Hej
Mine forudsætninger for at råde dig er at jeg arbejder som systemadministrator på en mellemstor virksomhed... Bare for ikke at forvirre i forhold til hvad jeg bruger computer til.
Mac vs. PC er meget religion i disse tider. Men der er forskelle.
Jeg vil råde dig til at købe PC med Windows 7 Pro/buisness.
Det gør jeg ud fra at Mac er hundedyrt hvis man skal have noget der virker. Alt tilbehør til Mac er specielt, f.eks. koster et lille kabel der kan forbinde den specielle Mac-skærmport til en normal projektor ca 500 og så skal du stadig have et forlængerkabel for at nå videre til projektoren. Jeg plejer at give ca 50 Kr for 10m skærmkabel i topkvalitet til PC... Og sådan fortsætter det bare i det uendelige til Mac.
Mac er en fed computer. Ingen tvivl. Men ud fra mit perspektiv er den ikke særlig brugervenlig. Men "Mac-folk" vil nok sige det samme om PC.
Jeg laver support på alle typer netværkstilsluttede computere, alt fra iPhones, LinuxBoxe, Mac's til PC'er. Og det er altså ikke fordi jeg aldrig ser Mac's på mit bord, så bedre er de heller ikke på det område.
Min erfaring er er man altid kan få hjælp til PC, man kan finde programmer til alt.
Er man til spil, er det ikke Mac man skal have. Ingen spil der er noget ved udgives til Mac.
Ang. programmer til den ene eller den anden, så hedder det Microsoft på de fleste uddannelsesinstitutioner, så der bør du nok lige undersøge om Mac'en kan køre de programmer de bruger, det sted du skal uddannes.
Som nævnt så udgives langt de fleste spil kun til konsoller og PC, men sjældent til Mac.
Jeg er ikke helt klar over hvad du mener med at du skal bruge makinen til "fritid" men gætter på at du mener internet, Skype osv. Der er begge valg lige gode.
Du fortæller heller ikke om det skal være en stationær eller bærbar.
Her vil jeg gerne komme med en interessant betragtning.
En kollega jeg har, stod som dig og spurgte om råd. Nu er jeg ikke selv "Mac-mand", så jeg måttte lige sætte mig ind i sagerne først.
Det jeg kom frem til var at min kollega kunne købe en fin bærbar i den billige ende til at have med på arbejde og en stationær i den tunge ende, for samme beløb som en bærbar Mac!
En anden ting er valget af bærbar hvis det er det du går efter og det er størrelsen.
Jeg syntes ikke at en bærbar er særligt bærbar hvis den kommer over 15" i skærmstørrelse - så bliver den mere til en "slæbbar" eller det der på fagsproget kaldes en "Desk Top Replacement", altså en erstatning for en stationær. Men det afhænger jo af ens overarme hvad man syntes om at slæbe.
Mht. fabrikat så er der et par mærker jeg ville gå langt udenom som privat kunde. Det ene er IBM Lenovo der over de sidste to år ligger, som dem der har haft flest reklamationer i Danmark. Det andet er Dell, som godt nok ikke går helt så meget i stykker som IBM, men hvis det sker kan man godt vinke forvel til sin maskine i 6 mdr. eller mere... Kundeservice(host host).
Et mærke i den modsatte ende er ASUS, de er dem der har færrest reklamationer i den forbindelse.
Det er jo kun muligt at købe bærbare som mærkevare, men stationære kan fås i mange afskygninger og forhandleres eget mærke. Det betyder at der kan være hvad som helst inden i, både godt og skidt. Der er kæmpe konkurance på dt marked og jeg vil sige at man får hvad man betaler for, ganske enkelt. Så længe man holder sig fra de sjællandske firmaer er man som regel i gode hænder og får en reel vare i forhold til prisen.
Brug et af de større firmaer i en større by. Ikke et en-mandsfirma i den lokale flække, så er du rimeligt sikker på at firmaet eksistere hele garantiperioden.