre på jeres måde igen, uden at skulle tage hensyn til hans væremåde.

Knuz og varme tanker

Sød tøs: Kender godt følelsen mht bil og dyr. Sådan var det med min ex (de 3 mindste pigers far).

Dyrene jeg har nu, er mine og har været her fra starten, så lige dem skulle jeg heldigvis ikke tage med i beslutningen. Bilen er dog noget der vil blive savnet, for selv om der kører bus lige ude foran døren, så er det altså nemmere med en bil når der er børn (4 stk).

Her har det ikke kun været dagligdagsting og samtalerne er konstant vendt til at det var mig der var galt på den. Modargumenterede jeg det der blev der sagt, passede det ikke og et svar som "ja, ja" var bestemt ikke ualmindeligt!

Nedgørende bemærkninger til pigerne var ikke dagligdag, men det skete og bagefter kunne jeg så trøste, især min store pige..

Han forstod ikke at det der blev sagt, sårede hende og mig, selvom jeg flere gange bad ham om at lade være.

Der var så mange ting og det burde have stoppet for længst..

Christina81: det har kunnet mærkes allerede her til aften. Stemningen ved middagsbordet var meget mere behagelig og afslappet *s*

Jeg kender det alt for godt. Jeg flyttede fra min kæreste for en måned siden, godt og vel. Skulle købe ALT igen. Havde ingen møbler udover min datters og mit skrivebord. Så det har været et kæmpe indhug på min bankkonto, men heldigvis er jeg god til at spare, så havde pengene stående. Jeg har også en datter, og det er bare så hårdt, når det er børnene, der står for skud for de der mærkelige mænds bemærkninger og irettesættelser. Dem er vi også fri for nu, og jeg nyder det i fulde drag. Det er SKØNT at være single .

Karina

Jeg stod i næsten samme situation for ca. 1 år siden.

Forsøgte at holde sammen på et forhold der kun gik ned ad bakke...Var arbejdsløs og havde svært ved at overskue at hvad der i virkeligheden var bedst for mig. Vi havde lejet et hus med en dejlig have, han havde bil, hesten var opstaldet 1500 meter væk, det hele var bare ufattelig nemt og troede at verden ville styrte sammen hvis det forsvandt for mig.

Men sådan gik det heldigvis ikke. Efter han havde bekendtgjort at han ikke gad længere, var jeg faktisk lettet. Selvom det lige i det øjeblik virkede fuldstndigt uoverskueligt. Mindre end en måned senere, havde jeg fundet ny lejlighed til hunden og jeg, opstaldning til hesten, fik job og en bil. Fandt ud af at jeg var i stand til at klare meget mere alene, end jeg havde været i stand til i de 2½ år sammen med ham...

Savner på ingen måde at få nedgjort mine holdninger, at blive talt til som et barn, hans skiftende indstilling til vores fremtid (den ene dag skulle vi nærmest giftes og købe gård, dagen efter var han ved at skride fordi jeg var "håbløs"), hans belastende mor og hendes meninger etc....

Tror ikke jeg på noget tidspunkt har været så tilfreds med mig selv og mit liv, som jeg er nu, og det er rart kun at have sig selv at takke for det

Held og lykke med det

Ja, vi kvinder har én eller anden forkvaklet idé om, at hvis der sker drastiske ændringer, så styrter verden i grus - sådan havde jeg det også. Alt virker så uoverskueligt, men når man kommer ud på den anden side, så er det bestemt som et lykkeligere menneske. Jeg er også glad for, at min ex-kæreste tog beslutningen, for jeg havde aldrig turdet selv. Troede ikke, jeg kunne undvære ham (så hellere leve med de nedgørende bemærkninger), men det er bare ikke okay, når der er børn involveret. Og nu har det vist sig, at jeg har et meget bedre liv uden. Faktisk har vi fået et meget bedre forhold til hinanden efter, vi ikke er kærester eller bor sammen mere. Han er enormt hjælpsom og opmærksom. Underligt, det er den samme mand. Men jeg nyder singletilværelsen, og så er det da skønt, at ha' fået en kammerat, som kan hjælpe, når mine hænder vender forkert .

Karina

Forstår virkelig hvordan du har det!

Jeg har tidligere været i et psykisk voldeligt forhold, hvor jeg blev trynet og truet i sådan en grad, at jeg nærmest ingen vilje havde. De første dage efter kunne jeg slet ingenting,fordi jeg ikke var vant til selv at tage en beslutning. Brød i gråd over at skulle vælge, hvilken slags mælk der skulle på mine cornflakes.

MEN så kom lettelsen, og jeg jublede indeni!

Hvor er det godt for dig, er helt glad på dine vegne

Ih hvor bliver jeg sur, når jeg hører, nogen har det sådan. Min søster har lige fået barn med en, hun "knap kender" - de har boet sammen halvdelen af hendes graviditet. Jeg har været så bekymret for hende, og sør'me om han ikke også tager fat i hende, lige efter en hård fødsel. Og er lige ved at slå min niece. Hvorfor finder man sig i sådan noget.

Hvis et forhold ikke er positivt og opbyggende, står man bedst alene. Jeg har vist været heldig med min tilforladelige kæreste - men ville heller ikke finde mig i andet.

Godt for dig!!!!

Livet er for kort til den slags forehold, især når man har børn..

Husk at der er masser af mænd derude, så et forhold kan du altid få.

Nyd du livet som enlig selvstændig mor, uden bekymringer, og ikke flere ødelagte dage pga en træls kæreste at diskutere med.

Du går en dejlig tid i møde, single livet er absolut hverken kedeligt eller ensomt.

Tager hatten af for dig, at han endelig er ude af vagten.

Hilse fra en som selv har været enligmor, og som nød det!